-0.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

Af
Andreas Andreassen
-
0
Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en kamp, hvor viljen og evnen til at stå imod presset blev lige så afgørende som det tekniske og taktiske. FC Fredericia og Vejle Boldklub leverede et intenst opgør, der endte 1-1, men som på mange måder fortalte meget mere end resultatet.

Vejle kom bedst fra start og satte sig hurtigt på spillet. Deres kombinationer i høj fart skabte problemer for Fredericia, og især Amin Chiakha viste sig som en konstant trussel i indledningen. Efter bare syv minutter burde han have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet kastede sig ned og leverede en redning af høj klasse. Kort efter var målmanden på plads igen, da et hovedstød fra et hjørnespark var tæt på at give gæsterne føringen. Den ene gang efter den anden stod han i vejen, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Fredericia kun var i live efter det første kvarter på grund af ham.

Det er i de perioder, man ser forskellen på en dygtig og en rigtig god målmand. Den dygtige tager det, han skal, mens den rigtig gode holder sit hold inde i en kamp, hvor det kunne være knækket. Lamhauge udstrålede en ro, der smittede af på forsvaret, og hans redninger i første halvleg blev fundamentet for, at Fredericia senere kunne kæmpe sig tilbage.

Efterhånden som minutterne gik, fik hjemmeholdet bedre fat. Agon Mucolli begyndte at afslutte fra distancen, klogt i det vejr, hvor bolden var glat og svær at holde. Gustav Marcussen viste sine driblinger i venstre side, og Frederik Rieper kom tæt på med et hovedstød. Det var stadig Vejle, der havde initiativet, men Fredericia begyndte at minde Vejle om, at de også kunne true. Pausestillingen på 0-0 var i høj grad et produkt af målmandens præstation, men også af et hjemmehold, der arbejdede sig gradvist ind i opgøret.

Efter pausen fortsatte billedet. Vejle pressede på, og efter 63 minutter fik de endelig hul på bylden. Amin Chiakha modtog bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge. Det var et mål af høj kvalitet, og i det øjeblik lignede det, at gæsterne ville trække fra og tage sejren.

Men igen kom Lamhauge i vejen. Bare tre minutter efter målet var Vejle tæt på at øge til 2-0, da de spillede sig helt fri, men Fredericias målmand reddede endnu en friløber. Den aktion blev et afgørende vendepunkt, for i stedet for at kampen blev lukket, fik Fredericia muligheden for at slå tilbage.

Michael Hansen havde på det tidspunkt allerede sat Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen på banen, og det gav energi til hjemmeholdet. Ti minutter efter Vejles føring kom udligningen. Egelund fik fat i bolden i feltet, sendte den videre ind foran, og der stod Oscar Buch klar til at sparke 1-1-målet i nettet. Det var et mål, som Monjasa Park vil huske længe – regnen silede ned, fansene stod op, og jubelen rungede over voldbyen.

Resten af kampen blev et studie i intensitet, træthed og dramatik. Vejle havde stadig de største muligheder, men Fredericia kastede sig heroisk ind i duellerne. Anders Dahl og Jeppe Kudsk blokerede skud med kroppen, og publikum rejste sig i beundring over det mod, spillerne viste. Vejle appellerede flere gange for straffespark i overtiden, men dommeren lod sig ikke ryste. På den anden side følte Fredericias fans sig snydt for et rødt kort, da Lasse Nielsen hev en nødbremse og slap med gult. Selv Vejles træner måtte se et gult kort i de hektiske slutminutter, hvor alt var på spil, og hvor kulissen nærmest rystede i blæsten og regnen.

Når man ser tilbage på kampen, er det fristende at tale om to forskellige udtryk. Vejle havde bolden mest, skabte flest afslutninger og viste i glimt, hvorfor de har hentet så mange profiler ind i truppen. Men de manglede kynisme, og de manglede evnen til at udnytte de perioder, hvor de faktisk havde Fredericia nede i rebet. Fredericia havde til gengæld viljen. De fandt kræfterne til at stå imod, de fik skabt deres eget momentum, og de havde en målmand, der tog alt, hvad han kunne komme i nærheden af.

Det er derfor helt logisk, at Lamhauge dagen derpå blev placeret på rundens hold i Superligaen. Hans præstation var ikke bare afgørende for kampen – den var afgørende for, at Fredericia kan holde fast i troen på, at de hører til i ligaen. For en oprykkerklub handler det ikke kun om spillet på bolden, men om at have profiler, der kan levere på det højeste niveau. Lamhauge gjorde netop det, og han gjorde det på en aften, hvor det havde været let at knække.

Det blev 1-1, men tallene viser, hvor tæt det var. Fredericia havde 14 afslutninger mod Vejles 18, de havde en smule mere boldbesiddelse, og de havde flest hjørnespark. Vejle havde flere berøringer i modstanderens felt, men de kunne ikke omsætte det til mål. Det er forskellen på at være på vej frem og at kæmpe med bunden.

For Fredericia betyder pointet mere, end man måske umiddelbart skulle tro. Det var ikke bare en uafgjort i et lokalbrag, det var et bevis på, at de kan stå distancen. For Vejle betyder det omvendt endnu en aften, hvor de burde have fået mere med, men i stedet står tilbage med en følelse af, at skarpheden ikke var til stede.

Når man forlader Monjasa Park efter sådan en aften, er det dog svært at tænke på tabellen. Man tænker på regnen, på stemningen, på rivaliseringen og på de øjeblikke, hvor spillet stod og vippede. Og man tænker på en målmand i gul trøje, der kastede sig, greb, blokerede og med sine redninger holdt sit hold i live. Det er de kampe, der skaber helte, og Mattias Lamhauge blev en af dem. Han må absolut være førstemålmanden hos FC Fredericia i år, til trods for målmandskøbet i den fineste engelske liga.

Tre pointer fra kampen:

  • Fredericia stod distancen. Oprykkerne var presset i perioder, men de fandt energien, organisationen og viljen til at svare igen og sikre sig et point i et historisk lokalbrag.
  • Vejle manglede kynismen. De havde chancerne til at lukke kampen, men manglede skarphed i de afgørende situationer. Det er fortsat den akilleshæl, der gør, at de ligger i bunden af tabellen.
  • Lamhauge var forskellen. Fredericias målmand leverede redninger på nøglemomenter og blev symbolet på holdets overlevelse. At han endte på rundens hold er både fortjent og forventeligt.

Niels Martin Vind: Vi skal ændre distriktskolemodellen – men med omtanke

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Niels Martin Vind: Vi skal ændre distriktskolemodellen – men med omtanke

POLITIK. Byrådsmedlem for Venstre i Fredericia, Niels Martin Vind, deler partiets ønske om at ændre distriktskolemodellen. Han peger på, at resultaterne i dag er for dårlige, og at eleverne ikke i tilstrækkelig grad består folkeskolens afgangsprøver.

»Jeg bakker totalt op om vores valgprogram, hvor vi gerne vil lave det om. Vi er jo simpelthen ikke nok til at bestå 9. klasse, og det er jo sådan ret hardcore fakta. Så det er vigtigt, at der sker noget,« siger han.

Han peger på, at overgangen i 7. klasse er en af de mest udfordrende perioder for eleverne. »Der sker jo en masse ændringer mentalt og fysisk, især i 7. klasse, og det med at skifte, det tror jeg er svært,« siger han.

Samtidig understreger han, at en ændring ikke må ske forhastet. »Det skal være med langt varsel, så der ikke sker for mange skift. Det er uheldigt, hvis vi kommer til at lave det her om for mange gange. Det er jo åbenlyst, og det skal gøres meget, meget gennemtænkt,« siger Niels Martin Vind.

Han mener, at relationerne mellem lærere og elever er helt afgørende, også hvis skolestrukturen ændres. »Alt drejer sig om relationer for undervisningen og trivsel. Så det er mega vigtigt, at der er nogen, der kender eleverne. Det kan være med til at sikre kvaliteten i undervisningen, hvis man vælger at lægge om,« siger han.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

Susanne Eilersen: Vi skal tilbage til helhedsskolen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen: Vi skal tilbage til helhedsskolen

POLITIK. Dansk Folkepartis 2. viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen, er ikke i tvivl. Distriktskolemodellen bør skrottes, og folkeskolerne i kommunen skal igen samles som helhedsskoler fra 0. til 9. klasse.

»Den model synes jeg, vi skal have ændret igen, så vi får hele helhedsskoler, altså fra 0. til 9. klasse. Jeg har selv været med til at indføre den en gang i tidens morgen, men jeg synes, vi er blevet klogere på mange ting. Så skal man jo ikke blive ved med at gøre noget, hvis man er kommet et andet sted. Jeg mener, at hvis man kan undgå så mange skoleskift, som det er, når man skal skifte helt ny skole, så tror jeg, det er bedst for børn, der starter i 7. klasse, at de ikke skal ud i det der skoleskift. Og jeg tror også på, at det kan noget, at de større elever også er på samme skole som nogle lidt mindre elever. Det giver en anden dynamik og andre hierarkier i forhold til børn, og hvordan de agerer. Så jeg tror på, at vi skal tilbage til helhedsskolen,« siger hun.

Hun minder om, at distriktsmodellen fra begyndelsen blev indført med et økonomisk sigte. »Det var økonomien, og også antal klasser. Jeg tror, vi dengang satte klasseprocenten op og lavede Frederiks Avedskolen og sådan nogle ting. Så det var med et økonomisk sigte dengang. Men det kom oven i skolereformen, som hele Folketinget stod bag, og det hjalp ikke. Der var stor modstand fra lærerne, og derved blev hele skolestrukturen besværliggjort af, at det andet kom oveni. Derfor synes jeg, vi skal tilbage igen,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger på, at en ændring både handler om struktur og klassestørrelser. »Hvis man ikke vil lægge strukturen om og så have udskolinger og grundskoler, så skal vi i hvert fald kigge på vores klassestørrelser fra 7. klasse og op efter. Der mener vi i Dansk Folkeparti, at vi skal sørge for, at der er færre i klasserne. Vi skal ned på maks. 24 elever,« siger hun.

En omlægning skal dog ske med omtanke. »Man kan jo ikke lægge sådan en struktur om midt i et skoleår, det siger sig selv. Så vi må kigge på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for alle, der går i skolerne nu. Det var jo det samme, man gjorde, da man indførte strukturen. Der var også en overgangsfase, og sådan vil det altid være. Man må lægge om, og så kigge på, hvordan man kan få det udfaset på en ordentlig måde med de klasser, der er. Det er der nogen, der er meget mere pædagogisk dygtige til at vurdere, end jeg er,« siger hun.

For Susanne Eilersen er det især overgangen til 7. klasse, der viser problemerne. »Jeg synes, det er en udfordring, at vi har udskolinger. Distriktsmodellen hænger jo sammen med, at vi laver udskolinger. Hvis vi skal rulle noget tilbage, skal vi kigge på det hele igen. Det er en udfordring, når man skal i 7. klasse, at man er 13 år. Der sker så meget, og samtidig skal man forholde sig til nye klasser og nye skoler. Det er dér, vi ofte ser skolevægring slå ud, når man begynder i hovedskole. Så vi skal kigge på både strukturen og formen. Vi skal samle skolerne til helhedsskoler fra 0. til 9. klasse,« siger hun.

Hun understreger, at det også er den retning, nye skolebyggerier vil tage. »Vi vil bygge en ny skole, og den kigger vi kun på som en helhedsskole fra 0. til 9. Og i Taulov har vi også fra 0. til 9. Og der skal ikke være tvivl om, at vi vil skrotte den nuværende model, den har ikke virket efter hensigten, og i sidste ende bliver det dyrere, hvis vi skal bruge flere ressourcer på at hjælpe unge mennesker senere hen i livet,« siger Susanne Eilersen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Peder Tind: Vi skal gradvist tilbage til den klassiske folkeskole

Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

POLITIK. For Det Konservative Folkeparti i Fredericia er der ingen tvivl om, at distriktskolemodellen har stået urørt alt for længe. Byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen kalder det skammeligt, at den aldrig er blevet analyseret til bunds.

»Vi skal have den evalueret. Det har Det Konservative Folkeparti sagt hele tiden. At vi skal have lavet en analyse af hele modellen, der er i dag,« siger hun.

Hun peger på, at Fredericia ligger lavt, når man ser på elevernes resultater ved folkeskolens afgangseksamen. »Hvis man kigger på karaktergennemsnit og sammenligner det med andre kommuner, der ikke har distriktskolemodellen, så går det jo gevaldigt bedre. Og det kan jo sagtens være en sammenhæng. Men det er jeg ikke ekspert til at kunne sige. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at det ligger lavt, når det handler om afgangseksamen i folkeskolen. Og det gør bare behovet endnu større for at få kigget på det hele. Modellen har eksisteret i en årrække nu, og det er skammeligt, at den ikke er blevet evalueret eller analyseret noget før,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun nævner især ledelsesstrukturen som et svagt punkt. »Der er nogle ulemper ved det her med ledelsen. Nærledelse kan godt være en udfordring. Jeg kunne godt tænke mig, at lederen på matriklen havde mere ansvar og mere frihed til at kunne forme den skole, som de gerne vil have. At lederen har ansvaret for budgetterne og også friheden og mulighederne til at danne den skole, de ønsker. Det er i hvert fald noget, jeg synes, man burde ændre,« siger hun.

Overgangen til 7. klasse ser hun også som problematisk. »Det er en udfordring. Det er en udfordring for mange elever. Der er også nogen, der ikke har det som et problem, men det er en udfordring. Og det er jo også derfor, at 17-4-udvalget, der har beskæftiget sig med fremtidens skole, netop har sagt, at en ny skole skal kunne rumme fra 0. til 9. klasse. Der er styrker ved at have både indskoling og udskoling samlet ét sted. Det giver lærerne mulighed for at følge eleverne igennem hele folkeskolen. Risikoen, når man skifter skole i syvende, er, at noget går tabt i overleveringen,« siger hun.

Men hun vil ikke endnu konkludere, at modellen skal rulles tilbage til en fuld 0.–9. struktur på alle skoler. »Nej, det ved jeg ikke. Det tror jeg er for tidligt at sige meget klart. I første omgang har jeg behov for, at vi får en meget, meget grundig analyse af det hele. Og så vil det være ud fra det, at jeg kan vurdere, hvad der skal til,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret

Peder Tind: Vi skal gradvist tilbage til den klassiske folkeskole

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Peder Tind: Vi skal gradvist tilbage til den klassiske folkeskole

POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, lægger ikke skjul på, at han ønsker et opgør med distriktskolemodellen. Han og partiet vil gradvist tilbage til en struktur, hvor børn kan gå i skole fra 0. til 9. klasse på samme matrikel.

»Vi har jo sagt, at vi gerne gradvist, når vi bygger om eller bygger nyt, vil tilbage til 0. til 9. klasse på samme matrikel. Og det er jo både min holdning og Venstres holdning. Det står også i vores valgoplæg. Så vi vil kæmpe for det. Det handler dybest set om, at vi gerne vil tilbage til den klassiske folkeskole. Derfor lægger vi også op til, at de gamle navne skal tilbage. Som Treldevejens Skole og Skjoldborgvejen Skole. Det skriver vi også i vores oplæg. Vi vil gerne tilbage til den klassiske folkeskole, hvor man har de gamle navne, vi kender, og hvor vi kigger på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse på samme matrikel, når vi bygger nyt og renoverer,« siger Peder Tind.

Han peger på, at udfordringerne med distriktsmodellen også hænger sammen med den generelle debat om folkeskolen.

»Jeg tror generelt, at vi har brug for at kigge på skolen og folkeskolen generelt. Vi har jo snakket meget om inklusion, vi har snakket meget om klasseloft, og det er også noget af det, vi forholder os til. Vi vil gerne have et klasseloft på maks. 24 elever. Vi vil gerne investere mere i mellemformer, så børn får de rette tilbud. Og vi mener, at inklusionen er for høj. Det hele handler om selve folkeskolen inden for rammen. Og når vi så bygger nyt, eller når vi skal renovere, så kan der være noget med, hvordan bygningsmassen passer til udskolingen og de forskellige klassetrin. Der skal man selvfølgelig kigge på, hvordan klasserummene kan tilpasses. Det har også noget med prioriteter og økonomi at gøre. Vi siger ikke, at det skal ske fra i morgen, men vi siger gradvist. Når vi bygger nyt, som vi skal med den nye skole, som også bliver 0.-9., så synes jeg, det giver rigtig god mening, at vi lader det flagskib være inspiration til os, når vi fremadrettet bygger nyt og kigger på bygningsmassen. Hvordan vi kan lægge folkeskolen sammen fra 0.-9.,« siger han.

En omlægning skal dog ske med omtanke.

»For det første skal det jo ske ansvarligt, og det skal ske ud fra, at der er penge til. Vi skal ikke gøre noget, som skal laves om få år. Når vi bygger nyt, og når vi renoverer, der hvor vi kan, for eksempel med den nye skole, laver vi en fra 0. til 9. klasse. Det giver rigtig god mening. Så skal vi de kommende år lægge en plan for, hvor det kan lade sig gøre. Der er jo en masse bygninger i dag, som man skal forholde sig til, og det har man ikke kigget på med de øjne, der hedder 0.-9. klasse. Det har været den model, vi har i dag, hvor man har opdelt. Og der siger vi, at når man starter med den proces og kigger på den korte, mellemlange og lange bane, så er vi politisk interesserede i at kigge på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse. Det skal både være ansvarligt økonomisk, og det skal kunne lade sig gøre i forhold til den tid og økonomi, der er,« siger Peder Tind.

Han understreger, at der er brug for en klar politisk retning.

»Vi skal ikke forhaste os og lave noget, som så bliver forkert, og vi så skal lave om igen. Men den politiske retning og vision er klar. Det skal være rettesnoren de næste mange år, at vi vil tilbage til den klassiske folkeskole. Hvor vi har 0.-9. på samme matrikel, en mindre inklusion, et klasseloft på 24 elever og de gamle navne tilbage på folkeskolen. De navne, vi kan huske og kender. Måske også mere mundrette, fordi det er folkeskolen, der ligger på Skjoldvejens Skole, og det er det, man kalder den. Det er vores pointe og vores overligger,« siger han.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Malene Søgaard-Andersen: Distriktsmodellen har kostet både læring og ledelse


Middelfart ligger over landsgennemsnittet – 320 unge står uden job eller uddannelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Middelfart ligger over landsgennemsnittet – 320 unge står uden job eller uddannelse

UNGE. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sat fokus på de unge, der hverken er i job eller uddannelse. Tallene viser, at hele 44.600 unge på landsplan befinder sig i den situation, hvilket svarer til 6,6 procent af alle 15-24-årige. For Middelfart Kommune ser det endnu mere alvorligt ud. Her står 320 unge uden for både job og uddannelse, svarende til 8,14 procent.

Socialdemokratiets byrådsmedlem Jacob Bjørnskov Nielsen anerkender udfordringen, men understreger samtidig, at tallene kræver grundigere analyse, før man kan drage konklusioner. »Umiddelbart synes jeg, at det lyder for højt, men jeg ved samtidig ikke, hvordan det forholder sig i forhold til landsgennemsnittet. Når jeg hører, at landsgennemsnittet er 6,6 procent, så er det bestemt højere her,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at tallene bekymrer, men ønsker ikke at skyde fra hoften med hurtige forklaringer. »Jeg tror, der kan være rigtig mange ting i sådan nogle analyser. Så der er jeg nødt til at gå lidt dybere ind, før jeg kan komme med et bud på, hvad der præcist kan være udfordringen, eller hvad der er gået galt,« siger han.

Folkeskolens betydning

For Jacob Bjørnskov Nielsen spiller folkeskolen en central rolle i arbejdet med at sikre, at færre unge ender uden uddannelse eller job. »Folkeskolen spiller jo altid en stor rolle i forhold til unge og børns både dannelse, men også deres fremadrettede uddannelse. Det er dér, man skal lægge grundstenen for, at de bliver både dannede, men også klar til at tage en ungdomsuddannelse,« siger han.

Middelfart Kommune har allerede iværksat tiltag for at hjælpe de unge på rette vej. »Vi prøver at lave en god folkeskole. Og så har vi jo for nogle år siden hjemtaget uddannelsesvejledningen i forhold til unges uddannelsesvalg. Det var for at sikre en mere kvalificeret og bredere uddannelsesvejledning for alle unge, i stedet for at det kun var én specifik målgruppe, der fik hjælp,« siger han.

Han fremhæver især vejledningen som afgørende. »Jeg synes, det vigtigste er, at man har en god vejledning, som præger de unge i retning af, hvad det er for en uddannelsesvej, de skal vælge. Det er væsentligt,« siger han.

Behov for at dykke dybere

På spørgsmålet om, hvad Middelfart konkret kan gøre bedre, er Jacob Bjørnskov Nielsen forsigtig. »Jeg kan ikke bare sige, at nu skal vi gøre sådan og sådan, fordi hvis jeg vidste det, så havde vi jo nok allerede gjort det. Når man får sådan en analyse, kræver det altid bearbejdning. Man er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvorfor vi ligger, som vi gør. Og så kan vi på den baggrund sige, hvad vi kan gøre bedre,« siger han.

Han afviser derfor, at der findes hurtige løsninger. »Det er altid svært bare lige at komme med et kvalificeret bud, når man bliver ringet op og spurgt. Hvis jeg bare vidste, at det var sådan og sådan, så havde jeg jo taget fat i det. Derfor synes jeg, at undersøgelsen er spændende, men den kræver mere indsigt, inden vi kan handle på den,« siger han.

National målsætning

På landsplan er der en politisk ambition om at halvere andelen af unge uden job eller uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Middelfart vil det kræve markante resultater.

Jacob Bjørnskov Nielsen mener dog, at målet er realistisk. »Ja, det tænker jeg. Vi har jo blandt andet lige været med til at underskrive det, der hedder ungeløftet, som blev lavet omkring klimafolkemødet. Det er vi gået med i, og det handler netop om at få løftet flere unge i uddannelse og job. Den er lige underskrevet, så nu skal den selvfølgelig have lov til at leve, inden vi kan begynde at se effekterne. Men vi er hele tiden nysgerrige på, hvad vi kan gøre for at få flere unge i gang,« siger han.

Med 320 unge uden for både job og uddannelse har Middelfart Kommune en udfordring, som kalder på handling. Men Jacob Bjørnskov Nielsen understreger, at det kræver en grundig indsats baseret på fakta frem for hurtige løsninger. »Vi er nødt til at dykke ned i tallene og finde ud af, hvad der ligger bag,« siger han.

Dødsfald Middelfart uge 37

Af
Redaktionen
-
0
Dødsfald Middelfart uge 37

Ingrid Dethlefsen Sørensen
1940 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 37

Af
Redaktionen
-
0
Dødsfald Middelfart uge 37

Vagn Ole Holm
1935 – 2025

Lilly Skov
1944 – 2025

Mogens Hansen
1933 – 2025

Eva Groth
1940 – 2025

Bente Andersen
1952 – 2025

Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret

POLITIK. For Liberal Alliances spidskandidat i Fredericia, Christian Jørgensen, er der ingen tvivl. Distriktskolemodellen har været en fejl fra starten, og hvis han får indflydelse i det kommende byråd, vil han arbejde for en ændring.

»Nej, det gør det ikke. Og det har det aldrig gjort. Og det er en stor fejl, at man lavede den model og laver det brud i børnenes skolegang ved 7. klasse, når det hele strider i den. Så nej. Det er en fejl,« siger Christian Jørgensen.

Han peger på, at Liberal Alliance vil bringe en ny plan for folkeskolen på banen, hvis partiet kommer i byrådet. »Hvis vi kommer i byrådet, og vi får indflydelse, og det håber vi selvfølgelig på, så er noget af det, vi vil gå frem med, det er simpelthen, at vi skal have lavet en… For det første skal vi sammen med Danmarks Lærerforening og de øvrige interessenter i skoleverdenen, så skal vi have lavet en langsigtet plan for en positiv, progressiv udvikling af folkeskolen i Fredericia Kommune. Og der skal ikke være nogen hellige køer. Og den her distriktskoleopdeling, det skal i hvert fald ikke være en hellig ko. Det er ikke min kop te,« siger han.

Når han bliver spurgt, om han ser for sig, at man vender tilbage til den gamle struktur, hvor skolerne går fra 0. til 9. klasse, svarer han klart. »Ja, det tænker jeg. Og selvfølgelig er det igen, det er ikke noget, man bare lige knipser med fingrene og gør. Men det skal være et centralt element i en langsigtet plan for en positiv udvikling af folkeskolen,« siger han.

Han tilføjer, at det også vil være værd at se på, hvad skolerne hedder. »Og så måtte vi også gerne ændre skolenavnene tilbage til nogle sigende navne, som folk kan forstå og huske. Og ikke afdelingen, det er en afdeling, det er der så videre. Men det er en biting i den forbindelse. Det vigtigste er at få strukturen lavet om,« siger Christian Jørgensen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Alberte Kjær blev første danske kvinde over målstregen ved CPH Half

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Alberte Kjær blev første danske kvinde over målstregen ved CPH Half

SPORT. En solbeskinnet søndag i København blev historisk for Alberte Kjær. Med en tid på 1:11:20 løb hun sig ind som den første danske kvinde over målstregen ved dette års CPH Half. For den 26-årige Fredericia-atlet var det både debut i løbet og en personlig milepæl, der markerer hendes overgang fra triathlon til et mere rendyrket fokus på løb.

»Det var nice. Jeg havde lagt frisk fra start og lå forrest blandt de danske kvinder hele vejen. Med en kilometer tilbage kom den anden danske løber op, og så tænkte jeg, nu er det nu. Jeg fik lukket hullet, vi løb sammen, og med et par hundrede meter igen satte jeg en spurt ind. Det var mega fedt at komme først over stregen,« siger Alberte Kjær.

Fra tilskuer til deltager

Selvom CPH Half er kendt som et af verdens hurtigste halvmaratonløb, havde hun aldrig tidligere selv stået på startstregen.
»Jeg har faktisk altid set løbet, men aldrig løbet det selv. Så det var endnu vildere, at det lykkedes i første forsøg,« fortæller hun.

Hendes forventninger lå på mellem 1:11 og 1:12, så resultatet var helt i tråd med målsætningen. »Jeg synes bare, det var virkelig dejligt at ramme det så præcist,« siger hun.

Stemningen bar hende frem

Undervejs oplevede hun både op- og nedture.
»Der er altid lige en lille krise undervejs. Omkring 14-15 kilometer syntes jeg, der var langt hjem. Men så kommer man igennem den, og så går det bedre,« siger hun.

Selv uden det bedste løbevejr var stemningen på ruten en oplevelse i sig selv.
»Det var fedt. Der var rigtig mange mennesker ude at heppe, og de forskellige cheering zones gjorde virkelig en forskel. Min kæreste var med, men ellers havde jeg ikke så meget familie med. Til gengæld var der en masse fra klubben, som stod og heppede,« fortæller hun.

Fra triathlon til ren løber

Alberte Kjær har tidligere markeret sig som en del af både Fredericia Eliteidræt og Fredericia Triathlon Team. Men en fysiologisk udfordring satte en stopper for triathlonkarrieren.
»Jeg har sådan en arterie, der bliver forsnævret, når jeg cykler, så jeg kunne ikke holde til det. Løb kan jeg heldigvis godt, og det går,« forklarer hun.

Skiftet til løb har givet hende ny motivation. Hun har langsomt bygget sin træning op med mere volumen, og resultatet i København viser, at udviklingen peger i den rigtige retning.

En ny identitet som løber

At være første danske kvinde over målstregen var mere end en sejr – det var også et skridt i retning af at etablere sig som seriøs løber.
»Det betyder meget. Når man kommer fra tri, handler det om at finde sin plads som løber. Det her resultat er et godt skridt i forhold til at etablere sig og vise, at jeg godt kan på halvmaraton, selvom jeg ikke dyrker tri mere,« siger hun.

Hvad venter fremover

Planerne for de kommende måneder er endnu ikke fastlagte, men glæden ved halvmaraton-distancen er tydelig.
»Om det bliver flere halvmaratonløb, ved jeg ikke helt endnu. Men det er klart, at sådan et resultat giver mod på mere,« siger Alberte Kjær med et smil.

For hende handler det i sidste ende ikke kun om tiden, men om oplevelsen. At debutere i CPH Half og stå som første dansker over målstregen giver både motivation og bekræftelse på, at hun er på vej i den rigtige retning.

»Det var bare en fed oplevelse at få med,« siger hun.

1...183184185...1.794Side 184 af 1.794
Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje flere steder i Syddanmark

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje flere steder i Syddanmark

Redaktionen - 0
Vejdirektoratet advarer fredag morgen om pletvis sne- og isglatte veje flere steder i Syddanmark. Især udsatte strækninger kan være glatte, og bilister opfordres til...
Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Uhensigtsmæssig kørsel førte til motorvejsuheld ved Fredericia – bil endte på siden i grøften

Uhensigtsmæssig kørsel førte til motorvejsuheld ved Fredericia – bil endte på...

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER