Dramatisk afslutning i Fredericia

0

FC Fredericia skulle i dag rejse sig efter 4-0 nederlaget til topholdet AaB i sidste runde. Denne gang var det Hillerød, der gæstede Monjasa Park. Det blev dog alt andet end kedeligt i Fredericia de sidste minutter af kampen.

Med solskin og et flot græstæppe var der lagt op til en god kamp mellem de to hold. Hillerød havde 0 point før dagens kamp, imens Fredericia havde 3 for sejren ude over SønderjyskE. Det var den anden kamp hjemme på Monjasa Park for FC Fredericia.

Efter to minutter var Hillerød småfarlige i FC feltet, da Birksø var ved at levere en returaflevering, der gav Hillerød en chance, men det løb ud i sandet. To minutter senere var det Tobias Bach, der blev spillet næsten fri, men var presset i afslutningsøjeblikket, så det endte med et hjørnespark.

Sofus Berger, der blev lejet i Viborg i sidste uge, var at finde i startopstillingen for FC Fredericia i dag. Allerede efter 13 minutter spil havde han haft to gode forsøg mod mål.

Efter 23 minutter var stillingen stadig 0-0. Ingen af de to hold havde formået at skabe større chancer, men begge hold leverede et fint pasningspil. Det mest dramtiske skete, da Gustav Marcussen modtog et gult kort fra kampens dommer; Jonas Bæk. Hillerøds Lucas Bøje-Larsen burde også have haft et gult kort efter 25 minutter, men han slap med en henstilling.

Efter 33 minutter burde FC Fredericia være kommet foran 1-0, da bolden efter tilfældigt, men omvendt småelegant klumpspil endte med at servere bolden til Gustav Marcussen midt for feltet, men bolden bragede ud over Monjasa Park.

Efter 38 minutter foretog Hillerød Fodbold allerede kampens første udskiftning, da Adam Ahmad erstattede Martin Alatlassi. Et minut senere leverede FC Fredericias Frederik Christensen et fremragende langskudsforsøg, der blev clearet over målet af Hillerøds keeper, William Lykke. Fredericia kom tættere på og lagde et stort pres på Hillerød de sidste minutter af 1.halvleg, men det førte ikke til mål. Derfor gik holdene til pause med stillingen 0-0.

En rodet affære – men en smuk afslutning

Der var ikke meget at skrive om de første ni minutter af 2.halvleg, men så blev Emilio Simonsen nedlagt i feltet. Et klokkeklart et af slagsen, som Mikkel Wohlgemuth senere satte sikkert ind til 1-0. Han sparkede fladt i venstre side af målet, uden chance for William Lykke, der ellers havde forsøgt at psyke Wohlgemuth, inden sparket.

Men lykken varede kort. Ud af det blå, og ganske ufortjent udlignede Hillerød efter 59 minutter, da Adam Ahmad drev bolden frem og på fremragende vis sendte bolden ind til Sebastian Pingerl, der sikkert satte bolden ind fladt til 1-1.

Efter 62 minutter satte FCs cheftræner, Michael Hansen, Eskild Dall på banen i stedet for Tobias Bach. FC Fredericia satsede offensivt, og fortsatte med at presse på. Men Hillerød var absolut ikke indstillet på at lade FC Fredericia styrer spillet, hvorfor de flere gange drev bolden langt frem på banen og angreb Fredericia-forsvaret.

Allerede få minutter senere skiftede Hansen igen ud. Denne gang var det Nicklas Røjkjær og Jakob Jessen, der kom på banen i stedet for Sofus Berger og Gustav Marcussen. Få sekunder senere sparkede Hillerøds Marinus Grandt en lang bold, der med millimeterpræcision landede hos Adam Ahmad, der behandlede bolden med bravour, og satte bolden ind bag Birksø til 1-2.

Anders Holvad og Mikkel Fischer kom ind efter 77 minutter. Det var Jeppe Spliid og Mikkel Wohlgemut, der gik ud.

FC Fredericia pressede på de sidste minutter af kampen, og efter 90 minutter lykkes det for Nicklas Røjkjær at sætte bolden ind efter oplæg fra Anders Holvad. I minuttet senere eksploderede Monjasa Park, da Adam Jakobsen smadrede bolden ind til 3-2. Det blev også kampens resultat.

FC Fredericia spiller næste fredag ude mod B.93.

Dagens tilskuertal: 836

FC Fredericias trup til kampen

  1. Valdemar Birksø, 5. Mikkel Juhl, 6. Jeppe Spliid, 7. Gustav Marcussen, 8. Mikkel Wohlgemuth, 11. Adam Jakobsen, 14. Frederik Christensen, 15.Emilio Simonsen, 16. Tobias Bach, 18. Jesper Juelsgaard, 21. Sofus Berger. Bænk: 33 Frederik Mehder, 2. Nicolaj Ritter, 3. Jeppe Brinch, 4. Mikkel Fischer, 10. Nicklas Røjkjær, 10. Anders Holvad, 19. Eskild Dall og 22. Jakob Jessen

Cheftræner: Michael Hansen Assistenttræner: Anders Clausen

Hillerød Fodbolds trup til kampen

38. William Lykke, 4. Gregers Arndal-Lauritzen, 5. Lucas Bøje-Larsen, 6. Marinus Due, 7. Jonathan Witt, 8. Tobias Arndal, 12. Nicklas Schmidt, 13. Martin Alatlassi, 18. Simon Sharif, 20. Berzan Kücükylidiz, 81. Sebastian Pingerl. Bænk: 1. Ovays Azizi, 2. Rasmus Møller, 9. Valdemar Schousboe, 11. Adam Ahmad, 23. Asger Højmark-Jensen, 24. Victor Mohr, 27. Filip Panjeskovic, 28. Mads-Emil Langberg, 34. Alessio Alicine.

Cheftræner: Christian Lønstrup Assistentræner: Rasmus Minor Petersen

Kæmpe fuser

0
Foto: AVISEN

Ellemann-Jensens store kanoner blev en kæmpe fuser, der underminerer tiltroen til nationale beslutningsprocesser og undergraver hærens omdømme.

I den skandaleramte sag om anskaffelse af artillerikanoner til Hæren udtaler Forsvarsminister Jacob Ellemann-Jenser (V) ”Jeg har ansvaret”! Jeg holdt vejret i den umiddelbare kunstpause efter Ellemanns udtalelse og jeg havde forventet, at han fulgte op med ”og derfor går jeg”. Ingen tvivl om, at Ellemann har ansvaret og derfor ville det være rimeligt at ministeren ikke også stiller sig i spidsen for udredning af egne fejl, mangler og sjusk.

Det er langt fra første gang at store indkøb går galt. Det var et kæmpe fejlskud da Forsvaret købte 12 stk. FENNEC helikoptere til bekæmpelse af pansrede køretøjer. Det viste sig, at helikopterne ikke på samme tid kunne bære både brændstof og våben. Problemet var, at våbenspecifikke specialist officerer blev fejet af banen, hvorved beslutningerne blev en renskrivebordsbeslutning og en totalt spildt investering. Helikopterne er stadig i drift og bruges bl.a. til rundflyvning og i civil sammenhæng til eftersøgning af forsvundne. 

Købet af de israelske Elbit kanoner til en samlet værdi af 1,74 milliarder kroner blev også lavet ved en skrivebordsbeslutning, der groft overskred det kodeks, der er for materielindkøb. Det danske forsvar har mange specialister, der med stor viden og erfaring sikrer, at der er en god overensstemmelse mellem formelle krav til materielgenstanden, pris, fleksibilitet, vedligeholdelse mm. Men hvorfor fik disse våbenspecialister ikke mulighed for at bruge deres faglighed på at lave en standard sagsbehandling, en analyse, der ville gennemgå alle muligheder og efterfølgende lave en konsolideret anbefaling. 

Specialisterne er stolte officerer og befalingsmænd, som bør træde frem og fortælle sandheden bag indkøbet, så vi kan spare millioner af kroner og mange tons papir på nok en håbløs redegørelse. Opret en whistleblower linje, så vi af den vej kan få fakta frem. 

Mine vinkler er ikke personligt møntet på Ellemann, men på hele regeringens paniske reaktioner på alle de udfordringer der dukker op og håndteres i en tilstand af panik og svigtende overblik.

Kan FC Fredericia hente point mod Hillerød?

0

FC Fredericia tager hjemme imod Hillerød Fodbold på Monjasa Park. FC Fredericia skal rejse sig efter et nederlag i sidste runde til stærke AaB på hele 4-0.

Følg kampen her.

http://adp-as.dk
https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Færdselsuheld i Vestre Ringgade i Kolding

0
Foto: AVISEN

Et færdselsuheld fandt sted på Vestre Ringgade i Kolding fredag kl. 14.01. To biler kolliderede under et vognbaneskift, men færdselsuheldet resulterede ikke i nogen personskade.

Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi var føreren af den ene bil en 52-årig mand, mens føreren af den anden bil var en 62-årig mand.

Politiet søger hjælp til efterforskningen af drab på fredericianer

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi søger hjælp fra offentligheden til efterforskningen af en drabssag fra Torvaldsvej i Søndersø, der fandt sted torsdag den 3. august 2023.

Fyns Politi efterlyser private videooptagelser, både fra fastmonterede kameraer og fra eksempelvis biler med monteret kamera, der har kørt eller været parkeret i Søndersø omkring Vesterled, Carlsvej, Toftekær, Odensevej og Torvaldsvej den 3. august 2023 i tidsrummet mellem kl. 1400 og kl. 1615.

Politikommissær ved Fyns Politi Ian Kabbel siger:

– Vi har i drabssagen fra Søndersø den 3. august brug for at klarlægge nogle omstændigheder omkring gerningstidspunktet, og det har vi brug for offentlighedens hjælp til. Vi vil f.eks. godt kunne bruge nogle optagelser fra biler, hvis vi skulle være så heldige, at nogen vil dele deres optagelser fra området, eksempelvis fra deres Tesla, med os.

Hvis man har videooptagelser fra de nævnte områder i det pågældende tidsrum, så må man gerne gemme optagelserne og kontakte Fyns Politi på tlf. 114.

Kort om sagen
Den 3. august kl. 15.59 modtog Fyns Politi en anmeldelse og konstaterede fremme på stedet på Thorvaldsensvej i Søndersø, at en 39-årig mand fra Fredericia var alvorligt tilskadekommen. Manden afgik senere ved døden. Kort efter anholdt Fyns Politi en 51-årig mand, som nu er sigtet og varetægtsfængslet i forbindelse med sagen.

Fyns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.

Trivselskommission for børn og unge nedsat

0
Foto: AVISEN

I en tid, hvor mistrivslen blandt børn og unge stiger, tager regeringen nu et afgørende skridt ved at nedsætte en trivselskommission. Målet med kommissionen er at undersøge, hvordan man bedst kan forebygge sårbarhed og mistrivsel hos børn og unge i Danmark. Initiativet følger regeringsgrundlagets intention om at forbedre børn og unges livskvalitet.

Med en række tal og undersøgelser, der påpeger stigende problemer med mistrivsel, er kommissionen en nødvendig respons. Nyere data viser, at selvom flertallet af børn og unge har det godt, oplever næsten halvdelen af unge i alderen 16-25 år en form for mistrivsel. Samtidig føler flere børn og unge sig ensomme, og der er en markant stigning i deres digitale medieforbrug.

Formand for kommissionen, Rasmus Meyer, der også fungerer som forstander på Krogerup Højskole, udtaler:

– Det er afgørende for vores samfund, at børn og unge trives og lever meningsfulde liv. Jeg glæder mig over regeringens indsats med denne kommission, hvor vi søger at forstå udfordringerne og komme med anbefalinger til forbedring.

Trivselskommissionen består af erfarne praktikere, repræsentanter fra foreningslivet og forskere med bred viden om børns og unges trivsel. Hertil kommer to børne- og ungerepræsentanter. Marie Holt Hermansen, tidligere formand for Danske Skoleelever, og Khalil Abdeddaim, en engageret træner i NGO’en GAME, repræsenterer de unge i kommissionen.

Kommissionen, som fokuserer på børn i alderen 0-25 år, vil se nærmere på følgende fire temaer:

  1. Fællesskaber og relationer
  2. Tidlig indsats og forebyggelse
  3. Livsmod og robusthed
  4. Det gode digitale liv

Der vil blive taget hensyn til eventuelle køns-, sociale og etniske forskelle i kommissionens arbejde. Derudover vil den analysere årsagerne bag den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Trivselskommissionen vil løbende komme med anbefalinger og forventes at afslutte sit arbejde senest ved udgangen af 2024.

For at markere nedsættelsen af kommissionen vil kulturministeren, børne- og undervisningsministeren og digitaliserings- og ligestillingsministeren besøge NGO’en GAME i København, der fokuserer på social forandring gennem gadeidræt. Khalil Abdeddaim og Marie Holt Hermansen, som begge er medlemmer af kommissionen, vil også deltage i besøget.

– Børn og unges trivsel er en central udfordring i vores samfund. Jeg ser frem til, at Trivselskommissionen kan give os en dybere forståelse af de drivkræfter, der ligger bag den stigende mistrivsel. Dette gælder især i relation til sociale medier og den digitale verden,” udtaler digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.

Trivselskommissionen vil have en bred vifte af eksperter og praktikere, som løbende kan bidrage til arbejdet og anbefalingerne. Den vil også involvere et repræsentativt børne- og ungepanel samt afholde et børne- og ungetopmøde for at sikre inddragelse af de unge selv.

Læs hele kommissoriet her.

Kommissionens Medlemmer:

  • Rasmus Meyer (formand), forstander på Krogerup Højskole
  • Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
  • Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME
  • Hanne Kirk, programleder, COOP Crew
  • Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
  • Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
  • Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter, professor i Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
  • Vibeke Jenny Koushede, professor og institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver

Alting har en ende – også for et klubikon

0
Foto: Matthias Runge Madsen

Kristian Stoklund er fortid i Fredericia Håndboldklub i sommeren 2024. Klubben har i en pressemeddelelse offentliggjort, at Stoklund, der har spillet ungdomshåndbold i klubben, og siden sommeren 2018, har været med til at spille FHK tilbage til toppen af dansk håndbold.

Den fredericianske forfatter Henrik Pontoppidan kunne næppe have skrevet det bedre. Historien om Kristian Stoklund og FHK’s vej til toppen af dansk håndbold har været unik.

FHK havde som plan at ville tilbage i håndboldligaen, og først etablere sig som ligahold og siden spille med i slutspillet. Til det formål blev Kristian Stoklund hentet. Den historie havde to ben at gå på. Dels havde Stoklund vist i TM Tønder, som han på overraskende vis var med til at rykke op i ligaen med, at han havde evnerne til det, men dels var der også historien om bysbarnet, som vendte hjem til klubben, hvor det hele begyndte som tiårig.

At være klubmand i en moderne tid, hvor penge og ambitioner fylder mere for de fleste, er unikt. Klubben har uden tvivl betydning for Stoklund, selvom det kan lyde som en floskel. Han har selv været med til at give noget tilbage ved at være gæstetræner på den årlige håndboldskole, og når han har sendt en knyttet næve og jubelbrøl ud mod HK Ultras, er det kommet fra hjertet.

Da Stoklund kom til FHK, havde klubben Frederik Krarup som gardering på playmakerpositionen. Da holdet rykkede op i ligaen, kom svenske Victor Skillhammer til, og selvom Nicolaj Nørager kom til sæsonen efter, var det stadig med Kristian Stoklund i en stor rolle. Spillemæssigt satte Stoklund spillet op, som man kender det som en klassisk playmaker, men han tog også sagen i egen hånd og med et stående skud, med en fart der var uovertruffen, sendte bolden i kassen bag de chanceløse målmænd. Den form for skud gav for garvede fredericianske håndboldelskere associationer til en af ligaspillerne fra 00’erne, Mads Kiib, som i fankredse blev døbt “Mads Missil”.

Som årene i FHK er gået, har både Stoklund og FHK lagt lag på. Stoklund er vokset i takt med, at FHK har fået bedre og bedre placeringer, og det viser det potentiale, som han har. I sidste sæson, da Gudmundur Gudmundsson kom til som ny cheftræner, begyndte der at ske et “vagtskifte”. Gudmundsson kom med hans ideer, og med sig i bagagen havde han to nye bagspillere i form af James Junior Scott og Reinier Taboada. Stoklund fik en mere tilbagetrukket rolle som aflastningsspiller hist og her, med undtagelse af, når der skulle spilles overtal i syv mod fem, når modstanderen var i undertal, eller når syv mod seks skulle spilles.

Sidstnævnte endte som bekendt med at få stor betydning for FHK i slutspillet. Da seks mod seks svigtede, blev syv mod seks et fast våben i hver kamp, og dermed endte Kristian Stoklund med at spille en hovedrolle i slutspillet, da sæsonen spidsede til. Pludselig stod den indefødte fredericianer, Kristian Stoklund, med alle muligheder for at skrive sig ind i de helt store historiebøger.

Ikke siden 1980 havde Fredericia vundet en DM-medalje. Muligheden kom, da holdet kvalificerede sig til DM-semifinalen mod Aalborg. FHK var dog chanceløse i de to udekampe, men i bronzekampene mod Skjern var FHK bestemt ikke chanceløse. Godt nok blev FHK udsat for en massakre i den første kamp, men hjemmekampen blev vundet – og så kom “balladen”. Presset var på Skjern i den afgørende kamp. FHK holdt sig til, og lod ikke Skjern stikke af i første halvleg, og da det hele skulle afgøres, var FHK ganske enkelt skarpere. FHK vandt bronzekampen 28-25, hvor Stoklund stod for to af målene og leverede tre assists.

Smukkere kunne historien ikke skrives. Kristian Stoklund kom tilbage til FHK med det formål at få klubben tilbage til toppen af dansk håndbold, og den mission lykkedes. Med en træner, der kigger andre veje, var en afsked til næste sommer uundgåelig. Derfor har alting en ende – også samarbejdet mellem FHK og Stoklund, som ellers har dannet parløb på hele opturen fra oprykningssæsonen frem til nu.

Kåring af frieserheste i Fredericia

0

I løbet af den kommende weekend den 11. og 12. august vil Fredericia Sportsrideklub være vært for en begivenhed af særlig betydning for hestesportentusiaster og elskere af elegante hesteracer. Det er ingen ringere end Dansk Frieser Forbund, der har valgt klubben som det eksklusive sted for kåringen af de bedste frieserheste i Danmark.

Arrangementet vil strække sig over to dage, hvor det først og fremmest handler om at fremvise, bedømme og fejre denne smukke hesterace, der har en lang historie og tradition bag sig. Både fredag og lørdag vil være fyldt med spændende aktiviteter og smukke præsentationer.

Fokus på bedømmelser og præsentationer

Fredagen starter kl. 13:00 med indsyning og ankomst af heste, hvor de stolte dyr gøres klar til at blive fremvist. Senere på eftermiddagen, kl. 18:00 til 19:30, vil der være IBOP – en prøve, hvor hestenes evner og træningseffektivitet bliver vurderet.

En spændende del af programmet er Florian Fryso Cup, der finder sted fra kl. 19:30 til 20:10. Her vil de bedste hingste, vallakker og hopper i forskellige aldre præsentere deres skønhed og evner.

Lørdagens begivenheder starter allerede kl. 07:00 med indsyning og ankomst af heste, og dagen er fyldt med præsentationer af forskellige aldre og kategorier. Kl. 07:45 til 08:30 er der fokus på chipning af føl, hvilket er en vigtig procedure for identifikation.

Der vil være spændende bedømmelser og præsentationer af hingsteføl, hoppeføl, 1-års, 2-års og så videre, alt sammen med det formål at vise den skønhed, styrke og elegance, som kendetegner frieserheste.

En stor ære for Fredericia Sportsrideklub

Helle Foged fra Fredericia Sportsrideklub udtrykker stor glæde over at være vært for denne betydningsfulde begivenhed.

– Vi lægger lokaler til kåringen af de bedste frieserheste i Danmark, siger hun.

– Dansk Frieser Forbund har valgt os som deres foretrukne sted for dette arrangement, og vi er utroligt beærede over det.

Hun fortsætter med at forklare, at frieserheste er en hesterace med en rig historie og mange anvendelsesmuligheder. Fra at være tidligere stridsheste til nu at deltage i store dressurstævner, kørsel og som turheste, har frieserne en alsidighed, der imponerer.

– Vi er glade for at kunne være en del af at fremvise denne alsidighed og skønhed, tilføjer Helle Foged.

Arrangementet vil ikke blot være en fejring af de smukke heste, men også en mulighed for at bringe hesteentusiaster og interesserede sammen til at dele deres kærlighed til denne stolte hesterace.

Kåringen af frieserheste hos Fredericia Sportsrideklub lover, at det bliver en weekend fyldt med stolthed, elegance og imponerende bedømmelser. Det er en chance for at komme tæt på disse smukke dyr og få et indblik i deres alsidige egenskaber.

Weekenden den 11. og 12. august vil Fredericia Sportsrideklub forvandle sig til en scene for præsentationen af nogle af de mest storslåede frieserheste i landet. Det er en begivenhed, der ikke blot fejrer hestene, men også deler kærligheden til dem med alle, der deltager.

Indfødt FHK’er skifter til anden ligaklub

0
Foto: AVISEN

Pr. 30. juni 2024 stopper Kristian Stoklund i Fredericia Håndboldklub, som han har kontraktudløb med til den tid.

Tilbage i sommeren 2018 vendte den dengang 24-årige Kristian Stoklund tilbage til den klub, hvor han snørede håndboldskoene for første gang som tiårig. Stoklund spillede i ungdomsårene i FHK, indtil turen gik på efterskole. Da playmakeren vendte retur, var det efter et ophold i TM Tønder.

Siden Stoklund vendte retur til FHK, har både klubben og han udviklet sig. I det første år rykkede holdet op i ligaen, hvor det siden er blevet etableret. Det hele kulminerede i sidste sæson, hvor det blev til DM-bronze, men efter denne sæson fortsætter Fredericia Håndboldklubs rejse uden Kristian Stoklund.

– Der er selvfølgelig en hel sæson, hvor vi skal jagte sejre i hver eneste kamp. Vores ambition er at fastholde holdet i toppen af ligaen, og for at indfri den målsætning er Stoklund en vigtig brik, så der er meget arbejde at gøre, inden Stoklund stopper i FHK til sommeren 2024. Vi ønsker Stoklund held og lykke med de nye udfordringer, men først skal arbejdet gøres færdigt i Fredericia Håndboldklub, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen og fortsætter:

– At Stoklund melder ud allerede nu, er vi meget tilfredse med, så vi har god tid til at finde en ny playmaker til ligaholdet.

29-årige Kristian Stoklund understreger, at han stadig er glad for at trække den røde FHK-trøje over hovedet, men for at få den ønskede rolle har han ønsket at skifte klub.

– Jeg har ikke haft så stor en rolle under Gudmundur Gudmundsson. Så for at få større muligheder for at få spilletid har jeg valgt at skifte, men jeg vil gøre alt for at slutte godt af i Fredericia, da det er en klub, der står mig meget nært, siger Kristian Stoklund.

Da Stoklund vendte retur, var det samtidig med, at thansen ARENA var blevet moderniseret. På tætteste hold har Stoklund kunnet følge udviklingen af klubben på både de indre linjer og rent sportsligt.

– Det har været fedt at være en del af udviklingen. Jeg har udviklet mig sammen med klubben og set, hvordan den er vokset, fortæller Stoklund.

At Stoklund i sidste sæson endte med at være med til bronze, som var den første DM-medalje i 43 år, gør ham stolt.

– Det var kulminationen af mange timers arbejde. Det var virkelig stort for klubben, fansene og byen. Det er uden tvivl noget, jeg er stolt over at have været med til, slutter Kristian Stoklund.

Siden sommeren 2018 står Kristian Stoklund noteret for 138 turneringskampe, hvor det er blevet til 657 mål.

Ifølge AVISENs kilder skifter Kristian Stoklund til lokal- og ligarivalerne fra KIF Kolding. Det er dog ikke bekræftet fra officiel side. Det forventes dog offentliggjort indenfor nær fremtid.

Fredericia Realskole fejrede første skoledag

0

Der var gjort klar med rød løber, flagespalier, kaffevogn, da eleverne og forældre vendte tilbage til Fredericia Realskole efter sommerferien torsdag morgen. Skoleleder Pernille Aarøe Petersen talte med stor glæde og smil til de spændte børn og forældre.

Energiniveauet var på sit højeste, smil, gensyn, leg, samtale og krammere var på programmet, da Fredericia Realskole bød de mindste velkomne på skolen. 0.klasserne gik ind til flagespalier, og fyldte gymnastiksalen godt op, inden Pernille Aarøe Petersen kunne byde velkommen til endnu et skoleår.

Pernille Aarøe Petersen, Skoleleder Fredericia Realskole. Foto: AVISEN.

– Alle skal bydes rigtig hjertelig velkommen, så vi har inviteret til morgensamling ad to omgang, så vi kan være i salen. I dag starter i runde tal 70 nye børn. Det er to fyldte 0.klasser, en ny 5. klasse og så lidt nye elever i de øvrige klasser. Setuppet er lidt anderledes i år, men også kun lidt. Vi fandt på denne gimmick med kaffevognen, og det er jo foreløbig en succes. Da vi breakede det til personalet i går, synes de også, at det var hyggeligt, sagde Pernille Aarøe Petersen til AVISEN, inden hun bød velkommen til det nye skoleår.

De nye 0. klasser starter rigtigt i skole nu, og det er en stor dag for dem og forældrene.

– De startede 1. april som miniblyanter, hvor de har lært hinanden at kende, lære skolen at kende og blive klar. Nogle kommer med forventninger om at lave lektier, men det prøver vi at balancere, så der er leg, læring og lidt bogligt. I dag er det så rigtig skole. Vi havde bedt dem om at vente med skoletasken til i dag. Så i dag kommer de også i den nye børnehaveklasse, og det er jo helt nyt at pakke skoletasken ud der, og komme i dag. Det er også en stor dag for forældrene og os. Det er altid en stor dag at starte et nyt skoleår, det gælder også det at se de kendte elever igen. Vi har været samlet på skolen siden mandag, og der bygger vi jo også en spænding op mod dagen, lød det fra skolelederen.

I gymnastiksalen blev der talt til børn og forældre, inden der blev sunget igennem på bedste vis. Selvom det havde været sommerferie, var det tydeligt for enhver, at sangteksterne og melodierne har sat sig fast. Således blev der sunget igennem og tilmed med kanon, hvor salen blev opdelt i to til stor glæde for eleverne. Sangkulminationen kom, da der blev sunget Fætter Mikkel, der kunne man høre eleverne helt nede i Kanalbyen.

Lidt før 9.00 blev 4. klasse til 1. klasse sendt i klasserne, inden 0.klasseseleverne kunne gå ud, nogen mere klar og mindre generte end andre, for at lade sig fotografere til forældrene, der stod klar med smartphones og kameraer bag den røde løber, som børnene kom ud på en efter en med et flag i hånden.

I skolegården var de største elever nu også mødt ind. Forældrene gik med de mindste ind i klasserne, inden den stod på kaffe og croissanter fra kaffevognen. Et tilløbsstykken uden sidestykke. Måske er en ny tradition skabt hos byens realskole.

Skoleåret er nu startet. Mandag starter byens øvrige skoler.

Togballade i Fredericia: Beruset mand ville ikke gå og endte i detentionen

Togballade i Fredericia: Beruset mand ville ikke gå og endte i...

0
KRIMI. En 26-årig mand blev tirsdag aften anholdt på Fredericia Banegård efter at have skabt uro i et tog. Politiet modtog klokken 20.39 en...