4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

POLITIK. For Det Konservative Folkeparti i Fredericia er der ingen tvivl om, at distriktskolemodellen har stået urørt alt for længe. Byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen kalder det skammeligt, at den aldrig er blevet analyseret til bunds.

»Vi skal have den evalueret. Det har Det Konservative Folkeparti sagt hele tiden. At vi skal have lavet en analyse af hele modellen, der er i dag,« siger hun.

Hun peger på, at Fredericia ligger lavt, når man ser på elevernes resultater ved folkeskolens afgangseksamen. »Hvis man kigger på karaktergennemsnit og sammenligner det med andre kommuner, der ikke har distriktskolemodellen, så går det jo gevaldigt bedre. Og det kan jo sagtens være en sammenhæng. Men det er jeg ikke ekspert til at kunne sige. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at det ligger lavt, når det handler om afgangseksamen i folkeskolen. Og det gør bare behovet endnu større for at få kigget på det hele. Modellen har eksisteret i en årrække nu, og det er skammeligt, at den ikke er blevet evalueret eller analyseret noget før,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun nævner især ledelsesstrukturen som et svagt punkt. »Der er nogle ulemper ved det her med ledelsen. Nærledelse kan godt være en udfordring. Jeg kunne godt tænke mig, at lederen på matriklen havde mere ansvar og mere frihed til at kunne forme den skole, som de gerne vil have. At lederen har ansvaret for budgetterne og også friheden og mulighederne til at danne den skole, de ønsker. Det er i hvert fald noget, jeg synes, man burde ændre,« siger hun.

Overgangen til 7. klasse ser hun også som problematisk. »Det er en udfordring. Det er en udfordring for mange elever. Der er også nogen, der ikke har det som et problem, men det er en udfordring. Og det er jo også derfor, at 17-4-udvalget, der har beskæftiget sig med fremtidens skole, netop har sagt, at en ny skole skal kunne rumme fra 0. til 9. klasse. Der er styrker ved at have både indskoling og udskoling samlet ét sted. Det giver lærerne mulighed for at følge eleverne igennem hele folkeskolen. Risikoen, når man skifter skole i syvende, er, at noget går tabt i overleveringen,« siger hun.

Men hun vil ikke endnu konkludere, at modellen skal rulles tilbage til en fuld 0.–9. struktur på alle skoler. »Nej, det ved jeg ikke. Det tror jeg er for tidligt at sige meget klart. I første omgang har jeg behov for, at vi får en meget, meget grundig analyse af det hele. Og så vil det være ud fra det, at jeg kan vurdere, hvad der skal til,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret

Peder Tind: Vi skal gradvist tilbage til den klassiske folkeskole

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Peder Tind: Vi skal gradvist tilbage til den klassiske folkeskole

POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, lægger ikke skjul på, at han ønsker et opgør med distriktskolemodellen. Han og partiet vil gradvist tilbage til en struktur, hvor børn kan gå i skole fra 0. til 9. klasse på samme matrikel.

»Vi har jo sagt, at vi gerne gradvist, når vi bygger om eller bygger nyt, vil tilbage til 0. til 9. klasse på samme matrikel. Og det er jo både min holdning og Venstres holdning. Det står også i vores valgoplæg. Så vi vil kæmpe for det. Det handler dybest set om, at vi gerne vil tilbage til den klassiske folkeskole. Derfor lægger vi også op til, at de gamle navne skal tilbage. Som Treldevejens Skole og Skjoldborgvejen Skole. Det skriver vi også i vores oplæg. Vi vil gerne tilbage til den klassiske folkeskole, hvor man har de gamle navne, vi kender, og hvor vi kigger på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse på samme matrikel, når vi bygger nyt og renoverer,« siger Peder Tind.

Han peger på, at udfordringerne med distriktsmodellen også hænger sammen med den generelle debat om folkeskolen.

»Jeg tror generelt, at vi har brug for at kigge på skolen og folkeskolen generelt. Vi har jo snakket meget om inklusion, vi har snakket meget om klasseloft, og det er også noget af det, vi forholder os til. Vi vil gerne have et klasseloft på maks. 24 elever. Vi vil gerne investere mere i mellemformer, så børn får de rette tilbud. Og vi mener, at inklusionen er for høj. Det hele handler om selve folkeskolen inden for rammen. Og når vi så bygger nyt, eller når vi skal renovere, så kan der være noget med, hvordan bygningsmassen passer til udskolingen og de forskellige klassetrin. Der skal man selvfølgelig kigge på, hvordan klasserummene kan tilpasses. Det har også noget med prioriteter og økonomi at gøre. Vi siger ikke, at det skal ske fra i morgen, men vi siger gradvist. Når vi bygger nyt, som vi skal med den nye skole, som også bliver 0.-9., så synes jeg, det giver rigtig god mening, at vi lader det flagskib være inspiration til os, når vi fremadrettet bygger nyt og kigger på bygningsmassen. Hvordan vi kan lægge folkeskolen sammen fra 0.-9.,« siger han.

En omlægning skal dog ske med omtanke.

»For det første skal det jo ske ansvarligt, og det skal ske ud fra, at der er penge til. Vi skal ikke gøre noget, som skal laves om få år. Når vi bygger nyt, og når vi renoverer, der hvor vi kan, for eksempel med den nye skole, laver vi en fra 0. til 9. klasse. Det giver rigtig god mening. Så skal vi de kommende år lægge en plan for, hvor det kan lade sig gøre. Der er jo en masse bygninger i dag, som man skal forholde sig til, og det har man ikke kigget på med de øjne, der hedder 0.-9. klasse. Det har været den model, vi har i dag, hvor man har opdelt. Og der siger vi, at når man starter med den proces og kigger på den korte, mellemlange og lange bane, så er vi politisk interesserede i at kigge på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse. Det skal både være ansvarligt økonomisk, og det skal kunne lade sig gøre i forhold til den tid og økonomi, der er,« siger Peder Tind.

Han understreger, at der er brug for en klar politisk retning.

»Vi skal ikke forhaste os og lave noget, som så bliver forkert, og vi så skal lave om igen. Men den politiske retning og vision er klar. Det skal være rettesnoren de næste mange år, at vi vil tilbage til den klassiske folkeskole. Hvor vi har 0.-9. på samme matrikel, en mindre inklusion, et klasseloft på 24 elever og de gamle navne tilbage på folkeskolen. De navne, vi kan huske og kender. Måske også mere mundrette, fordi det er folkeskolen, der ligger på Skjoldvejens Skole, og det er det, man kalder den. Det er vores pointe og vores overligger,« siger han.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Malene Søgaard-Andersen: Distriktsmodellen har kostet både læring og ledelse


Middelfart ligger over landsgennemsnittet – 320 unge står uden job eller uddannelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Middelfart ligger over landsgennemsnittet – 320 unge står uden job eller uddannelse

UNGE. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sat fokus på de unge, der hverken er i job eller uddannelse. Tallene viser, at hele 44.600 unge på landsplan befinder sig i den situation, hvilket svarer til 6,6 procent af alle 15-24-årige. For Middelfart Kommune ser det endnu mere alvorligt ud. Her står 320 unge uden for både job og uddannelse, svarende til 8,14 procent.

Socialdemokratiets byrådsmedlem Jacob Bjørnskov Nielsen anerkender udfordringen, men understreger samtidig, at tallene kræver grundigere analyse, før man kan drage konklusioner. »Umiddelbart synes jeg, at det lyder for højt, men jeg ved samtidig ikke, hvordan det forholder sig i forhold til landsgennemsnittet. Når jeg hører, at landsgennemsnittet er 6,6 procent, så er det bestemt højere her,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at tallene bekymrer, men ønsker ikke at skyde fra hoften med hurtige forklaringer. »Jeg tror, der kan være rigtig mange ting i sådan nogle analyser. Så der er jeg nødt til at gå lidt dybere ind, før jeg kan komme med et bud på, hvad der præcist kan være udfordringen, eller hvad der er gået galt,« siger han.

Folkeskolens betydning

For Jacob Bjørnskov Nielsen spiller folkeskolen en central rolle i arbejdet med at sikre, at færre unge ender uden uddannelse eller job. »Folkeskolen spiller jo altid en stor rolle i forhold til unge og børns både dannelse, men også deres fremadrettede uddannelse. Det er dér, man skal lægge grundstenen for, at de bliver både dannede, men også klar til at tage en ungdomsuddannelse,« siger han.

Middelfart Kommune har allerede iværksat tiltag for at hjælpe de unge på rette vej. »Vi prøver at lave en god folkeskole. Og så har vi jo for nogle år siden hjemtaget uddannelsesvejledningen i forhold til unges uddannelsesvalg. Det var for at sikre en mere kvalificeret og bredere uddannelsesvejledning for alle unge, i stedet for at det kun var én specifik målgruppe, der fik hjælp,« siger han.

Han fremhæver især vejledningen som afgørende. »Jeg synes, det vigtigste er, at man har en god vejledning, som præger de unge i retning af, hvad det er for en uddannelsesvej, de skal vælge. Det er væsentligt,« siger han.

Behov for at dykke dybere

På spørgsmålet om, hvad Middelfart konkret kan gøre bedre, er Jacob Bjørnskov Nielsen forsigtig. »Jeg kan ikke bare sige, at nu skal vi gøre sådan og sådan, fordi hvis jeg vidste det, så havde vi jo nok allerede gjort det. Når man får sådan en analyse, kræver det altid bearbejdning. Man er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvorfor vi ligger, som vi gør. Og så kan vi på den baggrund sige, hvad vi kan gøre bedre,« siger han.

Han afviser derfor, at der findes hurtige løsninger. »Det er altid svært bare lige at komme med et kvalificeret bud, når man bliver ringet op og spurgt. Hvis jeg bare vidste, at det var sådan og sådan, så havde jeg jo taget fat i det. Derfor synes jeg, at undersøgelsen er spændende, men den kræver mere indsigt, inden vi kan handle på den,« siger han.

National målsætning

På landsplan er der en politisk ambition om at halvere andelen af unge uden job eller uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Middelfart vil det kræve markante resultater.

Jacob Bjørnskov Nielsen mener dog, at målet er realistisk. »Ja, det tænker jeg. Vi har jo blandt andet lige været med til at underskrive det, der hedder ungeløftet, som blev lavet omkring klimafolkemødet. Det er vi gået med i, og det handler netop om at få løftet flere unge i uddannelse og job. Den er lige underskrevet, så nu skal den selvfølgelig have lov til at leve, inden vi kan begynde at se effekterne. Men vi er hele tiden nysgerrige på, hvad vi kan gøre for at få flere unge i gang,« siger han.

Med 320 unge uden for både job og uddannelse har Middelfart Kommune en udfordring, som kalder på handling. Men Jacob Bjørnskov Nielsen understreger, at det kræver en grundig indsats baseret på fakta frem for hurtige løsninger. »Vi er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvad der ligger bag,« siger han.

Dødsfald Middelfart uge 37

Af
Redaktionen
-
0
Dødsfald Middelfart uge 37

Ingrid Dethlefsen Sørensen
1940 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 37

Af
Redaktionen
-
0
Dødsfald Middelfart uge 37

Vagn Ole Holm
1935 – 2025

Lilly Skov
1944 – 2025

Mogens Hansen
1933 – 2025

Eva Groth
1940 – 2025

Bente Andersen
1952 – 2025

Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret

POLITIK. For Liberal Alliances spidskandidat i Fredericia, Christian Jørgensen, er der ingen tvivl. Distriktskolemodellen har været en fejl fra starten, og hvis han får indflydelse i det kommende byråd, vil han arbejde for en ændring.

»Nej, det gør det ikke. Og det har det aldrig gjort. Og det er en stor fejl, at man lavede den model og laver det brud i børnenes skolegang ved 7. klasse, når det hele strider i den. Så nej. Det er en fejl,« siger Christian Jørgensen.

Han peger på, at Liberal Alliance vil bringe en ny plan for folkeskolen på banen, hvis partiet kommer i byrådet. »Hvis vi kommer i byrådet, og vi får indflydelse, og det håber vi selvfølgelig på, så er noget af det, vi vil gå frem med, det er simpelthen, at vi skal have lavet en… For det første skal vi sammen med Danmarks Lærerforening og de øvrige interessenter i skoleverdenen, så skal vi have lavet en langsigtet plan for en positiv, progressiv udvikling af folkeskolen i Fredericia Kommune. Og der skal ikke være nogen hellige køer. Og den her distriktskoleopdeling, det skal i hvert fald ikke være en hellig ko. Det er ikke min kop te,« siger han.

Når han bliver spurgt, om han ser for sig, at man vender tilbage til den gamle struktur, hvor skolerne går fra 0. til 9. klasse, svarer han klart. »Ja, det tænker jeg. Og selvfølgelig er det igen, det er ikke noget, man bare lige knipser med fingrene og gør. Men det skal være et centralt element i en langsigtet plan for en positiv udvikling af folkeskolen,« siger han.

Han tilføjer, at det også vil være værd at se på, hvad skolerne hedder. »Og så måtte vi også gerne ændre skolenavnene tilbage til nogle sigende navne, som folk kan forstå og huske. Og ikke afdelingen, det er en afdeling, det er der så videre. Men det er en biting i den forbindelse. Det vigtigste er at få strukturen lavet om,« siger Christian Jørgensen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Alberte Kjær blev første danske kvinde over målstregen ved CPH Half

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Alberte Kjær blev første danske kvinde over målstregen ved CPH Half

SPORT. En solbeskinnet søndag i København blev historisk for Alberte Kjær. Med en tid på 1:11:20 løb hun sig ind som den første danske kvinde over målstregen ved dette års CPH Half. For den 26-årige Fredericia-atlet var det både debut i løbet og en personlig milepæl, der markerer hendes overgang fra triathlon til et mere rendyrket fokus på løb.

»Det var nice. Jeg havde lagt frisk fra start og lå forrest blandt de danske kvinder hele vejen. Med en kilometer tilbage kom den anden danske løber op, og så tænkte jeg, nu er det nu. Jeg fik lukket hullet, vi løb sammen, og med et par hundrede meter igen satte jeg en spurt ind. Det var mega fedt at komme først over stregen,« siger Alberte Kjær.

Fra tilskuer til deltager

Selvom CPH Half er kendt som et af verdens hurtigste halvmaratonløb, havde hun aldrig tidligere selv stået på startstregen.
»Jeg har faktisk altid set løbet, men aldrig løbet det selv. Så det var endnu vildere, at det lykkedes i første forsøg,« fortæller hun.

Hendes forventninger lå på mellem 1:11 og 1:12, så resultatet var helt i tråd med målsætningen. »Jeg synes bare, det var virkelig dejligt at ramme det så præcist,« siger hun.

Stemningen bar hende frem

Undervejs oplevede hun både op- og nedture.
»Der er altid lige en lille krise undervejs. Omkring 14-15 kilometer syntes jeg, der var langt hjem. Men så kommer man igennem den, og så går det bedre,« siger hun.

Selv uden det bedste løbevejr var stemningen på ruten en oplevelse i sig selv.
»Det var fedt. Der var rigtig mange mennesker ude at heppe, og de forskellige cheering zones gjorde virkelig en forskel. Min kæreste var med, men ellers havde jeg ikke så meget familie med. Til gengæld var der en masse fra klubben, som stod og heppede,« fortæller hun.

Fra triathlon til ren løber

Alberte Kjær har tidligere markeret sig som en del af både Fredericia Eliteidræt og Fredericia Triathlon Team. Men en fysiologisk udfordring satte en stopper for triathlonkarrieren.
»Jeg har sådan en arterie, der bliver forsnævret, når jeg cykler, så jeg kunne ikke holde til det. Løb kan jeg heldigvis godt, og det går,« forklarer hun.

Skiftet til løb har givet hende ny motivation. Hun har langsomt bygget sin træning op med mere volumen, og resultatet i København viser, at udviklingen peger i den rigtige retning.

En ny identitet som løber

At være første danske kvinde over målstregen var mere end en sejr – det var også et skridt i retning af at etablere sig som seriøs løber.
»Det betyder meget. Når man kommer fra tri, handler det om at finde sin plads som løber. Det her resultat er et godt skridt i forhold til at etablere sig og vise, at jeg godt kan på halvmaraton, selvom jeg ikke dyrker tri mere,« siger hun.

Hvad venter fremover

Planerne for de kommende måneder er endnu ikke fastlagte, men glæden ved halvmaraton-distancen er tydelig.
»Om det bliver flere halvmaratonløb, ved jeg ikke helt endnu. Men det er klart, at sådan et resultat giver mod på mere,« siger Alberte Kjær med et smil.

For hende handler det i sidste ende ikke kun om tiden, men om oplevelsen. At debutere i CPH Half og stå som første dansker over målstregen giver både motivation og bekræftelse på, at hun er på vej i den rigtige retning.

»Det var bare en fed oplevelse at få med,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz: Distriktskolemodellen har kostet trivsel og resultater

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Enhedslisten har mistet troen på borgmesteren

POLITIK. Da Fredericia Kommune for godt ti år siden ændrede skolestrukturen og indførte distriktskolemodellen, var det med økonomiske hensyn som den primære drivkraft. For Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var det et af de helt afgørende spørgsmål, da hun besluttede at gå ind i politik. Hun er klar til at lave modellen om.

»Jeg var en af dem, som var rigtig, rigtig ked af, at man ændrede på den måde, man gjorde for godt ti år siden i Fredericia Kommune. Jeg har et barn, som går i 10. klasse lige nu, og jeg havde virkelig nogle svære overvejelser om hans skolegang på baggrund af det. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at stille op til byrådet. Jeg synes, det var helt galt prioriteret at lukke en masse specialpladser, at lukke skoler og at dele elever op, så man går fra 0. til 6. og så fra 7. til 9. på nogle andre skoler,« siger hun.

Hun peger på, at det særligt er overgangen til de ældste klasser, som giver problemer. »Der er et kæmpe vidensslip, fordi der er nogen, som har lært eleverne rigtig godt at kende i de syv år, de har gået på en basismatrikel. Det bliver ikke ordentligt overleveret, for det er umuligt at overlevere syv års skolegang, relationer og tillid. Og så er der nye klassedannelser. Det er også en hård periode i livet som ny teenager, hvor identitetsudviklingen er i fuld gang. Man skal virkelig finde ud af, hvor er min plads i det her fællesskab. Når fællesskabet bliver brudt op på den måde, skal man finde en ny plads. Og der er forskning, der peger på, at man taber et halvt års læring,« siger hun.

Når hun bliver spurgt, om der er fordele ved distriktskolemodellen, er svaret kort. »Ja, den er billigere. Det var derfor, de gjorde det. Men er det værd at gå på kompromis? Det synes jeg ikke. Jeg har svært ved at se de store fordele, når vi taler om de menneskelige konsekvenser,« siger hun.

Hun anerkender, at man kan skabe ungdomsmiljøer ved at samle udskolingen, men mener ikke, at det kræver den nuværende struktur. »Man kan jo også lave en afdeling på en matrikel, for eksempel sige, at den her klynge er forbeholdt udskolingen. Så har de et sted, hvor de har et ungemiljø. Det kan sagtens løses, uden at vi holder fast i noget, som ikke rigtig ser ud til at virke,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz har tidligere været skeptisk over for at ændre modellen, fordi skoleområdet i mange år har været præget af uro og stramme budgetter. »De par gange, det har været rejst for år tilbage, ville jeg hellere prioritere pengene til god undervisning og god trivsel til eleverne i stedet for at bruge en masse penge på at lave om igen få år efter, det var blevet indført,« siger hun.

Men nu mener hun, at tiden er kommet. »Nu synes jeg, at vi har givet det mange år, og jeg synes ikke, at vi har fået de resultater, som nogen dengang talte om, at man måske kunne få ud af det. At man fik flere penge til at lave god undervisning. Det gjorde man jo ikke. Man har bare fået ringe resultater. Altså både når vi kigger på afgangseksamen og når vi kigger på trivsel,« siger hun.

Hun peger også på sammenligninger med andre kommuner. »Når du sammenligner med andre byer eller andre kommuner, så går det jo betydeligt bedre, hvis du kigger på sådan noget som karaktergennemsnit, når de har en almindelig folkeskole uden distriktsskole. Det er da noget, man må tage til efterretning,« siger hun.

For Enhedslistens byrådsmedlem er konklusionen derfor klar. »Jeg er absolut klar til at kigge på det her nu. Jeg synes, vi har givet det længe, og dem, som er tilhængere af det, de har fået den tid, de havde krævet for at få det til at virke. Jeg synes ikke, det har givet det resultat, som de partier, der gennemførte det her, sagde, der ville komme. Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at se på, at vi ikke opnår det, vi bør. Vi giver ikke vores unge mennesker de rammer, de kunne have haft, hvis vi havde valgt en anden model. Så jeg tænker, at det efterhånden er svært at forsvare at blive ved,« siger Cecilie Roed Schultz.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Malene Søgaard-Andersen: Distriktsmodellen har kostet både læring og ledelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Malene Søgaard-Andersen: Distriktsmodellen har kostet både læring og ledelse

POLITIK. SF’s spidskandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, lægger ikke skjul på sin kritik af distriktskolemodellen. Som tidligere lærer og leder har hun selv oplevet strukturen indefra, og hendes vurdering er klar – modellen koster både elevernes læring og gør ledelsen fjern fra hverdagen.

»Når jeg kigger på de faglige resultater, vi leverer i folkeskolen, altså at en stor andel af vores børn og unge faktisk går ud af folkeskolen med mindre end 02 i matematik, så tænker jeg, at noget af forklaringen skal findes i vores distriktstruktur. Fordi alle børnene skifter fra mellem 6. og 7. klasse til en ny skole. Og der er forskning, der peger på, at et skoleskift kan koste op til et års læring i et barns skoleliv,« siger hun.

Hun peger også på de økonomiske udfordringer, som flere skoler har kæmpet med. »Ullerup Bæk Skolen har haft økonomiske udfordringer af to omgange. Senest massivt, hvor de i alt har et underskud på 9 millioner. Og en af årsagerne er, at det er mega store maskiner. Det er jo en kæmpe økonomi, man skal styre. Og risikoen for at lave fejl i sådan nogle store organisationer er jo ret alvorlig,« siger hun.

For Malene Søgaard-Andersen er problemet især, at ledelsen er blevet for fjern. »Distriktsstrukturen er jo bygget op sådan, at der sidder en distriktsskoleleder og så nogle afdelingsskoleledere. Distriktsskolelederen er på papiret den, der skal træffe nogle beslutninger. Men man sidder bare meget langt væk fra virkelighedens verden, når man sidder på et distriktsskolelederkontor. Så i vores optik skal vi have ledelsen, altså dem, der reelt kan træffe nogle beslutninger, tættere på opgaven,« siger hun.

SF ønsker derfor at ændre modellen. »Vi vil gerne have, at der er 0. til 9. klasse skoler i hele Fredericia Kommune. Der vil være nogle afdelinger, for eksempel ude i Bøgeskov, hvor det vil være naturligt, at det er en 0. til 6. klassesskole. Sådan kunne det også være i Bredstrup Pjedsted, hvor der tidligere har været 0. til 6. klasse. Men det skal være sådan, at alle forældre har muligheden for at vælge en skole, hvor deres barn kan gå fra 0. til 9.,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Hun understreger dog, at en omlægning kræver omtanke. »Da man lavede det om til at starte med, altså da man ændrede det fra 0. til 9. klasseskoler til distriktsmodellen, der hævede man jo bare børnene op med hovedet. Og det har vist sig, at det ikke var en skidesmart idé. Så det skal vi have en proces med skolebestyrelserne og elevrådene omkring. Man kan jo ikke bare blinke og skifte om. Der er også medarbejdere, som skal møde ind på en ny arbejdsplads og arbejde på en ny måde i en mere sammenhængende skole. Det skal de også finde ud af. Vi skal ikke lave den samme fejl, som vi gjorde, da vi lavede distriktsmodellen, hvor man over en sommerferie byttede børnene rundt som i et regneark. Det kan man ikke,« siger hun.

For SF’s spidskandidat er det også oplagt at hente erfaringer fra andre kommuner. »Jeg synes, vi med fordel kan kigge imod Esbjerg og høre, hvilke erfaringer de har gjort sig. De har jo faktisk ændret deres distriktsskolestruktur tilbage til basisskoler. De har lavet øvelsen og har sikkert gjort sig erfaringer om, hvad fungerede og hvad fungerede ikke. Det kunne vi med fordel kigge på, så vi ikke behøver at lave samme fejl en gang mere,« siger Malene Søgaard-Andersen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.

»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.

I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.

»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.

Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.

Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.

Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.

For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.

Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

1...184185186...1.795Side 185 af 1.795
17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi greb natten til fredag ind over for ulovligt fyrværkeri i Kolding. Klokken 02.50 blev en 17-årig dreng standset ved Vejlevej, hvor...
Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op og flere rum gennemrodet

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op...

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer flere anmeldelser

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER