Nye lyde i Trinitatis Kirke

0

Trinitatis Kirke har tilført et nyt medlem til sit musikalske hold i form af Tobias Dahl, som for nyligt tiltrådte som organist den 1. marts. Tobias Dahl har tidligere studeret ved både Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og han har senest fungeret som organist i Skive Kirke.

Tobias er født i 1993, han har gået i skole i Stenlille lidt uden for Sorø, han har altid spillet musik, det samme har hans søster, som nu bor i Norge og faktisk lever af, netop det; at spille musik. Tobias har også to brødre, en landmand og en kleinsmed, man skal altså ikke partout være noget ved musikken, for at hedde Dahl til efternavn.

– I mit sabbatår skulle jeg tjene penge, som andre også gerne vil i deres sabbatår, så jeg spillede musik, var lærervikar og passede grise. En eller anden dag fik jeg ideen om at det kunne være sjovt at spille musik på fuld tid, derfor søgte jeg ind på kirkemusikskolen, hvor man kan lære at spille orgel, så kunne jeg vikariere i kirken om søndagen og få SU i hverdagene på uddannelsen, siger Tobias, med et smil.

Det var en mundfuld for Tobias, han spillede musik på fuld tid, havde en deltidsstilling som organist i en kirke, samtidig med at han studerede på kirkemusikskolen.

– Sideløbende spillede jeg også til en musical i København, på et eller andet tidspunkt var jeg ved at gå helt ned, der var simpelthen for travlt, med at øve og spille alle mulige steder, så var jeg nødt til at beslutte, hvad jeg gerne ville og kunne mærke, at det nok var orgelet, der trak allermest i mig, det er meget fascinerede med det store instrument, den lille tangent kan både få det til at lyde stort og kraftigt, men samtidig lille og fint. Samtidig er organistuddannelsen på konservatoriet meget bred, man bliver undervist i korledelse, musikteori, vi lærer at improvisere på klaver og orgel, det lærer man ikke andre steder, uddyber Tobias.

Der var ikke plads i København

Da Tobias skulle optages på konservatoriet, var der ingen pladser i København. Heldigvis ville konservatoriet i Esbjerg mere end noget andet, gerne optage ham. Bacheloren læste han i Esbjerg og senere hans kandidat i Aarhus, faktisk er han nu i gang med solistuddannelsen – en uddannelse på PhD-niveau, men med fokus på performance i stedet for forskning.

Orgelet, der står overfor en større renovation, er opgjort af hundredevis af små og store fløjter. Foto: AVISEN.

– Min musikalske opvækst var med rytmisk musik, og som barn gik jeg til folkedans. Efterfølgende har jeg så spillet og uddannet mig indenfor klassisk musik, og i min fritid spiller jeg utrolig meget folkemusik, faktisk har jeg en duo, min duo-makker bor i Strib, vi har spillet sammen siden mit første år på konservatoriet, rent fagligt har jeg en bred ballast, har også sunget meget i kor, så af alle mulige omveje er jeg landet her, fortæller Tobias Dahl.

– Op til sommeren 2022 var jeg organist i Skive, arbejdede fuld tid, imens jeg samtidig studerede fuld tid i Aarhus, jeg har nok været lidt for god til at fylde min tid ud, trængte simpelthen til en pause, derfor tog jeg orlov fra studiet og sagde mit job op i Skive, de sidste otte måneder har jeg brugt på at komponere, spille koncerter og fik alligevel også tid til at studere lidt i Tyskland, undervejs begyndte jeg at savne det at have kollegaer, for ikke at tale om en fast base, jobbet her dukkede op på det helt rigtige tidspunkt, forsætter han.

Fredericia som base, giver god mening for Tobias og hans kæreste. Med familie på Sjælland og i Schleswig-Holstein, er det den perfekte base. For dem vil det være ideelt at bo her, derfor er de to også på husjagt.

Organisten har en helt speciel rolle

Der er meget skjult arbejde som organisten også tager sig af, faktisk skal Tobias lave næsten lige så meget administrativt arbejde som han skal sidde på bænken ved orgelet.

– Der er meget forberedelse, til søndagsgudstjenesten bruges der tæt på syv timer i form af forberedelse og selve det at spille til gudstjenesten, der går tid med, hvad der skal spilles, få det til at matche det præsten gerne vil, skabe en god helhed og samtidig skal salmerne også øves. Til jul og påske, er der endnu mere forberedelse, foruden 5. og 6. juli her i byen, som selvfølgelig er vigtige dage i kirken. Sammen med Niels Erik Aggesen, som er min forgænger og nu organistassistent i kirken er jeg også allerede i gang med forberedelserne til 5. og 6 juli i 2024, det store jubilæumsår. Foruden dem er der øvrige koncerter, bryllupper og bisættelser, desuden underviser jeg også koret, alt hvad de skal kunne, skal jeg også kunne selv, fortæller Tobias og fortsætter:

– Man er organist og spiller til alle højtiderne, men på en måde er man også leder af et spillested, for det er mig som arrangerer alle koncerterne, jeg står for at booke, jeg står på praktikken omkring afviklingen i sammenspil med kirketjeneren og vores frivillige, ydermere står jeg for markedsføringen omkring dem, selvfølgelig i tæt samarbejde med menighedsrådet, som tit er med til at vælge koncerterne.

Orgelet fylder et helt rum, her er de store fløjter, bælgen og al elektronikken gemt af vejen. Foto: AVISEN.

Det klassiske spiller Tobias gerne efter noder, men det meste andet spilles efter gehør.

Kommer der specielle ønsker til bryllupper eller bisættelser, beror noder hertil ofte alligevel på andres transskriberinger og nogle gange ikke særligt vellykket endda, hvorfor så ikke være sikker og gøre det selv.

– I folkemusikken, gør det samme sig gældende, det er tit på gehør, ligeledes gælder det også for den rytmiske musik. Improviserer jeg til en gudstjeneste, kommer det også ud af min fantasi og et indre gehør, for forspil til salmerne, de er improviserede, sommetider improviserer jeg under nadveruddelingen. Nogle gange er det lettere at indkapsle dagens stemning og den energi, man møder i rummet ved hjælp af improvisationen.

Her ses det lille blad, som vibrerer når luften blæses igennem fløjten. Foto: AVISEN.

Musikere og organister kan siges at have deres egne fingeraftryk i den musik, de spiller, for selvom de samme noder spilles og det er den samme tone, der gives an, så lyder musikken og salmerne anderledes alt efter, hvem det er som spiller dem.

– Man har sit eget særpræg, det er lige som med tale, alle har sit, foruden det er der en generationsforskel på min og Niels Eriks (tidligere organist, red.), vi spiller anderledes, selvom vi spiller det samme, det er som med ord, nogen bruger andre ord selvom de har samme mening, det ene er ikke bedre end det andet, det er bare anderledes, forklarer Tobias.

Det er altså en ny lyd, man hører i Trinitatis Kirke, de samme toner, men de kommer i en anden form, Tobias der med sine 30 år, anerkender at han er en ung organist, er glad for at være endt, hvor han er, på netop den bænk, ved netop det orgel, i netop den kirke, i netop den by, hvor han håber snart at kunne flytte i hus og starte en familie, for der er en lille på vej, måske endnu en musiker, måske endnu en ny lyd.

KIF afværgede truende nederlag

0

KIF Kolding var bagud 19-14 ved pausen mod SønderjyskE, men formåede alligevel at spille 30-30.

Det startede skidt for KIF Kolding. Stillingen var 4-1 efter seks minutter til SønderjyskE, og konsekvensen blev en hurtig timeout men den fik ingen effekt. Erik Toft brændte det efterfølgende skud, og så kunne Andreas Lang i den anden ende score til 5-1. 

SønderjyskE kæmper for at komme med i slutspillet på en ottendeplads, og det kunne ses med den start på kampen. De gik all-in og ville give den et skud, da en sejr var en nødvendighed for at holde muligheden for en slutspilsplads i live.

Særligt Tobias Møller var skarp foran mål, og han bragte SønderjyskE foran 13-7 efter 19 minutter, men hen mod slutningen af første halvleg fik KIF bedre fat angrebsmæssigt. Dog var der stadig defensive udfordringer, og det gjorde, at pausestillingen var 19-14.

I anden halvlegs indledning fik KIF barberet SønderjyskEs føring ned på 22-21, men så fik hjemmeholdet sat en prop i. Med et kvarter igen var SønderjyskEs føring oppe på 27-23, da Noah Gaudin fik scoret på kontra, og faktisk fik sønderjyderne muligheden for at Kommer foran med fem mål, men det satte en teknisk fejl en stopper for.

I stedet for at komme foran 28-23, kunne SønderjyskE se deres forsping skrumpe indtil 27-26. I den periode brændte sønderjyderne blandt andet et straffekast, og de kunne se KIF også fik muligheden for at udligne, men i første omgang misbrugte de muligheden.

Udligningen kom i stedet til 28-28 med knap fire minutter tilbage af opgøret, og det lykkedes også KIF at komme foran 30-29 med et minut igen. SønderjyskE fik dog udlignet til 30-30, og i de sidste sekunder af kampen havde begge mandskaber chancen for at score, men mulighederne blev ikke udnyttet. Derfor endte kampen uafgjort.

Resultatet betyder, at SønderjyskE er et point fra ottendepladsen, der giver slutspil. KIF er med resultatet på fjerdepladsen, da de er bedre indbyrdes end Skjern.

Middelfart øgede afstanden i toppen af tabellen

0

Med en sejr mod SfB-Oure på 3-0, og et nederlag til den direkte forfølger på andenpladsen, FA 2000, er Middelfart Boldklub nu syv point foran FA 2000 i 3. division.

Middelfart kom ellers ikke nemt til sejren på kunstgræsbanen på Færøvej i Middelfart.

Vinden fra Lillebælt var drilsk, og stillingen efter de første 45 minutter var 0-0. Middelfart var tvunget frem af banen qua deres favoritværdighed, og efter knap en times spil kom forløsningen. Robert Kakeeto fik bolden i netmaskerne, men kampen forblev åben.

Først med seks minutter igen blev spændingen afblæst. Det skete, da indskiftede Denis Fazlagic fik bolden i mål til 2-0, og i kampens overtid blev sejren slået fast.

En anden indskifter, Andreas Marxen, slog til, da han i kampens sidste minut scorede til slutresultatet 3-0. Det betyder, at Middelfart trækker fra i tabellen i forhold til FA 2000, da de tabte til rækkens nummer tre, Vanløse.

Næste gang Middelfart løber på banen er den 1. april på udebane mod Næsby.

Cecilie Roed Schultz: Jeg forstår hvis man er skuffet

0

Cecilie Roed Schultz (Ø) er næstformand i Børne- og Skoleudvalget. Hun fortæller, at hun forstår skuffelsen i Ullerup Bæk-distriktet, når man ser på, at der skal afskediges otte lærere.

I første omgang var det meldt ud, at der skulle afskediges 22 lærere, men det fik udvalget sat en stopper for. Dernæst indstillede forvaltningen, at der skulle afskediges 11, men efter udvalgsmødet torsdag blev det besluttet, at tallet havner på otte.

– Jeg kan godt forstå, hvis man er skuffet i Ullerup Bæk-distriktet. Det lykkedes ikke at lande en masse besparelser uden at komme til fyringer. Der er kun fyringer i det distrikt, og havde vi ikke haft et overforbrug, kunne vi have gjort det anderledes, siger Cecilie Roed Schultz og slår fast:

– Det er ikke lærernes skyld, at man ikke handlede på det. Det var først 22, og så bremsede vi det og så genberegnede forvaltningen det og så endte vi på otte lærere. Vi håber, at tallet bliver mindre, da der vil komme naturlig afgang i de øvrige distrikter. Det kunne være nogen af de stillinger, der bliver ledige, matcher de andres kompetencer. Man kan ikke omplacere på forhånd, da vi ikke ved hvor der bliver ledigt og hvilke fag det er. Vi afventer og ser hvilke opsigelser, der kommer resten af året.

Tre pædagoger skal omplaceres, men det er ikke noget problem.

– Vi har ikke råd till at sige nej tak til en eneste pædagog, fortæller Cecilie Roed Schultz.

Havde Børne- og Skoleudvalget fået informationen om situationen tidligere, kunne de måske have handlet anderledes.

– Vi vidste det ikke før fornyligt. Havde vi fået viden noget tidligere, havde vi bedt ledelsen handle. Vi fik en orientering, om hvorfor skolelederen blev opsagt. 

Forud for mødet i Børne- og skoleudvalget havde Cecilie Roed Schultz kigget på de besparelser, der var lagt op til. Hun var mildest talt ikke tilfreds.

– Der stod uspiselige ting i forslaget om rammebesparelser på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR er voldsomt presset i forvejen. Vi har fundet samme beløb, men vi venter med en opnormering til den 1. august. I arbejdstid er der en lille forskel, men som er vigtig økonomisk, da det giver den samme besparelse. Der var et mellemtilbud, hvor der var lagt op til et særlig tilrettelagt skoleforløb. Der var tiltag der skulle starte den 1. august, som vi skulle vente med til 1. januar 2024, men man skal ikke starte midt i skoleåret med det, og det ændrede vi til at starte som aftalt. Et af tilbuddene bliver med eksisterende personale, siger Cecilie Roed Schultz.

Hele beløbet, der skal findes, kan ikke findes i Børne- og Skoleudvalget, men fra andre kasser er der muligheder som Cecilie Roed Schultz ser det.

– Man kan kigge mod Økonomi- og Erhvervsudvalget og på Beskæftigelsesudvalget. Når andre områder har været pressede har børneområde holdt igen ,og vi har ikke før stået med hatten i hånden, så jeg håber de øvrige byrådsmedlememmer husker, at vi har en ekstraordinært situation i udvalget. Vi kan ikke forsvare at finde mere. Vi har fundet dem her uden at ramme hårdt, og vi friholder specialskolen og de andre distrikter, slutter Cecilie Roed Schultz.

De offentlige arbejdstimer per borger er faldet de seneste ti år

0
Sick patient visiting doctor in health care center or emergency room. Woman in appointment and meeting with physician or nurse. Specialist writing prescription to clipboard or notes to medical record.

Antallet af offentlige arbejdstimer per borger er faldet med mere end fire procent fra 2012 til 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Niveauet er nu lavere end det historiske gennemsnit. Samtidig er den offentlige andel af den samlede beskæftigelse på det laveste niveau nogensinde.

VELFÆRD

De seneste ti år er den offentlige service målt i offentlige arbejdstimer per borger faldet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

De offentlige arbejdstimer per borger faldt fra 50,4 timer per kvartal i slutningen af 2012 til 48,1 timer per kvartal i slutningen af 2022.

Det betyder, at antallet af arbejdstimer per borger i dag er lavere end det historiske gennemsnit på netop 50,4 timer per borger per kvartal.

– Når offentligt ansatte har mindre tid per borger, kan det give et knæk i danskernes oplevelse af den offentlige service, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Faldet i antallet af offentlige arbejdstimer per borger er dels en effekt af de delvise privatiseringer af den offentlige sektor, men det er også et udtryk for, at man har skåret økonomisk i det offentlige. Man har ikke ladet pengene følge med, selvom der har været et behov, skriver Sofie Holme Andersen.

I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde. I andet halvår af 2022 var den offentlige andel af den samlede beskæftigelse således 27,4 procent.

– Stigningen i den offentlige beskæftigelse er ikke kun et udtryk for, at der er kommet flere offentlig ansatte, men også at beskæftigelsen generelt er steget. Faktisk er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, siger Sofie Holme Andersen.

Faldet i antallet af arbejdstimer per borger over de seneste ti år er sket til trods for, at den offentlige beskæftigelse målt på arbejdstimer er 2,4 procent højere end før corona – særligt på grund af flere medarbejdere på velfærdsområderne.

– Under og efter corona er der kommet knap 7.000 flere børn under seks år og 32.000 flere ældre over 80 år, og det betyder, at der er brug for flere medarbejdere i daginstitutionerne og plejesektoren. Langt størstedelen af den øgede offentlige beskæftigelse i perioden er sket på børne-, pleje- og sundhedsområderne, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner
– Antallet af offentlige arbejdstimer var i slutningen af 2022 48,1 timer per borger per kvartal. I slutningen af 2012 var tallet 50,4 timer. Det svarer til et fald på 4,6 procent.
– Niveauet ultimo 2022 er 4,5 procent lavere end det historiske gennemsnit.
– I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, på trods af at den samlede beskæftigelse fortsat er stigende.
– Beskæftigelsen i det offentlige er særligt steget på sygehusene, i daginstitutioner og til pleje og praktisk hjælp til de ældre. Det stemmer overens med den generelle befolkningsudvikling, hvor der bliver flere og flere plejekrævende børn og ældre.

Det samspillende velfærdssamfund

Endnu en rapport om samspillet mellem nogle af samfundets aktører er netop udgivet – DJØFs Dybvad-rapport om ”Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier”. Det er godt, for debatten herom må aldrig dø ud. Debatten er evig aktuel, for samfundet er i evig forandring. Debatten bør dog udvides til at omhandle alle aktører, store såvel som små, både humane og non-humane aktører, i samfundet. Debatten skal omhandle hele den verden og det univers, som vores samfund kun er en begrænset del af. Det handler om et holistisk og bæredygtigt samspil. Det handler denne uges artikel om.

Samspillet mellem alle aktører

Samspillet mellem alle aktører i samfundet er af den mest afgørende faktorer for den bedst mulige samfundsudvikling hen imod det samfund, vi ønsker os. Det gælder os alle, både som individuelle aktører og de netværk, foreninger, organisationer, virksomheder etc., som vi indgår i på kryds og tværs. Det gælder både de humane og non-humane aktører, herunder de styrings-teknologier, de politiske rammebetingelser og de økonomiske forestillinger og anvendte teorier, der alle er i konstant forandring og udvikling.

Samfundets og dermed samspillets kompleksitet gør samfundsudviklingen til en meget dynamisk, uforudsigelig og nærmest ustyrlig proces. Derfor kommer samspillet mellem aktørerne til at finde stadigt nye veje. Et eksempel herpå er de afledte konsekvenser af dannelsen af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag, som indeholder mange nye reformtiltag, der får indflydelse på dette komplekse samspil. Aktørerne skal finde vej gennem et helt nyt politisk fundament og positionsspil, et stadigt mere højkoncentreret erhvervsliv, en velfinansieret lobbyisme, forældede økonomiske modeller og mediernes, herunder de sociale mediers, kommercielle styring af brugernes opmærksomhed. Alle til rådighed værende ressourcer bliver nødt til at bidrage til nye og mere effektive samspil, når vi vil lykkes med den demokratiske og bæredygtige samfundsudvikling.

Det demokratiske samspil er allerede i dag domineret af den hastige teknologiudvikling og det globale marked for varer, kapital og arbejdskraft. It-giganternes forretningsmodeller med udnyttelse af borgernes egne data har også ændret de økonomiske magtforhold i erhvervslivet – nationalt, regionalt og på verdensplan. De vigtigste beslutninger om produkter, råvarer og arbejdspladser verden rundt træffes nu af en international elite af ejere, topchefer og eksperter. Overskud og vækst er ingen garanti for flere arbejdspladser, og ofte er resultatet i de enkelte lande flere lavt betalte jobs og bedre forhold for overklassen og den højere middelklasse.

Vores hidtidige debatter viser, at spillereglerne for samspillet ikke kun trænger til en justering, men også på flere områder kræver nytænkning. For det nuværende samspil er baseret på forældede og utidssvarende regelsæt, handelsaftaler og stiafhængigheder. Og hvorfor ikke udnytte det store og uforløste potentiale, der ligger i et fornyet samspil mellem det offentlige, de private aktører/fonde, og borgerne. Vi har stadig brug for en debat om, hvordan vi kan udnytte alle de gode intentioner, som popper op – ofte nedefra i dagens samfund.

Dybvad-rapporten

Dybvad-rapporten er et godt, men desværre kun et begrænset bidrag hertil. Rapporten giver et godt historisk overblik over og et aktuelt indblik omhandlende fire af samfundets hovedaktører. Men vi savner alle de andre aktører, hvor flere af dem har væsentlig større indflydelse på samfundsudviklingen, eksempelvis borgerne og erhvervslivet, samt den regionale og kommunale side. Vi savner også anbefalinger til flere konkrete tiltag i lyset af den nye politiske virkelighed, qua den føromtalte dannelse af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag.

Nogle konkrete forslag

Inspireret af vores tidligere debatter om Det ønskede Samfund og Dybvad-rapporten vil vi gerne komme med vores bud på konkrete forslag og spørgsmål til, hvordan vi får et endnu bedre samspil mellem velfærdssamfundets mangfoldige aktører. Her kommer nogle af dem.

Et velfærdssamfund forudsætter velfærdsmennesker, men hvad er definitionen på de velfærdsmennesker, som vi ønsker at være? og hvordan skaber vi velfærdsmennesker?

Forudsætningen for at de unges engagement i politik og samfund er, at de kan forstå, hvad det er der foregår i samfundet og den verden de lever i? Så hvordan får vi bibragt de unge den viden? Hvordan uddanner vi og træner vi eksempelvis vores børn og unge mennesker til at blive demokratiske samfundsborgere, der også engagerer sig i fællesskabet? Hvordan opdrager vi vores børn til at være velfærdsmennesker? Så vi kan udvikle velfærdssamfundet i den retning, der er behov for. Hvordan kan vi opdrage vores unge mennesker og kommende generationer til at fastholde solidaritet, medmenneskelighed, humanisme, modenhed, og det at ville andre det godt?

Der er brug for et bedre samspil mellem individ og system. Hvordan får vi eksempelvis sat mere turbo på samskabelsen og dialogen mellem borgerne og kommunalbestyrelsen? Vi skal gentænke tankerne om, hvordan almindelige borgere for indflydelse på de politiske beslutninger, og hvordan vi kan hjælpe politikerne til at træffe de gode beslutninger?

Det er kun nogle få af de mange spørgsmål, som temaet afføder, og som vi i de følgende debatter, artikler og Tv-interviews vil forfølge svarerne på. Kom og vær med 

Afrunding

Næste debataften er på torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Her stiller vi skarpt på pressen som medspiller og vagthund i samfundet. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

Udvalgsformand: Derfor er vi nødt til at fyre lærere

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Formand for Børne- og skoleudvalget i Fredericia, Ole Steen Hansen (A), forklarer hvorfor man ikke kan flytte de otte lærere fra Ullerup Bæk-distriktet, der skal fyres, hen på et andet distrikt.

Torsdag var der møde i Børne- og Skoleudvalget. Det helt store punkt på dagsordenen var det store merforbrug, der har vist sig at være. I alt skal der spares 36 millioner kroner som følge af det.

Det enkelte udvalgsmedlem havde særlige ønsker til punkter, hvor de ikke så der blev sparet på, og derfor trak mødet ud. Det endte med en løsning, hvor man vil fyre færre lærere end det var lagt op til.

– Vi havde et godt møde, selvom det var svært. Vi fulgte indstillingerne med præciseringer og fulgte beløbet der skal spares. Vi aftalte, at af de 11 lærere, der var i overskud, beholder vi de tre, og det er ærgerligt det ikke er flere. Skulle vi sende flere ud, kunne det være man fik en tysk lærer, selvom man mangler en matematik lærer, så er det for vanskeligt at drive skolen til hverdag. Derfor er vi nu nede på otte frem for 22, som der var lagt op til i starten, siger Ole Steen Hansen.

Det oplagte ville være at kigge på, om man kunne flytte de otte lærere ud på andre distrikter.

– De er fyldt i forvejen, da vi beholder lærerne fra 11 ned til otte, men jeg ville gene have været længere nede. De andre distrikter overholdt deres budgetter, så jeg synes det var en god debat, og et godt sted vi landede. Det hjælper ikke de otte, men når man har et budget, kan man ikke ansætte ekstra. Vi har vendt hver en brik, og vi kan ikke gøre mere, fortæller udvalgsformanden.

Beslutningerne, der har været truffet, har været svære, og ud fra det perspektiv er det for Ole Steen Hansen den bedst mulige løsning ud fra situationen.

– Kæmpe cadeau til udvalget, og til de fra forvaltningen, der deltog på det seks timers lange møde, hvor vi kom vidt omkring og arbejdede seriøst med det. Nogen havde nemmere ved nogen forslag, og nogen ved andre, så alle har givet sig meget. Vi har vendt hver en krone før vi spørger andre udvalg om hjælp, og det har været vigtigt for os. Vi har virkelig gjort, hvad vi kunne. Kigger vi mod budget 2024 er det vigtigt at notere, at vi er under landsgennemsnittet, slutter Ole Steen Hansen.

Ung mand råbte aggressivt efter politipatrulje

0
Foto: Thomas Tolstrup

På Grejsdalsvej i Vejle kaldte en 26-årig mand en politipatrulje for “fucking perker-politi”, og viste desuden en agressiv adfærd over for politipatruljen.

Manden blev anholdt lørdag nat, hvor han på stationen bliver afhørt, og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden er lørdag morgen løsladt igen.

Ung mand mistænkt for at ryge cannabis i bil

0
Foto: AVISEN

En 19-årig mand blev i Vejle lørdag aften standset klokken 22.04, da de mistænkte ham for at være påvirket af cannabis.

Den 19-årige mand blev kørt på skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve, der skulle konstatere, om han var påvirket af cannabis.

Vi skifter til andet end bare sommertid

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Danmark skifter samtidig til koordineret universaltid, UTC, samtidig med at urene stilles en time frem natten til søndag. Den tidligere lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse via Jordens rotation ophæves samtidig med tidsskiftet.

Lovændringen kommer som en følge af behovet for en mere nøjagtig tidsangivelse i brancher som flytrafik, elforsyningsnetværk og finansielle transaktioner.

Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank, understreger vigtigheden af en nøjagtig tidsangivelse i handel med værdipapirer.

– Når man handler inden for millisekunder, er man afhængig af en nøjagtig tidsangivelse, og det er lige præcis det, man bruger universaltiden til. For hvis man er uenige om tidspunktet, kan man også blive uenige om kursen, siger han.

Den tidligere lov om Jordens rotation har ikke været brugt i praksis de sidste 50 år på grund af dens upræcision. En opgørelse fra Ingeniøren i 2018 viste, at den danske tid efter den gamle lov var 0,07 sekunder foran den koordinerede universaltid.

Transportminister Thomas Danielsen (V) udtalte i januar, at loven skulle ændres, så tiden passer til vores anvendelse af tid i dag.

– Der er en række brancher, der er dybt afhængige af en fælles nøjagtig tidsangivelse. Det gælder eksempelvis flytrafikken, elforsyningsnetværk og finansielle transaktioner, hvor der kan være behov for at sikre sig mod afvigelser på helt ned til 0,1 millisekund, sagde han.

Det er således en tiltrængt opdatering af lovgivningen, der vil have betydning for mange forskellige brancher og deres brug af tidsangivelse.

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent – kø op mod en halv time

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent –...

0
Et køretøj er fredag aften brudt i brand på E20 fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 57 Nørre Aaby og afkørsel 56 Ejby. Højre...