Traktortyv i Middelfart

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Onsdag klokken 13.48 modtog Fyns Politi en anmeldelse om et indbrud på Hønnerupvej i Middelfart. Hvorfra der var stjålet en traktor.

Tidligere havde Fyns Politi klokken 12.23 også modtaget en anmeldelse om et indbrud på Aabylundvej, hvor der var stjålet nogle byggematerialer.

Polititet kunne for nuværende, ikke oplyse om der var sammenhæng mellem de to indbrud.

Earth Hour: WWF Verdensnaturfonden opfordrer danskerne til at bruge en time på naturen og biodiversiteten

0

For 17. år i træk markerer WWF Verdensnaturfonden den verdensomspændende begivenhed Earth Hour for at fejre naturen og sætte fokus på tabet af biodiversitet. Earth Hour foregår lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30. Danskerne opfordres til at bruge en aftentime på naturen, kloden og dyrene.

Naturen og biodiversiteten er i krise. Jordens bestande af vilde dyr er gennemsnitligt faldet med 69 procent siden 1970. 70 procent af jordens økosystemer er delvist ødelagte. Og cirka en million arter er truet af udryddelse.

Udviklingen kræver øget fokus på natur- og biodiversitetskrisen for at sikre handling. Derfor afholder WWF Verdensnaturfonden igen i år Earth Hour, som denne gang finder sted lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30.

– Formålet med Earth Hour er, at vi tænker over og taler om, hvordan vi håndterer den klima- og biodiversitetskrise, vi står midt i, så vi kan beskytte vores fantastiske planet. Det har faktisk aldrig været vigtigere, end det er lige nu, siger Mette Boye, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

WWF Verdensnaturfonden forventer, at knap 200 lande markerer Earth Hour. Også en række danske kommuner markerer dagen ved at slukke lyset eller på anden vis hylde naturen og biodiversiteten.

De næste syv år bliver afgørende

Earth Hour kommer i kølvandet på den historiske globale aftale, der blev indgået på FN’s biodiversitetskonference i Montreal i december 2022, som indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet før 2030 samt beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.

– De næste syv år bliver altafgørende for, om det lykkes at bremse udviklingen og vende tab af natur og biodiversitet og samtidig leve op 1,5 graders-målet fra Paris-aftalen for dermed at undgå uoprettelige skader på planeten. Derfor er Earth Hour vigtigere end nogensinde før, fordi dagen handler om at inspirere millioner af mennesker, før det er for sent, siger Mette Boye.

WWF Verdensnaturfondens forslag til, hvad du kan bruge Earth Hour på:

– Læs en bog, lyt til en podcast eller se en dokumentar for at lære noget nyt om planeten, biodiversiteten eller dyrelivet. Du kan for eksempel streame én af disse fem fantastiske naturdokumentarer.
– Gå en aftentur og nyd den nære natur. Hvis du er rigtig heldig, spotter du måske et dyr eller to, der også er på aftentur.
– Gå på udkig i dit hjem efter produkter, der kan være skadelige for naturen. Måske kan de udskiftes med miljøvenlige alternativer? Kig især efter produkter med mange kemikalier eller plastik, der måske kan erstattes med nedbrydelige alternativer. På WWF’s hjemmeside finder du desuden gode råd til at reducere dit generelle forbrug.
– Del din interesse for planeten og biodiversiteten med dine venner og familie. Mind gerne andre om Earth Hour og andre naturemner, der interesserer dig. Din interesse smitter garanteret!
– Meld dig til Danmarks Vilde Haver. Her kan du få inspiration til sjove aktiviteter for hele familien, der gavner biodiversiteten på altanen og i haven.

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.

Udvalgsmedlem: Det er aldrig sjovt

0

Dansk Folkepartis Palle Dahl sidder i Børne- og skoleudvalget, hvor der skulle findes besparelser. Lærere skulle afskediges, og det er aldrig sjovt, siger han.

Det startede med, at 22 lærere skulle fyres. Det satte Børne- og Skoleudvalget i bero, da det kom dem for øre. Så indstillede forvaltningen til, at der skulle fyres 11, men det endte med at blive otte lærere.

– Man kan sige, at de er sat på jobbørsen i deres fratrædelsesperiode. Hvis der mangler en lærer, med de fag som de har i et andet distrikt, vil det give mening at tilbyde dem, siger Palle Dahl.

Dahl havde forberedt sig grundigt til mødet i Børne- og skoleudvalget. Han undrer sig over, at det var så grueligt galt med budgettet, hvor der er et merforbrug på 36 millioner kroner.

– Der var mange ting at spørge indtil. Det, der undrede mig mest, var at vi skulle finde så mange millioner kroner efter årsskiftet. De har spillet med fordækkede kort. inden vi lagde budgeterne kørte vi et stort spaerkatalog, konstaterer Palle Dahl.

Nogle områder er mere ømtålelige at spare på end andre. Det var derfor en svær balancegang.

– Vi skulle finde så mange penge uden at det gjorde mindst muligt. Vi har fundet en god pose penge, og det antal vi lander på, er det ikke sikkert, vi behøver åbne budgetterne, fortæller Palle Dahl.

Da Palle Dahl blev valg til byrådet var det ikke for øje, at han skulle ud i sådan en sparerunde så tidligt efter et fejlagtigt budget.

– Det er aldrig sjovt. Jeg er lige valgt i januar 2022, og tænkte jeg kunne være med til at være med til at gøre noget godt for unge, så det var ikke det jeg havde drømt om, siger han.

Nu håber Palle Dahl, at skuden vender.

– Forvaltningen siger, at der har været dyre sager, men at der ikke kommer flere. Vi har fået hjælp til familieplejen og det omstrukturer man. Vi kommer til at tage sagerne selv før vi beder om hjælp, slutter han.

På Børne- og Skoleudvalgsmødet blev der vedtaget besparelser på i alt 15,3 millioner kroner ud af de 36 millioner kroner, som der er merforbrug på.

Færdselsuheld på Agtrupvej i Kolding

0
Vordingborg Denmark - June 26. 2016: Danish Motorcycle police officer riding in the nature landscape on the countryside

Sydøstjyllands Politi modtog klokken 11.22 fredag en anmeldelse om et færdselsuheld på Agtrupvej i Kolding.

Her satte en personbil i gang fra højre side af vejbanen, og påkørte en bilist, der kom i samme retning. Der skete kun materielle skader ved uheldet.

Elektronik og møbler stjålet på Lundingsvej

0

Sydøstjyllands Politi modtog klokken 12.42 en anmeldelse om et indbrud på Lundingsvej i Fredericia fredag i tidsrummet mellem klokken 05.40 til 12.30.

En ukendt gerningsmand havde skaffet sig adgang til en villa på adressen, hvor gerningsmanden både har stjålet elektronik og møbler.

Har man set noget mistænkeligt i gerningstidsrummet omkring adressen, hører Sydøstjyllands Politi gerne fra borgere.

Ny mobilitetsplan skal understøtte en levende midtby i Kolding

0

Det skal være lettere at komme ind til Kolding, men til gengæld skal biltrafikken i midtbyen reduceres. Det er noget af indholdet i en ny mobilitetsplan, som udvalget for Økonomi og Strategi i Kolding Kommune nikkede til mandag 20. marts

Trafikken skal være mere bæredygtig, og så skal den glide lettere. Det er essensen af en ny mobilitetsplan, som Kolding Kommune er på vej til at vedtage. Planen blev godkendt på Økonomi og Strategi 20. marts og skal i byrådet 28. marts.

– Vi håber, at vi med mobilitetsplanen kan understøtte en levende og attraktiv midtby bl.a. ved at skabe trygge og sikre forbindelser for cyklister og fodgængere og ved at reducere biltrafikken i midtbyen. Det skal gerne være, så de besøgende får lyst til at opholde sig i byen i længere tid, fordi der er rart at være. Men samtidig vil vi også gøre det nemmere at komme ind til midtbyen via indfaldsvejene til Kolding, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

Et andet emne i mobilitetsplanen er parkering. Det er meningen, at det skal være effektivt og let at stille sin bil. Derfor indeholder mobilitetsplanen også en parkeringsstrategi, hvor der lægges op til en mere bæredygtig udnyttelse af offentlige og private p-pladser ved i højere grad at være fælles om dem. Den nuværende belægningsgrad på en hverdag, er omkring 60%. Det tal skal højere op.

Planen skal også bidrage til Koldings ambitioner om at levere et lavere CO2-aftryk med en grønnere trafik, hvor flere benytter den kollektive trafik, og hvor flere kører sammen i bil eller cykler og går.

– Vi skal jo alle sammen være med til at bidrage til den grønne omstilling, der hvor vi kan gøre det. Derfor lægger planen også op til at inspirere os til at lade bilen stå og tage cyklen eller den kollektive trafik, når det er en mulighed. Det kræver en ændret adfærd hos os alle sammen, og mobilitetsplanen handler især om at gøre det lettere at ændre adfærd, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

Helt konkret lægger planen op til, at andelen af ture på cykel næsten skal tredobles, andelen af ture i kollektiv trafik skal fordobles, mens andelen af ture, hvor føreren kører alene i en bil, skal reduceres fra 52% til 34% i 2030.

FAKTA – Mobilitetsplanen bliver udrullet i tre faser

I fase 1 er der fokus på at give de bedste vilkår for grønne transportformer særligt i Kolding bymidte og samtidig sikre god fremkommelighed på overordnede trafikveje.

I fase 2 handler det om at udbygge overordnede stier og trafikveje i Kolding by og at gøre det muligt at flytte bilisterne over på cykel og at få bilerne ud på de overordnede trafikveje.

I fase 3 er der fokus på at lave endnu bedre fremkommelighed for grønne transportformer samtidig med, at kapaciteten for bilerne på udvalgte veje neddrosles.

Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig

0

I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.

Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.

Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:

– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.

Pernelle Jensen: Vigtigt vi ikke rørte minimumsnomeringerne i børnehaven

0
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Da Børne- og Skoleudvalget torsdag var i møde omkring den sparerunde, som området skal igennem med et budget, der ikke stemte, havde Pernelle Jensen (V), flere krav med til bordet.

Det endte med at blive et marathonmøde Pernelle Jensen, de øvrige udvalgsmedlemmer og forvaltningen var til torsdag. De skule findes besparelser, der har vist sig at være et merforbrug på 36 milioner kroner. De 15,3 millioner kroner endte man med at finde i Børne- og Skoleudvalget. Den resterende del skal blandt andet findes i Unge- og Uddannelsesudvalget.

– Det vigtigste var, at det ikke berørte minimumsnomeringen i børnehaverne. Det vigtige er, at vi holder serviceniveauet så det ikke går udover fyring af personale, siger Pernelle Jensen.

Det endte med en afskedigelse af otte lærere fra Ullerup Bæk-distriktet. Hvordan det kunne gå så galt med antallet af lærere i det distrikt har udvalget endnu ikke fået en forklaring på.

– Vi har stadig ikke fået den redegørelse, som vi har bestilte. Vi har kun forholdt os til de udfordringer, der var. Men man kan sige, at de i hvert fald havde misforstået deres budget og ansat for mange lærere, fortæller Pernelle Jensen.

Selve sagen med merforbruget fyldte langt det meste af mødet, der varede omkring seks timer.

– Jeg havde detaljerede spørgsmål til besparingsforslaget, så jeg vidste hvad der blev besluttet. Jeg var opmærksom på, at det ikke skulle påvirke minimumsnomeringen, og jeg ville have tilbuddet til kognitivt udfordrede i gang, slutter Pernelle Jensen.

Der var mange hensyn at tage i forbindelse med besparelserne, der skulle findes, men Jensen fik de ting, som hun fandt vigtig med. Nu vener der en proces i Ullerup Bæk-distriktet, hvor det skal besluttes, hvordan afskedigelserne bliver.

Lærerformand: Det startede uprofessionielt

0
Per Breckling, Kredsformand Fredericia Lærerkreds. Arkivfoto.

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, havde gerne været de otte afskedigelser foruden. Han er dog tillfreds med, at man har fået barberet antallet ned fra 22, men kalder forløbet uprofessionelt.

Fredag morgen blev det offentliggjort, at Børne- og Skoleudvalget var kommet frem til af afskedige otte lærere. Det sker i kølvandet på, at man startede ud med et tal helt oppe på 22.

– Jeg er tilfreds med, at børne- og skoleudvalget har taget opgaven og behandlet den politisk med de 22 fyringer de startede med, siger Per Breckling.

Breckling er til gengæld ikke tilfreds med forløbet.

– Det startede uprofesionielt, men så ender vi på nuværende tidspunkt på noget der ser okay ud. Jeg har en forventning om, at vi går i gang med en planlægning af det snart, fortæller Per Breckling.

Lærerformanden håber, at tallet otte kan ryge yderligere ned. Det kan være, at der bliver naturlig afgang på andre af Fredericia Kommunes folkeskoler og man kan erstatte dem med nogle af dem, der skal afskediges.

– Det skal man i dialog med lærerne om, hvornår de vil afslutte deres arbejdsliv. – Det ville være godt, hvis vi kan få gjort det på den måde i tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, siger Per Breckling.

Afskedigelserne sker fra Ullerup Bæk-distriktet, og det mener Per Breckling ikke kan være anderledes.

– Her er der en faktuel grund, da de har brugt for mange penge. Derfor er der en rimelighed i, at de betales tilbage, men man kunne have parkeret gælden og betalt for dem, siger Breckling.

Fredericia Kommune ligger placeret som nummer 77 ud af 98 kommuner i forhold til udgifter til folkeskolen. Her ser Per Breckling et forbedringspotentiale.

– Det er et spørgsmål om man vil investere penge i det, og det gør man ikke, når man laver besparelser. Jeg opfordrer til, at man tænker på folkeskoleoområdet, og investere penge i børn og unge, siger Per Breckling og slutter:

– Der kommer til at være 22 færre lærere til næste år, og når de er væk, giver det en dårligere skole, da der er færre ansætte. Vi når færre elever, når der ryger lærer, og der kan man arbejde med at få dem tilbage i de kommende års budgetter.

Psykisk dårlig person, begik hærværk i Sjølund

0

Torsdag kl. 12.27 blev politiet kaldt ud til en psykisk syg kvinde, som var i færd med at begå hærværk i et hus på Åstorpvej i Sjølund. Hun havde endvidere ved et uheld skåret sig selv i hånden, under hendes gerninger i huset.

Politiet var talstærkt til stede og fik talt kvinden ned uden videre problemer, herefter hun blev kørt til psykiatrisk akutmodtagelse i Vejle.

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent – kø op mod en halv time

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent –...

0
Et køretøj er fredag aften brudt i brand på E20 fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 57 Nørre Aaby og afkørsel 56 Ejby. Højre...