Fredericia har valgt. Vi vil have en kulturkaserne, et stærkt fællesskab, blomstrende liv, kunst, kultur, musik, hygge, frivillighed og gode oplevelser. Det er en mærkesag for Borgernes Liste.
Det kræver plads at få alle vores kulturelle ønsker opfyldt. I ren iver og jagt på kulturen kunne vi jo spørge borgerne i fæstningsbyen, hvordan vi kommer videre med det spændende projekt. Der er 52000 borgere i Fredericia, 4500 ansatte på kommunen og vi er 21 politikere.
Det er mange borgere og hos os gemmer der sig både videnviden og virkelyst og en trang til at komme videre med kulturen i 7000.
Derfor undrer det Borgernes Liste, at et nedsat politisk ”lejlighedsudvalg” (paragraf 17 stk. 4 udvalg) vælger at betale og spørge et udenbys firma om, hvad vi skal gøre med vores stolte kulturkaserne – som om vi ikke selv ved det. Nu er hele balladen, at vi skal beslutte os i forhold til hvad et par friske udenbys gutter mener vi skal gøre. Det giver jo ingen mening og det er ikke sund fornuft.
Svaret fra firmaet lyder (frit tolket) ”lav kasernen om til et stort hotel med 80-100 værelser og 100 parkeringspladserog en restaurant der serverer morgenmad”. Altså Fredericia, få en hotelkæde til at smide penge i projektet og lad dem betale så meget for herlighederne, at vi som borgere får ”det hele gratis”. Eller rettere sagt, når der er trukket plads fra til 80-100 hotelværelser og alle parkeringspladser er fyldt op af hotelgæster, er der så lidt plads tilbage til kulturen, at valget reelt er, om vi vil have et stort hotel eller en kultur kaserne.
Sandheden er, at der ikke er plads til begge dele. Særligt ikke når hele finansieringsmodellen er afhængig af, at der indgår en høj og vedvarende indtægt fra en hoteldrift, der beslaglægger en så stor del af kasernen, at der ikke er plads til kulturen.
Det store spørgsmål er, om det dels er rentabelt at totalombygge kasernen til hotel og om det er lovligt og muligt at ændre facaderne, vinduerne og eventuelt taget.Hertil et behov for 100 parkeringspladser til ansatte og hotelgæster.
For Borgernes Liste angiver rapporten nogle løsningsmodeller der er højest risikable, for dyre og reelt peger i en retning som vi ikke kan anbefale. Borgernes Liste ønsker at bevare og udvikle kulturen i Fredericia. Det må ikke ske på baggrund af hoteldrømmerier, der reelt hører til i Kanalbyen. Fingrene væk fra kulturkasernen. Det er vores fælles ejendom.
SPORT. FC Fredericia har sikret sig en markant forstærkning til bagkæden. Klubben præsenterer nemlig 31-årige Kristian Pedersen, der skifter til klubben på en fri transfer efter senest at have spillet i Swansea City.
Pedersen har et CV, som kun få spillere i 3F Superligaen kan matche. Med mere end 300 seniorkampe på højeste niveau har han både prøvet kræfter med 2. Bundesliga i Union Berlin, seks sæsoner i engelsk Championship for Birmingham City, en periode i Bundesligaen med 1. FC Köln samt kampe i de traditionsrige klubber Swansea City og Sheffield Wednesday.
Han har desuden en fortid på det danske landshold, hvor han debuterede i 4-0-sejren over Færøerne.
Med sine 189 cm og stærke venstrefod kan Pedersen spille på alle pladser i bagkæden, og han bringer dermed både fysik, erfaring og fleksibilitet til Fredericia-truppen.
»Ikke hver dag, man kan tilføje en spiller med så stærk en baggrund«
Direktør og sportslig ansvarlig i FC Fredericia, Stig Pedersen, lægger ikke skjul på sin begejstring over at have sikret aftalen:
»Der opstod en mulighed for at hente Kristian ind efter transfervinduets lukning, og vi er meget glade for, at det er lykkedes. Han har trænet med os i en periode og gjort et rigtig stærkt indtryk både på og uden for banen, og det glæder os, at vi har fået papir på hinanden for resten af sæsonen. Kristian kommer med et imponerende CV og har spillet hundredvis af kampe på højt niveau i både Tyskland og England. Det er ikke hver dag, man kan tilføje en spiller med så stærk en baggrund til en trup i 3F Superliga,« siger direktøren.
»Jeg glæder mig til at mærke fansene«
Kristian Pedersen har allerede haft sin første arbejdsdag i klubben og kan potentielt få debut, når FC Fredericia møder OB fredag.
»Jeg er virkelig glad for at have skrevet under med FC Fredericia og glæder mig til den nye udfordring. Det har været en god prøvetræning, hvor jeg har fået et rigtig fint indtryk af både truppen og klubben, som jeg glæder mig rigtig meget til at blive en fast del af. Jeg oplevede også opbakningen fra fansene mandag aften mod Vejle, og det gjorde et stort indtryk. Den slags støtte betyder meget for os spillere, og jeg glæder mig til selv at mærke det på banen,« siger den nye forsvarsspiller.
Med tilgangen af Pedersen tilføjer FC Fredericia både international erfaring og rutine til truppen, inden holdet fredag løber på banen mod OB.
POLITI. Sydøstjyllands Politi har beslaglagt et massivt parti ulovligt importerede puff bars under en ransagning i Fredericia. En 32-årig mand er sigtet i sagen, der kan vise sig at være en af de større på området.
Ifølge politiet fandt betjentene frem til adressen efter en anmeldelse tirsdag den 16. september. Ved ransagningen stødte de på paller fyldt med kasser. I alt stod der 112 kasser, hver med 16 æsker, og i hver æske 10 puff bars. Det gav et samlet beslag på præcis 17.920 styk. Derudover lå der et større antal tomme æsker, og derfor vurderer politiet, at sagen i alt handler om op mod 20.000 puff bars.
Dennis Wittus, fungerende politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, understreger alvoren:
»Vi har i denne sag beslaglagt 17.920 puff bars med forskellige smagsvarianter og fundet tom emballage, der også har indeholdt puff bars. Vi mistænker, at de beslaglagte puff bars var på vej ud på det sorte marked, men heldigvis er de nu fjernet, inden de kunne blive solgt videre. Ulovlige puff bars som disse kan indeholde meget store mængder nikotin, som udgør en sundhedsrisiko. Vi har et klart fokus på at forhindre, at den slags produkter når ud til forbrugerne, og vi vil fortsætte vores målrettede indsats mod denne ulovlige handel,« siger han.
Politiet arbejder nu på at kortlægge, hvordan varerne er blevet importeret, og hvem der står bag distributionen. Den 32-årige mand er sigtet for overtrædelse af tobaks- og e-cigaretlovgivningen.
Puff bars – farlige og ulovlige
Puff bars er engangsvapes, der ligner små, farverige chokoladebarer. De indeholder nikotinholdig væske, som opvarmes og inhaleres. I Danmark er det kun tilladt at sælge e-cigaretter med højst 20 mg nikotin pr. milliliter og kun i smagsvarianter som mentol eller nikotin. Smage som cola eller frugt er ulovlige, men netop den type produkter bliver smuglet ind i store mængder.
Ud over det høje nikotinindhold kan væsken i puff bars også indeholde kemikalier som propylenglykol, glycerin og små mængder tungmetaller og formalin, der kan være sundhedsskadelige.
Med den aktuelle sag i Fredericia er endnu et stort parti nu fjernet fra markedet, inden det kunne nå ud til forbrugerne.
POLITIK. Fredericia ligger en anelse over landsgennemsnittet når det gælder tilfredsheden med hjemmehjælp. Det viser den nye landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet, som for første gang kortlægger de ældres oplevelser af hjælpen i hele landet. For formand for Social- og Sundhedsudvalget i Fredericia, David Gulløv (S), er det et resultat der både glæder og forpligter.
»Det er rigtig dejligt at så mange er tilfredse. Men vi hviler os ikke på laurbærrene. Der er altid noget, vi skal arbejde med,« siger han og tilføjer at undersøgelsen først og fremmest skal bruges som et redskab til udvikling.
Undersøgelsen viser at 81 procent af borgerne i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmehjælpen, mens den gennemsnitlige tilfredshed lander på 4,1 ud af 5. Det er en smule højere end landsgennemsnittet. Men for David Gulløv handler det ikke om at sammenligne sig med andre kommuner.
»Jeg synes det er interessant at se, hvordan vi udvikler os næste gang undersøgelsen kommer. Hvad har vi rettet op på. Og hvad kan vi lære af de kommuner, der måske rykker sig mest. Det er jo et arbejdsredskab mere end det er en konkurrence,« siger han.
Han peger på medarbejdernes indsats som en af de store styrker. »Vi har et rigtig godt personale, der knokler hver dag for, at borgerne oplever en god pleje. Det er dér, vi lykkes,« siger han.
Men tallene rummer også klare advarselslamper. Den største utilfredshed ligger på rengøringsområdet, hvor 16 procent af de adspurgte er utilfredse. »Der ligger noget i forhold til hvilke hjælpemidler vi har og hvordan vi bruger dem på en måde, hvor borgerne føler sig inddraget. Hvis vi kan have borgerne med os får vi også bedre resultater,« forklarer Gulløv.
Et andet område hvor rapporten viser udfordringer er kontinuiteten i hjælpen. Kun 41 procent oplever i høj grad, at de møder de samme medarbejdere. Det kan skabe utryghed og frustration blandt borgere, der i forvejen er afhængige af støtte i hverdagen. »Det handler om, hvordan vi planlægger og organiserer tingene. Vi har fokus på det, men samtidig viser rapporten også, at borgerne føler sig set og mødt, og det er en styrke vi skal holde fast i,« siger han.
Samtidig viser undersøgelsen, at hver femte borger har lav eller ingen tillid til, at de vil kunne få mere hjælp, hvis behovet vokser. For Gulløv er det en påmindelse om at kommunikationen med borgerne er afgørende. »Det er en pointe, vi tager alvorligt. Det hænger sammen med visitation og dialogen med borgerne, når der skal tildeles hjælp. Her kan vi altid blive bedre,« siger han.
Også på informationsniveau er der plads til forbedring. Hele 28 procent af de ældre oplever, at de ikke har tilstrækkelig viden om hvilken hjælp de kan få. »Det er et af de punkter vi skal have forbedret så borgerne både ved, hvilken hjælp de kan få og hvorfor de får den hjælp de gør,« siger Gulløv.
Rapporten viser desuden, at kun 44 procent oplever, at pårørende bliver godt inddraget i beslutninger om ændringer i hjælpen. For Gulløv er det en balance, der kræver stor opmærksomhed.
»Man skal respektere, at borgeren er en selvstændig person med sit privatliv, men samtidig skal de pårørende have indsigt i, hvad der foregår. Det er en svær, men vigtig balance,« siger han og fortæller at spørgsmålet netop var oppe at vende i udvalget.
Livskvalitet er også et tema hvor undersøgelsen udfordrer. Ti procent af de ældre i Fredericia vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. Her er kommunens rolle ikke kun at levere praktisk hjælp, men også at skabe rammer for fællesskab og værdighed.
»Vi skal møde borgerne med respekt og værdighed. Men livskvalitet er forskelligt fra person til person. Derfor handler det også om at synliggøre de muligheder, der findes. Vi har for eksempel et fantastisk seniorhus, hvor fællesskaber kan være med til at højne livskvaliteten. Det er ikke løsningen for alle, men for mange,« siger Gulløv.
Alt i alt giver undersøgelsen et billede af en kommune, der står stærkt, men som også har tydelige opgaver foran sig. For David Gulløv er konklusionen klar. »Der er altid ting, vi kan udvikle på, og det gælder os alle sammen. Men vi har medarbejdere, der hver eneste dag giver den hele armen og gør alt, hvad de kan for at møde borgerne. De gør et hammergodt arbejde, og det er der, vi lykkes,« siger han.
SPORT. Fredericia HK måtte se sig slået af Skanderborg i en kamp, der bølgede frem og tilbage, men hvor gæsterne til sidst viste sig mest effektive. For Anders Kragh Martinusen var det en aften med både gode momenter og store frustrationer.
»Jeg oplevede egentlig, at det var en kamp, der bølgede lidt frem og tilbage. Først og fremmest synes jeg, vi får en rigtig god start og har fint styr på tingene, både forsvarsmæssigt og i kontrafasen. Angrebsspillet flyder egentlig også. Men så får vi en skidt periode med en del tekniske fejl, og de scorer for meget på kontra. Det gør det sværere, og så får vi heller ikke den fornemmelse af, at spillet flyder. Første halvleg slutter ret skidt for os« siger han.
Efter pausen kom holdet ud med en anden energi.
»Jeg synes, vi kommer ud med et helt andet udtryk i anden halvleg. Der var vilje og aggression. Vi fik bragt os selv i nogle gode situationer og skabt chancer. Vi scorer på nogle af dem, men de har også en målmand, der står en flot kamp. Vi mangler lige de sidste marginaler for at bide os helt fast og komme foran« siger Martinusen.
Trods nederlaget så han mange elementer, som holdet kan bygge videre på.
»Jeg sidder ikke med følelsen af, at vores forsvar står dårligt. De scorer på kontra, men de er også nødt til at spille 7 mod 6 i perioder, fordi de ikke kan få tingene til at hænge sammen mod os. Det er et cadeau til både forsvaret og målmanden. Der er mange gode ting, vi kan tage med videre« siger han.
Stemningen på banen var præget af kampgejst og vilje, også da tingene gik imod.
»Jeg synes, der var en rigtig fin aggressivitet fra folk. Selvfølgelig giver det lidt modstand, når Ville og jeg smider et par bolde væk i første halvleg, men jeg så ingen, der gav op. Vi gjorde, hvad vi kunne, og kæmpede hele vejen« siger Martinusen.
Når blikket rettes fremad mod næste opgave, handler det om at tage læringen med og tilpasse sig en helt anden modstander.
»Vi skal være forberedt på en anden type spil, når vi møder Nordsjælland. Men vi kan tage meget af anden halvleg mod Skanderborg med os. Jeg vil også gerne se, at vi bliver en lille smule mere hårde i defensiven, så det gør ondt at spille mod os« siger han.
Fredericia HK tabte kampen, men Martinusen ser stadig et hold, der står sammen og kæmper – og som har vist, at der er noget at bygge videre på.
SPORT. Middelfart Boldklub måtte søndag se sig slået med hele 4-0 på udebane mod AaB. Alligevel var det ikke spillet mellem felterne, der ifølge anfører Mads Greve gjorde forskellen.
»Egentlig en ganske lige kamp mellem felterne, men kampen blev afgjort i felterne, og der var vi ikke så skarpe som Aalborg. Men spillet mellem felterne, der bød kampen faktisk godt op til dans« siger han.
Greve peger på, at holdet havde perioder, hvor de sad fint på tingene og skabte muligheder, men hvor skarpheden manglede.
»Offensivt fik vi ikke gjort det farligt nok i de situationer, vi havde omkring deres felt. Der manglede vi lige den sidste kvalitet og skarphed. Og det samme i vores eget felt, hvor vi ikke fik afvist godt nok. Det er det, der afgør det« siger han.
Efter en svær indledning i Aalborg fandt Middelfart mere ro på bolden frem mod pausen.
»Jeg tænkte i løbet af første halvleg, efter vi havde overstået deres første pres, at vi sad meget godt på tingene. Med lidt mere kvalitet kunne vi måske have gået til pausen med en føring. Vi havde i hvert fald en god fornemmelse af, at der var noget at komme efter« fortæller han.
Resultatet på 4-0 viser noget andet, men ifølge Greve var der gode momenter at bygge videre på.
»Vi var ret rolige på bolden. Vi spillede os godt ud nede bagfra og fik sat nogle angreb sammen. Vi havde perioder, hvor vi fastholdt bolden og kom i situationer, hvor vi skulle have været mere skarpe. Mulighederne var der« siger han.
På spørgsmålet om hvorfor det endte så klart, er svaret enkelt.
»De var skarpere end os, både offensivt og defensivt i begge felter. Det er derfor, det ender som det gør. Spillet med bolden var ellers ret lige, men det kan vi ikke bruge til noget« siger han.
Trods skuffelsen hæftede Greve sig ved kulissen i Aalborg.
»Der var en rigtig god stemning. Der var mange folk på lægterne, og det er jo det, der gør det sjovere at spille fodbold. Det var en af de kampe, man gerne vil spille« siger han.
Men nederlaget gjorde ondt.
»Personligt var jeg sindssygt skuffet, og det var vi alle sammen. Specielt fordi vi gjorde mange gode ting i kampen, men det klinger hult, når vi ikke gør vores ting i felterne. Så det var en stor skuffelse, at det ender med det udfald« siger han.
Når blikket rettes frem mod næste opgave mod Kolding, er læringspunkterne klare.
»Vi bliver nødt til at være 100 procent fokuserede og skarpe i 90 minutter i felterne. Vi skal have den sidste kvalitet med offensivt og den sidste hårdhed defensivt. Der er mange gode ting imellem felterne, men vi skal være mere kliniske« siger Greve.
Til fansene lover han et hold, der jagter revanche.
»Der er ikke så meget andet, end at vi satser på, at vi kan gå ud på lørdag mod Kolding og levere en god præstation. Vi skal være lidt mere kyniske og forhåbentlig få sat den første sejr på kontoen« siger han.
POLITIK. Debatten om distriktskolemodellen skaber skarpe reaktioner i Fredericia Byråd. For Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er konklusionen klar. Han vil have modellen afskaffet og peger på, at den både er uforståelig, unødvendig og uden fordele.
»Jeg forstår den ikke helt ærligt. Jeg kan bedre lide, at man har én skole og ikke noget med distrikter. Én skole, hvor der er én ledelse, som er nærværende og synlig for lærere, pædagoger, forældre og elever. Og så har man en pedel eller en stab af mennesker, som kan sørge for, at skolen holdes i forsvarlig stand. Det er ikke det, vi ser nu. Den ændring, jeg vil lave, den vil jeg selvfølgelig også stå ved, når jeg siger, at den er elendig. Og der er ingen, der forstår den,« siger han.
Han retter også en kritik mod, at skolerne fik nye navne, da modellen blev indført. »Navngivningen af skolerne er fuldstændig håbløs. Jeg tror, at halvdelen af Fredericias borgere stadig bruger de originale navne. Alt det tosseri med at lave ting om er ikke til det bedre. Det er unødvendigt,« siger han.
Når han bliver spurgt om, hvilke fordele han ser ved distriktsmodellen, er svaret kort. »Jeg ser ingen. Det gør jeg sådan set ikke, fordi det, man gør, er, at ansvaret bliver forfladiget. Jeg kan bedre lide, at man har en enhed med en skoleledelse, der har tæt forbindelse til forældre og elever,« siger han.
Byrgesen mener, at Fredericia er endt som en bundskraber, når det gælder folkeskolens resultater. »Siden distriktsmodellen kom til for 12 år siden, har vi i dag den elendigste kommune i hele Jylland. Der er flest børn, der dumper i folkeskolen i hele Jylland. Vi er den dårligste kommune på det her område. Det taler for sig selv. Det er en skam, for vi har lagt masser af energi i folkeskolen, men det fører ikke til noget,« siger han.
Han mener dog ikke, at det er nok at pege tilbage til en “gammel model”. For ham handler det om at involvere både lærere og borgere i, hvad der skal ske fremover. »Det er et komplekst spørgsmål. Vi skal ned og se, hvad der virker andre steder, og hvad der kan virke hos os. Man skal spørge lærerne og tage borgerne med på råd. Vi er nået til et sted i Fredericia, hvor en lille gruppe på 18-20 politikere kan stemme igennem beslutninger, som mange borgere siger nej til. Det stiller et spørgsmålstegn ved demokratiet, når så lille en gruppe tager så store beslutninger. Der skal simpelthen lyttes mere til borgerne,« siger Byrgesen.
Overgangen fra 0.-6. klasse til 7. klasse er for mange andre politikere et problemfelt. Men Karsten Byrgesen ser faktisk noget positivt i, at børn bliver rusket op. »Jeg synes ikke, det er godt, at man bliver i den samme klasse hele vejen. Det er godt, at eleverne får en ny chance. Hvis man starter i 0. klasse som den svage elev, så vil man blive i den rolle hele vejen igennem. En ny skole og nye lærere giver en ny mulighed for at manifestere sig. Og det er en vigtig egenskab, for hele livet er fyldt med forandringer. Børnene skal gøres robuste, ikke pakkes ind,« siger han.
Byrgesen understreger, at det er indholdet i skolen, der er afgørende, ikke bygninger eller struktur. »Man skal sætte klare mål for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og hvordan lærerne arbejder sammen. Jeg kan godt lide, når man ser på private skoler, hvor lærere, elever og forældre har et tæt samarbejde. Definitionen på undervisning er et samarbejde mellem lærer, elev og forældre om at nå et fælles mål. Hvis man ikke har det, er det svært at undervise. Vi kan ikke pakke det ind i, at skolerne er gamle eller slidte. Det er indholdet, der er vigtigt. Der er børn i den tredje verden, der undervises på et tæppe på jorden, og alligevel kan de nå de højeste stillinger. Det er ikke de fysiske rammer, men indholdet, der tæller,« siger han.
For Karsten Byrgesen er konklusionen klar. Fredericia har aldrig stået dårligere på folkeskoleområdet, og distriktsmodellen har ikke leveret. »Vi har aldrig nogensinde været ringere i Fredericia. Det desillusionerer både lærere og forældre. Og i sidste ende kan det være et fravalgskriterium for forældre, der overvejer at bosætte sig her. Det, vi gør, er åbenbart ikke godt nok. Vi er den dårligste folkeskole i Jylland,« siger han.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. 460 unge i Fredericia står i dag uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,3 procent af de 15-24-årige i kommunen. Landsgennemsnittet er 6,6 procent, og dermed skiller Fredericia sig negativt ud i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten er der ingen tvivl om, at tallene kalder på handling. Hun bruger ord som bekymrende og katastrofalt, men endnu vigtigere – hun peger på en årsag, som går igen hos flere politikere i byrådet: Folkeskolen.
Ved sidste valg var det Socialdemokratiet med Steen Wrist i spidsen som borgmester, der satte de unge uden job eller uddannelse højt på dagsordenen. Partiet lagde vægt på at hjælpe de unge, der stod uden for arbejdsmarkedet eller ikke var i gang med en uddannelse, og flere initiativer blev sat i værk. Venstres Pernelle Jensen har siden fremhævet, at hun ser en positiv udvikling og mener, at Fredericia er på rette vej. Tallene viser dog fortsat en alvorlig udfordring. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz understreger, at folkeskolen spiller en central rolle i at vende udviklingen – men det kræver investeringer, hvis de unge i Fredericia skal have bedre muligheder fremover.
»Når der ikke er nogen ordentlige rammer omkring børn og de unge i skolen, kunne de måske have præsteret bedre, hvis vi havde investeret noget mere i dem. Så står de i dag med konsekvensen af ikke at have bestået både dansk og matematik. Fordi så lukker dørene. Du kan heller ikke komme på teknisk skole, hvor det er et krav at have bestået dansk og matematik. Det gælder også socioskolen,« siger hun.
AE-analysen tegner et landsdækkende billede, der viser at udfordringen ikke er Fredericias alene. I september 2024 stod 44.600 unge mellem 15 og 24 år i hele Danmark uden job eller uddannelse, og deres højeste fuldførte uddannelse var grundskolen. Det svarer til 6,6 procent.
Tallene går i den gale retning. 68 ud af 98 kommuner har oplevet en stigning i andelen af unge uden job eller uddannelse det seneste år. Det gælder især kommuner på Fyn og i Syd- og Vestsjælland, mens de store byområder generelt klarer sig bedre.
Fredericia placerer sig i den uheldige ende sammen med blandt andre Middelfart og Assens, der også ligger over landsgennemsnittet.
Når dørene lukkes tidligt
Cecilie Roed Schultz understreger, at tallene ikke bare handler om statistik, men om unges livsbaner. »Det er bekymrende, fordi det går ind og påvirker hele deres fremtid. Det er nogle døre, der lukker. De kommer til at skulle tage enorme omveje og kæmpe meget hårdere for at komme ind på uddannelsesinstitutioner og senere på arbejdsmarkedet.«
Hun mener, at kommunen ikke gør nok for at ændre billedet. »Kort sagt gør vi slet ikke nok. Vi prøver at afsætte penge til forskellige indsatser, men resultaterne viser tydeligt, at det ikke er tilstrækkeligt. Det kræver penge. Vi skal afsætte betydeligt større beløb til folkeskolen. Det er en kæmpe mærkesag for Enhedslisten – både i de nuværende budgetforhandlinger og i den kommende byrådsperiode. Vi kommer ikke til at se store ændringer, medmindre vi finder den helt store pengepung frem.«
Social arv som bremseklods
Enhedslisten-politikeren peger på, at mange familier i Fredericia har sværere forudsætninger for at støtte deres børn igennem uddannelsessystemet. »Vi har en stor andel af forældre, som ikke har uddannelse efter folkeskolen. Det gør det sværere at hjælpe børnene med lektierne, når de kommer i gymnasiet. Hvis man ikke selv har prøvet integralregning, er det svært at støtte sit barn i det. Og det er der jo ikke noget forkert i, men det betyder, at udfordringen bliver større. Derfor har vi brug for mere støtte til familierne, så de unge får hjælp til at gennemføre deres uddannelser.«
Hun mener, at kommunen må tage ansvaret på sig, fremfor at lægge det på familier, der ikke har ressourcerne. »Der er altså nogle familier, som har sværere forudsætninger for at løfte det ansvar end andre. Derfor skal vi i højere grad klæde skolerne på til at hjælpe de unge. Det er ikke alle, der kommer fra et hjem, hvor man kan få hjælp med lektierne. Så vi skal skabe mulighederne på skolerne, så de unge ikke bliver afhængige af, hvad forældrene kan.«
En national målsætning
På landsplan er ambitionen klar. Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så tallet lander på 3,5 procent. For Cecilie Roed Schultz er det et realistisk mål – også i Fredericia. »Vores unge er ikke dårligere begavede end andre. Vi lykkes bare ikke godt nok. Hvis vi investerer mere og giver de rigtige rammer, kan vi sagtens nå målet.«
Hun erkender, at det kræver et politisk gearskifte. »Vi skal investere mere i folkeskolen, vi skal sikre støtteordninger, og vi skal give børnene et bedre afsæt. Det er vi bare nødt til at være ærlige omkring.«
Et byråd under pres
At 460 unge står uden job eller uddannelse i Fredericia er en realitet, der rammer både de unges livschancer og kommunens fremtid. Det er en økonomisk bombe under velfærden, hvis for mange står udenfor arbejdsmarkedet, mens andelen af ældre stiger.
For Cecilie Roed Schultz er svaret klart. »Vi skal finde flere penge til folkeskolen og de unge. Det er investeringer i fremtiden, og vi kan ikke lade være.«
I en tidligere artikel har vi bragt reaktioner fra Connie Eden (SF), Christian Jørgensen (LA) og Pernelle Jensen. Du kan læse den artikel her
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på sociale medier spørger efter billetter til netop den forestilling, de bare må ind og se. Sådan er situationen netop nu på Fredericia Musicalteater, hvor premieren på den nye 90’er-musical What Is Love har udløst en billetstorm så massiv, at teaterdirektør Thomas Bay og hans hold måtte åbne for flere spilledage.
»Jeg havde lagt flere forestillinger ud,« siger Thomas Bay med en tilfreds ro i stemmen. Han er ikke typen, der jubler højlydt, men bag ordene ligger en stolthed, der er svær at skjule. »Vi er oppe med en ret stor interesse her. Vi har fyldt det rigtig godt op i starten af perioden. Så det er jo fedt, at folk tager godt imod det, vi laver.«
At kalde interessen stor er en underdrivelse. De første billetter røg hurtigere, end mange havde forventet, og selvom Bay og hans team havde forberedt sig, blev tempoet en positiv overraskelse. »Vi havde sådan siddet og ventet på, hvordan vi skulle gøre det, og så fejrer vi dybest set premieren med, at vi åbner mere op,« forklarer han.
En bølge af begejstring
Forestillingen er et rendyrket nostalgitrip til de vilde 90’ere. Her, hvor Buffalo-skoene klampede mod gulvene, og ghettoblasteren pumpede Snap!, Technotronic, AQUA og Haddaway ud over teenageværelserne. What Is Love tager publikum tilbage til dengang, hvor Beverly Hills 90210 var ugens højeste drama, og man dansede løs til Dr. Alban og Take That med crepet hår og håb i hjertet.
Men det er ikke bare billig nostalgi. Det er en ny dansk musical, produceret i Fredericia, og den er sat i verden for at skabe mere end en festlig genoplevelse. »Vi er sat i verden for at skabe store musikalske oplevelser og vække følelser i vores publikum, og det er jo så det, vi gør,« siger Thomas Bay.
Hans glæde er ikke kun personlig. Den handler om holdet, som hver dag arbejder på at få scenen til at gløde. »Jeg bliver jo stolt. Men altså frem for alt bliver jeg stolt på vegne af mit team. For det er jo dem, der… det er jo mig, der udtaler mig, men teater er jo alle de mennesker, der lever og ånder for scenekunst og for at skabe de her ekstraordinære, magiske oplevelser.«
Ambitionen om at være et nationalt kraftcenter
Fredericia Musicalteater har i årevis haft ambitionen om at være et nationalt kraftcenter for musicals. What Is Love er et nyt bevis på, at den ambition ikke kun er ord, men handling. »Jeg tror mere på handlingen frem for ord,« understreger Thomas Bay. »Hvis jeg står og siger noget, som jeg ikke agerer på, så er det jo utroværdigt. Men nu gør vi faktisk det, vi siger. Vi talentudvikler, vi værkudvikler, vi innoverer, vi prøver nyt, og vi prøver at give de allerstørste oplevelser til vores publikum.«
Forestillingen er dansk skabt, og scenografien leger med nye greb, som Bay beskriver som noget, ingen andre har prøvet på en musicalscene før. »Det er så også blevet taget godt imod, og vi kan mærke, at folk reagerer positivt. What’s not to like?«
Bag musikken står Chief 1, som har nyfortolket de gamle 90’er-hits, så de både vækker minder og føles friske. Sammen med Riffi Haddaoui, kendt fra Vi Elsker 90’erne-konceptet, har han været med til at definere den lyd, som forestillingen står på skuldrene af. Resultatet er en cocktail af koncertstemning og musicalfortælling.
En historie med både fest og pris
Men What Is Love er mere end et hitparade-show. Den fortæller også en historie om drømme og konsekvenser i 90’ernes pladebranche. »Det er en fin og medrivende historie omkring 90’ernes musikbranche. Både passionen til musikken, men også den her omkostning eller prisen ved en pladebranche, der kan ødelægge ens drømme,« siger Thomas Bay.
Han beskriver forestillingen som en balance mellem det rørende og det energiske. »Der er de her sange, der virkelig får fødderne til at tappe. Der er flere koncertelementer i forestillingen, og det er ret unikt, fordi man føler, at man er en del af musicalen på en mere indlevende måde, end man normalt vil være.«
Publikums reaktioner har allerede bekræftet, at holdet har ramt noget rigtigt. »Folk er glade og synes, det er spændende. Vi havde prøvet at komme ind i fredag eller lørdag faktisk, hvor vi også oplevede den samme store interesse. Nogen, der bare meldte tilbage og sagde, hold kæft, hvor er det godt, og vi er så spændte, og vi vil så gerne. Så ved man jo, at man har ramt et eller andet.«
Et Fredericia i front
For teaterbyen Fredericia betyder succesen med What Is Love endnu et skridt i retning af at sætte sig tungt på musicalkortet. Her, midt i landet, er et helt økosystem af scenekunst, der både udvikler nye værker og uddanner talenter. »Det er i midten af landet, hvor vi ligesom har det her musikalske økosystem,« siger Bay.
Spørger man ham, hvorfor man skal købe billet, hvis man ikke allerede har gjort det, er svaret enkelt og begejstret: »Fordi det er en helt ny dansk musical. Den er rørende, den er energisk, den handler om passion, og den handler om prisen ved at jagte sine drømme. Og så er musikken jo et soundtrack, som en hel generation har danset til.«
Når publikum i disse uger strømmer til Fredericia Musicalteater, er det med både forventning og fest i blodet. Teaterdirektøren ved godt, at man ikke kan planlægge en succes på forhånd. Men man kan forberede sig, tro på sit koncept og være klar til at åbne dørene lidt mere, når publikum banker på. »Det er jo mega fedt,« siger han flere gange under interviewet. Og man forstår ham godt.
For What Is Love er mere end en sangtitel. Det er blevet et svar i sig selv.
KV25. To mænd med rødder i erhvervslivet træder nu ind på den politiske scene i Fredericia. Jan Riisager og Søren Andersen har tilbragt deres liv med at lede virksomheder, styre økonomier og skabe resultater. Nu vil de bruge deres erfaringer til at løfte kommunen ind i en ny fase, hvor samarbejde, faglighed og pragmatik står over personfnidder og kortsigtede løsninger.
»Jeg har været selvstændig i 25 år, drevet en betonvarefabrik her i byen og forsøgt at udvikle den til en nicheproducerende virksomhed. Det har krævet, at vi også kan tage nogle mennesker ind, der har lidt kant. Det kulminerede, da jeg fik CSR-prisen i Fredericia i 2024. Nu er jeg blevet spurgt, om jeg vil stille op for Venstre, og jeg kan mærke, at jeg har en masse erhvervserfaring, jeg gerne vil dele,« siger Jan Riisager.
Ved hans side står Søren Andersen. Han har haft direktørposter i både Danske Bank, Spar Nord og Middelfart Sparekasse i Middelfart, og er i dag aktiv i bestyrelserne for både IBC og Fredericia Eliteidræt. Han har et klart budskab om, hvad han bringer med sig.
»Jeg har været 37 år i den finansielle sektor, og i ti år direktør for Danske Bank her i byen. Jeg ved, hvad det betyder, når tingene spiller. Og jeg ved også, hvad det koster, når de ikke gør. Politik kan vinde meget ved at have faglig indsigt og enighed. Jeg har oplevet, når byrådet arbejder sammen, og det kaster bare en masse positivt af sig lokalt.«
Erhvervslivets sprog ind i byrådssalen
De to kandidater deler en oplevelse af, at byrådet mangler folk, der har haft hænderne på kogepladen i erhvervslivet. Hvor virksomheder hver dag vurderer investeringer, konsekvenser og muligheder, ser de, at politiske beslutninger alt for ofte træffes på et spinkelt grundlag.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har mere erhvervserfaring i byrådet. Det giver en anden tilgang til, hvordan man håndterer penge og ressourcer. Det er jo ikke kun ja eller nej, der er ofte flere lag. Men hvis man tager beslutninger på et uoplyst grundlag, så rammer det både borgerne og virksomhederne,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen supplerer med en mere direkte kritik.
»Man kan undre sig over, hvad der nogle gange udspiller sig i en 21-mandsgruppe, hvor der administreres så mange penge. Jeg går meget op i at sætte mig voldsomt ind i, hvad konsekvenserne er, hvis man tager en forkert beslutning. Det handler om at skabe bæredygtige løsninger, og bæredygtigt behøver ikke kun være grønt. Det er det lange seje træk, hvor flest muligt får gavn af beslutningerne.«
En konkret debat, hvor deres pragmatiske tilgang træder frem, er spørgsmålet om solcelleanlæg. Begge anerkender behovet for grøn strøm, men de afviser tanken om at plastre de åbne landskaber til.
»Jeg forstår ikke, at man skal ødelægge smuk natur med solceller, når vi har store bygninger og arealer langs motorveje, hvor det vil genere langt færre. Jeg synes, vi skylder at finde smartere løsninger,« siger Jan Risager.
Søren Andersen er enig.
»Hvis man kører til Tyskland, kan man se, hvordan de bruger arealer langs motorveje og jernbaner. Det er ikke kønt, men det er bedre end at placere dem midt i et landskab, hvor folk bor og lever. Jeg synes, man skal stå ved sine beslutninger, også i byrådet. Hvis man siger ja, så skal man ikke bagefter rive aftaler i stykker. En aftale er en aftale.«
Det mest markante hos de to kandidater er deres betoning af samarbejde. De insisterer på, at løsningerne i Fredericia kræver konsensus og respekt.
»Jeg har oplevet perioder med konsensus i byrådet, og det gør en verden til forskel for investeringslysten og erhvervslivet. Hvis man udadtil viser enighed, så er det langt lettere at skabe vækst og tryghed. Og vi to er enige om 80-85 procent, og resten finder vi ud af over en kop kaffe,« siger Søren Andersen.
Jan Riisager nikker og peger på, at personfnidder og mundhuggeri er ødelæggende.
»Vi er for gamle til det der personhuggeri. Vi ved, hvad der virker i erhvervslivet, og det burde også kunne virke i en kommune med så stort et budget. Jeg synes, man skal stå ved sine holdninger og træffe beslutninger på et ordentligt grundlag, ikke fordi man skal please nogen. Det handler om respekt, også for borgerne.«
Tillid frem for kontrol
Begge kandidater er kritiske over for det, de kalder en alt for rigid dokumentationskultur i kommunen, særligt på ældreområdet.
»Det er ikke afgørende, om Hr. Pedersen får en panodil klokken 12.32, det afgørende er relationen mellem personale og borger. Hvis man drukner alt i papir, så mister man det menneskelige,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen lægger vægt på, at tillid er kernen i både politik og ledelse.
»Tillid er båndet mellem mennesker. Det gælder i virksomheder, i sport og i politik. Hvis jeg beder Jan om en opgave, så ved jeg, at han gør sit yderste. Det er den tilgang, vi vil tage med ind i byrådet. Vi skal lytte mere til fagfolk og give plads til glæden ved arbejdet, ikke kun begrænsninger.«
Når de to kandidater taler om deres ambitioner, vender de ofte tilbage til ord som åbenhed, faglighed og pragmatisme. Begge understreger, at de ikke går ind i politik for titler eller personlige gevinster.
»Jeg har et stort netværk gennem erhvervslivet og idrætten, og jeg ved, hvordan man får ting til at ske. Jeg vil bruge det netværk til at aktivere kontakter og skabe resultater for Fredericia. Jeg er visionær og kører med langt lys, men altid med respekt for andre mennesker,« siger Søren Andersen. Jan Riisager formulerer det mere jordnært.
»Jeg vil gerne være med til at integrere flere mennesker i arbejdslivet. To timer er bedre end ingen timer. Jeg har selv erfaring med at ansætte folk, der er kommet lidt skævt i gang, og jeg ved, hvad det kræver. Det gælder også seniorer, der gerne vil bidrage. Vi skal have alle med.«
Til sidst er der en pointe, de ikke slipper. Det handler om, at politik skal bygge på samarbejde og respekt.
»Vi skal have diversitet i byrådet og folk, der har haft hænderne på kogepladen. Vi slipper aldrig de hænder, for hvis vi gør, så kommer der huller, og så begynder lavinen at rulle. Vi vil gerne være garant for, at samarbejdet fungerer,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen afrunder.
»Det handler om at finde de 80-85 procent, hvor vi er enige, og så stå på mål for det sammen. Resten kan vi sagtens tale om. Vi skal væk fra personopgør og mundhuggeri. Vi vil noget godt for byen, og vi vil vise, at samarbejde er muligt.«
