Inge Bay Holmegaard, 1957 – 2023
Gunvad Elin Hansen, 1939 – 2023
John Johannes Bendt, 1945 – 2023
Meningen bag offentlig kunst: Et fællesskabskunstprojekt
Trapholt og tekstilkunstner Randi Samsonsen inviterer borgerne til at tage del i en tankevækkende dialog om de værker, der fylder vores offentlige rum. Deltagernes opgave er at vælge et værk, som de vil give en nytænkning. Værkerne skal nedskaleres til en størrelse på maksimalt 30 cm i strik, og de endelige resultater bliver en del af den færøske Samsonsens monumentale skaberværk, “Things Matter”, med en højde på hele seks meter.
Offentlig kunst, såsom monumenter, statuer og andre værker, kan ofte tages for givet og findes i vores offentlige rum, uden at man tænker nærmere over deres formål eller betydning. Derfor vil tekstilkunstner Randi Samsonsen i samarbejde med Trapholt invitere, borgerne til at indgå i en kritisk dialog om den kunst, der omgiver os, skriver Trapholdt i en pressemeddelse.
Offentlig kunst er ikke uskyldig. I oktober 2021 blev det rapporteret, at kun 5 af de 101 navngivne statuer i København var af kvinder, mens 26 var af dyr og 70 var af mænd. Disse kunstværker bærer historier og har været genstand for symbolske handlinger gennem historien. I 1956 var ødelæggelsen af en Stalin-statue under den ungarske opstand en afgørende markering mod de sovjetiske besættelsesstyrker. I 2021 blev en Christoffer Columbus-statue revet ned i Colombia som led i afkoloniale protester, og i 2020 blev der afholdt en afstemning i Nuuk om, hvorvidt en Hans Egede-statue skulle fjernes.
I 2020 blev en gipsafstøbning af en buste af Kong Frederik den Femte, der var placeret på Kunstakademiet, centrum for opmærksomhed, da den blev smidt i Københavns havn som led i en kunstnerisk kommentar til dansk kolonihistorie. Busten blev hentet op af havnen og havde radikalt ændret form. Kunstneren Katrine Dirckinck-Holmfeld omtalte dette som “rematerialisering”.
I projektet “Things Matter” bliver deltagerne ikke bedt om at ødelægge kunstværker, men i stedet om at se på det offentlige rum med et kritisk blik og overveje, om de føler sig repræsenteret af den kunst, der omgiver dem. Hvilken rettelse vil de gerne tilføje gennem deres strikning? Ligesom Asger Jorn malede “Den forstyrrende ælling” over et maleri, han havde købt på et loppemarked, vil deltagerne tilføje det element, de føler mangler.
De modificerede strikkede bidrag vil blive leveret til Trapholt i slutningen af april og vil blive indarbejdet i Samsonsens monumentale skulptur “Things Matter”, som vil blive udstillet i efteråret på Trapholt.
Projektet og processen
I løbet af projektperioden fra februar til april vil Trapholt være vært for foredrag og håndværkssaloner. Deltagerne vil mødes og diskutere, hvad kunst og monumenter i det offentlige rum betyder. Der vil være debatter og diskussionssessioner under ledelse af professor Jacob Wamberg (2/3), aktivist Dorthe Iversen (8/3), lektor Britta Timm Knudsen (23/3) og professor Mikkel Bille. Desuden afholdes der en filmaften i samarbejde med CPH:Dox (15/3).
Der vil også blive tilbudt masterclasses og workshops med Randi Samsonsen, hvor deltagerne kan lære strikketeknikker og få ny inspiration til, hvordan de kan gribe opgaven an. Projektet har til formål at starte en samtale om betydningen og formålet med offentlig kunst og tilskynde deltagerne til at overveje, hvilken indvirkning den har på vores hverdag.
Forskere linker 27 genetiske varianter til ADHD
I et nyt, stort studie har danske forskere identificeret 27 steder i arvemassen med en genetisk variant, der øger risikoen for ADHD. Det er mere end en fordobling af, hvad tidligere studier har fundet.
Hvorfor får nogle mennesker ADHD, mens andre ikke gør? Og hvor tidligt i livet eller forsterstadiet bliver kimen til ADHD lagt?
Det spørgsmål er forskere fra Aarhus Universitet kommet tættere på at besvare i et stort studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.
Sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere har forskerne undersøgt over seks millioner genetiske varianter i 38.691 personer med ADHD og 186.843 personer uden ADHD. Derved er det lykkedes at identificere 27 genetiske risikovarianter for den udbredte udviklingsforstyrrelse.
Risikogener er udtrykt i hjernen og neuroner
Studiet er blandt andet banebrydende, fordi det finder over dobbelt så mange risikovarianter, som tidligere studier har identificeret.
Termen ”genetiske varianter” betyder forskelle i DNA – i dette tilfælde forskelle som man ser hyppigere hos personer med ADHD end hos personer uden diagnosen. Forskelle i DNA påvirker f.eks., hvor meget et gen kommer til udtryk – det vil sige, hvor meget protein der bliver udtrykt fra genet.
Ved at linke de genetiske varianter – altså forskellene i DNA – til specifikke gener, har forskerne fået ny viden om hvilke væv og celletyper, der specielt er påvirket i ADHD. Studiet bygger på data fra den danske iPSYCH kohorte, deCODE Genetics på Island og Psychiatric Genomics Consortium.
Efterfølgende har forskerne kombineret resultaterne med eksisterende data om gen-ekspression i forskellige væv, celletyper eller hjerneudviklingsstadier, og de har opdaget, at gener involveret i ADHD specielt har et højt udtryk i en lang række hjernevæv samt tidligt i hjerneudviklingen – faktisk allerede i fosterstadiet.
– Det understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling, siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på studiet.
Desuden fandt forskerne, at den genetik, der øger risikoen for ADHD, især påvirker gener, der bliver udtrykt i neuroner og i særdeleshed i dopaminerge neuroner.
– Det er interessant, fordi dopamin spiller en rolle i forhold til belønningsrespons i hjernen, og fordi en hyppigt brugt form for ADHD-medicin virker ved at øge koncentrationen af dopamin i forskellige hjerneregioner. Vores resultater indikerer derfor, at ubalancen i dopamin i hjernen hos personer med ADHD til dels kan tilskrives genetiske risikofaktorer, fortæller Ditte Demontis.
– Den genetiske risikokomponent ser ud til at påvirke et af de signalstoffer i hjernen, der i højere grad er i ubalance hos personer med ADHD end personer, der ikke har lidelsen, siger hun.
Forbundet med nedsat koncentrationsevne og korttidshukommelse
ADHD influeres af mange hyppige genetiske varianter, der hver især øger risikoen en lille smule, fortæller professoren.
Faktisk har forskerne ved hjælp af avancerede statistiske modeller estimeret, at der eksisterer omkring 7.300 hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Særligt interessant er det, at langt størstedelen af disse varianter – 84-98 pct. – også influerer andre psykiske lidelser blandt andet autisme, depression og skizofreni.
Det er tidligere vist, at risikovarianter for ADHD kan påvirke en persons kognitive evner.
For at undersøge dette nærmere, analyserede forskerne data fra et uafhængigt datasæt bestående af 4.973 personer, som har gennemgået omfattende neuro-kognitive tests. Ved at bruge information fra det nye studie om, hvilke varianter der øger risikoen for ADHD, fandt de i det uafhængige datasæt, at øget load af ADHD risiko-varianter i arvemassen er forbundet med nedsat læse- og matematiske evner, nedsat koncentrationsevne og nedsat korttidshukommelse.
– Resultaterne øger vores viden om de biologiske mekanismer, der ligger til grund for ADHD, og de peger på specifikke gener, væv og celletyper involveret i ADHD. Den viden kan bruges som udgangspunkt i yderligere studier af sygdomsmekanismerne og potentiel udvikling af drug targets, forklarer Ditte Demontis.
Og der skal følges op på undersøgelsen, understreger hun.
– Vi har kun kortlagt en lille andel af de hyppige varianter, der influerer ADHD – kun 27 ud af de 7.300, som vi nu ved findes. Så der er brug for større genetiske studier, siger hun.
Internationalt tværfagligt samarbejde er vejen frem
Store internationale samarbejder er helt afgørende for at afdække de genetiske årsager til psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, fordi det kræver undersøgelse af ti- eller hundredtusindvis af personer. Ligesom i det aktuelle ADHD-studie bidrager ofte 100 eller flere forskere fra forskellige ekspertise-områder som f.eks. genetik, psykiatri, psykologi, epidemiologi, molekylærbiologi, statistik, bioinformatik og datalogi.
– For at forstå mere af de genetiske og biologiske mekanismer er det vigtigt med endnu større studier med endnu flere personer med ADHD, siger professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er sidsteforfatter på studiet og en af forskningslederne ved det danske iPSYCH-projekt.
– Men det er også vigtigt med studier, der fokuserer på at afdække, hvordan de genetiske risiko-varianter forstyrrer biologiske processer i hjernecellerne (neuronerne), deres måde at forbinde sig på og kommunikere med hinanden i hjernen. Til den sidste del undersøges i dag både hjerneceller og tidlige udviklingsstadier af hjernen, såkaldte mini-hjerner eller brain organoids, fortæller han.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er et genome-wide associations studie (GWAS); et studiedesign hvor man screener arvemassen for mange millioner genetiske varianter, hos tusindvis af personer, der er syge, og hos tusindvis af raske personer for at identificere genetiske varianter, der er statistisk overrepræsenteret i syge sammenlignet med raske.
- Samarbejdspartnere: iPSYCH, deCODE Genetics fra Island og Psychiatric Genomics Consortium (ADHD working group)
- Ekstern finansiering: Lundbeckfonden
- Læs mere: https://www.nature.com/articles/s41588-022-01285-8
Ny chef i spidsen for de værnepligtige på Ryes Kaserne
Den 1. januar startede Lars Keller som ny chef for uddannelseskompagniet på Ryes Kaserne. Dermed er Lars Keller manden, der tegner uddannelsen af de værnepligtige på kasernen.
En ny mand er kommet ombord som chef for uddannelseskompagniet. Det er Lars Keller, der tiltrådte i stillingen den 1. januar 2023, og den 1. februar kunne han se det første hold af værnepligtige, under hans ledelse på Ryes Kaserne, starte.
– Jeg skal sørge for at planlægge uddannelsen og sørge for at lave ledelse. Jeg leder delingførerne så de kan lede sergenterne, som leder de værnepligtige, siger Keller.
Lars Keller har naturligvis selv været værnepligtig. Det skete tilbage i 2007, og selvom selve forløbet ikke har ændret sig væsentligt, har der været lidt forandring.
– Måden man gør tingene på er blevet mere pædagogiske, og vi er mere inkluderende, men færdighederne som din og min far lærte i forsvaret, bruger man stadig og det er det samme for dem, der er i Ukraine nu. Jeg brugte selv de samme færdigheder, da jeg var udsendt i blandt andet Afghanistan og Mali, siger Lars Keller.
Én ting, der har ændret sig fra dengang Lars var værnepligtig og til i dag er måden folk bliver værnepligtig på. I dag er det et fåtal, der indkaldes.
– Da jeg var værnepligtig var omkring 75 procent indkaldt, mens resten var frivillige. I dag vil de fleste gerne, siger han.
Kønsmæssigt er der også sket en forandring. Der kommer flere og flere kvinder ind som værnepligtige, og Lars Keller slår fast, at det er en styrke for Forsvaret, at hele befolkningen bliver repræsenteret
– Da jeg var udsendt i Afghanistan var der faktisk en del kvinder med mig. Nogle af de bedste soldater jeg kender er kvinder, og jeg er glad for, at der er sket en udvikling med, at flere kvinder vil være værnepligtige, forklarer Lars.
Som manden i spidsen for uddannelseskompagniet er Lars’ mission klar.
– Jeg vil uddanne gode soldater, og dem der fortsætter får et godt fundament til videreudannelse og dem der smutterr hjem får et godt indtryk af forsvaret og kan blive mobiliseret, hvis vi kommer i krise ellers krig, og vi får borgere med forsvarsvilje, siger han.
Lars Keller forventer ikke, at han kommer til at ændre det store, selvom han er ny chef for uddannelseskompagniet. I stedet kommer han til at have fokus på, at alle de værnepligtige på Ryes Kaserne, kommer derfra med en god oplevelse uanset om de vil fortsætte i Forsvaret eller vil noget andet efter endt værnepligt.
Spar Nord lander det bedste resultat nogensinde
Fortsat forretningsvækst, høj konverteringsaktivitet, stigende renter og lave udlånstab sikrer Spar Nord et samlet resultat på 1.417 mio. kroner efter skat for 2022. Banken lander dermed det bedste resultat i sin 198-årige historie. Med en egenkapitalforrentning på 12,5 procent placerer banken sig samtidig blandt de bedste af de større danske banker.
Spar Nord har torsdag offentliggjort regnskab for 2022. Med et resultat på 1.417 mio. kroner efter skat lander banken det bedste resultat i sin 198-årige historie.
Det positive resultat kan særligt tilskrives en fortsat forretningsvækst, en høj konverteringsaktivitet samt stigende renter, forklarer administrerende direktør, Lasse Nyby:
– Selvom 2022 på mange områder blev et anderledes år end vi havde ventet, er vi selvsagt meget tilfredse med det resultat, som vi i dag har offentliggjort.
– Den positive udvikling kan særligt tilskrives en fortsat høj aktivitet blandt vores kunder samt vækst i forretningen. Samtidig bliver vi ved med at tage markedsandele, hvilket er et vidnesbyrd om, at vores måde at drive forretning på – med selvbestemmelse i den lokale bank – skaber værdi for vores kunder.
Det høje aktivitetsniveau blandt bankens kunder er også baggrunden for, at årets nettogebyrindtægter steg med 10 procent.
– De stigende realkreditrenter betød, at mange kunder benyttede muligheden til at skære et stort beløb af deres boligrestgæld. Dermed endte konverteringsaktiviteten i 2022 mod al forventning med at overgå niveauet fra 2021.
Årets nettorenteindtægter steg med 16 procent, hvilket primært kan tilskrives den markante stigning i styrings- og markedsrenten, mens et stigende lånebehov blandt særligt bankens erhvervskunder medførte en stigning i bank- og leasingudlån på 6,2 mia. kroner.
På baggrund af det meget tilfredsstillende resultat for 2022 indstiller Spar Nords bestyrelse til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 4,50 kroner pr. aktie, og at der derudover etableres et aktietilbagekøbsprogram for 300 mio. kroner, svarende til en samlet udlodning på 60 procent af årets resultat.
Ny strategi sætter strøm til lokalt ejerskab
I starten af 2022 investerede Spar Nord yderligere i sin distributionskraft med åbningen af et nyt bankområde henholdsvis på Lolland-Falster og i Allerød samt med etableringen af en ny lokalbank i Hørsholm. Ifølge Lasse Nyby er det nemlig gennem den fysiske tilstedeværelse og aktive involvering i lokalområdet, at de stærke og langvarige relationer til kunderne skabes.
– Derfor glæder vi os også, ovenpå et stærkt 2022, til for alvor at sætte endnu mere strøm til vores forretningsmodel med lanceringen af vores nye treårige strategi, En engageret bank, hvor vi blandt andet giver medarbejderne endnu mere ansvar, og hvor vi med vores lokale tilstedeværelse og engagement viser, at vi er hele byens bank.
– Strategien er ikke alene en kurs for banken og vores medarbejdere, men er i lige så høj grad et løfte til vores kunder om, at vi fortsat tror på den lokale tilstedeværelse, og at vi gennem engagement og lokalt ejerskab vil vedblive med at skabe værdi for vores kunder og lokalområder, lyder det afsluttende fra Lasse Nyby.
Som følge af de stigende renter og forventninger om fortsat organisk vækst forventer Spar Nord at realisere et resultat efter skat i niveauet 1.500-1.800 mio. kroner for 2023.
Læs mere om regnskabet her.
Fuldt forbud mod PFAS-stoffer skal også omfatte dem i sprøjtemidler
Mens vandværker og spildevandsselskaber lige nu gør, hvad de kan for henholdsvis at tilbageholde og mindske spredningen af PFAS-stoffer, så er der kun én reel, langsigtet løsning på problemet, og det er et totalforbud. Kun på den måde kan vi med tiden blive helt fri for de svært nedbrydelige, sundheds- og miljøskadelige stoffer. DANVA støtter derfor regeringens forslag om et EU-forbud mod PFAS-stoffer, som også bør omfatte dem, der eventuelt er i sprøjtemidler.
Der er fund af PFAS i grundvandet og vandmiljøet. Nogle danske vandværker har måttet opsætte teknologi, så deres drikkevand kan overholde myndighedernes krav for PFAS. Og hvert år renser danske renseanlæg store mængderspildevand fra husholdninger, virksomheder og industrier, men PFAS-stoffer fra et utal af kilder gør byernes spildevand til en mulig spredningsvej til miljøet.
– Det er godt, at EU ønsker et forbud mod PFAS-stoffer i tøj, husholdningsprodukter og så videre, men det skal også gælde dem, der eventuelt findes i sprøjtemidler. Der er ingen vej uden om, for vi skal hverken have PFAS i spildevandet eller grundvandet. Mange af stofferne er farlige for mennesker og miljø og samtidig svært nedbrydelige. Derfor er det helt afgørende straks at stoppe med at anvende dem, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA arbejder for:
- Fuldt forbud mod PFAS.
- Fuld deklarationspligt for produkter, der indeholder PFAS, indtil forbuddet er endeligt slået igennem.
- Oprettelse af sprøjtefri områder (grundvandsparker), der anvendes til indvinding af drikkevand.
- Stop for udbringning af spildevandsslam i nuværende og fremtidige indvindingsområder.
Stands ulykken
Carl-Emil Larsen foreslår, at politikerne bruger den fremgangsmetode over for PFAS, som anvendes ved ulykker.
– Det første, man gør, er at standse ulykken. Når det er gjort, så foretager man livreddende førstehjælp og tilkalder assistance. Vi skal have standset PFAS-ulykken nu, siger Carl-Emil Larsen.
EU har bebudet at forbyde flere end 10.000 PFAS-stoffer, men lægger op til, at det ikke i første omgang omhandler dem, der eventuelt er at finde i sprøjtemidler, fordi godkendelserne af denne gruppe er reguleret særskilt.
– Det er en modsatrettet tilgang. Det er af forsigtighedshensyn helt afgørende at få alle stofferne forbudt med det samme, og så kan man altid vurdere efterfølgende, om der er nogle, der skal have tilladelse. Hensynet til sundhed og miljø skal til enhver tid stå over hensynet til penge og produktion, siger Carl-Emil Larsen.
Det er teknisk set mere kompliceret at fjerne PFAS fra det beskidte spildevand, der løber til renseanlæg end det grundvand, der pumpes op af vandværkerne. Spildevandsselskaberne har en målrettet indsats med at mindske spredningen af PFAS-stoffer. Det sker gennem for eksempel samarbejder med kommuner om at opspore PFAS-kilder i oplandet til renseanlæg.
– Ved at fjerne udledning af PFAS-stoffer fra store enkeltkilder som brandskoler, brandstationer og virksomheder, der arbejder med PFAS-stoffer, så mindskes mængden af PFAS-stoffer i kloaksystemer og vandmiljø. Men der er så mange andre forureningskilder som f.eks. spildevand fra husstandes vasketøj, køkkenudstyr og andre produkter, at kun et forbud vil have en effekt, siger Carl-Emil Larsen.
Spildevandsselskaberne undersøger og afprøver nye teknologier, der potentielt kan fjerne PFAS og andre miljøfarlige stoffer. Men problemet med PFAS-stofferne er, at de f.eks. i renseanlæg kan ende som andre lige så giftige stoffer. Den bedste tilgang er derfor helt at hindre PFAS i at komme ind på renseanlægget.
Samme mekanisme gør sig gældende i forhold til grundvandet, hvor man skal friholde arealer, så sprøjtning og udbringning ikke påvirker drikkevandet.
Øst Vest – MidtVest bedst?
Ensemble Midt-Vest er et kammermusik-ensemble med base i Herning, der blander barokmusik og kammermusik på deres eget unikke og kreative måde. De er kendt for at bringe en ny energi til de klassiske værker, ved at fusionere elementer fra barok- og kammermusikgenrerne.
Kammermusik- og barokmusik er to af de mest klassiske genrer inden for musikhistorien. Mens begge stile har deres egen unikke kendetegn, kan de også føre til en interessant blanding, når de kombineres på den rigtige måde. Ensemble Midt-Vest har fundet den rigtige håndmikser frem.
Ensemblet består af et lille antal musikere, der spiller på instrumenter som violin, cello, bratsch, bas klarinet, valdhorn, tværfløjte, klarinet og fagot mv. Deres nære samspil og høje musikalske kvalitet gør dem i stand til at fremføre de mest komplekse værker med en utrolig følsomhed og nuance.
Ensemble Midt-Vest har opnået stor anerkendelse for deres innovative tilgang til klassisk musik, og deres koncerter tiltrækker et bredt publikum. Denne aften i Tøjhuset kom de også langt omkring fra Luigi Boccherini til Johann Sebastian Bach. Med sig havde de Sergio Azzolini, hvis musikalske CV er ufattelig lang, men nævnes skal, han har været musikprofessor ved Hochschule i Stuttgart, og siden 1998 er han professor i fagot og kammermusik ved Hochschule fürMusik i Basel. Han giver jævnligt masterclasses i Europa og verden, så han er ingen hvem som helst.
Ensemble Midt-Vests evne til at blande barokmusik og kammermusik på deres egen måde fik godt tag i de tilstedeværende publikummer. Ensemble Midt-Vest er et godt eksempel på, hvordan kunstnere kan bringe ny energi og liv til klassisk musik, ved at blande og eksperimentere med forskellige stile og genrer.
En opsætning, der inkluderer en dygtig fagotspiller, kan resultere i en utraditionel og effektiv musikalsk oplevelse og det blev det på denne aften som Fredericia Musikforening så smukt havde arrangeret.
Lidt malurt vil denne anmelder dog komme i bægeret. Der var ikke megen præsentation at musikken, program var udleveret, men et par ord om musikken, før de gik i gang ville have været på sin plads.
Kvartetten med basklarinet, cello og to fagotter gjorde det svært at høre celloen, den burde være rykket mere frem på scenen og ikke bagerst i halvcirklen.
På positiv siden skal det fremhæves, at nok er Sergio-stjernen, men alle er gode og bidrager flot til helheden. En rigtig god timing uden dirigent, Sergio styrer meget med sit kropssprog. Yderlig fik en gruppe unge lige en hurtig masterclass i pausen om fagotten da en af dem selv var fagot spillet.
Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.
Jacobsen udvider familien med ny IPA
Efter Jacobsens store succes med Yakima IPA lancerer Carlsbergs husbryggeri nu en ny IPA. Juicy IPA er en hazy IPA med en forfriskende smag af passionsfrugter.
IPA’en har for længst taget danskerne med storm, og nu udvider Jacobsen sin IPA-portefølje med en Hazy IPA. Den nye øl hedder Juicy IPA og er på 4.8 procent.
– Vi er meget glade for at kunne introducere danskerne for vores nye familiemedlem i Jacobsen nemlig Juicy IPA. Det er en hazy IPA med en frisk duft af tropiske frugter, som taler til et endnu bredere publikum, siger Mads Egeskov Bach, senior brand manager for Jacobsen i Carlsberg.
Den nye IPA skal være med til at sikre en stærk IPA portefølje, som har vist sig at være i vækst. Senest med Jacobsens egen Yakima IPA, der er blevet Danmarks mest solgte af slagsen.
– IPA er i vækst, og vi mener, at der er behov for et godt alternativ til alle dem, der gerne vil drikke en IPA, men som ikke er til den høje bitterhed. Vi vil gerne gøre Jacobsen endnu mere tilgængelig og i øjenhøjde for forbrugerne, og nu kan de også være med på IPA-bølgen og få en masse frugtighed med en lille kant af bitterhed, siger Mads Egeskov Bach.
Den lavere alkoholprocent end en traditionel IPA betyder også, at den ikke er så kraftig, men letdrikkelig.
En forfriskende øl
Juicy IPA har en frisk duft af tropiske frugter og en forfriskende smag af passionsfrugter, og derfor regner man også med, at det bliver en populær øl, da forbrugerne er vilde med forfriskende og frugtige smage.
– De tropiske noter af passionsfrugter giver øllet en lethed, som mange efterspørger i disse år, så vi forventer, at der bliver langet mange Juicy IPAs henover disken, siger Mads Egeskov Bach.
Den sidste øl Jacobsen introducerede for danskerne var den sydtyske pilsnertype, Helles Bier.
Regeringen: Politiet skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen
Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag tilkendegivet, at regeringen støtter et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet.
Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.
Regeringen vil sikre, at politiet har de bedste betingelser for effektivt at efterforske og opklare de groveste forbrydelser. Derfor vil Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning i de alvorligste straffesager. I arbejdet vil der blive inddraget erfaringer fra Sverige, som inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af en undersøgelse om mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.
– Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet. Vi kan se, at metoden har været afgørende for opklaring af sager i andre lande, men det rejser også nogle væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål, som vi skal undersøge til bunds, inden vi indfører det i politiet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Den konkrete udmøntning af beslutningsforslaget vil skulle tage hensyn til nogle praktiske forhold samt Danmarks internationale forpligtelser – deriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer behandling af dna-profiler, som udgør en særlig kategori af såkaldt følsomme personoplysninger. Der gælder strenge krav til behandling af følsomme personoplysninger, herunder ift. overførsel til lande uden for EU. Derfor kræver beslutningsforslaget en nærmere klarlægning af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi.
Beslutningsforslaget udspringer af et borgerforslag om at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode i dansk politi i sager om drab og grov personfarlig kriminalitet. Borgerforslaget rundede i september 2022 50.000 støtter.
Baggrund
Ved anvendelse af genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret dna-profil op mod en ekstern dna-database for at identificere eventuelle slægtninge til vedkommende. På baggrund af eventuelt udfundne slægtsrelationer vil politiet derefter kunne videregive oplysningerne til en slægtsforsker, der via kirkebøger, personregistre o.l. kan udarbejde et stamtræ og dermed potentielt finde fælles forfædre til den uidentificerede dna-profil og de udfundne slægtsrelationer. Herefter kan slægtsforskeren udfylde stamtræet frem til nutiden, hvilket kan lede politiet videre i efterforskningen. Beslutningsforslaget indebærer, at dansk politi skal kunne anvende genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet, forudsat at politiet har fået en kendelse fra retten. Hertil skal det være et krav, at der er begrundet mistanke om, at den uidentificerede dna stammer fra en gerningsperson, og at alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder er udtømt, ligesom det forudsættes, at genetisk slægtsforskning kun må bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at der som ekstern dna-database enten vil kunne bruges eksisterende private amerikanske slægtsforskningsdatabaser, hvori borgere frivilligt har registreret deres dna med henblik på privat slægtsforskning, eller vil kunne oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt kan registrere deres dna.
Genetisk slægtsforskning er tidligere set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i Sverige i opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab. Det svenske datatilsyn vurderede efterfølgende, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler, hvilket har givet anledning til en svensk undersøgelse af de juridiske muligheder for at anvende genetisk slægtsforskning i svensk politi.
Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...
