En 22-årig mand blev søndag nat standset på Vejlevej i Kolding. Manden viste sig at være påvirket af eurofiserende stoffer.
Manden blev sigtet på en parkeringsplads i nærheden klokken 00.59 søndag.
Personbil skred med 50 km/t ud i vejtræ
På Vejlby Kirkevej i Fredericia skred en bil med 50 km/t ud i et vejtræ, da der var glat føre.
Der skete ingen personskade på den 22-årige mand, der kørte bilen, men der skete få materielle skader på bilen.
Indbrud på Højdedraget
På Højdedraget i Fredericia har der lørdag mellem 16-20.20 været et indbrud i en villa.
Man har opbrudt et vindue for at få adgang ind til huset. Huset var gennemrodet, og man har endnu ikke overblik over koster.
Vagtchefen tilføjede intet om, at det kunne hænge sammen med indbrudet på Morbærvej samme nat.
Indbrud på Morbærvej i Taulov
På Morbærvej i Taulov har der søndag nat været indbrud i en villa.
Fra villaen er der både stjålet en MacBook, barbermaskiner, en hårtrimmer og smykker.
Vagtchefen tilføjede intet om, at det kunne hænge sammen med indbrudet på Højdedraget samme nat.
To personer fremstilles i grundlovsforhør i narkosag
To personer fremstilles søndag klokken 12.15 i grundlovsforhør, da de søndag nat blev standset i en personbil på Haderslevvej i Kolding og fundet i besiddelse af 83 gram amfetamin. Føreren af bilen var desuden påvirket under kørslen.
Det var under en ransagning af bilen, at man fandt 83 gram amfetamin i passagernes taske. Derfor vil både føreren og passageren i bilen blive fremstillet. Føreren af bilen blev også sigtet for narkokørsel.
René Dahl Andersen: Vol 2
Det kommende foredrag bringer en mere detaljeret og barskere fortælling om René’s oplevelser i den kriminelle underverden. Det er både en fortsættelse af hans første foredrag, samtidig med at de to sagtens kan stå alene. Oplev Vol. 2 den 28. Marts fra 19:00 – 21:00
Rene vil fokusere på de historier, som ikke kunne fortælles i første foredrag. Det inkluderer hårdere narkosager, de mennesker og dilemmaer, som René har mødt på sin vej. Foredraget er mere barskt end det første og det vil give et mere indgående indblik i hans liv som lejesoldat.
– Man kan se frem til en uddybning af, hvordan det var at være private contractor – eller lejesoldat, det må du også gerne kalde det, den verden får man uddybet, hvordan det var at have livet på spil dernede og hvad det har af omkostninger privat, fortæller Rene.
Rene’s bil hyler af ham:
– Den siger jeg skal slippe håndbremsen, det har ja da gjort. Det gør jeg om ikke andet i foredraget, siger René kækt.
Hvordan står det ellers til Rene?
– Nu er bog nummer to ude, som hedder “Helhjertet”, den kom i oktober, den kan man i øvrigt købe til foredraget. Derudover så har jeg to podcast på Podimo, den ene hedder Narkobetjenten og den anden hedder Panser. Panser det er sådan en aktualitetspodcast, hvor vi tager en kæmpe sag op om ugen, der kører i medierne og den belyser vi. Narkobetjenten det er, hvor vi fortæller om skæbner fra politiets side men også fra den kriminelle underverdens. Begge podcast kan jeg godt sige, er en bragende succes. Udover det så er jeg i gang med at skrive bog nummer tre, og hvad den handler om, det er en hemmelighed, fortæller Rene Dahl.
Det man skal tage med, det er, at har man set det første foredrag, så skal man også se det næste. Alligevel har de to foredrag intet med hinanden at gøre og man kan sagtens se dem uafhængigt af hinanden. Begge foredrag giver altså et indblik i den kriminelle underverden og om en betjents hverdag i den underverden. Billetter kan købes herunder.
Flere og flere fynboer får en læreplads
Stadig flere unge og lidt ældre fynboer er i gang på en lære- eller elevplads i en virksomhed. Det glæder formand for DI Fyn Poul Strandmark, der opfordrer endnu flere unge til at søge en faglig uddannelse. Virksomhederne mangler dem, og efterspørgslen stiger de kommende år.
Lige nu har over 7.000 erhvervsskoleelever med bopæl på Fyn, Langeland og Ærø en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det er 1.100 flere end for fem år siden, og en samlet stigning på over 19 procent, viser beregninger fra DI på baggrund af nye tal fra Uddannelsesstatistik.dk.
– Udviklingen viser, at de fynske virksomheder i den grad påtager sig ansvaret for at uddanne næste generation af murere, industriteknikere, mekanikere og værktøjsmagere for blot at nævne få af de faglige uddannelser, man kan tage her på Fyn. Antallet af uddannelsesaftaler er steget støt de seneste fem år, og alene i år er der indgået næsten 4.800 nye uddannelsesaftaler, siger DI Fyns formand Poul Strandmark.
Odense, Langeland og Middelfart i top
Stigningen ses overalt på Fyn, men der er store forskelle fra kommune til kommune. Siden 2018 er antallet af erhvervsskoleelever fra Odense Kommune, som er i praktik på en virksomhed, steget med hele 27 procent og med 26 procent i Kerteminde. Mens Langeland og Middelfart er helt i top med et plus på hhv. 30 og 35 procent.
– I midten af marts skal de unge fra 9. og 10. klasserne søge ungdomsuddannelse, og jeg vil opfordre dem til at overveje at søge en af de mange attraktive erhvervsuddannelser. Ledigheden blandt faglærte er stadig i bund, og i takt med at stadig flere går på pension de kommende år, bliver der rift om både nyuddannede og erfarne, siger Poul Strandmark.
Ny undersøgelse: Danskere i lejeboliger sparer på strømmen de forkerte steder
Selvom mulighederne for at lave energiforbedringer er begrænsede for danskere, der bor i lejeboliger, så er der stadig penge at hente ved at spare på strømmen. Men en ny undersøgelse afslører, at lejerne ofte sætter ind de forkerte steder.
Det seneste år har de høje energipriser fået mange danskere til at sætte ind i hjemmet med tiltag, der sparer på strømmen og dermed pengepungen. Men for mere end en million danskere, der i dag bor i lejeboliger, kan det være mere vanskeligt at få sparet.
Danskere i lejeboliger er nemlig ofte begrænset af ikke at kunne lave fysiske energioptimeringer i hjemmet, og de er i stedet nødt til at fokusere på tiltag, der har kunne minimere udgifterne til strøm og varme. Det er dog ikke altid de rigtige steder, der bliver sparet.
I en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi svarer tre ud af fire danskere, at de har fokus på at skrue ned for lyset, mens hver anden peger på et lavere varmeforbrug, som deres primære energibesparende tiltag. Men ifølge Bo Halm Andersen, der er energikonsulent hos NRGi, så er det andre steder i hjemmet, man bør kigge efter de største besparelser.
– I takt med at de fleste danskere får LED-pærer, som bruger fire-fem gange mindre strøm end halogenpærer, er der mindre at hente ved at holde lyset slukket sammenlignet med at begrænse brugen af hårde hvidevarer eller skrue ned for brugen af elektronik. I dag kommer tæt på en femtedel af elforbruget fra underholdning i hjemmet, siger han.
I undersøgelsen svarer blot én ud af ti, at de ser mindre TV eller bruger mindre tid på gaming, mens hver fjerde har fokus på ikke at bruge deres tørretumblere. Hvis man fokuserer sine strømbesparelser på de forkerte områder, kan det faktisk ende med at gøre pengepungen mere ondt end godt. Det forklarer Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
– Selvom det kan virke fornuftigt at skrue ned på varmen som et af de første sparetiltag, så skal man samtidig passe på, at man ikke kommer så langt ned i temperatur i lejlighedens rum, at der fx kan udvikle sig skimmel. Derfor er anbefalingen også, at man sætter sig ind i hvilke sparetiltag, der rent faktisk er de mest effektive, så man får mest muligt ud af sin indsats, siger han.
3 råd til beboere i en lejebolig
- Undgå tørretumbleren – det er en af de største strømslugere overhovedet, hvis du
bruger den meget. Benyt et tørrestativ i stedet og tør tøjet udenfor, hvis det er
muligt, så du ikke danner fugt i boligen. Ifølge undersøgelsen er det kun én ud fire
lejere, der har droppet at bruge deres tørretumbler. - Skru ned for varmen – det er en øjeblikkelig og effektiv måde at spare energi på. En
god tommefingeregel siger, at du kan skære ca. 5 procent af din varmeregning. Det
er dog meget vigtigt, at man ikke sænker temperaturen ned til under 18 grader, da det
kan danne fugt og føre til skimmelsvamp. - Mindsk strømforbruget fra elektronik fx ved at indstille din computer til at gå i
sleep-tilstand, når du ikke bruger den. Du kan også mindske standbyforbruget, hvor
dine apparater stadig er tændt ved stikkontakten. Det kan du fx gøre ved at bruge et tænd-
sluk-ur eller sluk manuelt med en fjernbetjent stikkontakt. Især ældre apparater, der
er på nettet, kan have et højt standbyforbrug.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
På flugt fra krig med et synshandicap i baggagen
Dansk Blindesamfund hjælper ukrainske flygtninge med synshandicap med at få hjælp og støtte til at få hverdagen til at fungere i Danmark. Og det er der brug for, efter man har skullet flygte til lyden af kugler og eksplosioner.
Det er nat. Pludselig lyder en tudende luftalarm, og der høres brag fra eksplosioner i det fjerne. Jorden ryster. Selvom Yurii Ivancheskul og Nina Piletska er blinde, fornemmer de tydeligt sagens alvor. Russiske soldater er trængt ind i Ukraine og ved at invadere landet. Angrebene nærmer sig Sviatohirsk i det østlige Ukraine, hvor kæresteparret bor.
Fredag den 24. februar er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Siden da har millioner af mennesker måttet flygte fra deres hjem – også Yurii Ivancheskul og Nina Piletska, der i april 2022 tog flugten væk fra kugler, bomber og granater. Det lykkedes dem at få plads i en bus, og først herefter fandt de ud af, at de var på vej til Danmark.
– Vi kendte intet til Danmark, men heldigvis var danskerne venlige og hjælpsomme. De tog godt imod os. Men det er alligevel svært at forlade sit hjemland og komme til et fremmed land, hvor man ikke snakker sproget eller engelsk. Det har været en stor barriere for os, siger Nina Piletska.
I Danmark kan ukrainske flygtninge med synshandicap få hjælp fra Dansk Blindesamfund, der kan give støtte og vejledning, når der eksempelvis skal søges om hjælpemidler eller handicapkørsel. Blinde og svagsynede fra Ukraine skal have den bedste hjælp og støtte, og Dansk Blindesamfund har siden sidste forår tilbudt støtte og rådgivning og mulighed for at skabe netværk via foreningens landsdækkende konsulentordning. Det fortæller Diana Stentoft, der er næstformand i Dansk Blindesamfund og derudover sidder som generalsekretær i Verdens Blinde Union.
– Som flygtning står du som udgangspunkt altid i en sårbar situation. Ud over det forfærdelige i din situation skal du i mange tilfælde samtidig forholde dig til en anden kultur og et andet sprog, og hvis du også har et synshandicap, kan dagligdagen være meget hård og vanskelig, siger hun og fortsætter:
– Dem der kommer til Danmark er de heldige, for det er meget svært at komme væk fra et konfliktområde, når man har et synshandicap. Vi har gennem årtier indsamlet viden fra vores arbejde såvel i Danmark som i resten af verden, som vi kan trække på, og det kommer os til gavn, så vi kan yde en god og professionel hjælp til flygtningene fra Ukraine.
Dansk Blindesamfund er i øjeblikket i kontakt med 14 personer med synshandicap, der er flygtet fra krigen i Ukraine. Foreningen vil gerne hjælpe flere, der måtte have brug for hjælp, og derfor opfordrer man myndighederne til at gøre blinde eller svagsynede flygtninge opmærksom på, at der er hjælp at hente.
– Hvis man er blind i Ukraine, er man ofte overladt til at blive i hjemmet, men her er der fokus på, at man deltager i samfundet på lige fod med andre. Den tankegang kan jeg godt lide”, fortæller Yurii Ivancheskul, der sætter pris på den støtte og hjælp, som ham og Nina Piletska har modtaget i Dansk Blindesamfund.
Parret bor i dag på et nedlagt plejehjem i Østjylland sammen med andre ukrainske flygtninge.
Politiker vil af med kommunaltlejede bygninger
Karsten Byrgesen (NB) forstår ikke, at Fredericia Kommune ejer så mange bygninger. Han vil afhænde flere af dem, og sælge dem til private aktører. Det gælder blandt andet Depotgården og MesseC, fortæller Byrgesen.
Byrgesen har tidlligere råbt vagt i gevær omkring de kommunaltejede bygninger i Fredericia, men der er ikke sket en synderlig forbedring i situationen, mener han.
– Det, der er vigtigt i kommunal sammenhæng er, at vi sikrer pengene bruges mest hensigtsmæssigt, men tre år efter vi fik en ejendomsportefølje oversigt, er der ikke sket noget. Vi har afhændet betydeligt lidt og indkøb af flere ejendomme kan være på vej, siger Byrgesen.
En af de bygninger, som Fredericia Kommune har investeret i og købt er MesseC. Det gjorde man for at holde hånden over virksomheden i en svær tid, hvor coronapandemien gjorde, at MesseC led økonomisk. Derfor besluttede kommunen at sikre, at MesseC kunne holde skindet på næsen ved at købe deres store bygning. Nu er der igen messer for fulde huse, men der er ikke tegn på et snarligt salg, hvilet undrer Karsten Byrgesen.
– Jeg synes, at der sker for lidt. Det er muligt der er noget bag tapetet, men jeg er overrasket over, at den ikke er sat til salg. Vi kan sætte prisen på en måde der gør, at vi ligner vi er seriøse sælger og gode købmænd. Den ejendom står til 60 – 75 millioner kroner, konstaterer han og slår fast, at aftalen ved købet af MesseC var, at den skulle sælges igen:
– Det var min betingelse på det tidspunkt vi købte ejendommen. Når tiderne vender og det er interessant at eje den type ejendom, skal den til salg igen. Derfor var det vigtigt med en coronapris. Der var helt dødt derude dengang.
MesseC er ikke den eneste store bygning, som Fredericia Kommune ejer. Der er en lang række, og den slags koster vedligeholdelse, hvilket man blandt andet konstaterede ved Fredericia Idrætscenter, som man inden renoveringen, ikke havde rørt ved siden åbningen i 1969.
– Havde vi været en kommercielt drevet virksomhed var vi gået konkurs og aldrig nogensinde fået lov til at drive virksomhed igen. Der er flere eksempler på, hvor det så galt ud i mange år, men nu har vi fået styr på det. Et af dem er lejeindtægten på Fredericia Teater, som koster 3,9 millioner kroner at leje på årsplan. Teatret betalte ikke en øre for det, og vi kunne ikke bogføre en indtægt på det, og de kunne ikke bogføre en udgift. Jeg håber, at teatret kommer til at køre så godt, at de kommer til at betale de ydelser, som de får således, at det ikke er skatteborgerne der betaler, fortæller Byrgesen.
Karsten Byrgesens håb er, at der sælges flere af de bygninger fra, som kommunen ejer. Foruden MesseC, som han gerne vil af med, er der særligt en til, som Nye Borgerlige-byrådsmedlemmet gerne vil af med.
– En af de bygningen vi har er Depotgården, der har forskellige former for håndværk i værkstederne. Er det nødvendigt med sådan en kæmpe bygning til det lille behov? I min verden burde den sættes til salg. Hele området dernede trænger til et kæmpe løft, og får man kapital ind, og lave det til fx ejerlejligheder, så giver det penge i kommunekassen. Brugerne på depotgården kan man smide op på Kulturkasernen i stedet for smartkultur fra hovedstaden, slutter Karsten Byrgesen.
Hvorvidt Byrgesens opråb får effekt er ikke til at vide, men sikkert er det, at han mener Fredericia Kommune ejer for mange bygninger.
Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...
