Lønstrukturkomiteen slår fast, at lønudviklingen er parternes ansvar

0
(Foto: AVISEN)

Lønningerne i det offentlige er resultatet af overenskomstaftalerne igennem årene, slår Lønstrukturkomiteens rapport endegyldigt fast. Dét er den danske model, og den er vigtig at holde fast i, lyder det fra KL’s udvalgsformand.

Lønstrukturkomiteen, som i dag har offentliggjort sin rapport, konkluderer, at lønstrukturerne er resultatet af overenskomstforhandlingerne igennem årene, og ikke af centralpolitiske tiltag og reformer.

Lønstrukturerne afspejler derfor de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Derudover viser rapporten, at lønudviklingen for offentlige ansatte er fulgt med de privatansattes lønninger.

– Lønstrukturkomiteens rapport viser, at ansvaret suverænt ligger hos os parter. Dét er den danske model, og den skal vi værne om. Men analysen viser samtidig, at vi som centrale parter har en udbredt tendens til at aftale de samme lønstigninger til alle faggrupper. Det låser systemet og gør det langt mere rigidt end fx på det private område. Det betyder så også, at det er os parter, der har nøglen til at låse systemet op, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, og fortsætter:

– Fx er det os parter, der kan beslutte, om lønsystemet skal være mere fleksibelt og om der er særlige opgaver og funktioner som kræver et særligt fokus rent lønmæssigt. Det lykkedes vi fx med ved overenskomstforhandlingerne i 2018 og 2021, hvor vi med rekrutteringspuljerne formåede at flytte nogle særlige grupper opad lønmæssigt – blandt andet social- og sundhedsassistenterne.

Det er et fælles ansvar at sikre et mere fleksibelt lønsystem

Lønstrukturkomiteen peger på en række ting, parterne kan gøre anderledes fremover, som kan sikre et mere fleksibelt lønsystem, der ikke nødvendigvis giver samme lønstigning til alle. Det skal vi drøfte videre med parterne, understreger udvalgsformanden.

– Det er virkelig nyttigt, at vi nu har fået gennemlyst denne problemstilling grundigt. Rapporten viser fx, at vi på det offentlige område overordnet ser, at uddannelsesniveau og lønniveau hænger tæt sammen. Samtidig ser vi, at de offentlige ansattes lønudvikling følger de privatansattes. Så samlet set er lønudviklingen i den offentlige sektor fornuftig, siger Michael Ziegler.

– Men vi er selvfølgelig åbne for at kigge på, om vi skal skabe mere dynamik i løndannelsen, så vi i højere grad kan tilgodese de forskellige behov og balancer, som altid skal afvejes i en overenskomstforhandling. Vi ser derfor frem til at drøfte Lønstrukturkomiteens rapport mellem parterne.

Flere DSB-aflysninger på flere strækninger

0

DSB forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en del strækninger flere steder i landet i dag tirsdag den 13. juni.  Det skyldes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på DSB’s værksteder.

Togdriften i de kommende dage forventes også at blive påvirket af dagens arbejdsnedlæggelser.

Det er særligt på disse strækninger, DSB foreløbig har aflyste tog:

  • Helsingør-Nivå-København
  • Næstved-København
  • Esbjerg-Kolding-Fredericia
  • Kalundborg-Holbæk-København
  • Odense-København

Får sygeplejerskerne for meget i løn?

0

Lønstrukturkomitéen præsenterer i dag ved et pressemøde deres hovedresultater og konklusioner om lønforholdene i den offentlige sektor.

Lønstrukturkomitéen blev nedsat september 2021 og fik bl.a. til opgave at

  • Analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor
  • Belyse effekter og konsekvenser af ændrede lønstrukturer i den offentlige sektor, herunder betydningen for den private sektor
  • Belyse muligheder for at udvikle løndannelsen i den offentlige sektor inden for rammerne af den danske aftalemodel på det offentlige område

Lønstrukturkomitéen har afsluttet sit arbejde og afrapporterer via en række baggrundsrapporter, eksterne analysebidrag samt en interaktiv, digital lønvisualisering, der opsummerer de deskriptive opgørelser af lønstrukturerne. De centrale perspektiver fra al komitéens arbejde fremgår af komitéens hovedrapport, mens de mere tekniske opgørelser og dybere nuancer fremgår af baggrundsrapporterne.

Komitéen præsenterer deres hovedresultater og konklusioner ved et pressemøde, der afholdes den 13. juni 2023 kl. 10 i Eigtved Pakhus.

Lønstrukturkomitéen er blevet ledet af professor Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Derudover har komitéen bestået af eksperter og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Stort brændstoftyveri

0
Foto: Pixabay

Et tyveri af brændstof blev mandag rapporteret på en byggeplads på Mejerivej 2 i Vamdrup, Kolding.

Omkring 150 liter brændstof blev stjålet fra gravemaskiner og en gummiged mellem søndag kl. 10 og mandag kl. 6, som angivet i døgnrapporten offentliggjort af politikommisær Susanne Hviid.

42-årig mand anholdt for forsøg på indbrud i Fredericia

0
(Foto: Aarø)

En 42-årig mand blev mandag anholdt af politiet i Fredericia efter et forsøg på indbrud i et skur. Manden, der ikke er lokal, blev pågrebet kl. 16:02, omkring 20 minutter efter hans angivelige forsøg på at stjæle et el-løbehjul fra skuret, der er beliggende i Kongensstræde.

Episoden blev offentliggjort i dagens døgnrapport fra politikommisær Susanne Hviid. Ifølge rapporten er den pågældende mand en kendt person for politiet. Han blev efterfølgende afhørt og løsladt igen.

Ny inspiration til arbejdet med ulighed i sundhed og trivsel blandt børn

0

Belastninger i barndommen fører til dårligere sundhed og mistrivsel blandt børn, og senere i livet kan det føre til kroniske sygdomme. To nye rapporter peger på, hvad det er der skaber ulighed i sundhed og trivsel allerede i barndommen og giver inspiration til, hvad kommunerne kan gøre for at sætte ind blandt børn i indskolingen.

Nogle børn har væsentligt dårligere forudsætninger for sundhed og trivsel, og det kan følge børnene videre i livet. Social ulighed i sundhed viser sig allerede inden børn bliver født eller i deres tidlige barndom. En ny rapport om ”Veje til social ulighed i børn og unges sundhed” viser, hvad der fører til uligheden i børns sundhed.

– Vi har bedt Statens Institut for Folkesundhed om at give os mere viden om, hvad der skaber dårlig sundhed og mistrivsel allerede i barndommen. Forhold som for eksempel betyder, at nogle senere i livet får langt flere sygdomme end andre, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Rapporten peger særligt på tre forhold, der påvirker børns sundhed og trivsel negativt; materielle forhold som manglende adgang til god bolig, mad, tøj, hjælpemidler i skolen og mulighed for deltagelse i fritidslivet; psykosociale forhold som mindreværd, underlegenhed, og social eksklusion. Det tredje forhold er de adfærdsmæssige forhold som forældres egen sundhed, deres opdragelsesstil samt vennernes sundhedsadfærd. Forældrenes sociale position har betydning for alle tre forhold, og børns sundhed og trivsel er afhængig af deres levevilkår, det boligområde de vokser op i og mulighederne for skolegang og uddannelse.

– Der er mange muligheder for at sætte ind, og gerne på tværs af fagområder som familieområdet, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, fritid og kultur. Der vil nok altid være en form for ulighed, men vi kan sagtens gøre en bedre indsats i vores velfærdssamfund for at kompensere for noget af uligheden. Der er for eksempel flere muligheder for at hjælpe udsatte børn og forældre via tværgående indsatser, siger Niels Sandø.

I den anden rapport har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemgå indsatser mod ulighed i sundhed blandt 6 – 11 årige. Rapporten viser, hvilke afprøvede indsatser, der bl.a. modvirker skolefravær, styrker kognitive og motoriske færdigheder, fokuserer på betydningen af personaletæthed i skoler og dagtilbud nær udsatte boligområder og fremmer deltagelse i fritidslivet.

– Vi ved ikke særlig meget om hvilke tiltag i indskolingen, der fremmer sundheden, så det vil vi gerne vide mere om. I et forebyggelsesperspektiv er børn i indskolingsalderen meget interessante. Her begynder skole- og foreningslivet, og her bliver man i stigende grad opmærksom på og påvirket af andre sociale relationer end forældrene. Rapporten peger på 15 gode indsatser, men en del af konklusionen er også, at vi generelt skal blive bedre til at følge børns sundhed og trivsel i denne vigtige alder af deres liv, siger Niels Sandø.

Ung mand fanget med peberspray i baggård: Ført væk i DNA-dragt

0

Vibeke Sørensen, kommunikationskonsulent for Sydøstjyllands Politi, har netop bekræftet, at der fredag blev gennemført en politiaktion i Fredericia gågade, der førte til en anholdelse af en ung mand. Oplysningerne stemmer overens med de iagttagelser, som flere borgere har delt på sociale medier.

Fredag eftermiddag blev politiet observeret i en baggård i nærheden af gågaden. Ifølge øjenvidner, brugte de omkring 30 minutter på stedet, hvorefter de kom ud med en ung mand iført en blå DNA-dragt. Han blev eskorteret ned til området omkring den lokale pub, hvor både en politibil og en ambulance stod klar.

Sørensen bekræfter, at den unge mand er blevet sigtet for ulovlig besiddelse af peberspray. Det er ikke oplyst, hvorvidt manden er blevet løsladt, eller om han fortsat sidder i politiets varetægt.

Politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Rugbyformands passion startede i en engelsk lektion

0

I den tidlige sommeraftens sol bader det nye klubhus for EGIF Rugby i gyldent lys. På terrænet står Allan Pertti Frandsen, klubbens formand, med et tilfreds smil, mens han betragter klubbens udvikling. Omkring ham summer aktiviteten. Men der er et øjeblik af ro, hvor Pertti tager sig tid til at dele sin historie med klubben og sin passion for sporten.

Pertti har en lang historie med EGIF Rugby. Han var en del af klubbens grundlæggelse i 1984, og spillede som højre wing i klubbens første kamp, som er en begivenhed han erindrer med stolthed. Det er et minde, der er blevet foreviget på en mindeplade i klubbens klubhus.

– Da jeg studerede seks måneder i England i 1993 spillede jeg rugby på højt niveau, højere end i Danmark. Et halv år efter min hjemkomst i 1993 stoppede jeg dog som aktiv. Fra 1995 og frem til 2000 havde jeg meget lidt kontakt med klubben, indrømmer Pertti, men hans tilknytning til klubben og sporten aldrig rigtig forsvandt.

Efter et ophold i Grønland, vendte Pertti hjem i foråret 2016 og blev valgt som næstformand og senioransvarlig for klubben. I 2019 blev han formand for EGIF Rugby, og det er en position han har indtaget med stolthed og engagement.

Under hans ledelse har klubben gennemgået betydelige forandringer. En af disse var flytningen af klubhuset til dens nuværende placering i 2020, et skridt der blev taget midt under coronapandemien. Det skete som følge af, at der skulle opføres et tennis- og padelcenter i forlængelse af Erritsø Idrætscenter, og for at gøre plads til det, skulle EGIF Rugbys klubhus og baner have en anden placering end på Krosagervej.

– Det kom som et krav i coronaåret 2020 at flytte klubhuset til, hvor det er nu. Vi ville have det bedre end vi havde. Vi kiggede konstruktivt på det, fortæller Pertti. Med hjælp fra statslige corona-midler og med daværende borgmester Jacob Bjerregaard i spidsen lykkedes det at få lavet projektet ved Erritsø Idrætscenter.

Pertti har altid haft en kærlighed til rugby, en passion der blev født i skolen.

– Lyon Knudsen var min engelsklærer i folkeskolen på Skansevejens Skole. Hans levende præsentation af rugby i en engelsk time var min inspiration til sporten. Min kammerat, Per Gram Pedersen, og jeg cyklede hjem fra Handelsskolen en dag i august 1984, hvor han nævnte, at han var begyndt at gå til rugby i EGIF. Det blev min direkte anledning til at starte med at dyrke rugby, fortæller Pertti.

Som formand bruger Pertti omkring 20 timer om ugen på klubarbejde. Han er altid parat til at tage sig af klubbens administration, svarer på e-mails, og gør alt, hvad der er nødvendigt for at sikre klubbens fortsatte vækst.

– Jeg kan lide det. Jeg får noget ud af det. Det er interessant. Det er skønne mennesker. Der er værdierne i sporten med disciplin, fairplay og sammenhold og passion, fortæller Pertti.

Pertti er mere end blot en formand for EGIF Rugby; han er en stærk tilhænger og ambassadør for sporten. Han repræsenterer klubbens passion og engagement, en drivkraft, der har holdt ham aktiv i EGIF Rugby gennem årtier.

Rugbyformanden fremhæver værdierne indlejret i sporten, som er blevet et definerende aspekt af hans lederskab i EGIF Rugby.

– Disciplin, fairplay, sammenhold og passion er alle kerneværdier i rugby, og det er også kerneværdier for vores klub. Vi stræber efter at opbygge et miljø, hvor disse værdier trives, og det tror jeg virkelig, at vi har gjort, slutter Petti.

Under Perttis lederskab har EGIF Rugby ikke kun udvidet sine faciliteter og vokset i medlemstal, men også bevaret en stærk kerne af værdier og fællesskab. Som han ser ud over rugbybanen i den svindende sommeraftensol, er det klart, at Perttis passion for sporten går langt ud over hans rolle som formand.

Statsministeren besøger Namibia og Sydafrika

0

Danmark og Europa skal styrke samarbejdet med landene på det afrikanske kontinent om at løse de globale kriser, vi står overfor. Derfor rejser statsminister Mette Frederiksen sammen med den nederlandske premierminister, Mark Rutte, til Namibia og Sydafrika fra den 19. til den 21. juni.

Her besøger de den namibiske præsident, Hage Geingob, og den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa.

– Det er kun gennem dialogens vej og samarbejde, at vi kan finde svar på de mange svære kriser og fælles udfordringer som Europa og Afrika står overfor, udtaler Mette Frederiksen og fortsætter:

– Med de globale udfordringer, vi ser, er det vigtigere end nogensinde, at vi tænker i fælles løsninger og sikrer en tættere europæisk dialog med afrikanske lande. Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for lande verden over, ikke mindst på det afrikanske kontinent. Vores fælles dansk-nederlandske besøg til Namibia og Sydafrika er et vidnesbyrd om det europæiske ønske om et styrket samarbejde og partnerskab.

Både Namibia og Sydafrika er vigtige partnere i kampen for international frihed, fred og sikkerhed. De har samtidig nogle af verdens bedste forudsætninger for udbygning af vedvarende energi, som er en vigtig del af den globale grønne omstilling.

– En af vores generationers største udfordring, klimakrisen, er noget vi skal finde fælles løsninger på. Sydafrika og Namibia har begge stort potentiale for den grønne omstilling, og de vil gerne. Sidste år indgik Danmark og Sydafrika et Grønt Strategisk Partnerskab, der er et stærkt fundament for fælles løsninger på klima- og energikrisen, som vi skal arbejde videre på. Også Namibia er en frontløber, som har store grønne ambitioner. Det er muligheder, vi skal gribe, siger statsminister Mette Frederiksen.

Dyrenes Beskyttelse guider: 5 forholdsregler i sommervarmen

0

Sommervarmen ligger over Danmark og uanset hvilket kæledyr du har, er det vigtigt at tage ekstra hensyn når temperaturen stiger. Alt lige fra skygge til et badebassin kan hjælpe dyrene med at holde de høje temperaturer ud.

De varmere temperaturer er ikke lige gode for alle. Kæledyrene lider under sommervarmen, og derfor opfordrer Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse til, at man tager sine forbehold og sørger for afkøling af familiemedlemmerne med pels eller fjer.

-Det giver både afkøling og leg hjemme i haven, hvis hunden kan soppe i et badebassin. Desuden kan hunde også blive solbrændt, og hos nogle hunderacer skal der bruges solcreme på ører, næse og andre steder med tynd pels eller direkte bar hud. En anden mulighed er at blande hundens foder med vand og fryse det til is i passende blokke, som både kan være en hyggelig aktivitet for hunden, men også køle den, når den slikker på isen, siger Jens Jokumsen.

Dyreejere gør klogt i at undgå aktiviteter midt på dagen, hvor temperaturen er højest og underlag som asfalt er brændende varme. Aktiviteterne bør være om morgenen eller om aftenen, så temperaturen er faldet.

Skab skyggehygge for dit kæledyr

For alle kæledyr gælder det, at der altid skal sørges for fri adgang til rigeligt skygge. Det gælder både for hunde og katte, men også kaniner, marsvin og andre dyr, der holdes på begrænset plads.

-Kaniner, marsvin og andre dyr på begrænset plads kan netop få problemer om sommeren, da de ikke altid har mulighed for at søge skygge Det gælder også tamfugle såsom undulater. Undulater viser at de har det varmt, ved at sidde med åbent næb og holde vingerne ud fra kroppen. Hvis man skal køle sine fugle, kan en vandforstøver være en god løsning, hvis fuglene er trygge ved det. Den kan bruges til fjer, ben og fødder på fuglen, siger Jens Jokumsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at solen bevæger sig meget i løbet af en dag. Så det kan godt være, at du har efterladt din kanin eller marsvin i skyggen, men i løbet af en dag har skyggen nået at rykke sig en hel del, og så er dyret i farer.

Derfor er det vigtigt at forsyne løbegårde med et halvtag, parasoller eller lignende, så dyrene altid kan komme i skygge, få afkøling og have adgang til masser af frisk vand.

Fredes Fede Festival vil samle byen på Axeltorv

Fredes Fede Festival vil samle byen på Axeltorv

0
Der er lagt op til både musik, fællesskab og familiehygge, når »Fredes Fede Festival« løber af stablen på Axeltorv. Bag initiativet står arrangør Poul...