Indbrud i nybyggeri

0
Foto: AVISEN

Mellem lørdag kl. 14:00 og søndag kl. 06:00 blev der begået indbrud i et nybyggeri på Hortensiavænget i Egeskov.

Gerningsmændene slap væk med en række byggeredskaber, herunder boremaskiner, skruetrækkere og andet værktøj. Det er endnu uvist, hvor meget tyvekosterne er værd.

Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at kontakte dem med oplysninger.

Ung mand kørte bil uden førerret

0
Foto: Niclas Jessen

Tidligt søndag morgen kl. 00:25 blev en 18-årig ung mand stoppet af politiet, da han kørte bil uden at have kørekort.

Hændelsen fandt sted på Røde Banke i Fredericia. Ifølge politikommisær Susanne Hviid opdagede en patruljevogn den unge mand, som er fra lokalområdet, og stoppede ham på stedet.

Den 18-årige vil nu skulle stå til ansvar for sin ulovlige kørsel.

Ambitiøs renovering og byggeri skaber bedre boliger for fremtiden

0
Foto: Boligkontoret Fredericia

Boligkontoret Fredericia er i fuld gang med en række omfattende og ambitiøse byggeprojekter, der spænder fra renovering af eksisterende bygninger til opførelse af nye boliger. Fremtidens almenbyggeri er i gang i Fredericia.

Kører du en tur i Fredericia, vil du nok bemærke, at flere af Boligkontoret Fredericias lokationer står under ombygning eller renovering. Direktør Finn Muus er begejstret, når han fortæller om de mange projekter, og deler sin entusiasme og indsigt i projekterne under et interview på hans kontor og fremhævede organisationens fokus på forbedring af boligkvaliteten og udvikling af lokalsamfundet.

– Vi har startet rigtig mange renoveringer siden 2014. Det er også noget, som fredericianerne har bemærket og sætter pris på. Det har også haft stor betydning for vores beboere, der har været genhuset, men er flyttet retur i flottere og moderne omgivelser. Vi har renoveret og bygget nyt for fire milliarder. Vi har stadig opgaver for 500 millioner kroner liggende, fortæller Muus.

Projekterne er i gang;

  • Midtgårdsvej: Problemer med facaderne, hvor omkostningerne undersøges
  • Kongsgården: Ombygning og totalrenovering af køkken og badeværelser
  • Østerbo: 8 nye boliger ved sygehuset
  • Røde Banke: Byggeri til en estimeret pris på 115 millioner
  • 40 ungdomsboliger i Kanalbyen
  • Christiansberg: 78 tilgængelige boliger til en pris af 136 millioner
  • Rahbeksvej: Ny facader og nye bade til en pris af 114 millioner
  • Holbergshaven: Støjmur færdig i løbet af 2023

Boligkontoret Fredericia bruger knap 140 millioner om året på vedligehold og udvikling. Organisationen arbejder også på en ny hjemmeside og servicecenter, hvor de ønsker at forbedre deres service til beboerne.

– I slutningen af 2021 har vi udarbejdet et nyt målsætningsprogram. Her er retningen sat på, hvad der skal udvikles. Især vil service være fokus Det er noget, vi selv ønsker, forklarer Muus.

For at nå målet om forbedret service og boligkvalitet samarbejder Boligkontoret Fredericia tæt med kommunen og andre lokale aktører, som politi og psykiatri. De arbejder også på at styrke beboerdemokratiet ved at udpege beboere til at hjælpe med at finde ud af, hvad beboerne ønsker.

– Vi har godt 5300 lejemål, det går kun en vej. Plus, at vi renoverer helt vildt. Det løfter byen, flere steder er vi kommet af ghettolisten. Vi vil også meget gerne være med til at udvikle de historiske bygninger, siger Finn Muus.

Et af Boligkontoret Fredericias seneste initiativer er omdannelsen af Købmagergade skole til et seniorboligfællesskab. Dette projekt er en del af organisationens helhedsplan for at skabe endnu bedre boligforhold for beboerne og fremme social sammenhængskraft.

– Vi har Købmagergade skole, som vi har bygget om til seniorboligfællesskab. Det er en del af den her helhedsplan, hvor vi håber at kunne gøre endnu mere for vores beboere, uddyber Muus.

Digitaliseringen spiller også en stor rolle i Boligkontoret Fredericias arbejde, og organisationen er i gang med at undersøge bæredygtighedsmulighederne for deres byggerier.

– Vi skal i gang med nogle klarificeret byggeri også og har faktisk en medarbejder, der sidder og bruger rigtig meget tid på hele bæredygtighedsdagsordenen, foræller Muus.

Som en del af deres digitale strategi arbejder Boligkontoret Fredericia på en ny hjemmeside med et nyt modul kaldet “Min side”. Dette skal gøre det lettere for beboerne at navigere og få adgang til information om deres bolig. Desuden vil den nye hjemmeside også hjælpe afdelingsbestyrelserne med at håndtere deres opgaver mere effektivt.

For at sikre en bæredygtig og effektiv fremtid for Boligkontoret Fredericia har organisationens ledelse besøgt andre byer som Aarhus og Esbjerg for at lære om forskellige muligheder for udvikling og forbedring.

– Vi har været i Aarhus og Esbjerg for at lære om forskellige muligheder for udvikling. Både for organisationen, men også for at blive bedre, siger Muus.

Samlet set er Boligkontoret Fredericia engageret i en omfattende renoverings- og byggeindsats, der sigter mod at forbedre boligkvaliteten, styrke lokalsamfundet og fremme bæredygtig udvikling. Med et fokus på samarbejde, innovation og beboernes ønsker, arbejder organisationen utrætteligt for at skabe en lysere fremtid for Fredericias beboere.

Fra efterforskningsstøtte i politiet til PTSD: Smid kniven

0

I denne artikelserie dykker vi ned i livet hos Claus Fey, en tidligere medarbejder i en af politiets efterforskningsstøtteenheder, der kæmper med posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Han åbner op om de udfordringer, han står overfor og den langvarige kamp mod PTSD, der har påvirket både hans personlige og professionelle liv. Dette er første artikel ud af tre.

Vi sætter os ned sammen med Claus ved siden af det bål han netop her tændt. På hans opfordring er vi mødtes ude i naturen, noget som den dag i dag hjælper ham med at regulerer sig selv

Fey fortæller, at hans kollegaer først blev opmærksomme på hans lidelse i 2020. På grund af arbejdet i en lille gruppe, var det umuligt for ham at skjule sin lidelse.

– Den er helt gal. Jeg tror, det er i 2020, hvor mine kollegaer bliver opmærksomme på, at jeg ikke har det godt. Jeg er i en meget lille gruppe, så jeg kan ikke skjule det, siger han.

Også på hjemmefronten var der problemer. Feys evne til at vise empati var forsvundet, og hans kone og han overvejede skilsmisse.

– På hjemmefronten er den også gal. Jeg kan ikke vise empati eller noget, og min kone og jeg taler om at blive skilt, fortæller han.

Den tidligere efterforskningsstøttemedarbejder havde været ansat i en enhed, men i løbet af de sidste seks år arbejdede han selvstændigt og mest fra sin bil.

– Jeg har været i en efterforskningsstøtteenhed. Men jeg har faktisk ikke været på politigården, har arbejdet selvstændigt og mest fra min bil i de sidste seks år, siger han.

For at håndtere PTSD går Fey hos ATT og får medicin for at dulme sit nervesystem.

– Jeg går hos ATT og får desværre også medicin.For at dulme mit nervesystem. Jeg får sertralin, så jeg ikke ryger op i det røde felt, men jeg føler heller ikke de gode følelser. Jeg er bare sådan medium hele tiden, beskriver Claus Fey.

Han arbejdede engang med stor passion for sit job, men nu står han til afskedigelse og vil sandsynligvis ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet.

– Jeg har en mellem til svær grad PTSD. Jeg står til afskedigelse og kommer generelt nok ikke på arbejdsmarkedet igen, siger han.

Sammen med en psykolog arbejder Fey på at bearbejde sine oplevelser. Han forklarer, at for at få diagnosen PTSD skal man have været i livsfare, eller andre skal have været i livsfare. Han fortæller om en række episoder, der bidrog til hans PTSD, og i denne første del af artikelserien fokuserer vi på de første episoder, der skete i august 2010.

Han beskriver en tragisk trafikulykke, hvor to mennesker dør i hans arme.

– Der er sendt ambulancer og læge osv., men der er ingen læger, der er ingen ambulancer. Der er kaos på stedet. Der er to mennesker, der er fastklemt. En mand sidder på vejen. Jeg går hen til de to i bilen, passagererne er totalt fastklemt. Hans vejrtrækning er nærmest væk. Der er en kvinde på bagsædet, hun skummer fra munden og er ikke ved bevidsthed. Jeg kravler ind til hende. Jeg taler til hende, forsøger at berolige hende, selvom hun ikke er ved bevidsthed. Begge dør i armene på mig, fortæller Fey.

Efter denne hændelse blev Fey og hans kollega ikke psykologisk debriefet, og hans kollega er i dag sygemeldt og afskediget.

– Man viste ikke følelser, og man sagde aldrig, man havde brug for hjælp, forklarer han.

Kort efter oplevede Claus Fey en anden traumatisk hændelse.

– Familien kan ikke komme ind, viceværten kan heller ikke komme ind. Vi forsøger at råbe os ind, vi ender med at smadre døren. Døren smækker i, og alting vælter omkring os. Jeg åbner døren, og med det samme bliver jeg slået på armen med en stående jernstang. Vi tømmer vores peberspray og tømmer den i hovedet på ham. Manden kommer nu med en kniv. Instinktivt trækker jeg min pistol og råber: ‘Smid kniven, smid kniven!’ Jeg afgiver varselsskud i væggen, beretter Fey.

Manden, som viste sig at være en tidligere soldat i ex-Jugoslavien, havde ønsket at dø.

– Han sagde, han håbede, jeg havde skudt ham, siger Claus.

Efter denne episode blev han tilbudt en enkelt samtale med en psykolog.

Dette var begyndelsen på Claus Feys kamp med PTSD. I de næste dele af artikelserien vil vi dykke dybere ned i hans oplevelser.

Drama til det sidste: FHK var fem sekunder fra at sikre sig semifinaleplads

0

Fredericia Håndboldklub var fem sekunder fra at kvalificere sig til DM-semifinalen, men et projektil fra Simon Pytlick gjorde, at kampen endte 33-33. Dermed skal FHK spille minimum uafgjort mod Skanderborg Aarhus for at afgøre deres egen semifinaleskæbne.

Det var en aften fyldt med spænding og højintense dueller, da FHK og GOG krydsede klinger i den imponerende Jyske Bank Arena i Odense. Kampen havde stor betydning for FHK, der med en sejr ville spille sig i en historisk DM-semifinale – en bedrift, der ikke er set siden Fredericia KFUMs storhedstid.

Til trods for den store arena, der kan rumme 4.000 tilskuere, var hallen langt fra fyldt. Dog var der omkring 250 passionerede og rødklædte FHK-fans, der havde taget den 45 minutter køretur for at støtte deres hold i dette altafgørende opgør.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kampen startede i et hæsblæsende tempo, og efter otte minutter var stillingen 5-5. Forsvarerne fra begge hold havde svært ved at få fat, men efter 14 minutter bragte FHK sig foran 8-7, hvilket førte til, at FHK-træner Gudmundur Gudmundsson tog kampens første timeout.

FHK fortsatte med at presse på og førte 15-14 efter 25 minutter, hvor Mads Christiansen scorede sikkert på ydersiden af backen efter en hurtigmidte. Dog svarede GOG hurtigt igen, og efter to fejlafleveringer fra FHK og to scoringer i tomt mål fra GOG, førte GOG 16-15 ved 28 minutters spil.

Første halvleg endte med en smal GOG-føring på 17-16, efter en redning fra Thorsten Fries og et mislykket frikast efter tid fra Kristian Stoklund. FHK kunne dog ærgre sig over, at de var blevet tildelt tre udvisninger, mens GOG havde fået nul.

Anden halvleg fortsatte med samme nervepirrende intensitet. Efter 33 minutters spil førte GOG 19-16, da Stoklund brændte sit andet straffe. Syv minutter senere udlignede Martin Bisgaard til 22-22 på et straffe, og kampen var igen helt åben.

adp-as.dk

Efter 47 minutters spil blev stillingen 26-26, og GOG forlangte timeout efter en svær periode i forsvaret. Timeouten gav pote, da Thorsten Fries kort efter greb landsholdsspilleren Simon Pytlick i et angreb. Men FHK ville ikke give op, og efter 52 minutters spil bragte Reinier Taboada sit hold foran 29-28 på en kontra.

Med kun tre minutter tilbage af kampen øgede Reinier Taboada føringen til 32-30, hvilket fik GOG til at forlange endnu en timeout. Anders Kragh Martinusen forsøgte at reducere føringen, men hans skud gik over mål.

I de døende sekunder af kampen, og efter endnu en GOG timeout, lykkedes det Simon Pytlick at score fem sekunder før tid, hvilket bragte stillingen til 33-32 i FHK’s favør.

Dermed kunne FHK ikke juble over en sikret plads i DM-semifinalen endnu. Den altafgørende kamp, der vil afgøre deres skæbne, finder sted på søndag på udebane mod Skanderborg Aarhus. For at sikre sig en plads i semifinalen skal FHK spille minimum uafgjort.

Denne aften i Jyske Bank Arena blev et mindeværdigt kapitel i FHK’s historie, hvor holdet viste stor fight og sammenhold. Nu venter der endnu en nervepirrende kamp på søndag, hvor FHK’s skæbne i DM-semifinalen afgøres.

Wings for Life World Run i Fredericia skaber begejstring og samler penge til rygmarvsskade-forskning

0

Den pulserende energi og forventning var nærmest elektrisk i startområdet på kulturkasernen, hvor deltagere forberedte sig til dette års Wings for Life World Run. Det verdensomspændende velgørenhedsløb har et unikt koncept, hvor deltagerne løber eller kører for at samle penge ind til forskning i helbredelse af mennesker med rygmarvsskader. I dag fandt løbet sted i 192 byer verden over, heriblandt Fredericia.

I modsætning til traditionelle løb, har Wings for Life World Run ingen fast målstreg. I stedet bliver deltagerne “forfulgt” af en målbil, der indhenter dem én efter én, så alle kæmper mod sig selv og er sikre på at nå i mål – uanset om det er efter fem eller 45 kilometer – eller et sted derimellem.

Fredericia er vært for Wings for Life World Run for første gang, men det bliver bestemt ikke sidste gang.

– Løbet har overgået alle forventninger og er nu det største app-run i Europa. Næste år står vi klar til endnu en succesfuld begivenhed, der inkluderer alle og støtter et vigtigt formål. Fredericia har imponerende nok opnået en enestående position som Europas by med flest tilmeldte, uden for de syv hovedstæder der fungerer som værtsbyer, udtalte Borgmester Steen Wrist.

Borgmesteren var langt fra den eneste politiker fra rådhuset, der deltog i løbet. Flere byrådspolitikere havde trukket i løbeskoene, herunder Kirsten Hassing Nielsen, Tommy Rachlitz Nielsen og Peder Tind, som åbnede løbet i sin egenskab af formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

– Hvor er det fedt at se så mange, der er mødt op i dag, både for at deltage, men også for at heppe! Jeg vil gerne sige en kæmpe tak jer og til alle de lokale virksomheder, der støtter op, og ligeledes en stor tak til FHK og pigerne, der netop er rykket op i 1. Division, råbte Peder Tind begejstret, fra toppen af en Red Bull bil.

Blandt de 1339 tilmeldte i Fredericia var også to af verdens bedste OCR-løbere, Ida Mathilde Steensgaard og Leon Kofoed, samt flere deltagere i manuel rullestol. Det er i Wings for Lige ikke tilladt at bruge hjælpemotorer eller håndcykler, men man må meget gerne give hinanden et skub i ryggen.

Ruten gik gennem hjertet af Fredericia. Med start ved Kulturkasernen, hvorefter deltagerne løb gennem Danmarksgade, Gothersgade, Oldenborggade, Øster Voldgade og sluttede igen ved Kulturkasernen.

Tomasz Grabowicz imponerede i Fredericia ved at tilbagelægge hele 42,4 km, hvilket gjorde ham til den længst løbende deltager i byen. Han løb intet mindre end 17 omgange af den 2,5 km lange rute.

Wings for Life World Run samler rullestolsbrugere og almindelige løbere side om side for at støtte en god sag. Deltagerne udgjorde en blandet flok, der inkluderede både trænede løbere og nybegyndere, samt repræsentanter fra forskellige lokale virksomheder som Crossbridge Energy, Fredericia Shipping og Google.

Med løbet vel overstået er det tydeligt, at Wings for Life World Run i Fredericia har været en stor succes, der har skabt begejstring og samlet penge til forskning i rygmarvsskader. Deltagernes passion og entusiasme har været med til at sætte fokus på en vigtig sag og vise solidaritet med dem, der kæmper med rygmarvsskader hver dag.

Live: FHK kan sikre sig semifinaleplads

0

Med en sejr mod GOG er Fredericia Håndboldklub endegyldigt sikret en plads i DM-semifinalen. GOG er favoritter til at vinde kampen, men kan fredericianerne overaske? Følg med og få svaret, når der er kampstart klokken 18:00.

Eftersøgning af ældre person efter scooterulykke i Danmarksgade

0

En usædvanlig hændelse har fundet sted i Danmarksgade i Fredericia, hvor en person, formodentlig, en ældre herre, er kørt ind i en glasdør på en firehjulet scooter. Personen er stadig ikke fundet, og politiet er på udkig efter vedkommende, oplyser vagtchef Søren Lysbjerg fra Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelsen om hændelsen blev modtaget af politiet klokken 14.20. Efter ulykken valgte den ældre herre at forlade stedet, og er siden blevet eftersøgt af politiet. Vagtchef Søren Lysbjerg opfordrer borgerne i Fredericia til at være opmærksomme og kontakte politiet, hvis de ser en person, der passer til beskrivelsen af den ældre person, eller hvis de har andre oplysninger i sagen.

De nærmere omstændigheder vedrørende ulykken er endnu uklare, oplyser vagtchefen.

Middelfart Kommune står overfor store økonomiske udfordringer med et merforbrug på 67 millioner kroner

0
Johannes Lundsfryd Jensen. Foto: AVISEN

Middelfart Kommune har konstateret et merforbrug på 67 millioner kroner på kommunens drift ved årets første budgetopfølgning pr. 28. februar 2023. Kommunen kæmper ligesom flere andre kommuner med at overholde budgetterne på grund af stigende udgifter og udfordringer på flere velfærdsområder.

Årsagerne til de økonomiske udfordringer i Middelfart Kommune er blandt andet en kraftig stigning i antallet af elever, der er visiteret til specialundervisning, samt øgede udgifter til anbringelser, forebyggelsesindsatser og sociale foranstaltninger på Børn, Kultur og Fritidsområdet.

Senior- og sundhedsområdet oplever også merforbrug, da sygehusene behandler flere og udskriver borgere tidligere end før, hvilket skaber ekstra opgaver og merudgifter i sygeplejen, genoptræningen og ældreplejen. Social- og Psykiatriområdet forventer ligeledes et betydeligt merforbrug som følge af flere sager.

Byrådet i Middelfart Kommune har indgået en aftale for at sikre budgetoverholdelse i 2023. Aftalen betyder besparelser på cirka 35 millioner kroner, og alle ledere er blevet bedt om at spare på samtlige poster.

– Vi er kede af, at vi er kommet i denne situation. Vi bliver nødt til at forholde os til det, heldigvis har vi fået rigtig mange høringssvar. Meget af det har vi brugt i forhandlingerne, udtaler Kaj Johansen fra Socialdemokratiet.

– Det her er nok det sværeste, jeg har været med til. Vi må stå på mål for beslutninger, det er ikke medarbejderens skyld. Vi må stå det ansvar. Ingen har lyst til at træffe de her beslutninger. Vigtigst er det dog, at vi står sammen og arbejder med udfordringerne, ellers kommer vi til at stå her igen, tilføjer Regitze Tilma, fra Venstre.

For at sikre budgetoverholdelse i 2023 har forvaltningerne gennemgået deres økonomi og udpeget en række punkter, hvor der kan sættes ind. Punkterne er blevet forelagt de politiske udvalg, som sendte forslagene i høring hos MED-udvalg, skolebestyrelser, Ældreråd, Handicapråd, Ungeråd mv.

To partier står udenfor aftalen, Enhedslisten og Nye Borgelige. Der blev talt med store ord af begge partier, da de skulle beskrive, hvorfor de stod udenfor.

– Vi arbejder på at nedbringe sygefraværet ved at motivere vores medarbejdere yderligere. Nogle mener, at det er uansvarligt for os at stå udenfor, men sammen med Nye Borgerlige har vi udarbejdet et budget, som, hvis det blev fulgt, ikke ville kræve besparelser. Klimafolkemødet kunne potentielt være drevet af erhvervscentret, som kunne ansøge om EU-midler. Men det blev ikke overvejet. Det nuværende budget giver indtryk af, at man vil skære i velfærden for at finansiere det nye nærhospital, siger Lasse Schmücker fra Enhedslisten.

Borgmester Johannes Lundsfryd knyttede til det en kort kommentar:

– Det er helt i orden at være uenig om substansen, men at antyde, at jeres ændringsforslag ville have medført betydelige ændringer i de nuværende budgetoverskridelser, synes jeg ikke er retfærdigt. Jeg har forslaget her, og det, I foreslog, var at bruge færre penge på servicerammen end os andre, ikke flere, sagde han.

Med stemmerne 21-2 blev indstillingen vedtaget.

Forhandlingsudvalget har herved drøftet forslagene efter høringsperioden og indgået en aftale om, hvilke forslag der skal gennemføres for at sikre budgetoverholdelse i 2023.

Eventyret om den lille dreng med trommestikkerne

0

Sådan begynder eventyret om den lille dreng med trommestikkerne: Der var engang en lille dreng, hans trommestikker var alt for ham, med dem i hånden, kunne han alt, han kunne følge musikken, som om den var hans egen skabte. En dag kom den gode fe forbi, hun var klædt i silke og var meget fin, hun så drengen og hans stikker og smilede lidt, hun sagde, “du kan blive berømt, hvis du vil og øver dig”. Sådan kunne historien om Jesper starte, måske den gjorde det?

En musiker er et almindeligt menneske, bare med sjove arbejdstider og steder. Men denne musiker er noget helt specielt. Hans navn er Jesper Lind.

Spørg Jesper Lind, siger Søgge, Jesper hvem siger jeg? En hurtig udveksling af telefonnumre med Søgge og Jesper er i røret endda i Fredericia. På rekordtid sidder denne fæstningsdreng over for mig i AVISENs lokaler med sit uskyldige Mona Lisa-smil og fortæller stille og roligt om sit liv og virke.

Som musikanmelder skammer jeg mig over ikke at have haft kendskab til Jesper tidligere, han har jo prøvet det hele og kan det meste, alle kender Søgge, mange kender Jesper. Jesper, den stille mand, der som den lille pige med svovlstikkerne sidder bag trommerne med trommestikkerne og venter på det hele skal starte, dog uden at være i armod, hverken musikalsk eller på anden måde. Jesper siger, han har den bedste plads i huset, han kan se hele bandet.

Jespers musikalske CV kan give selv den sejeste anmelder åndenød, hvis den skulle læses op. Selvom Jesper er en succesfuld musiker, er han en almindelig person med almindelige interesser, drømme og børn, han virker faktisk lidt genert. Jesper er fæstningsdreng årgang 74, født i Fredericia, familien flyttede senere til Snoghøj, og Jesper flyttede igen til byen som 17-årig.

Efterfølgende flyttede han i 1996 til København for at dyrke musikken og gå på konservatoriet. Han kendte ingen i København udover Thomas Duus, der også er trommeslager fra Fredericia. Jesper stoppede kort efter på konservatoriet og begyndte at spille med blandt andet Kira & The Kindred Spirits og Tim Christensen og flyttede derefter til London i 2008, hvor han arbejdede i studier og turnerede, i 2012 gik turen videre til Oslo, hvorfra han turnerede med forskellige artister i Europa, Grønland, Island, USA og Japan. Efter ca. 1.5 år gik turen igen til Danmark og København, hvor han nu bor.

Jesper har ikke glemt Fredericia, en del af familien er i byen, så både Jesper og datteren besøger byen, når muligheden er der. Det er dog København og London, der giver Jesper muligheden for at leve af musikken, Fredericia er et godt og roligt fristed med skov og vand, han kobler godt af her. Jesper nævner Fredericia som ”hjemme”, når talen falder på byen, trods han har boet i længere tid i København og i udlandet end sin hjemby. Livet som forældre og turnerende musiker er udfordrende, men Jesper nævner bla. at kollegaer i England og andre steder som også er forældre og kender til udfordringerne, Jesper er til gengæld fuldtidsfar, når han er hjemme og kan bruge alt sin tid på det.

Jesper er en glad mand, der har fundet det rigtige job, trods udfordringer er det gået godt. Som ”side man”, sessionmusiker og fast tilknyttet Kira and The Kindrid Spirits, og andre bands. Han er en mand, man kan ringe til, når man mangler en god trommeslager til et givent job.

Under Corona har han indspillet trommer sammen med Søgge, som han har sendt til studier andre steder og på den måde indspillet plader, på trods af det ikke var muligt af rejse i perioden. Jesper har et lille studie, han kan indspille i, han har bla. indspillet trommer til Nick Cave and the Bad Seeds guitarist, George Vjestica.

På spørgsmålet om, hvordan han blev inspireret til trommerne, er svaret The Who’s Kieth Moon. Kendere ved dette var en sand vildbasse bag stikkerne. Som teenager øvede han sig rigtig meget bla. i den gamle lydmur, stedet hvor alle mødtes for at snakke med ligesindede. Nu om dage er øvning ikke så meget en udfordring, da Jesper kan det meste og vedligeholder færdighederne ved at være på live job eller i studiet.

Jesper nævner færdigheder. Færdighederne i mange musiske sammenhænge er rigtig godt. Men når besætningen i Kira mødes og spiller sammen, opstår der en særlig magi, de kan et eller andet samlet som de individuelt formår at få ud. Musikkens magi antager denne anmelder?

Privat hører Jesper mange genre musik, han har også spillet alt fra folk, hip hop, big band til den tungere rock, kort sagt en musiker med Jam i blodet. Den største inspiration findes ikke i trommerne for Jesper, han svinger i den periode han er i, er inspireret af alt omkring ham i livet, særligt i andre kulturer, det er inspirerende at rejse. Jesper nævner, han er mest til vokalmusik, hvor han kan forholde sig til teksten, han spænder vidt og nævner, at der er musik til en hver stemning, glad, melankolsk, oprørsk, romantisk, klassisk, punk osv. Hans store idoler som teenager var Deep Purple, Led Zeppelin, Bowie, og Joni Mitchell mf. Senere lyttede han meget til elektronisk musik. Efter en søgen i det store musikalske felt siger Jesper han helst ikke vil fremhæve en bestemt artist, der er for mange at nævne som inspirator.

Tidligere var Jespers spille stil mere kontant og højlydt, nu er han mere raffineret for blandt andet ikke at komme i vejen for vokalen, ved indspilning i studiet, spiller han blødt og bruger elektronikke til at ”gaine up”, blødt og dynamisk er kode ordet med finpudsning af teknikker og ”swing” kort sagt, smag fulgt og dynamisk, han slår ikke på trommer han spiller på trommer og prøver på ikke at overspille for at give plads til alle. Jesper varmer ikke op til et job, han prøver at have det godt og være mentalt klar. Det vel ikke helt fair at spørge en person med så mange store job i bagagen, hvad der er det mest memorable, men jeg udsatte Jesper for spørgsmålet og svaret kom rimeligt hurtigt; Wembly Arena, Graham Norton Show, Roskilde festival, Koncerter i DR’s Koncertsal, og i Forum.

Jesper har spillet et utal af store jobs og det er færdige produktioner, hvor alt er perfekt også monitor mv. men det kan da gå galt og Jesper nævner et job på Silverstone, hvor de måtte stoppe kort inde i et nummer, pga. tekniske problemer, musikerne grinede lidt af deres fejl, det gav en varm stemning og publikum slap sig mere løs efterfølgende, det er menneskeligt at fejle.

Gode råd, som Jesper har fået er kort og godt det skal svinge. Jesper har flere trommesæt bla. et gammelt Slingerland fra midt 70’r der står i London, denne anmelder ved af erfaring der er noget særligt ved Slingerland Drums, 2 mere af dem der står i DK, samt et Gretsch sæt fra 59 i flere forskellige størrelser. Bækner er primært Zildjian.

En lære i turnelivet er de praktiske ting, der er mange udfordringer check in og ud, køre i en ”nightliner” bus med mange andre i mange timer, så tiden til være alene og se ting er begrænset, Logistikken og planlægningen er vigtigt.

Et råd til de unge er: Brug sociale medier og have et godt ”content”, da hele verden nu er en arbejdsplads, øv jer meget først, lyt til forskellige musik, spil med en masse mennesker ”don’t be an asshole”, behandle alle ordentligt og respektfuld ikke mindst overfor crewet som stiller op og pakker ned, de arbejder for dig. Få så meget erfaring som muligt, nogen hører om nogen, ”word to mouth”, og derfor er sociale medier en vigtig del af det hele. Tro på dig selv og skub janteloven til side.

Jesper spillede med Tim Christensen for Paul McCartney til hans 70 års dag, trommeslageren fra Wings Denny Seiwell kontaktede derefter Jesper, sagde det lyder godt, MEN sagde også, at Jesper ikke havde behøvet at få det til at se så let ud. Jesper har også minder fra Abbey Road studiet og Ennio Morricone’s studie i Rom og mange andre steder. Her kom vi til at tale om mikrofoner, men det bliver nok for nørdet for de fleste læsere.

Jespers musikalske CV er enorm og kan ikke bringes i helhed her, men et uddrager: Jesper har spillet på adskillige platin- og guldsælgende plader og no.1 plader på det officielle UK album salgsliste med forskellige kunstnere inkl. Nile Rodgers, John Oates, Tracy Bonham, Mike Viola, Jack Savoretti, Gemma Hayes, Glenn Hughes (Deep Purple), George Vjestica (Nick Cave and the Bad Seeds), Sam Dixon (Adele), Yuna, The BBC Concert Orchestra osv. med prisbelønnet prisvindende producere, bl.a. Pharell Williams, Nile Rodgers, Mark Ralph, Cam Blackwood, Steve Robson, Tore Johansson for følgende selskaber: EMI London, Virgin Music UK, Universal Music UK Canada og Tyskland, Motown Records, BMG, Verve Records, Crunchy Frog og Island Records. Optaget i nogle af de bedste studier i verden inkl. Abbey Road Studios, Rak Studios, Kensaltown Studios og Eastcote Studio London, Village Music Forum Rom osv.

Jesper har spillet over 2000 koncerter, herunder udsolgte koncerter i Wembley Arena, O2 Arena, Odeon of Herodes Atticus på Akropolis, Blue Note og festivaler rundt om i verden inkl. Glastonbury, Montreaux Jazz Festival, BST Hyde Park og Zermatt Unplugged mv.

Denne fæstningsdreng er ikke en almindelig ”all round” musiker, ”Mr. Drummer” er ikke bare en talentfuld musiker, han er også yderst en venlig og imødekommende person. Det stille Mona Lisa smil og gode humør smitter. Selvom Jesper har opnået succes som musiker, er han en jordnær og ydmyg fæstningsdreng.

Jesper Lind (født 1974) en dansk trommeslager som det har været en ære at møde og tale med.

Læs mere om Jesper her:

https://www.instagram.com/jesperlinddk/ og https://www.facebook.com/jesper.lind.75

Konklusion: Den lille dreng med trommestikkerne rejste langt og bredt, og spillede for mennesker i hver en krog af planeten, han glemte aldrig sin lille hjemby og familie, samt den musik han frembragte der, som var helt unik. Er man lille og svag, så kan man med lidt tro og øvelse nå helt op på livets trone og stå, og han levede lykkelig til sine dages ende. Snip snap snude – Eventyret er ude.

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

0
KRIMI. Et færdselsuheld på en mindre vej i Kolding endte søndag aften med en bil i et træ, efter føreren blev blændet af en...