Revisorhus vil gribe brancheskiftet: »Vi vil bygge til det, der kommer«

0
Revisorhus vil gribe brancheskiftet: »Vi vil bygge til det, der kommer«

BUSINESS. Der er brancher, hvor forandringen kommer i små ryk, og så er der brancher, hvor den pludselig bliver tydelig for alle på én gang. Michael Wagner mener, at revisorbranchen er på vej ind i den sidste kategori. Det er også derfor, han sammen med Tine Valentin har etableret Wagner//Valentin i Fredericia, et revisor- og konsulenthus, der bygger sin forretning på to ting, som de mener bliver afgørende de kommende år, nemlig digitalisering og arbejdskultur.

»Det, der sker i revisorbranchen lige nu, det er det, der skete i bankbranchen for 10 år siden,« indleder Michael Wagner og trækker en linje fra den tid, hvor man gik ned i filialen med kontanter og bilag, til en hverdag, hvor det meste foregår digitalt. »Der var en bankfilial alle steder, og du havde kontanter og en pengeautomat og en kassedame, og du gik bare ned i banken, til at man er på en app. Og det er jo det, der sker i revisorbranchen lige nu,« bemærker han så.

For ham er pointen ikke, at alt bliver nemmere fra den ene dag til den anden, men at skiftet er i gang, og at det presser en branche, hvor mange har været vant til vaner, systemer og fysiske bilag. »Der er rigtig mange revisorer, der godt kan lide systemer og vaner. De er opdraget med at stemme tingene af, og det skal være korrekt og i orden. Og så gå fra, at man har et fysisk bilag, til at alt er over i en app og oppe i skyen, det er svært,« påpeger han.

Det er dog det skifte, Wagner//Valentin vil gribe, ikke bare med nye systemer, men med en anden måde at indrette en arbejdsplads på. Michael Wagner og Tine Valentin kender hinanden fra deres tid som kolleger i et større rådgivningshus, hvor Michael Wagner havde lederansvar, og Tine Valentin arbejdede som økonomikonsulent. »Det var mig og Tine, der var kollegaer ved et stort rådgivningshus. Der var jeg leder for en masse økonomikonsulenter, og Tine var økonomikonsulent,« fortæller han først. De erfaringer, de tager med sig, handler ikke kun om faglighed, men i høj grad om kultur og ledelse. »Kulturen var meget traditionel og ret firkantet, og ledelsesstrukturen fungerede ikke optimalt. Jeg havde selv ansvaret for det hele,« siger han.

I Wagner//Valentin har de derfor valgt at gøre det anderledes fra starten. Det gælder både deres digitale setup og måden, de organiserer ledelsen på. Michael Wagner beskriver en klassisk logik i branchen, hvor den dygtigste fagperson ofte bliver chef, og hvor salgsrollen ofte går til den, der sælger mest. Den model mener han har en pris, især hvis man bygger en virksomhed, der samtidig skal være en attraktiv arbejdsplads. »I et traditionelt revisorhus er det den dygtigste revisor, der bliver chefen, og den dygtigste sælger, der bliver salgschef. En dygtig revisor er jo specialist. De er dygtige til skat og moms og regnskaber og paragraffer, og de synes måske ikke, at mennesker er det fedeste,« siger han og tilføjer, at resultatet kan blive en organisation, der først og fremmest fungerer som en produktionsenhed. »Det er en produktionsenhed, der bare skal levere.«

Derfor har Wagner//Valentin valgt at splitte ledelsen op, så faglig ledelse og personaleledelse ikke ligger i samme hænder. »Det har vi valgt at splitte op. Tine, hun er den faglige leder og ansvarlig, og jeg er deres HR-chef. Det er mig, der ansætter og opsiger, hvis der skal det,« forklarer Michael Wagner og nævner også, at hans rolle er at være tæt på medarbejderne i hverdagen. »Når jeg så kommer, så får vi snakket. Jeg går ture med dem, og jeg holder samtaler. Jeg håber, de oplever et meget stort fokus på dem, på deres faglighed og på deres personlige udvikling.«

Tanken er, at en arbejdsplads med tryghed og udvikling ikke bare gavner medarbejderne, men også kunderne, fordi rådgivning er et menneskefag, selv når det bliver mere digitalt. »Når man anerkender dem og udvikler dem fagligt, som Tine gør, og når man støtter dem og sørger for, at de har et trygt og godt arbejdsmiljø, så bliver de stærke og får selvtillid. De får overskud, og det gør, at når de ringer ud til kunderne og snakker med dem, så er de til stede, konstruktive og løsningsorienterede,« forklarer han. Ambitionen er med andre ord at bygge et revisor- og konsulenthus, der i praksis hænger sammen fra kultur til kundeoplevelse. »Kunderne får en god værdi og oplevelse, og de oplever, at vi er tæt på.«

Samtidig forsøger de at gøre en pointe ud af, at det ikke er nok at tale om udvikling og medarbejderfokus, hvis det ikke kan ses i hverdagen. Michael Wagner fortæller, at de blandt andet har gjort uddannelse til et konkret mål. »Det er jo noget, der er skrevet ind i vores strategi. En af tingene er, at medarbejderne skal have 40 timers uddannelse i år,« fortæller han og tilføjer, at han godt ved, at det er let at sige højt. »Det er jo let nok at sige, men det er jo rent faktisk også noget, vi gør.«

Den digitale del er tilsvarende gjort konkret. Wagner//Valentin beskriver sig selv som et hus uden papir og mapper, hvor arbejdsgangen er bygget op omkring digitale systemer. »Vi er 100 procent digitale. Vi har ingen mapper, vi har ingen papirer, vi har ingenting. Vi har en computer og en stor skærm, og så har vi kun de nyeste digitale systemer,« bemærker Michael Wagner.

Ifølge ham har det allerede haft en effekt på markedet, fordi flere kunder søger væk fra steder, der ikke kan eller vil følge med digitaliseringen. »Det gør bare, at vi oplever en stor kundetilgang væk fra de revisorer, der ikke kan tage det skifte.«

Et af de mest markante tegn på, at virksomheden har fået fat, er, at Wagner//Valentin allerede har fået en ekstern partner ind på ejersiden. Michael Wagner fortæller, at en eksisterende rådgivningsvirksomhed har købt en ejerandel i Wagner//Valentin. »En eksisterende rådgivningsvirksomhed har købt 33 procent af os,« fortæller han og forklarer videre, at de ikke kun har købt sig ind med kapital, men også med mulighed for at bidrage med kundestrømme. »De har stillet likviditet og kunder, deres kundeportefølje. De kan jo se, at det vi gør, det virker, og det vil de gerne være en del af,« siger han.

Men når en virksomhed får kundetilgang, partnerkapital og en tydelig model, følger næste udfordring ofte hurtigt med kapacitet. Michael Wagner lægger ikke skjul på, hvad der fylder nu. »Jeg mangler medarbejdere,« siger han åbent.

Det er også her, Fredericia bliver mere end en adresse. Michael Wagner fortæller, at de bevidst har valgt at slå sig ned i Fredericia, og at det næste handler om at finde de rigtige mennesker til at løfte opgaverne. »Vi har valgt at slå os ned i Fredericia,« siger han og peger på, at økonomien og grundlaget er på plads, men at vækst kræver hænder. »Vi har de nye delejers kunder, og økonomien er på plads, for den garanterer de. Nu handler det om at få nogen til at tage fat.«

For Wagner//Valentin er historien dermed ikke kun, at de vil noget andet end klassiske revisorhuse. Den er også, at de forsøger at bygge en virksomhed, der passer til det skifte, de selv mener er uundgåeligt. En revisorbranche, der bliver mere digital, og en arbejdsplads, der skal kunne tiltrække og udvikle medarbejdere, hvis den vil vokse. »Vi ønsker at gribe det skifte og lave en moderne arbejdsplads for unge mennesker, som omfavner digitalisering, og hvor det handler om kunden og medarbejderne, ikke ejerne,« slutter Michael Wagner.

Og midt i de store brancheskift lander den lokale erhvervshistorie i noget helt konkret. De har fået kunderne. De har fået partneren ind. De har valgt Fredericia. Nu mangler de folkene.

Sydøstjyllands Politi anholder 61-årig mand efter indsats i Fredericia

0

Sydøstjyllands Politi har onsdag morgen anholdt en 61-årig mand i Vendersgade i Fredericia. Anholdelsen fandt sted kort efter klokken 09.00. Politiet er fortsat til stede i området og beder borgere om at følge politiets afspærringer og anvisninger.

Forud for anholdelsen har politiet siden tirsdag aften været massivt til stede i Vendersgade. Ifølge politiet kom hverken den 61-årige mand eller politiets medarbejdere til skade i forbindelse med indsatsen.

Baggrunden for politiindsatsen var en anmeldelse om vold, som Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag klokken 18.37.

»Vi arbejder stadig i Vendersgade og vil være der noget tid endnu, men der er ingen fare ved at opholde sig i området. Beboerne kan igen bevæge sig ud af deres bolig. Vi anmoder stadig folk om at respektere vores anvisninger på stedet,« siger Finn Ellesgaard Nielsen ved Sydøstjyllands Politi.

Det skal nu vurderes, om der er grundlag for at fremstille den 61-årige mand i grundlovsforhør. Hvis det bliver aktuelt, vil tidspunktet blive meldt ud senere.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Dødsfald Fredericia uge 3-4, 2026

0
Dødsfald Fredericia uge 3-4, 2026

Herunder bringer vi en oversigt over dødsfald i Fredericia i uge 3–4 2026. Listen indeholder navn og årstal på de afdøde. Æret være deres minde.

Gudrun Stougaard Pedersen (1954–2026)
Ruth Lind (1947–2026)
Paul Erdmann (1954–2026)
Morten Vagn Axel (1934–2026)
Britta Medom Olsen (1934–2026)
Erna Pedersen (1940–2026)
Ole Qualmann (1944–2026)
Maren Korsholm Corydon-Petersen (1930–2026)
Helle Herlufsen (1956–2026)
Lene Hostrup Knudsen (1947–2026)
Erik Valdemar Jørgensen (1948–2026)
Michael Kim Støttrup (1973–2026)
Morten Helvig Vøhlert (1988–2026)
Herluf Ansgar Thing (1923–2026)
Ole Dahl (1947–2026)
Niels Thomsen (1928–2026)
Asta Kistrup (1951–2026)

Dødsfald Middelfart uge 3-4, 2026

0
Dødsfald Fredericia uge 3-4, 2026

Ella Maegaard Jensen
1939 – 2026

Agnes Andreasen
1929 – 2025

Jørgen Rasmussen
1928 – 2025

Hannelore Hansen
1935 – 2026

Jørn Pedersen
1939 – 2026

Dødsfald Kolding uge 3-4, 2026

0
Dødsfald Fredericia uge 3-4, 2026

Marie Kathrine Hald
1943 – 2026

Birgit Louise Tranholm Olsen
1943 – 2026

Pia Møller Nielsen
1956 – 2026

Jan Petersen
1960 – 2026

Jørgen Leif Ovesen
1942 – 2026

Lillian Johanne Petersen
1944 – 2026

Ella Kirstine Carstensen Vestkær Hjort
1940 – 2026

Erling Rohwedder
1954 – 2026

Kirsten Hansen
1947 – 2026

Astrid Jacobsen
1943 – 2026

Louise Marie Jensen
1930 – 2026

Indbruddene falder kraftigt i Kolding – men niveauet er fortsat højt

0
Indbruddene falder kraftigt i Kolding – men niveauet er fortsat højt

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Kolding Kommune gik udviklingen imidlertid i en mere positiv retning sammenlignet med året før – om end niveauet fortsat er højt.

I Kolding Kommune blev der i 2025 anmeldt 235 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 474 indbrud. Det svarer til et fald på 50 procent på ét år.

Ser man over en længere periode, tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Sammenlignet med 2021 er antallet af indbrud i Kolding samlet set steget med 16 procent, hvilket viser, at kommunen fortsat er blandt de hårdere ramte i regionen.

Med 244 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Kolding fortsat over gennemsnittet for Syd- og Sønderjylland, hvor tallet i 2025 var 215 indbrud pr. 100.000 indbyggere, men under landsniveauet.

På landsplan blev der i 2025 anmeldt 15.747 indbrud, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en samlet stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i private hjem i Danmark.

For Syd- og Sønderjylland som helhed er billedet dog mere positivt. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner fortsat oplevede stigninger.

Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at lokale forebyggende indsatser kan spille en afgørende rolle. Organisationen fremhæver blandt andet betydningen af aktivt naboskab, opmærksomme boligområder og en fælles indsats mod indbrud.

Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber kan desuden gratis få besøg af en indbrudsekspert, som giver konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.

De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres senere af Danmarks Statistik, men det forventes ikke, at de vil ændre det overordnede billede.

Kilde: Danmarks Statistik.

Indbruddene falder markant i Fredericia – går imod landstrenden

0
Indbruddene falder markant i Fredericia – går imod landstrenden

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Fredericia Kommune gik udviklingen imidlertid den stik modsatte vej.

I Fredericia blev der i 2025 anmeldt 86 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor der blev anmeldt 159 indbrud. Det svarer til et fald på 46 procent på ét år.

Ser man over en længere periode, er udviklingen endnu tydeligere. Siden 2021 er antallet af indbrud i Fredericia faldet med 36 procent. Med 163 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Fredericia desuden væsentligt under både lands- og regionsgennemsnittet.

Til sammenligning blev der på landsplan anmeldt 15.747 indbrud i 2025, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i Danmark.

Også regionalt tegner der sig et mere positivt billede for Syd- og Sønderjylland som helhed. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner oplevede stigninger.

Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at udviklingen kan hænge sammen med øget opmærksomhed og forebyggende indsatser lokalt. Organisationen understreger blandt andet betydningen af godt naboskab og aktive boligområder, hvor beboere hjælper med at holde øje med hinandens hjem.

Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Organisationen tilbyder desuden gratis besøg af indbrudseksperter til grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber, hvor der gives konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.

De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres af Danmarks Statistik senere på året, men det forventes ikke, at tallene vil ændre det overordnede billede.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er én kommune på Fyn, hvor indbruddene falder

0
Der er én kommune på Fyn, hvor indbruddene falder

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg markant i 2025. På landsplan blev der anmeldt 15.747 indbrud – godt 1.200 flere end året før – svarende til en stigning på otte procent.

Midt i den landsdækkende stigning skiller Middelfart Kommune sig dog ud i positiv retning.

I Middelfart Kommune blev der i 2025 anmeldt 119 indbrud i private hjem. Det er et fald på 22 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 152 indbrud. Ser man over en længere periode, er faldet endnu tydeligere: siden 2021 er antallet af indbrud i kommunen reduceret med 30 procent.

Med 293 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Middelfart samtidig under gennemsnittet for Fyn og øerne, hvor tallet i 2025 var 323 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Udviklingen står i kontrast til flere andre fynske kommuner. I både Kerteminde, Nyborg og Svendborg er antallet af indbrud steget markant i 2025, og samlet set oplevede Fyn og øerne en stigning på 29 procent fra 2024 til 2025. På Ærø blev der til gengæld ikke anmeldt et eneste indbrud i 2025.

Hos Bo trygt ærgrer man sig over, at den ellers mangeårige nedadgående indbrudskurve nu er brudt. Samtidig peger organisationen på, at udviklingen kan vendes igen.

Ifølge Bo trygt er godt naboskab et af de mest effektive – og gratis – værn mod indbrud. Nabohjælp, opmærksomme naboer og simple forebyggende tiltag i hverdagen kan gøre en reel forskel. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber har desuden mulighed for gratis at få besøg af en indbrudsekspert, der giver konkrete råd med udgangspunkt i det lokale område.

Tallene for 2025 er foreløbige, men Danmarks Statistik forventer ikke, at de endelige opgørelser vil ændre billedet væsentligt.

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt.

Bilist flygtede fra politiet i Odense

0
Bilist flygtede fra politiet i Odense

En 19-årig mand fra Holbæk Kommune forsøgte natten til tirsdag at undslippe politiet i Odense, efter at han havde kørt sin bil op på en cykelsti i centrum. Episoden er den mest alvorlige sag i Fyns Politis døgnrapport onsdag.

Ifølge Fyns Politi skete hændelsen klokken 00.14 på Flakhaven i Odense C. Den 19-årige førte en personbil, som kørte op på cykelstien. Kort efter fik han øje på en patrulje og forlod stedet, men blev efterfølgende bragt til standsning og anholdt. Han er sigtet for spirituskørsel.

Derudover har politiet haft flere færdselsrelaterede sager. På Fynske Motorvej ved Ullerslev mistede en bilist kontrollen over sin bil under overhaling af en lastbil. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet, hvilket førte til et sammenstød mellem yderligere to køretøjer, der forsøgte at undvige. Der er ikke oplyst om personskade. Samme dag blev en 34-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for narkokørsel på Lærkevej i Ullerslev.

Døgnrapporten rummer også flere sager om indbrud og indbrudsforsøg. I Faaborg og Kerteminde har der været forsøg på indbrud, hvor døre er forsøgt brudt op uden held. I Odense er der anmeldt indbrud på flere adresser, blandt andet Lærkedals Allé og Prins Gorms Vænge, hvor der er stjålet lamper og smykker. På Christen Kolds Vej er der anmeldt forsøg på indbrud uden tegn på, at gerningspersoner har været inde i boligen.

Flere sager om tyveri og hærværk fylder også i rapporten. I Odense C er der stjålet punge, ringe og nummerplader, ligesom der er anmeldt hærværk med ridser i lakken på en personbil i Thorsgade. I Odense M er bilnøgler stjålet fra en opbrudt nøgleboks, og på Skovgaardsvej er en nummerplade blevet tabt. I Nordfyns Kommune er der ligeledes anmeldt tab af en nummerplade i Bogense.

Endelig blev en 24-årig kvinde fra Odense Kommune tirsdag eftermiddag sigtet for narkokørsel på Skippervej i Odense N.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport onsdag den 28. januar.

Fredericia er blevet god til fællesskab. Men fællesskab er ikke det samme som retning

0
Fredericia er blevet god til fællesskab. Men fællesskab er ikke det samme som retning

Der er meget i Fredericia, der fungerer. Der arbejdes. Der samarbejdes. Der er vilje til at løfte i flok. Det skal man ikke underkende. Tværtimod er det en styrke, som mange byer misunder.

Men netop derfor er det værd at stille det spørgsmål, der sjældent bliver stillet højt:
Er vi fælles om noget – eller er vi bare fælles om at være enige?

For der er en tendens i Fredericia til, at fællesskabet bliver målet i sig selv. At det at stå sammen bliver vigtigere end at vide, hvor vi vil hen. At det gode samarbejde bliver et svar, før spørgsmålet overhovedet er stillet.

Fredericia mangler ikke hænder. Fredericia mangler ikke engagement. Fredericia mangler ikke mennesker, der vil byen. Det, der mangler, er en tydelig retning, der tør mere end det, alle kan nikke til.

Byen blev ikke grundlagt som et kompromis. Den blev skabt som en idé. Som et projekt med en klar vilje og et klart formål. En fæstningsby midt i landet, bygget for at forsvare noget større end sig selv. Det var ikke en fælles stemning. Det var et valg.

I dag taler vi meget om at løfte byen sammen. Men spørgsmålet er, hvad det er, vi løfter – og om vi tør sige det højt, men også om hvorfor, hvordan, hvornår og med hvilket resultat til følge for skatteborgernes penge. For når alt er fælles, bliver det også let at gøre alting relativt. At udskyde de svære prioriteringer. At pakke ambitionerne ind i formuleringer, der ikke forpligter nogen.

Fredericia har planer for klima, kultur, byudvikling, børn og erhverv. De er seriøse, velmenende og ofte kloge. Men de er også forsigtige. De undgår konflikt. De undgår fravalg. Og de undgår det ubehagelige spørgsmål: Hvad vil vi være kendt for – også når det koster?

Hvis Fredericia vil være en grøn foregangsby, skal det kunne mærkes i hverdagen. Hvis byen vil være et kulturelt kraftcenter, skal kulturen prioriteres som identitet, ikke som pynt. Hvis Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg, skal det være et løfte, der forpligter – også når det udfordrer vanetænkning og budgetter. Lige nu er det bare snak, og kan ikke ses i målinger eller resultater. I øvrigt visioner alle byer og borgere er enige i. Hvem vil ikke bo i en by, hvor børnefamilierne prioriteres?

Det kræver dog mere end opbakning. Det kræver lederskab.

For fællesskab uden retning bliver hurtigt en behagelig stilstand. En situation, hvor alle gør deres bedste – men hvor ingen for alvor tager ansvar for helheden. Hvor byen bevæger sig, men uden at rykke sig.

Fredericia har alt det, der skal til for at være noget særligt. Historien. Placeringen. Naturen. Menneskene. Men byen mangler modet til at samle det hele i en fortælling, der tør sige: Det er her, vi vil hen. Og det er derfor.

Fællesskab er en styrke.
Men uden vilje er det ikke nok.

Og det er netop viljen, Fredericia nu har brug for.

Bilist påvirket af stoffer kørte i autoværn og stjålet bil stoppet efter eftersættelse

Bilist påvirket af stoffer kørte i autoværn og stjålet bil stoppet...

0
KRIMI. En 18-årig mand mistede kontrollen over sin bil på motorvejen ved Harndrup og endte i autoværnet. En bilist bagved havde forinden bemærket, at...