2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Jakob Ville som borgmesterkandidat i Kolding

0
Foto: Frank Cilius

I Venstres byrådsgruppe er der klar opbakning til Jakob Ville, der i dag allerede er gruppeformand for den ni mand store gruppe. Venstre i Kolding byråd har en tydelig leder i Jakob Ville, oplyser Venstres byrådsgruppe i en pressemeddelelse.

Jakob har stor ledelseserfaring både i jobbet som skoleleder, og som udvalgsformand for Plan- og Teknikudvalget, han er myreflittig i det politiske arbejde, og forventer meget af de andre i gruppen, det kan han tillade sig at gøre, fordi han er til rådighed med både sparring og inkluderende dialoger i gruppen, det spiller hele holdet endnu bedre.

– Jeg har tidligere vist interesse og det kommer næppe bag på mange, derfor er jeg blevet spurgt og har sagt at det ville jeg gerne lægge mandat til, hvis der var opbakning. Gruppen har så snakket sammen og er blevet enige, jeg fik det og vide i går og så blev det meldt ud her til morgen, fortæller Jakob Ville, til AVISEN.

Grunden til, at Venstre i Kolding har måtte søge en ny kandidat til borgmesterposten er, at den nu 58-årige Eva Kjer Hansen har besluttet at forlade politikken, for at tage et job i det private erhvervsliv som partner og seniorrådgiver hos Mangaard & Partners.

Foto: Frank Cilius

Region Syddanmarks COVID-19-testcentre lukker

0

Regionens syv COVID-19-testcentre lukker dørene senest 31. marts. Sæsonen for influenzavacciner og COVID-19-boostervacciner synger også på sidste vers.

Behovet for at blive testet er faldet støt de seneste måneder. De nationale sundhedsmyndigheder har derfor besluttet, at alle regioner skal afrunde den offentlige PCR-testindsats senest 31. marts.

Region Syddanmark har syv COVID-19-testcentre i henholdsvis Odense, Svendborg, Vejle, Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg samt et testtilbud på Ærø Sygehus.

Oversigt over sidste åbningsdag i regionens testcentre:

  • Kolding 28. februar 2023
  • Odense 30. marts 2023
  • Svendborg, Vejle, Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg og Ærø Sygehus 31. marts 2023.

Farvel til PCR-testcentre

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:

– Det er glædeligt, at COVID-19 fylder forholdsvist lidt i vores samfund, her tre år efter de første danskere blev smittet med sygdommen. De nationale sundhedsmyndigheders vurdering er, at coronahåndteringen nu går ind i en ny fase. Det betyder, at det offentlige tilbud om PCR-test udfases senest 31. marts, og at vi nu kan nedlægge den regionale testindsats, der så dagens lys tilbage i april 2020.

Fra 31. marts vil man kun kunne få foretaget en PCR-test hos egen læge eller på sygehuset, hvis lægen vurderer, at der er behov for det. Hvis der ikke er et sundhedsfagligt behov, vil borgere, der ønsker at blive testet, skulle benytte en selvtest.

Vaccinationssæson har sidste dag 28. februar

Den nationale sæson for de influenzavaccinationer og COVID-19-boostervaccinationer, regionen har tilbudt borgerne i de regionale vaccinationscentre og hos praktiserende læger, er også ved at være afrundet.

Influenzavaccinationstilbuddet for alle over 50 år udløb 15. januar, og siden da er det kun gravide og sårbare borgere, der er blevet vaccineret mod influenza. Det tilbud udløber 28. februar. Muligheden for at få en boostervaccine mod COVID-19 i Odense, Kolding, Vejle, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg udløber også 28. februar. Vaccinationscentret i Svendborg lukkede allerede 1. februar på grund af faldende efterspørgsel på vaccinationer siden årsskiftet.

Kurt Espersen siger:

– Regionen vil stadig tilbyde 1. og 2. COVID-19-vaccination efter 1. marts, men det vil blive et noget mindre setup. Der vil fra 1. marts kunne bookes tid i vaccinationscentrene på www.vacciner.dk i byerne Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa cirka en dag om ugen. Vaccinationscentrene i Kolding og Sønderborg lukker dørene 28. februar.
 
Det vil også være muligt at møde op til 1. og 2. COVID-19-vaccination uden at have booket tid. Man kan se åbningstiderne for de åbne vaccinationscentre på regionens hjemmeside.  

Det er ikke afklaret, hvordan organiseringen af den nationale vaccinationssæson 2023/2024 kommer til at foregå. Regionen afventer en melding fra de nationale sundhedsmyndigheder om denne del.

Fik bøde på 237.000 kroner

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 54-årig lastbilchauffør fra Fyn blev ved Retten i Odense den 9. februar 2023 idømt en bøde på 237.000 kr. og 1 års ubetinget frakendelse af førerretten til de tunge kategorier.

Sagen tog sin opstart den 23. april 2021, hvor den 54-årige chauffør blev standset på Langeland af Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi. Det stod hurtigt klart, at der var mange overtrædelser af køre- og hviletiderne, som han havde forsøgt at skjule ved at tage sit førerkort ud af takografen, der blandt andet registrerer køre-hviletiden, og fortsætte arbejdsdagen uden førerkort i takografen.

Den 28. maj 2021 standsede medarbejdere fra Tungvognscenter Syd igen chaufføren – denne gang i Tørring. Endnu engang viste det sig, at der var massive overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, og det var igen forsøgt skjult ved, at chaufføren havde taget sit førerkort ud af takografen.

Chaufføren blev standset af Tungvognscenter Syd en tredje gang den 21. februar 2022 ved Fredericia, hvor der var kommet styr på køre- og hviletiden – til gengæld have chaufføren mistet sin førerret og måtte slet ikke køre.
Anklageskriftet omfattede 43 forhold om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne forsøgt skjult med kørsel uden førerkort og 20 forhold om kørsel uden førerret.

Chaufføren erkendte sig skyldig i enkelte forhold og nægtede sig i øvrigt skyldig.
Han udbad sig betænkningstid.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

Bred politisk aftale om inflationshjælp

0
Foto: AVISEN

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige blevet enige om at afsætte i alt 2,4 mia. kr. til ny inflationshjælp til nogle af dem som er hårdt ramt af de høje priser. Der vil blandt andet blive udbetalt 5.000 kr. skattefrit i år til folkepensionister, der modtager ældrecheck.

Der er borgere og virksomheder, der fortsat mærker konsekvenserne af den høje inflation. Selvom inflationen aftog i slutningen af seneste år, er forventningen, at den vil blive ved med at være på et forhøjet niveau et godt stykke ind i 2023.

Derfor har regeringen indgået en bred aftale med en række af Folketingets partier om ny inflationshjælp på i alt 2,4 mia. kr.

Aftalepartierne er blandt andet enige om at sende en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken på 5.000 kr., mens der også afsættes penge til at hjælpe borgere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, og borgere med høje medicinudgifter såvel som til civilsamfundet.

For virksomhederne bliver blandt andet fristerne for betaling af A-skat og AM-bidrag udskudt. Derudover er der afsat en pulje på 75 mio. kr. til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger i små byer.

– Jeg er glad for, at et bredt flertal er gået sammen om at give en hurtig og målrettet økonomisk hjælp til nogle af de mennesker, som er mest trængt af de stigende priser. Denne hjælp løser ikke alle problemerne, men det er en vigtig håndsrækning. Vi gør det på en måde som er ansvarlig og ikke puster unødigt til inflationen, siger Finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har indgået en ansvarlig og fuldt finansieret aftale, som giver større økonomisk tryghed for danske familier og virksomheder. Der er enighed om yderligere hjælp til blandt andet pensionister, og vi har aftalt at målrette en del af inflationspakken til virksomhederne, f.eks. til butikker i de små byer. Det vil være en hjælp til at komme gennem en svær periode og til at undgå, at gode danske arbejdspladser går tabt. Jeg er glad for, at det er lykkedes at finde bred opbakning til aftalen, siger Økonomiminister Troels Lund Poulsen.

– Jeg er glad for, at det er lykkedes at samle flere end 140 mandater i Folketinget bag en aftale, der hjælper de danskere, der er særligt hårdt ramt af høje priser og har svært ved at fylde indkøbskurven. Som kulturminister er jeg særligt stolt af, at vi holder hånden under kulturlivet og vores lokale butikker, der kæmper med høje energiomkostninger. Aftalen om inflationshjælp sætter målrettet ind, hvor behovet er størst, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Aftalen er blandt andet finansieret ved, at gennemføre EU-forordningens indtægtsloft og solidaritetsbidrag, mens aftalepartierne også er enige om at udmønte cirka 0,6 mia. kr. fra de generelle reserver afsat på det tidligere fremsatte finanslovsforslag fra august 2022.

Læs aftale om inflationshjælp

Læs faktaarket En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken i 2023

Læs faktaarket Hjælp til udsatte børnefamilier

Læs faktaarket Støtteordning til mindre købmænd mv.

Læs faktaarket Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag

Læs faktaarket Forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

Læs faktaarket Reduceret egenbetaling for borgere med de højeste medicinudgifter

Læs faktaarket Afkoblingsording og fjernvarmepulje

Læs faktaarket Økonomioversigt

Læs faktaarket Allerede besluttede tiltag vedrørende inflationshjælp

Vidner søges til nyt røveri mod Coop 365 i Vejle

0
Foto: AVISEN

I går aftes den 9. februar omkring kl. 18.45 blev der begået et nyt røveri mod Coop 365 på Enghavevej i Vejle. Gerningsmanden kan være den samme som ved røveriet mod samme butik den 31. januar 2023.
Med en kniv truede gerningsmanden sig til kontanter fra to kasser i butikken, hvilket er samme modus, som blev benyttet ved det forrige røveri. Efter røveriet flygtede gerningsmanden til fods over parkeringspladsen i retning mod Bryggen.

Signalement:
Manden beskrives som lys i huden og ca. 190 centimeter høj. Han var under røveriet iført sort tøj og havde en hætte trukket op over hovedet og var maskeret med en halsedisse, der var trukket op til øjnene.

Vidner
Sydøstjyllands Politi søger vidner til røveriet, eller som kan have set noget inden røveriet eller efter røveriet – måske hvor røveren har taget maskeringen af eller på. Det kan også være vidner, der har andre oplysninger, som kan hjælpe politiet med at finde frem til gerningsmanden.

Har du oplysninger, så kontakt venligst Sydøstjyllands Politi via 1-1-4.

Tak for hjælpen på forhånd – og tak også for alle de oplysninger, vi allerede har modtaget, bl.a. på baggrund af vores efterlysning onsdag den 8. februar. Det er en stor hjælp i vores efterforskning.

Inflationshjælp på 2,4 milliarder undervejs til danskerne

0
Foto: AVISEN

Familier mister penge næste måned, hjælpen når ikke at komme fra 1. marts. Ved dages “doorstep” i finansministeriet, præsenterede regeringen og en lang række andre partier en aftale om inflationshjælp til danskerne. Hjælp på vej til ældre, mindre virksomheder og børnefamilier.

Finansminister Nicolai Wammen indleder sin tale med en velkomst.

– Regeringen, støttet af 142 mandater, har indgået en aftale om inflationsstøtte, fortæller finansministeren.

Nicolai Wammen fremhæver, at inflationen er ved at aftage, men at det stadig er en udfordrende situation for mange familier. Derfor er det vigtigt at yde hjælp.

-Vi retter støtten mod dem, der har mest brug for det – både enkelte mennesker, virksomheder og kulturinstitutioner, forklarer han.

Wammen er især glad for aftalen om den skattefrie ældrecheck på 5000 kroner, der gives til ældre, der allerede modtager ældrecheck. 

– Det er en gruppe, som har det svært, og som ikke har meget på kistebunden, uddyber han.

Det særlige børnetilskud udløber 1. marts. Fra den dag vil en række familier miste penge. 

– Man når ikke at lave en aftale, så de her penge kan udbetales inden 1. marts, det kommer til at tage længere tid. Men man ønsker, at pengene skal ud så hurtigt som muligt.

Kritik af regeringen for at fjerne børnetilskud

For SF har det været afgørende, at der var særligt fokus på de mest fattige børnefamilier.

– Vores kritik har hele tiden været, at regeringen fjernede det midlertidige børnetilskud. Derfor har vi kæmpet for at gøre puljen til børnefamilierne større og målrettet mod de allermest fattige. Og det er lykkedes, siger finansordfører fra SF, Lisbeth Bech-Nielsen.

SF er også tilfredse med den ekstra medicinstøtte, som man er blevet enige om.

– Danmark må ikke knække over, siger Støjberg

Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, er især glad for hjælpen til de små købmænd og dagplejerne, som ikke bare kan skrue ned for varmen. 

– For os er det vigtigt, at Danmark ikke knækker over, siger hun. 

Der er afsat 75 millioner kroner til mindre købmænd. 

– Det her skal hjælpe danske børn, ikke ude i ghettoerne, siger Messerschmidt

Dansk Folkeparti har længe efterspurgt mere hjælp til danskerne, siger partiets formand, Morten Messerschmidt.

– Det er snart et år siden, vi foreslog en akutpakke. Det her er måske ikke en akutpakke, men det er ihvertfald en hjælpepakke, siger han.

Messerschmidt fremhæver, at der ikke har været total enighed blandt partierne. En af de ting, de ikke har kunne blive enige om er, hvilke børnefamilier der præcist skal modtage hjælp.

– Vi har en bekymring for, hvilke børnefamilier der får hjælp. Det skal ikke gå til børnefamilier i ghettoerne, men til danske børn, siger Messerschmidt.

Aftales hovedpunkter:

  • Modtagere af ældrechecken vil modtage en ekstra udbetaling på 5000 kroner, en samlet sum på 1,2 milliarder kroner.
  • Der vil blive ydet hjælp til udsatte børnefamilier med en bevilling på 300 millioner kroner.
  • Civilsamfundet vil modtage støtte fra en pulje på 100 millioner kroner til hjælp til udsatte familier.
  • Virksomheder vil få udsat deres betaling for A-skat og AM-bidrag med en sum på 315 millioner kroner.
  • Afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen vil modtage ekstra midler på 200 millioner kroner.
  • Borgere med høje medicinudgifter vil modtage et ekstra tilskud på 125 millioner kroner.
  • Der vil blive ydet støtte til mindre købmænd med en sum på 75 millioner kroner.
  • 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til at sikre midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger i 2023.

Danmark er ikke et “hjælpepakke-samfund”

– Jeg mener ikke, at vi har et hjælpepakkesamfund. Jeg mener, vi er ansvarlige partier, der giver danskerne en håndsrækning, svarer Nicolai Wammen på spørgsmål, Wammen uddyber:

– Jeg håber ikke, at der vil blive ved med at komme så mange kriser, der kræver hjælp, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. 

Økonomiministeren Troels Lund Poulsen tilføjer: 

– Jeg vil gerne sige, at når vi står i sådan en alvorlig situation, så er der intet underligt i at give hjælp. 

Ikke alle partier var med i aftalen

Enhedslisten forlod torsdag forhandlingerne, grundet at der ikke var enighed om, hvem de 300 millioner til udsatte børnefamilier specifikt skulle gå til.

Partiet mener, at regeringen direkte begår løftebrud ved ikke at garantere, familier, der førhen modtog det særlige børnetilskud, ligeledes vil få økonomisk hjælp.

Heller ikke Liberal Alliance er med i aftalen.

På Twitter skriver partiets formand Alex Vanopslagh:

Læs også:

Brosten kastet igennem rude til supermarked

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Et supermarked har i nat været udsat for et indbrud.

Episoden fandt sted i nat klokken 04:15 i SuperBrugsen på Iver Dahlsvej i Lunderskov.

Der blev kastet en brosten igennem ruden, oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Stort tricktyveri: Stjal cigaretter for 55.000 kroner

0

To tricktyve var tirsdag på spil på Q8 på Haderslevvej i Kolding.

Tirsdag klokken 18:25 kom en mand ind i butikken, og henvendte sig til en medarbejder. Manden blev ved med at stille spørgsmål til den ansatte.

Imens to talte sammen fik en anden mand sneget sig ud i baglokalet på Q8, hvor det lykkedes at stjæle 50-60 kasser cigaretter til en værdi af 55.000 kroner. Det oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Kaffetyv i supermarked var efterlyst i fogedsag

0
Åbningstider i påsken
(Arkivfoto)

Torsdag blev en kaffetyv taget på fersk gerning, og det viste sig han var efterlyst i en fogedsag.

Tyveriet fandt sted i SuperBrugsen på Nymarksvej, hvor en person forsøgte at stjæle kaffebønder, men blev opdaget. Det skete klokken 15:55, hvorefter politiet rykkede til stedet. Det oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Da politiet kom til stedet, og fik oplysninger på personen, der viste det sig at være efterlyst i en fogedsag.

Større uheld på Strandvejen, én kørt til tjek

0

Omkring kl. 07:00 stødte to biler sammen i krydset ved Strandvejen – Røde Banke.

Opdateret klokken 09:22.

Den ene af de to parter, en ansat hos Davidsen, er kørt til tjek på sygehuset, men det forlyder at hun ikke skulle være kommet slemt til skade.

TrekantBrand pågår med oprydning af oliespild. Uheldet kan passeres uden gener.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der var to biler involveret i uheldet, men af sagen fremgår der ikke mere i skrivende stund.

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...