Cyklist alvorligt kvæstet: Politiet søger personer, der hjalp på stedet

0
Cyklist alvorligt kvæstet: Politiet søger personer, der hjalp på stedet

Sydøstjyllands Politi søger vidner, der var til stede ved et færdselsuheld mandag den 29. december 2025 i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej i Fredericia.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med et færdselsuheld i Fredericia, der fandt sted mandag den 29. december 2025 omkring kl. 14.50. Uheldet skete i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej, hvor en 63-årig kvindelig cyklist blev påkørt af en bus, der drejede. Kvinden lå sammen med sin cykel fastklemt under bussen og måtte efterfølgende klippes fri af cyklen.

Kvinden – der blev bragt til behandling på sygehuset – er alvorligt tilskadekommen, men uden for livsfare.

Sydøstjyllands Politi søger nu flere vidner til hændelsen:

»Vi kan se på overvågningsmateriale fra bussen, at tre personer, som vi skønner er mænd, kort tid efter påkørslen løber hen for at hjælpe kvinden. Vi vil meget gerne i kontakt med disse tre personer eller andre, der har været vidne til hændelsen,« udtaler Arno Petersen, vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi.

Vidner bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven Vande

0
Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven Vande

Julepynten er taget ned, men der er ikke blevet mere stille af den grund. Hos Restaurant Oven Vande ved Volden er alle rum i brug, ovnene varme og telefonerne glødende. Lise Lotte Gaarde og Tua Grøn ser tilbage på et år, hvor tempoet blev justeret, samarbejdet styrket – og hvor nytårsaften igen blev den helt store fælles opgave.

Når man træder ind i Restaurant Oven Vande i dagene op til nytår, er der ikke meget tilbage af decemberromantik. Gran og kugler er pakket væk, bordene er rykket, og køkkenet arbejder i et tempo, hvor hver bevægelse tæller. Alligevel er stemningen rolig. Kontrolleret. Erfaren.

2025 har ikke været et år med vilde udsving eller store armbevægelser. Det har været et godt år. Et stabilt år. Et år, hvor restauranten har fundet en ny rytme.

»Jeg synes faktisk, det har været et godt år. Ikke et vildt år, men et godt år,« siger Tua Grøn og får et nik fra Lise Lotte Gaarde ved siden af.

De to taler ofte i forlængelse af hinanden. Afbryder ikke – supplerer. Det er tydeligt, at der er opstået et samarbejde, hvor ansvarsområderne ikke længere flyder sammen, men heller ikke er låst fast.

Et år med mere luft

Hvis man skal forstå 2025 på Oven Vande, skal man starte med noget så lavpraktisk som frihed. Ikke for gæsterne – men for dem selv.

»Noget af det, jeg virkelig tager med fra 2025, er, at jeg har lært at holde mere fri,« siger Lotte Gaarde. »Og at det faktisk kan fungere.«

Tua smiler.

»Det skulle man jo lige lære. Før sagde jeg ja til aftaler – og ringede næsten altid og meldte fra igen. Nu kan jeg sige ja og faktisk komme.«

Det lyder banalt, men i restaurationsbranchen er det alt andet end det. Oven Vande har i årtier været drevet med høj intensitet og få pauser. 2025 blev året, hvor det ændrede sig.

»For mig har sommeren 2025 været den første sommer, hvor jeg reelt kunne slappe af,« siger Tua Grøn. »Ikke kun tænke drift, men også tænke fremad. Hvad skal ske i 2026? Hvor vil vi hen?« Det kræver tillid. Og det kræver, at nogen tager over.

»Det giver mig en enorm tryghed at vide, at Lotte ikke er længere væk end et opkald. Hun kommer måske ind en time, kigger, justerer – og går igen. Det er guld værd.«

Små ting betyder alt

Hvis man tror, at et godt restaurantår handler om store events og spektakulære menuer, tager man fejl. Ifølge Lise Lotte Gaarde handler det om detaljer.

»Står stolene rigtigt? Er der dækket pænt op? Mangler der noget? Det er de små ting, folk reagerer på.«

Hun peger på en udfordring, som mange i branchen kender: gæster er hurtige til at klikke negativt, hvis noget ikke sidder lige i skabet. Derfor er der ikke meget plads til 80-procents-løsninger.

»Vi kan ikke arbejde efter 80-procents-reglen. Enten er det i orden – eller også er det ikke.«

2025 har været et år, hvor Oven Vande har ramt sit segment i byen. Ikke eksplosivt. Ikke overambitiøst. Men solidt.

»Vi ligger fint med det segment, vi henvender os til. Der går mange gæster igennem,« siger Lise Lotte Gaarde. »Og det er dejligt at kunne sige, at man er tilfreds.«

Klassisk håndværk – igen og igen

I køkkenet har 2025 også været et år med genopdagelser. Ikke nye teknikker eller vilde trends, men det klassiske håndværk. »Jeg har haft stor glæde af at slå kokkebogen op igen,« siger Tua Grøn. »Hvordan laver man egentlig de klassiske retter rigtigt?«

Han fortæller om gæster, der bestiller retter, man måske ikke forventer i 2025.

»Der er folk, der gerne vil have noget helt klassisk. Opbagt is. Suppe, steg og is. Og det er jo ikke fancy – men det er håndværk.« Det er netop det, der har været sjovt, forklarer han. »At tage noget, der virker simpelt, og gøre det ordentligt. Ikke snyde. Ikke springe over.«

Der har også været plads til luksus – kaviar, hummer, bladguld – men 2025 vil blive husket som året, hvor balancen mellem det klassiske og det eksklusive faldt på plads.

Nytår: 800 kuverter ud i byen

Og så er der nytåret.

Mens mange restauranter vælger at skrue ned eller lukke helt, har Oven Vande igen i år valgt at gå all in.

»Vi leverer omkring 800 kuverter ud af huset i år,« siger Tua Grøn. »Dertil kommer alle de mindre bestillinger – folk, der kun vil have forret, vegatar eller snacks.« Det betyder, at hele huset er i brug. Køkken, lagre, pakkerum.

»Det er ikke maden, der er det svære. Det er logistikken. Det fylder. Det skal pakkes. Det skal ud.«

De fleste bestillinger hentes mellem klokken 12 og 14 nytårsaften – et system, der efterhånden er finjusteret.

»For mig er det fantastisk, når vi kan lukke bestillingerne tidligt. Så ved vi, hvad vi har at arbejde med. Vi kan ikke bare skaffe råvarer fra dag til dag. Det er ikke vin – det er mad.« Og selv om priserne generelt er steget i branchen, har Oven Vande holdt fast.

»Vi har ikke sat ret meget op. Vi leverer det, vi lover. Vi begynder ikke at skære i kvaliteten, fordi mørbrad er blevet dyrere.«

En del af andres nytår

Der er noget særligt ved at lave mad til så mange andres nytårsaften. »Det er jo en vigtig aften for folk,« siger Tua Grøn. »Og det er en fornøjelse at være en del af den.« Han oplever, at mange gæster netop vælger Oven Vande, fordi det er nemt – og trygt.

»De henter maden, smider den i ovnen, og så ved de, at der er rigeligt. Der mangler ikke noget.«

Lise Lotte Gaarde nikker.

»Vi er glade for, at folk bruger os. Det betyder meget.«

Et år, der lander på en otter

Hvis 2025 skal opsummeres med ét tal, lander de på en otter ud af ti.

»Julen kunne måske have været lidt stærkere på de helt store selskaber,« siger Tua og Lotte og tilføjer: »Men vi skal ikke klage.«

Lise Lotte Gaarde er enig.

»Man skal huske at være tilfreds.« Og når nytårsaften er afviklet, og klokken slår midnat, venter der ikke lange fester for dem selv.

»Jeg er hjemme med ungerne,« siger Lise Lotte Gaarde. »Og så åbner vi igen den 2. januar.«

Tua Grøn smiler.

»Jeg er hjemme med mine børn og svigermor. Min kone arbejder sent.«

Sådan slutter året.

Og sådan starter 2026 hos Oven Vande: med styr på detaljerne, respekt for håndværket og mad på vej ud til hundredevis af borde i Fredericia.

Indbrud i lejlighed på Nørrebrogade – spillekonsol stjålet

0
Indbrud i lejlighed på Nørrebrogade – spillekonsol stjålet

Der er også anmeldt indbrud i en lejlighed på Nørrebrogade i Fredericia. Indbruddet er sket i tidsrummet fra søndag klokken 20.00 til mandag klokken 12.30.

Ifølge politiet er lejlighedens dør blevet brudt op med en skruetrækker, hvorefter gerningspersonen har gennemrodet hele lejligheden.

»Her er der stjålet en spillekonsol, og gerningspersonen har været rundt i hele lejligheden,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Begge sager efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved Patruljecenter Syd.

Indbrud i villa på Tuevej – gerningsmand havde god tid

0
Indbrud i villa på Tuevej – gerningsmand havde god tid

Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i en villa på Tuevej i Fredericia, hvor gerningsmanden har haft god tid til at gennemrode boligen. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra torsdag klokken 13 til mandag klokken 17. Ifølge politiet er et vindue til soveværelset blevet brudt op ved, at listerne er taget af. Ruden er herefter blevet afmonteret og endte med at blive knust.

»Gerningsmanden har været rundt i hele huset, og der mangler fortsat et fuldt overblik over, hvad der er stjålet. Umiddelbart er der taget et karton cigaretter,« oplyser Arno Rindal Petersen.

Politiet arbejder nu videre med sagen og hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området i perioden.

Vej spærres i næsten to måneder – fjernvarmearbejde giver omkørsel fra januar

0
Vej spærres i næsten to måneder – fjernvarmearbejde giver omkørsel fra januar

Fra mandag den 5. januar 2026 og frem til fredag den 27. februar 2026 bliver Stakkesvang i Fredericia spærret for gennemkørende trafik på strækningen fra nr. 35 til Adelvej. Spærringen skyldes fjernvarmearbejde, oplyser Fredericia Kommune.

I perioden vil der være skiltet omkørsel, og bilister skal derfor indstille sig på ændrede kørselsruter i området omkring Taulov og Stakkesvang. Kommunen understreger, at både cyklister og gående fortsat vil kunne passere arbejdsområdet i hele perioden.

Arbejdet er en del af den løbende udbygning og vedligeholdelse af fjernvarmenettet, og spærringen betyder, at gennemkørsel ad Stakkesvang ikke er mulig i knap otte uger.

Fredericia Kommune oplyser samtidig, at der vil blive opsat informationsskilte i god tid inden spærringen træder i kraft, og at relevante aktører er orienteret om ændringerne i trafikafviklingen.

Kommunen beklager de gener, arbejdet kan medføre for borgere, virksomheder og trafikanter i området, men opfordrer til forståelse, mens arbejdet står på.

Sådan skete ulykken – cyklist klemt under bus i Fredericia

0
Sådan skete ulykken – cyklist klemt under bus i Fredericia

Det alvorlige færdselsuheld, hvor en 63-årig kvinde mandag eftermiddag blev klemt under en bus i Fredericia, skete i forbindelse med en venstresvingsmanøvre i et trafikeret kryds. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en uddybning af sagen.

Uheldet skete klokken 14.50 i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej. Ifølge politiet kørte bussen vestpå og skulle svinge til venstre ad Jupitervej. På Jupitervej holdt cyklisten stille for at overholde sin vigepligt, inden hun skulle fortsætte sin cykeltur.

I forbindelse med svinget ramte bussen cyklisten, som væltede og endte under bussens hjul, hvor hun blev klemt sammen med sin cykel. Situationen blev vurderet som alvorlig, og brandvæsenet blev straks tilkaldt.

TrekantBrand rykkede ud og fik frigjort kvinden fra den fastklemte position. Hun havde pådraget sig skader på foden og blev kørt til skadestuen for behandling.

»Det er en alvorlig personskade, og derfor har vi haft en bilinspektør ude for at foretage de nødvendige undersøgelser på stedet,« oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Bussen blev ført af en 39-årig mand. Politiet arbejder nu videre med sagen for at fastlægge det præcise ansvar og hændelsesforløbet.

Redaktionen har tidligere omtalt ulykken kort efter hændelsen. Denne artikel bygger på nye og mere detaljerede oplysninger fra politiets pressebriefing tirsdag den 30. december 2025.

Læs også

Skueproces, pøbelvælde og psykiatrisk justitsmord i Randers-sagen

0
Foto: AVISEN

Pøbelvældet har haft frit spil i Randers-sagen, der dybest set handler om, at parnasset ikke kunne acceptere, at en psykiatrisk overlæge, Kristian Sloth, og hans medoverlæge, Anders Lindelof, gjorde det bedre end deres kolleger, fordi de brugte langt mindre psykofarmaka og dermed fik bedre resultater.

Kristian havde indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka. Hans tilgang til patienterne medførte, at han havde ledige sengepladser, og han udtalte offentligt, at psykiatrien ikke har behov for flere penge eller sengepladser.

Det er ikke en faglig fejl at bruge lidt eller ingen medicin, og Folketinget har besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling i psykiatrien efter årelange ønsker fra patienterne. Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

De fik heller ikke lov til at anfægte dogmerne om, at man gør det godt i den traditionelle, biologisk baserede psykiatri. Men det gør andre. I Storbritannien har man erkendt, at man har en mental sundhedskrise, og at de eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, ikke virker.

Antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag, og en norsk undersøgelse viste, at halvdelen af fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt.

Psykofarmaka har ringe effekt og gør ofte ondt værre, og de er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertekarsygdomme og kræft. Det er indlysende, at psykiatrien bør ændres radikalt, men da dem, der sidder på magten, ikke ønsker at ændre noget, måtte Kristian ofres. Og det blev han, på den mest bestialske måde man kan forestille sig. Han blev fyret og politianmeldt og eksponeret i stort set alle medier.

For nylig udgav journalist Gitte Rebsdorf i PsykiatriAvisen en meget chokerende artikel om Randers-sagen med titlen: Hvilket selvmord?

Frihedsbrevet førte an i heksejagten. De skrev, at Kristian havde efterladt sig et blodigt spor af anklager, hvor der blandt 12 patientforløb ifølge Region Midtjylland var et selvmord og to drabsforsøg. Men ifølge en aktindsigt og flere kilder i sagen, bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed, var der slet ikke noget selvmord. PsykiatriAvisen kender patientens identitet, men hverken skriftlige eller mundtlige kilder kan bekræfte, at patientens død skulle være et selvmord eller være forbundet med Kristians arbejde.

Pøbelvældet er ikke kun Frihedsbrevet. Det er også kolleger, som igennem flere år har været modstandere af Kristians tilgang og har skrevet anonyme bekymringshenvendelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed afviste. En ansat på afdeling C slog fx anonymt alarm i 2019 om en sag, ”der drejede sig om liv og død”, men Styrelsen for Patientsikkerhed skrev, at sagen ”ikke giver anledning til nogen som helst form for bekymring for patientsikkerheden” for Kristians patienter ”og heller ikke for den faglige standard i øvrigt”.

Den anonyme anmelder havde anført, at Kristian havde trappet en patient ud af psykofarmaka og stoppet hendes ECT-behandlinger, ”som hun har fået i årevis og været velbehandlet på”. Det er en grotesk påstand. Langt de fleste patienter burde trappes ud af psykofarmaka, fordi de har været på psykofarmaka i mange år. Og hvis man har fået ECT i årevis, viser det jo bare, at behandlingen ikke virker. ECT kan give permanente hjerneskader, og da virkningen er tvivlsom, er ECT blevet forbudt i flere lande, bl.a. i Slovenien, og der kører retssager i USA med henblik på at få ECT helt afskaffet.

Region Midtjylland deltog også i pøbelvældet, og bannerføreren var Jakob Paludan, lægefaglig direktør i psykiatrien. Regionen bakkede op om Kristians modstandere, Paludan politianmeldte Kristian, og han bidrog til heksejagten i medierne.

Statsadvokaten stoppede efterforskningen i september 2025 efter at Styrelsen for Patientsikkerhed havde udtalt, at de ikke ville have politianmeldt Kristian. De gav et fagligt påbud og satte ham under skærpet tilsyn på baggrund af mangelfuld journalføring og behandlingsplaner.

Det er tragikomisk. Kristian kendte sine patienter særdeles godt og gav dem privilegier, de ikke har andre steder, fx kunne de henvende sig og få en seng, hvis de følte, de havde behov for det, hvilket man ved er rigtig god forebyggelse, hvis en psykose er under opsejling. Lange udredninger i journalen, hver gang en velkendt patient genindlægges, er spild af resurser og stjæler tid fra det egentlige: At tage sig af patienten.

At der er tale om en skueproces fremgår af, at Foreningen af Speciallæger udtalte, ”at der ikke er tilvejebragt et retvisende faktuelt grundlag eller har været en proces, der berettiger den ansættelsesretlige sanktion, som Psykiatrien i Region Midtjylland påtænker”.

Desuden fremgår det af dokumenter i sagen, PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i, at de auditører, som Region Midtjylland hyrede til at vurdere Kristians arbejde, ikke er uvildige og upartiske. De er systemets mænd, så det var givet på forhånd, at de ville finde fejl, også fordi meget af det, der står i de psykiatriske lærebøger og i guidelines, er i modstrid med den videnskabelige evidens og er direkte skadeligt for patienterne. Det er derfor ikke en fejl, men en fortjeneste, at gå imod det.

Psykiatrien i Region Midtjylland har meget at rette op på. I 2022 nævnte de stadig på deres hjemmeside, at skizofreni, depression, affektive lidelser og AHDH skyldes en kemisk ubalance i hjernen. Denne løgn er med til at fastholde patienterne i behandlinger, der skader mere end de gavner, og som de helst ville have været foruden.

I Regionspsykiatrien i Randers er der sammenlagt indberettet 24 selvmord på de tre afsnit, B, C og D fra 2020 til 2024, og Kristian afviser, at der var et eneste selvmord på hans afsnit C. Man må undre sig over, at de 24 selvmord ikke gav anledning til debat eller kritik af nogen art, hvorimod et ikke-eksisterende selvmord blev brugt som led i justitsmordet på Kristian.

Hykleriet og dobbeltmoralen er til at få øje på. Psykiaterne på Amager Hospital slog Luise, en ung patient, ihjel med antipsykotika, som både hun og moderen vidste, hun ikke kunne tåle, fordi hun var en slow metaboliser. De havde derfor advaret afdeligen imod det gentagne gange.

Da moderen klagede, fik hun at vide af både Patientforsikringens psykiatrisagkyndige, Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen, at Luise var blevet behandlet efter bedste specialiststandard. Det var bestemt ikke var tilfældet, da behandlingen ikke havde overholdt Sundhedsstyrelsens egen vejledning, og da bedste specialiststandard umuligt kan indbefatte, at man har lov til at slå sine patienter ihjel efter at være blevet advaret om, at de ikke kan tåle medicinen. Offentlige udtalelser fra førende farmakologer i Norden bekræftede, at den store medicindosis uden tvivl var årsag til Luises pludselige død, som langtfra er det eneste medicindødsfald på Amager Hospital, der burde have haft konsekvenser for dem, der var ansvarlige for overdoseringen.

Jeg har kendskab til initiativer i flere lande, bl.a. i Norge, Sverige, Finland, Italien og USA, hvor man har prøvet at bruge så lidt medicin som muligt eller slet ingen. Det er gået på samme måde næsten hver eneste gang. Selvom resultaterne var langt bedre end i den traditionelle psykiatri, eller faktisk netop derfor, lykkedes det de traditionelle, biologisk orienterede psykiatere at få nedlagt disse initiativer.

Psykiatrien beskytter sig selv, ikke patienterne. Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare eller døde. Men det hører vi jo ikke noget om. 

Fyringen af Kristian er uberettiget. Jakob Paludan bør give ham en uforbeholden undskyldning og tilbyde genansættelse.

Af hensyn til patienternes sikkerhed er det er bydende nødvendigt, at uvildige forskere udtager et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger og sammenligner dem med journaler fra afsnit C. Ud fra mit kendskab til psykiatrien og psykofarmaka ville jeg forvente, at den faglige standard på afsnit C ville være højest, og at risikoen for at dø ville være lavest.

Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele det psykiatriske korthus ville falde til jorden. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte med en psykiatri, som bevisligt gør større skade end gavn.

Bus rammer cyklist i Fredericia

0
Bus rammer cyklist i Fredericia

Et meget alvorligt færdselsuheld har mandag eftermiddag fundet sted ved Lidl på Korskærvej i Fredericia, hvor en bus har ramt en cyklist.

Korskærvej er spærret ved supermarkedet, og det er ikke muligt at dreje fra Vejlevej mod Korskærvej. Afspærringen er markeret med politibånd. Vejlevej er fortsat åben for gennemkørsel.

Politiets indsatsleder er på stedet sammen med TrekantBrand, ligeledes med indsatsleder. En bus holder fortsat på uheldsstedet, som nu bliver grundigt undersøgt.

En ambulance har tidligere været på stedet og er kørt derfra igen. Der er på nuværende tidspunkt ingen officielle oplysninger om den tilskadekomnes tilstand.

Stemningen på stedet er tydeligt trykket, og det står klart for alle tilstedeværende, at der er tale om et meget alvorligt uheld.

Politiet arbejder fortsat på stedet, og en kommentar fra politiet afventes.

Bilister opfordres til at finde alternative ruter, hvis de skal mod Korskærparken eller Lidl via området.

OPDATERET 16.19:

En kvindelig cyklist var fastklemt efter sammenstødet med bussen. Cyklisten er blevet kørt fra stedet i ambulance til Kolding Sygehus. Hendes tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt, men umiddelbart sad hun fast under bussen med foden.

Politiets indsatsleder er fortsat på stedet sammen med TrekantBrand, og en bilinspektør er nu i gang med at undersøge uheldsstedet. Den involverede bus holder fortsat på stedet, mens undersøgelserne pågår.

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

0
Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og ifølge Energinet er det et tydeligt tegn på, at elektrificeringen nu for alvor er ved at tage fart.

Elforbruget i Danmark har i 2025 rundet et historisk højt niveau. Hvor det samlede elforbrug i 2024 lå på knap 37.750 GWh, forventes det i 2025 at lande på lidt over 39.500 GWh – en stigning på næsten fem procent.

Og selv om øget elforbrug umiddelbart kan lyde som en belastning, er det i virkeligheden en positiv historie, mener Energinet. Tallene peger nemlig på, at både private husstande og virksomheder i stigende grad skifter fossile brændsler ud med grøn elektricitet.

»Det er rigtig godt, at elforbruget stiger, fordi vi skal have grøn strøm til at erstatte benzin, diesel, olie, kul og naturgas. Det er et klart tegn på, at elektrificeringen bevæger sig fremad,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets Systemansvar.

Elbiler og fjernvarme driver forbruget op

Ifølge Energinet skyldes stigningen især to ting: Et øget elforbrug til produktion af fjernvarme – og et markant løft i det private elforbrug.

Ser man nærmere på døgnets timer, er stigningen særligt tydelig om natten og midt på dagen. Det hænger ifølge Energinet tæt sammen med den hastigt voksende bestand af elbiler, der i høj grad lades op, når elprisen er lav, og der er rigelig grøn strøm fra vind og sol.

Det betyder samtidig, at forbruget i højere grad er fleksibelt og tilpasset elproduktionen – noget, der er helt centralt i den grønne omstilling.

»Elforbruget stiger i de tidsrum, hvor efterspørgslen og priserne typisk er lavest. Det er præcis den type forbrug, der understøtter et grønt energisystem,« lyder det fra Energinet.

Produktionen halter – vinden svigtede i 2025

Selv om elforbruget slår rekord, har produktionen af grøn elektricitet haft et mere ujævnt år. Den samlede produktion fra solceller og vindmøller er i 2025 faldet med omkring 3,5 procent sammenlignet med året før.

Forklaringen skal primært findes i vejret. Vindforholdene har været ringere end normalt, og det har betydet lavere elproduktion fra vindmøller – trods en stort set uændret samlet vindkapacitet.

Til gengæld har solcelleproduktionen sat rekord. I løbet af 2025 er der blevet opsat over 1.000 MW ny solcellekapacitet, men det har ikke været nok til fuldt ud at opveje det lavere vindudbytte.

Energinet forventer dog, at produktionen igen vil stige i de kommende år, efterhånden som både sol- og vindkapaciteten udbygges yderligere.

Mere el kræver mere elnet

Når elforbruget vokser, følger en ny udfordring automatisk med: Behovet for et stærkere og mere omfattende elnet.

»Den afledte effekt af, at elektrificeringen går fremad, er, at vi skal udbygge elnettet i en fart. Det kræver et tæt samarbejde mellem Energinet, distributionsselskaber, aktører og interesseorganisationer,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

Energinet har allerede sat gang i en række initiativer, der skal sikre, at udbygningen af elnettet kan følge med efterspørgslen. Blandt andet arbejdes der med at gøre tilslutningsprocesser hurtigere og mere smidige samt fjerne tekniske barrierer for nye elforbrugere og elproducenter.

Loft over tariffer skal give ro til investeringer

For at skubbe yderligere på elektrificeringen har Energinet foreslået et loft over eltariffer frem mod 2030. Målet er at skabe større investeringssikkerhed for virksomheder, der overvejer at skrotte fossile energikilder og i stedet gå over til elektricitet.

Derudover prioriteres nye projekter i højere grad efter modenhed og plads i elnettet, ligesom visse bygherreopgaver fremover kan flyttes fra Energinet til netkunderne for at forkorte sagsbehandlingstiden.

Ifølge Energinet har reaktionerne fra branchen været overvejende positive.

Mere fart i 2026

Hos Energinet ser man de nye tal som et vendepunkt – og forventer, at elektrificeringen vil tage yderligere fart i 2026.

»Vi havde gerne set, at den grønne omstilling var kommet endnu hurtigere i gang tidligere, men tallene for 2025 viser, at vi nu er på vej. Det giver os et godt udgangspunkt for de kommende år,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

De endelige, validerede tal for elforbruget i 2025 offentliggøres i anden halvdel af januar 2026.

Nytåret simrer hos slagteren: Frank Gregersen gør klar til årets store festaften

0
Nytåret simrer hos slagteren: Frank Gregersen gør klar til årets store festaften

Hos Slagter Gregersen på Nørrebrogade er tempoet højt og stemningen koncentreret op mod nytår. Flere og flere vælger maden ud af huset – og slagtermester Frank Gregersen står klar til både de velplanlagte og dem, der først beslutter sig i sidste øjeblik.

Knivene arbejder, ovnene kører, og forventningerne stiger. Hos Slagter Gregersen i Fredericia forberedes årets sidste aften med klassisk håndværk, festmenuer og plads til dem, der gerne vil forkæles – også uden stress i køkkenet.

Der er en særlig stemning i luften hos Slagter Gregersen på Nørrebrogade i Fredericia i dagene op mod nytår. En blanding af koncentration og forventning. Knive, der arbejder i takt. Ovne, der kører på fuld kraft. Og kunder, der stikker hovedet ind med den samme sætning på læberne:

»Vi vil gerne forkæles lidt i år.«

For nytåret er blevet noget andet for mange. Ikke bare årets sidste aften, men en aften, hvor man gerne vil skrue op for kvaliteten – og ned for stressen. Hvor maden gerne må være festlig og gennemført, men uden at værten står med sved på panden det meste af aftenen.

Og her spiller slagteren igen en hovedrolle.

Når håndværket tager over

Hos slagtermester Frank Gregersen handler nytåret ikke om hurtige løsninger, men om solidt håndværk. Om råvarer, der er valgt med omhu. Om saucer, der får lov at koge længe. Og om menuer, der er sammensat, så de både er klassiske og nytårsværdige.

»Mange vil gerne have noget, de kender, men som stadig føles som nytår. Det skal være elegant, men også trygt. Noget, man ved virker,« siger Frank Gregersen, mens han bevæger sig mellem kølediske og arbejdsborde.

Det er netop her, slagterens erfaring gør forskellen. Når gæsterne sætter sig til bords nytårsaften, er det ikke bare en menu, der lander på tallerkenen – men timer af forberedelse, smagstests og faglig rutine.

Mad ud af huset – med plads til gæsterne

Tendensen er tydelig: Flere og flere vælger maden ud af huset nytårsaften. Ikke som en genvej, men som en bevidst luksus. Også blandt par, familier og mindre selskaber.

»Folk vil gerne bruge tiden på hinanden i stedet for i køkkenet. Nytår skal være en aften med nærvær – ikke med stress over stegetider og sovse, der skiller,« siger Frank Gregersen.

Menuerne er tænkt, så de er nemme at håndtere derhjemme. Det sidste finish klares i eget køkken, men uden at kræve mere end få greb. På den måde bevarer man følelsen af selv at være vært – bare uden det tunge arbejde.

Også for dem, der er sent ude

Selvom der er travlt, er døren ikke lukket for dem, der kommer lidt i sidste øjeblik. Hos Slagter Gregersen kan man bestille nytårsmad helt frem til den 30. december kl. 12.00.

»Vi ved godt, at ikke alle planlægger i god tid. Og vi vil gerne hjælpe, hvis vi kan. Det er også en del af det at være en lokal slagter,« siger han.

Det betyder, at selv dem, der pludselig får ekstra gæster – eller først sent beslutter sig for at droppe køkkenmaratonet – stadig kan få noget ordentligt på bordet.

Nytår med ro og forkælelse

Nytåret er ikke bare en dato, men en markering. Et skifte. Et øjeblik, hvor man gerne vil gøre sig umage.

»Nytår er en aften, hvor man gerne vil forkæle sig selv og dem, man holder af. Det må gerne være lidt ekstra,« siger Frank Gregersen.

Og netop derfor vælger mange slagteren til. Ikke kun for maden, men for trygheden. For at vide, at der står faglighed bag. At nogen har taget sig af detaljerne.

Årets nytårsmenu hos Slagter Gregersen

Hos Slagter Gregersen er nytårsmenuen sammensat med fokus på klassisk håndværk, råvarer af høj kvalitet og retter, der kan gøre nytårsaften både festlig og afslappet. Menuen spænder fra en elegant starter med slagterens egne specialiteter over en forret med fisk fra Vesterhavet til en hovedret, hvor mørt oksekød og langtidsstegt nakkefilet spiller hovedrollerne. Hertil kommer klassiske garniturer som pommes Annette, sherrysauce, sæsonens grønt og en dessert, der runder aftenen af med små, delikate søde serveringer.

»Det skal være nytårsmad, som smager af noget – men som også er til at overskue derhjemme. Folk skal kunne dække bord, hælde et glas vin op og nyde aftenen, uden at stå og stresse i køkkenet,« siger slagtermester Frank Gregersen og tilføjer, at menuen er lavet, så den både kan imponere gæsterne og give værten ro.

Bestilling kan ske frem til 30. december kl. 12.00, men også de, der er lidt sent ude, er velkomne. »Vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe – nytår handler jo om forkælelse og gode oplevelser, ikke om dårlig samvittighed,« siger han.

Hos Slagter Gregersen er forberedelserne i fuld gang. Nytåret nærmer sig.

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

0
KRIMI. Et færdselsuheld på en mindre vej i Kolding endte søndag aften med en bil i et træ, efter føreren blev blændet af en...