Minkkommissionen: Undersøgelsen af minkaflivningen koster danske skatteydere 38,4 millioner kroner

0

Minkkommissionen, der blev nedsat for at undersøge den danske regerings beslutning om at aflive alle mink i landet under coronapandemien i november 2020, har kostet statskassen hele 38,4 millioner kroner. Dette fremgår af et bilag sendt til to folketingsudvalg, hvor kommissionens udgifter er oplistet.

Den største udgift på 15,4 millioner kroner går til honorar for bisiddere. Udover dette, har der også været udgifter til kommissionens udspørger på over fire millioner kroner. Kommissionsformanden og de to medlemmer af kommissionen har haft udgifter på over otte millioner kroner, mens lønnen til sekretariatsmedarbejdere udgør omkring 7,5 millioner kroner. Generelt er det honorarer og løn, der udgør størstedelen af regningen.

Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 og afgav sin beretning i juni 2022. Ifølge kommissionen kunne der rejses sager mod ti embedsmænd, men ikke alle fik advarsler eller irettesættelser. Efter rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt, hvilket efterlader fire advarsler tilbage i Minksagen.

Politisk set førte Minksagen til, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte gå af i november 2020. I juli 2022 blev statsminister Mette Frederiksen (S) tildelt en såkaldt næse af et flertal i Folketinget for sin rolle i sagen.

Prisen på 38,4 millioner kroner for Minkkommissionen er højere end omkostningerne for Instrukskommissionen, der blev nedsat for at undersøge sagen om ulovlig adskillelse af asylpar. I juni 2020 blev det vurderet, at denne undersøgelse ville koste statskassen omkring 35 millioner kroner.

Minkaflivningen blev iværksat som en del af regeringens indsats for at begrænse spredningen af COVID-19. Beslutningen blev truffet på baggrund af bekymringer om, at minkene kunne være en kilde til mutationer af virussen, der kunne påvirke effektiviteten af vacciner og øge smittefaren. Den drastiske beslutning førte til aflivning af millioner af mink på danske minkfarme og medførte store økonomiske tab for minkavlerne.

45-årig mand idømmes 12 års fængsel for drab på sin ekskone

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 9. december 2019 blev en 38-årig kvinde fundet død i et udendørs spabad ved et sommerhus ved Give. Nu er der faldet dom i sagen, og kvindens 45-årige eks-mand fra Horsens er blevet idømt 12 års fængsel for drab.

Under retssagen, der blev gennemført som en nævningesag over 4 dage ved Retten i Kolding, er der blevet afhørt 3 vidner. Den 45-årige erkendte på første retsdag, at han havde været ved sommerhuset på tidspunktet for drabet, og at han havde slået den 38-årige kvinde i hovedet med en jernstang. Det var en ny forklaring, idet han ikke tidligere havde forklaret sådan.

Anklagemyndighedens bevisførelse blev derefter tilpasset den nye forklaring, da dele af forløbet jo ikke længere skulle bevises. Af den grund blev 6 ud af de 10 retsdage, der var afsat til at behandle sagen, aflyst, da bl.a. nogle af de planlagte vidneforklaringer ikke længere var nødvendige.

Den 45-årige erkendte ikke, at der var tale om drab, men nævningetinget, der har afsagt dom i sagen, mente, at det var tilfældet, og det dømte den 45-årige mand skyldig i drab.

Den 45-årige blev udover drab også dømt til at betale 273.000 kr. til sin og den 38-årige dræbte kvindens søn, og 200.000 kr. til den 38-åriges kvindes forældre. Herudover skulle den 45-årige også betale 169.727 kr. i erstatning til boet efter den 38-årige kvinde.

Den 45-årige ankede dommen til landsretten, og han er nu fængslet efter dommen i byretten.

Fra starten har Sydøstjyllands Politi efterforsket sagen som en drabssag, og den 45-årige, der nu er blevet dømt for drab, har siddet varetægtsfængslet i sagen siden december 2021. Det har været en omfattende efterforskning, hvor der er blevet foretaget mange efterforskningsskridt af forskellig karakter.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm Christensen

Målmand Matej Delac udsat for madkast under kamp mod AaB: Klubben vil finde og straffe skyldige fans

0
(Foto: Pixabay)

AC Horsens’ målmand Matej Delac oplevede en ubehagelig søndag eftermiddag på Aalborg Portland Park, da AC Horsens besøgte AaB. Horsens’ målmand skulle fire gange hente bolden ud af målet, mens nogle af hjemmeholdets tilhængere brugte ham som en menneskelig målskive, og kastede mad efter ham under hele kampen.

Efter 4-0-nederlaget udtrykte Delac sin utilfredshed med situationen på Twitter og kritiserede de madkastende fans. Kroaten påpegede, at der er mennesker i verden uden mad, og at det er sørgeligt at se sådan opførsel i 2023.

Matej Delacs omtalte Twitter-opslag.

Direktør i AaB, Jesper Dalum, undskyldte hurtigt over for Delac, og tog afstand fra de ansvarlige fans.

– Først og fremmest vil vi som klub beklage det fuldstændig over for Matej. Det er helt og aldeles uacceptabelt, det han har oplevet, fortæller Jesper Dalum til Bold.dk.

AaB’s direktør, Jesper Dalum, har fastslået, at den pågældende opførsel er fuldstændig uacceptabel, og at de ansvarlige personer skal straffes med både udelukkelse fra stadion og bøder. Han understregede, at klubben på ingen måde kan tolerere sådan en adfærd og udtrykte dyb beklagelse over situationen.

De tre point fra kampen var vigtige for AaB i deres kamp for at undgå nedrykning fra Superligaen. Holdet ligger nu kun ét point efter Horsens i nedrykningsgruppen.

Lukning af 10. klasse er en katastrofe

0
Foto: AVISEN

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Langt de fleste af os kan huske, hvordan det var at være ung. Fester, farver, men også en tid, hvor nogen har brug for et ekstra år i 10. klasse, inden de er klar til at erobre verden. Nu har reformkommissionen så foreslået, at 10. klasse skal lukkes og erstattes af en ny uddannelse – hpx. Og det er tåbeligt!

For det første har vi i forvejen FGU’en, som startede for få år siden. Giv den nu en ordentlig chance i stedet for en ny hpx-uddannelse. Men for det andet vil en afskaffelse af 10. klasse være katastrofal. Nogle har brug for at finde frem til hvilken vej, man vil med livet. At finde ud af hvad man er god til og hvor i samfundet man passer ind. Andre har måske knoklet i to år for at få et højt snit, men vil gerne have et år med plads til sjov og at udfolde sig på nye og anderledes måder på for eksempel en efterskole.

Derfor mener vi i SF, at en afskaffelse af 10. klasse er katastrofal. I stedet for at presse de unge endnu mere, bør vi lade dem finde deres vej i livet. Det skylder vi dem.

Ny cykelsti skal få flere pendlere til at tage cyklen

0

Kolding Kommune går nu i gang med at lave en ny cykelsti på Lyshøj Allé i Kolding, som bl.a. skal gøre det mere attraktivt for cyklisterne i området at pendle til og fra midtbyen. Cykelstien og flere andre initiativer skal samtidig skabe en mere tryg skolevej for børnene på Lyshøjskolen. Projektet ventet at stå færdigt til november. Indtil da må trafikanterne indstille sig på, at det i en periode bliver lidt mere besværligt at færdes på vejen.

Cykelstien etableres på den 800 meter lange strækning mellem Skolebakken og Forstallé. I dag benyttes vejen dagligt af 150 cyklister, men håbet er, at cykelstien vil få flere til at tage cyklen.

– Vi vil meget gerne have flere til at cykle. Det vil mindske trængslen på vejene og understøtte en mere klimavenlig og bæredygtig form for transport, siger Jakob Ville, formand for udvalget Plan og Teknik.

– I forvejen har vi gode stier i området, og med cykelstien skaber vi en sammenhængende og tryggere rute til Kolding midtby, som forhåbentlig kan få flere pendlere til at cykle. Det kan både være dem, der arbejder og studerer i centrum, og dem der skal med tog eller bus.

To etaper

Arbejdet med at etablere den nye cykelsti går i gang inden for de nærmeste dage ved Skolebakken.

– Vi begynder med den sydlige side af Lyshøj Allé. Herefter tager vi fat på cykelstien på den nordlige side. Strækningen foran Lyshøjskolen ombygges i sommerferien, hvor skolen er tom. Samtidig har vi i resten af anlægsperioden bedt entreprenøren om, at der ikke må være store maskiner ved skolen kl. 8 og kl. 13, hvor der er flest børn på vejen, forklarer Peter Søndergaard, projektleder, Kolding Kommune.

Cykelsti, m.m.

I dag er cyklisterne henvist til smalle cykelbaner markeret med opstribning. Cykelbanerne fjernes, og der inddrages et stykke af kørebanen for få plads til en cykelsti med en bredde på 1,80 meter i begge sider af vejen. Udvidelsen ventes at kunne gennemføres uden at fælde nogle af træerne langs Lyshøj Allé.

Ud over cykelstien består projektet af flg. elementer:

Der etableres tre krydsningsheller, så det bliver lettere at krydse den trafikerede Lyshøj Allé for forgængere og cyklister
Zonen med anbefalet 30 km/t ud for skolen udvides, og der etableres bump før og efter feltet for at få bilisterne til at sænke farten.
Sammenlagt vil projektet koste seks mio. kr., hvoraf halvdelen kommer fra staten via den nationale cykelpulje.

Trafikale gener

Omkring 4.500 biler kører dagligt på strækningen mellem Skolebakken og Forstallé. Frem til november må bilisterne indstille sig på, at trafikken i perioder bliver påvirket af anlægsarbejdet.

– Jeg forventer, at vejen vil være åben for trafik i begge retninger under hele anlægsperioden. Men man skal indstille sig på, at det specielt i myldretiden kan blive lidt mere besværligt at komme frem og tilbage, siger Peter Søndergaard.

Fodgængere og cyklister på den side af vejen, hvor der arbejdes, vil blive henvist til stierne bag Lyshøj Allé.

Også busdriften kan blive berørt. Busserne kan stadig køre på strækningen, men i perioder vil det ikke være muligt at betjene enkelte stoppesteder. Yderligere information vil fremgå af Sydtrafiks hjemmeside og på Rejseplanen.

Der vil i hele anlægsperioden være adgang til Lyshøjskolen, kunstmuseet Trapholt, butikscentret og boligområderne, men adgangen kan i perioder være besværlig.

Flere fluer med et smæk

Ud over cykelstien er der lavet aftaler med flere forsyningsselskaber, som benytter lejligheden til at lægge bl.a. fiber- og elkabler i jorden, så der forhåbentlig ikke bliver behov for at grave strækningen op igen inden for den nærmeste fremtid.

Bunker Holding lancerer global seniorpolitik: Mere tid til familieliv og børnebørn

0

Ny seniorpolitik giver alle ansatte med børnebørn i den globale virksomhed Bunker Holding adgang til bedsteforældreorlov og mulighed for gradvis nedtrapning i arbejdslivet. Tiltaget skal sikre en større diversitet og bedre balance i arbejdslivet samt fastholde erfarne medarbejdere.

Fra 1. maj tilbyder Bunker Holding, verdens førende leverandør af brændstoffer og smøremidler til skibsfarten, en ny seniorpolitik til sine medarbejdere. Den giver blandt andet medarbejdere med børnebørn ret til seks ekstra fridage om året, som skal bruges sammen med deres børnebørn.

Dette initiativ er en del af et omfattende fokus på en samlet ESG-dagsorden, som også indeholder tiltag rettet mod alternative brændstoffer og grøn omstilling, compliance og ansvarligt lederskab samt sociale tiltag, der som denne seniorpolitik har til formål at sikre en større diversitet på arbejdspladsen og skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv i alle medarbejderes stadier af livet.

– Vi er utroligt glade og stolte over at være landet på at kunne tilbyde denne nye politik til vores senior-medarbejdere på tværs af alle 34 lande, som vi er til stede i. Vi tror på, at denne seniorpolitik vil bidrage til en mere mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere uanset alder og livsfase føler sig værdsat og respekteret, siger Pernille Græsdal Beck, Executive HR Business Partner, Bunker Holding Group HR og tilføjer:

– Vi ønsker at give vores senior-medarbejdere muligheden for at bruge mere tid med deres børnebørn, og samtidig give dem mulighed for at fortsætte deres karriere i et tempo, der passer til deres livsfase. Det er både til deres og Bunker Holdings fordel, at sikre glade medarbejdere.”

Tiltaget nyder stor interesse hos medarbejdere, blandt andre hos Søren Høll, Head Of Global Operations i Middelfart:

– Jeg var selv på globalt ledermøde, da vores nye seniorpolitik blev annonceret, og lige fra Houston til Dubai og Singapore, så er jeg glad for sige, at det er blevet taget rigtig godt i mod tiltaget i hele organisationen, siger Søren Høll, som også uddyber:

– Helt personligt synes jeg, at det er velkomment tiltag. Jeg har gennem snart 38 år været meget investeret i mit arbejde hos Bunker Holding, men da jeg blev morfar for nogle år siden, besluttede jeg, at jeg gerne ville være mest muligt til stede og en aktiv del af mine børnebørns liv. Derfor er jeg også superglad for, at jeg med den ekstra bedsteforældreorlov bliver i stand til både at passe mit arbejde samtidig med, at jeg kan være mere sammen med mine børnebørn.

Den nye politik sikrer udover de seks bedsteforældreorlovsdage blandt andet også muligheden for nedsat tid, hvilket yderligere skal sikre balance i arbejdslivet.

Global virksomhed med danske familieværdier

Bunker Holding er hjørnestenen i det familieejede United Shipping and Trading Company (USTC) med hovedkontor i Middelfart. Og det er også ud af de familiebårne værdier, at seniorpolitikken er opstået.

– Vi har et ejerskab, som kerer sig i høj grad om familieliv. Det er vi meget stolte af at kunne brede ud til alle vores medarbejdere i flere end 30 lande verden over, siger Pernille Græsdal Beck og uddyber:

– Der er ingen tvivl om, at i lande som Danmark, vil disse ekstra dage blive set som en oplagt tilgang til medarbejderomsorg, mens det i andre dele af verden vil være mere skelsættende for den lokale erhvervskultur. Vi har dog valgt, ligesom vi gjorde da vi introducerede 20 ugers forældreorlov til alle forældre, ikke at gøre forskel, og i stedet tilbyde en ensartet ordning for alle medarbejdere i hele verden.

Bunker Holding vil fortsat tilbyde alle medarbejdere verden over andre fordele såsom gunstig forældreorlov og omsorgsfuld stress håndtering.

Trafikuheld i Kolding grundet vigepligtsforseelse

0

Et trafikuheld fandt sted ud for Ingo på Vejlevej i Kolding, da en 39-årig mand fra lokalområdet overså sin vigepligt og foretog et højresving. Uheldet involverede også en 15-årig dreng, ligeledes fra lokalområdet, der kørte på cykel og blev ramt af bilisten.

Hændelsen skete torsdag kl. 19:40, og der var heldigvis ikke behov for en ambulance, da begge parter slap uskadt fra uheldet. Politiet blev tilkaldt til stedet og optog rapport om uheldet.

Indbrud i nybyggeri

0
Foto: AVISEN

Mellem lørdag kl. 14:00 og søndag kl. 06:00 blev der begået indbrud i et nybyggeri på Hortensiavænget i Egeskov.

Gerningsmændene slap væk med en række byggeredskaber, herunder boremaskiner, skruetrækkere og andet værktøj. Det er endnu uvist, hvor meget tyvekosterne er værd.

Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at kontakte dem med oplysninger.

Ung mand kørte bil uden førerret

0
Foto: Niclas Jessen

Tidligt søndag morgen kl. 00:25 blev en 18-årig ung mand stoppet af politiet, da han kørte bil uden at have kørekort.

Hændelsen fandt sted på Røde Banke i Fredericia. Ifølge politikommisær Susanne Hviid opdagede en patruljevogn den unge mand, som er fra lokalområdet, og stoppede ham på stedet.

Den 18-årige vil nu skulle stå til ansvar for sin ulovlige kørsel.

Ambitiøs renovering og byggeri skaber bedre boliger for fremtiden

0
Foto: Boligkontoret Fredericia

Boligkontoret Fredericia er i fuld gang med en række omfattende og ambitiøse byggeprojekter, der spænder fra renovering af eksisterende bygninger til opførelse af nye boliger. Fremtidens almenbyggeri er i gang i Fredericia.

Kører du en tur i Fredericia, vil du nok bemærke, at flere af Boligkontoret Fredericias lokationer står under ombygning eller renovering. Direktør Finn Muus er begejstret, når han fortæller om de mange projekter, og deler sin entusiasme og indsigt i projekterne under et interview på hans kontor og fremhævede organisationens fokus på forbedring af boligkvaliteten og udvikling af lokalsamfundet.

– Vi har startet rigtig mange renoveringer siden 2014. Det er også noget, som fredericianerne har bemærket og sætter pris på. Det har også haft stor betydning for vores beboere, der har været genhuset, men er flyttet retur i flottere og moderne omgivelser. Vi har renoveret og bygget nyt for fire milliarder. Vi har stadig opgaver for 500 millioner kroner liggende, fortæller Muus.

Projekterne er i gang;

  • Midtgårdsvej: Problemer med facaderne, hvor omkostningerne undersøges
  • Kongsgården: Ombygning og totalrenovering af køkken og badeværelser
  • Østerbo: 8 nye boliger ved sygehuset
  • Røde Banke: Byggeri til en estimeret pris på 115 millioner
  • 40 ungdomsboliger i Kanalbyen
  • Christiansberg: 78 tilgængelige boliger til en pris af 136 millioner
  • Rahbeksvej: Ny facader og nye bade til en pris af 114 millioner
  • Holbergshaven: Støjmur færdig i løbet af 2023

Boligkontoret Fredericia bruger knap 140 millioner om året på vedligehold og udvikling. Organisationen arbejder også på en ny hjemmeside og servicecenter, hvor de ønsker at forbedre deres service til beboerne.

– I slutningen af 2021 har vi udarbejdet et nyt målsætningsprogram. Her er retningen sat på, hvad der skal udvikles. Især vil service være fokus Det er noget, vi selv ønsker, forklarer Muus.

For at nå målet om forbedret service og boligkvalitet samarbejder Boligkontoret Fredericia tæt med kommunen og andre lokale aktører, som politi og psykiatri. De arbejder også på at styrke beboerdemokratiet ved at udpege beboere til at hjælpe med at finde ud af, hvad beboerne ønsker.

– Vi har godt 5300 lejemål, det går kun en vej. Plus, at vi renoverer helt vildt. Det løfter byen, flere steder er vi kommet af ghettolisten. Vi vil også meget gerne være med til at udvikle de historiske bygninger, siger Finn Muus.

Et af Boligkontoret Fredericias seneste initiativer er omdannelsen af Købmagergade skole til et seniorboligfællesskab. Dette projekt er en del af organisationens helhedsplan for at skabe endnu bedre boligforhold for beboerne og fremme social sammenhængskraft.

– Vi har Købmagergade skole, som vi har bygget om til seniorboligfællesskab. Det er en del af den her helhedsplan, hvor vi håber at kunne gøre endnu mere for vores beboere, uddyber Muus.

Digitaliseringen spiller også en stor rolle i Boligkontoret Fredericias arbejde, og organisationen er i gang med at undersøge bæredygtighedsmulighederne for deres byggerier.

– Vi skal i gang med nogle klarificeret byggeri også og har faktisk en medarbejder, der sidder og bruger rigtig meget tid på hele bæredygtighedsdagsordenen, foræller Muus.

Som en del af deres digitale strategi arbejder Boligkontoret Fredericia på en ny hjemmeside med et nyt modul kaldet “Min side”. Dette skal gøre det lettere for beboerne at navigere og få adgang til information om deres bolig. Desuden vil den nye hjemmeside også hjælpe afdelingsbestyrelserne med at håndtere deres opgaver mere effektivt.

For at sikre en bæredygtig og effektiv fremtid for Boligkontoret Fredericia har organisationens ledelse besøgt andre byer som Aarhus og Esbjerg for at lære om forskellige muligheder for udvikling og forbedring.

– Vi har været i Aarhus og Esbjerg for at lære om forskellige muligheder for udvikling. Både for organisationen, men også for at blive bedre, siger Muus.

Samlet set er Boligkontoret Fredericia engageret i en omfattende renoverings- og byggeindsats, der sigter mod at forbedre boligkvaliteten, styrke lokalsamfundet og fremme bæredygtig udvikling. Med et fokus på samarbejde, innovation og beboernes ønsker, arbejder organisationen utrætteligt for at skabe en lysere fremtid for Fredericias beboere.