Everfuel og Hy24 fusionerer med en investering på 200 millioner euro og etablerer et nyt fælles venture, som blandt andet vil erhverve brintfabrikken i Fredericia. Målet er at accelerere udviklingen af grøn brintinfrastruktur i Norden.
Everfuel A/S, en ledende europæisk leverandør af grøn brintenergi, og Hy24, som administrerer verdens største fond for ren brintinfrastruktur, er begejstrede for at meddele oprettelsen af et nyt joint venture-selskab til finansiering af den hastige udvikling af elektrolysekapacitet i Norden. Everfuel vil eje 51% af venture-selskabet, mens Clean H2 Infra Fund, som administreres af Hy24, vil eje de resterende 49%.
Parterne har planer om at investere i alt 200 millioner euro i grøn brintinfrastruktur i Danmark, Norge, Sverige og Finland, ved at bidrage med egenkapital. Dette vil gøre det muligt for det nye joint venture-selskab at finansiere, bygge, eje og drive grønne brintprojekter på op til 1 GW.
Derudover vil samarbejdet også fremskynde leveringen af allerede eksisterende brintprojekter og styrke samarbejdet om andre brintproduktionsaktiver i Norden.
Fase 1 af HySynergy-projektet, som omfatter en elektrolyser med en kapacitet på 20 MW, og som er planlagt til at begynde kommerciel drift i andet kvartal af 2023, vil være det første aktiv, der ejes af det nye selskab.
Det nye samarbejde vil kombinere industriel erfaring og finansiel styrke fra to ledere inden for grøn brintinfrastruktur.
Det nye joint venture vil drage fordel af Everfuels ekspertise inden for udvikling, konstruktion og drift af elektrolysører, samtidig med at det vil udnytte Hy24s omfattende erfaring inden for forretningsudvikling, samt deres omfattende netværk af beslutningstagere inden for brintindustrien og politikere.
Det nye samarbejde kombinerer Everfuels position som pioner og førende grøn brintprojektudvikler i Europa med Hy24s industrielle erfaring og finansielle styrke, hvilket giver det nye joint venture en stærk position i den grønne brintsektor.
Vil købe brintanlægget i Fredericia
Det nye joint venture vil investere i HySynergy Phase 1, som er et 20 MW grønt brintproduktionsanlæg i Fredericia, Danmark. Købsprisen for anlægget vil afspejle omkostningerne ved underskrivelsen, fratrukket modtagne tilskud, og kan justeres for yderligere omkostninger frem til lukning. Dette vil være det første aktive projekt, som det nye selskab vil erhverve.
Desuden vil selskabet drage fordel af Everfuels pipeline af brintprojekter, som gradvist vil blive modnet til den endelige investeringsbeslutning (FID) og overført til selskabet, underlagt foruddefinerede kriterier. Dette vil give det nye joint venture mulighed for at udvide deres portefølje af grønne brintprojekter og fortsat levere innovative løsninger til deres kunder.
– Dette er et stort skridt i retning af at gøre grøn brint kommercielt tilgængelig gennem en accelereret udbredelse af vores brinthubs. Hy24 er en førende global brintinfrastrukturinvestor og den ideelle partner og medinvestor for os som den største udvikler af elektrolysekapacitet i Europa. Sammen kan vi udvikle grøn brintinfrastruktur, der er nødvendig for at betjene den hurtigt voksende efterspørgsel fra industrien og mobilitet på tværs af vores kernemarkeder i Norden, og bevæge os fast ind i opstartsfasen af vores langsigtede plan for vækst og værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel.
Pierre-Etienne Franc, medstifter og administrerende direktør for Hy24, tilføjer.
– Vi lancerede Hy24 og Clean Hydrogen Infrastructure Fund for at hjælpe brintledere og iværksættere med at accelerere opskaleringen af deres projekter og for at frigøre potentialet for dekarbonisering af hårdt -at mindske sektorer. Everfuel er en af de mest avancerede projektudviklere med en bred viden om brintteknologier, markeder og forretningsmodeller i Norden. Det er derfor den naturlige partner for hurtig og klog udvikling.
Lars Løkke Rasmussen. Foto: AVISEN
Opbakning fra Danmarks udenrigsminister
– Jeg hilser denne vigtige investering og joint venture mellem Everfuel og Hy24 varmt velkommen. Grøn brint og e-brændstoffer vil spille en stor rolle i dekarbonisering af industrier som skibsfart, luftfart og tung transport. Så det er ikke kun godt nyt for produktionen af grøn energi i Danmark, men også for vores globale indsats for at reducere CO2-udledningen. Investeringen understreger, at danske virksomheder er frontløbere inden for grønne teknologier. Det viser også, at Danmark fortsat er en attraktiv destination for udenlandske grønne investeringer takket være konkurrencedygtige rammebetingelser, der understøtter både danske og europæiske ambitiøse grønne politikker og klimamål, siger Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
De brintværker, som det nye joint venture vil eje og drive, vil støtte Danmarks ambitiøse brintplan, der sigter mod at udvikle en elektrolyserproduktionskapacitet på 4 til 6 GW inden 2030 ved at udnytte landets fremragende vindressourcer. Everfuels nuværende projektportefølje i Danmark omfatter mere end 1,3 GW elektrolysekapacitet.
I henhold til aftalen vil det nye selskab også generere omsætning og cash flow til Everfuel gennem gebyrer i projektudviklings-, konstruktions- og driftsfaserne. Everfuel vil også modtage udviklingsgebyrer fra selskabet for projekter, der når FID, baseret på afkastprofilen for hvert specifikt projekt. Everfuel vil have eksklusiv ret til at markedsføre brintmængder fra elektrolysatorer, der ejes og drives af JV’et, for at understøtte væksten af Everfuels downstream-forretningsaktiviteter. JV’et vil blive navngivet Everfuel Hy24 A/S og vil blive fuldt konsolideret i Everfuels regnskaber.
Købsprisen, som det nye selskab betalte for HySynergy Phase 1, estimeres til EUR 28 mio. Efter overførslen af HySynergy Phase 1 til det nye selskab vil Everfuel tilbagebetale det udestående lån på EUR 10 mio. fra Den Europæiske Investeringsbank. Hy24 vil også yde et brolån på EUR 15 mio. til JV, som forventes at blive erstattet af en større facilitet fra eksterne gældsudbydere, efterhånden som HySynergy fase 2 modnes. Everfuel har en option på at købe Hy24’s aktier i selskabet til et på forhånd aftalt afkast inden for en bestemt tidsperiode.
Efter etableringen af det nye joint venture er Everfuel tilstrækkeligt finansieret til at støtte sin andel af de forventede JV-investeringer, herunder projekter, der når FID mod slutningen af 2023. Som en del af JV-opbygningen har Hy24 forpligtet sig til at deltage i en potentiel fremtidig kapitalindsprøjtning i Everfuel for at støtte virksomheden og realiseringen af grønne infrastrukturprojekter på visse betingelser.
Det kan være svært at finde rundt i det politiske landskab i Danmark. Der er mange partier om få ledige standpunkter. Der er partier, der søger midten, partier der søger fløjene – og nu også partier, der er enige om, at være sure på regeringen, men ikke enige om hvorfor. Det giver et mudret billede. Lægger man dertil meningsmålinger, der viser meget og ingenting på samme tid, ja så kan jeg godt forstå, man bliver forvirret.
Jeg savner de gamle dage. Sådan kan man til tider tage sig selv i at tænke, når man kigger på meningsmålinger i de her dage. Valget gav ét udfald. Det er blevet udlagt på cirka ligeså mange måder, som der er opstillingsberettigede partier og politiske kommentatorer i medierne. Nogle siger, at vælgerne valgte en bred regering. Andre siger, at de valgte en rød. Og nogen siger, at vælgerne ikke rigtigt valgte en regering. Hvem der har ret, det er der nok ikke et endegyldigt svar på.
Men de forskellige udlægninger gør det svært at finde vejen rundt i det politiske landskab. For ja, man kan argumentere for, at vælgerne stemte på en bred regering. Man kan også argumentere for, at vælgerne stemte på en rød regering. Og ja, man kan også argumentere for, at vælgerne ikke rigtig stemte på noget, der kan afkodes, som vi har været vant til.
Meningsmålinger og deres forvirrende kraft
Jeg elsker meningsmålinger. Det er et fantastisk redskab til at se, hvordan de enkelte partier står i forhold til hinanden. Men jeg er godt nok træt af, at medierne har så travlt med at tale om enkelte målinger, enkelte partiers fremgang eller tilbagegang. Det er en hovedregel, at en regering går tilbage i målingerne lige efter et valg. Særligt fordi den politiske logik, både i praksis og teori, er, at de hårdeste kampe kæmpes først. Det er når, der er længst mulig tid til næste valg, at politik kan gøre ondt.
Politik skal gøre ondt, for at det på et senere tidspunkt kan gøre godt for noget andet. Jeg forholder mig ikke til de konkrete forslag, der lige nu er i det politiske system, men alene til, at det følger helt almindelig politisk logik. Skal der findes penge til andre områder, må de findes et eller andet sted. Der er mange greb at tage i brug, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det handler om, hvad der kan findes 90 mandater bag.
Når jeg hader mediehistorier om enkelte meningsmålinger, der skal forklare en hel politisk verden, så handler det om, at man ikke tager højde for udvikling over tid. Man tager ikke højde for, at det ganske givet er en enkeltsag, der påvirker meningsmålingerne. Mange glemmer behændigt at fortælle, at den udvikling man ser lige nu – ja den så vi også efter sidste valg, valget før det og valget før det. De glemmer at fortælle, at så snart det politiske narrativ ikke længere handler om store bededag, så handler det om noget andet. Og det kan give massive vandringer den anden vej.
Dertil kommer den store opmærksomhed omkring de mest opsigtsvækkende målinger. Det kan jeg da godt forstå. Med formidlingsbrillerne på er der da mange oplagte og lette historier. Men som en af analysecheferne har gjort opmærksom på, så skal man måske ikke kigge på den enkelte måling, når den adskiller sig så markant fra trenden eller de øvrige målinger. Det er for let søgt, at gå med en outlier, fordi den skaber de bedste overskrifter.
Jeg er meget mere tilhænger af meningsmålinger som en målestok for, hvordan folkestemningen er over tid. Ikke her og nu med en enkeltsag der fylder det hele.
Hvem har så et flertal?
Det er også en sjov beskæftigelse af følge med i de mange udlægninger af føromtalte meningsmålinger. Der er igen ligeså mange, som der var efter valget. Lad mig tage den seneste måling fra Voxmeter som udgangspunkt. Her skal selvfølgelig lige gives en ros for, at de opgør både for regering, rød opposition, blå opposition og de ”gamle” blokke. Det gør det lidt lettere at frembringe pointen med dette.
Der er ikke længere et flertal til den siddende regering. Det er ikke så meget nyt. Det er mere usædvanligt, at vi lige nu har en flertalsregering, end det er tilfældet med en mindretalsregering. Dernæst kommer, at ingen af oppositionsblokkene udenom regeringen har flertal alene, uden ét eller flere af regeringspartierne. Så heller ikke her kan man sige, at regeringen helt har mistet deres berettigelse.
Så kommer det spændende. Hvordan ser det ud for de ”gamle” blokke? Heller ikke her har nogen flertal. Den røde kan skrabe 49,4% sammen, hvor den blå, uden Løkke, kan skrabe 41,8% sammen. Regner man Moderaterne med de blå, så kan de danne et flertal – men den idé har Lars Løkke vist, at han ikke er tilhænger af. Han vil det brede samarbejde.
Til ovenstående hører også, at både Socialdemokratiet og Venstre jo har engageret sig dybt i det brede samarbejde. Socialdemokratiet gik sågar til valg på det, så er det overhovedet fair at tælle dem med i den gamle røde blok lige nu?
Det bliver spændende at følge fremtiden. Udviklingen i meningsmålingerne kommer til at skifte meget de kommende tre år. Husk bare på, at det er nu det gør ondt – og jo tættere vi nærmer os valget, jo flere goder vil der blive delt ud. Det er helt almindelig politisk strategi og teori.
I 2022 havde kun 56,5 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse, hvilket er det laveste niveau siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særlige uddannelsestilbud vinder dog indpas.
Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2019 havde 58 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det tal er i dag faldet med 1,5 procentpoint til 56,5 procent. Det vil sige, at næsten hver anden ung med ufaglærte forældre ikke har gennemført mindst én ungdomsuddannelse som 25-årig.
– Risikoen for at stå uden en ungdomsuddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. Det viser os, at der stadig er markante forskelle på chancen for at få en uddannelse i Danmark, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Uddannelse kan have en stor betydning for fremtiden, fordi det er med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og giver en højere løn. Derfor er det ærgerligt, at der er sket et tilbageslag i antallet unge af ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse, siger Emilie Agner Damm.
– Udviklingen kan skyldes, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre op gennem 2010’erne. Det betyder også, at der er et behov for flere nye løsninger og tilbud, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen, siger Emilie Agner Damm.
Uddannelser for udsatte unge vinder indpas
Analysen viser også, at brugen af særligt målrettede uddannelsestilbud vinder indpas blandt unge med ufaglærte forældre.
Indregner man de forberedende uddannelsestilbud forøges andelen af mønsterbrydere med knap 9 procentpoint.
– De målrettede uddannelsestilbud såsom FGU og STU er til unge, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Brugen af tilbuddene er markant stigende, hvilket indikerer at uddannelserne er ved at vinde indpas hos dem, der har et særligt behov for dem. Det er meget positivt, sige Emilie Agner Damm.
– Der et stort behov for uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– Færre børn af ufaglærte får en uddannelse. 56,5 procent af de 25-årige i 2022, hvis forældre har en grundskoleuddannelse, har fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, hvor andelen lå på 58 procent. Andelen er dog stadig højere end i begyndelsen af 2010’erne. – Indregner man de forberedende uddannelsestilbud som for eksempel den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er målrettet udsatte unge, så er andelen af mønsterbrydere cirka 9 procentpoint højere. Det betyder, at 65,3 procent af de voksne børn af ufaglærte fuldførte mindst én ungdomsuddannelse eller et forberedende tilbud. – Andelen af mønsterbrydere er større blandt piger end drenge, og forskellen er forøget kraftigt siden 2000. – Andelen af unge uden uddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. – Andelen af unge, der har gået i specialklasse og specialskole, er større blandt børn af ufaglærte end for andre unge. Samtidig er risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig markant større, hvis man har deltaget i specialtilbud, og hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis ens forældre havde en uddannelse ud over grundskolen.
Mandag aften oplevede store dele af indre by i Fredericia en uventet strømafbrydelse, som påvirkede omkring 641 kunder ifølge TREFOR, som er forsyningsselskabet i området. En kabelfejl var skyld i nedbruddet.
Det var gader som Danmarksgade, Norgesgade, Jyllandsgade, Kirkestræde, Nørre Voldgade, Prinsensgade, Prinsessegade, Riddergade, Ved Landsoldaten og Vendersgade, der blev berørt af strømafbrydelsen. Samtlige kunder varslet om situationen.
TREFOR har arbejdet på at finde årsagen til problemet og de har nu bekræftet vis Twitter, at strømmen er blevet genetableret for de berørte kunder.
Det er dog ikke mere end et par dage siden, at Fredericia også oplevede en strømafbrydelse, som påvirkede knap 1500 kunder fredag aften.
Opdatering TREFOR El-net A/S
Så var der lidt før kl. 20:00 igen normal forsyning på elnettet i Fredericia indre by. Vi forventer ikke yderligere driftsforstyrrelser. Årsagen til afbrydelsen var kabelfejl Vi beklager generne ved afbrydelsen. https://t.co/UBZCVznyL5
Designskolen i Kolding – et uddannelsessted, hvor kunst og design smelter sammen, og hvor kreativitet og nyskabelse er i højsædet. Skolen lå tidligere et andet sted, her i Kolding startede den for godt 55 år siden, den fejrede 50-års jubilæum i 2017.
Man føler sig inspireret og opløftet når man træder ind ad hovedindgangen. Her mødes man af et stort bord, fyldt med kaffe og the, de studerende fylder deres kopper og tjekker ind hos hinanden.
Skolen huser 350 studerende, her er der mulighed for, at tager både bachelor og en kandidatgrad inden for design. På bacheloruddannelsen uddanner skolen studerende inden for fem forskellige studieretninger – accessoire, kommunikationsdesign, industrielt design, tekstil og beklædning. Fortsætter de studerende på kandidaten er der tre forskellige retninger at gå.
85 pct. af de studerende skolen optager, er via kvote 2, det vil sige at man kommer til en optagelsesprøve, og så bliver den studenterende i høj grad optaget på baggrund af deres talent, der er så 15 pct. af dem, der kommer ind på karakterer, hvilket er en lille procentdel, sammenlignet med universiteterne.
Det er en populær og eftertragtet uddannelse, kun hver 6. ansøger får en plads.
– Når du går på kandidaten, så begynder du at tone din uddannelse lidt mere, og der har vi tre toninger, som jeg ville kalde for design for people – med andre ord socialdesign, altså hvordan er det fx at et design inkluderer flere mennesker, men også sådan noget med hjælpemidler, hvis du kigger på velfærdsområdet, så er der et kæmpe område inden for det, design for planet, som er hele klima- og bæredygtighedsdagsordnen, som er kæmpe stor og så er der design for play, som er rigtig meget baseret på, at vi har en partnerskabsaftale med det, der hedder LEGO Foundation, hvor vi uddanner designere, ikke ”bare” til at lave legetøj men simpelthen også til at bruge leg som en form for ’driver’, som sådan et innovationsredskab, og det kan du bruge på rigtig mange forskellige måder, fortæller Charlotte Melin, Head of Communications ved Design School Kolding.
Designskolen i Kolding er resultatet af en kunsthåndværkerskole, der er blevet opdateret og tilpasset til moderne designbehov. Uddannelsen er blevet akkrediteret som en institutions- og uddannelsesinstitution, hvilket betyder, at den har en struktur, hvor man tager en bachelor og en kandidatgrad. Men design er blevet så komplekst i dag, at det ikke længere er tilstrækkeligt at mestre formgivningens håndværk. Designere skal have en forståelse for hele processen og kunne håndtere de mange forskellige aspekter, der er involveret i en designs livscyklus.
– Design er blevet så meget mere komplekst, det er inden for alt, men hvis du eksempelvis kigger på bæredygtighedsordenen, som vi har et stort fokus på, så er du jo som designer i dag nødt til at kigge på rigtig mange aspekter; hvor kommer råvarerne fra, hvad er transportvejen, hvad sker der når du begynder at arbejde med materialet, kan det brydes ned bagefter og kan det indgå i noget cirkulært, så det er så komplekst. Derfor er det heller ikke nok, at du kun kan de formgivningsmæssige håndværk, du skal simpelthen også have en forståelse for hele processen, forklarer Charlotte.
En af de største udfordringer, som designere står over for i dag, er bæredygtighed. I en verden, hvor der er et stærkt fokus på grøn omstilling og reduktion af CO2-udledning, skal designere tænke på råvarekilder, transportveje, og hvordan materialet kan genanvendes, når det er udtjent. Designskolen i Kolding har derfor en stor fokus på bæredygtighed og lærer de studerende, hvordan de kan skabe innovative designs med en mindre miljøpåvirkning.
Men bæredygtighed er ikke den eneste udfordring, som designere gerne vil arbejde med. Designskolen i Kolding tilbyder også en kandidatuddannelse i design for mennesker, som omhandler socialdesign og design for velfærd. Her lærer de studerende, hvordan de kan bruge deres designfærdigheder til at hjælpe andre. For eksempel kan designere skabe hjælpemidler til ældre eller handicappede, der kan forbedre deres liv
– Du kan jo også gå ind på en af vores andre kandidater, fx people, her kan det være ret komplekst at skulle lave en rollator; hvordan ser markedet ud, hvad skal en rollator kunne, hvem er målgruppen, typisk stiller man spørgsmålet – hvor bor de henne og hvad er deres transport? Så der er jo ekstremt meget undersøgelse i det, uddyber Charlotte Melin.
Skolen arbejder med det omgivne samfund, det er faktisk en grundstil i hele uddannelsen. Hele uddannelsen er gennemsyret af at de studerende har nogle ”real-cases” og arbejder med virksomheder og offentlige organisationer som NGO osv. Når man afslutter henholdsvis sin bachelor, og sin kandidat, så skal man lave et samarbejde med det omgivne samfund, så projektet har en eller anden nyttefunktion.
– Nu nævner jeg bare nogle eksempler, men det kan være alt lige fra Politiet i Sønderjylland, som skulle have visualiseret, hvad der sker af indbrud og hele den kriminalitet, som sker i Sønderjylland, som var ret komplekst, når du ser det på statistikker, men når du begynder at se det som noget visuelt, så kan du også nemmere forstå det, så det er et kommunikationsprojekt, som er lavet her på skolen. Vi har også lavet ret meget sammen med Egetæpper, og så har vi lavet noget sammen med en anden stor virksomhed, som laver specialiserede tæpper til store krydstogtskibe, for de skal udskifte dem ret tit, og der har vi arbejdet med, hvordan man kan genanvende dem, det kan både kan blive til lydisoleringsmateriale, møbler, granulering til brug eller noget helt andet.
Nu står skolen overfor en midlertidig flytning, for huset den er i, skal gennemgå en stor transformation. Via fonde og egen finansiering er der rejst 68 millioner kroner, til projektet.
– Der er tre fonde som har støttet os, A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden og så er der Louis-Hansens Fonden. Vi tror jo på, at det er godt at blive i de eksisterende bygninger, qua det vi også har snakket om, at agere bæredygtigt, så det er også noget af det, der er grundgrebet i hele transformationen, det vil også sige at vi går ind og screener på mange af de gamle byggematerialer, og vurderer om vi kan genbruge det i det nye. Der er fx nogle af de her vinduer, som vender mod syd, der kommer til at få et nyt liv som skillevægge i det nye hus osv. Men ellers så kan man sige at tanken med hele transformationen, er at skabe et i højere grad transparent sted både udadtil til det omgivne samfund, fordi det ligger meget i tråd, med den måde vi arbejder med, at vi gerne vil have de involverer sig og omvendt, men også internt fordi at man som designer i dag, i høj grad har et behov for at arbejde på tværs. Både på sin faglighed men også at kunne gå i de forskellige værksteder, og vi har jo rigtig mange forskellige værksteder også små specialværksteder – smykkeværksted, skoværksted, læderværksted, kommunikationsværksted, industrieltværksted, tekstil osv. Så at skabe et større flow og transparent mellem de her værksteder, og ligesom også gøre det mere synligt, for når du kommer ind i dag i skolen, så kan du egentlig ikke rigtig se værkstederne, og det vil vi gerne gøre mere synligt for omverdenen. Så det er i høj grad meget tanken om at være inviteret udefra, men også det internt, at være inviteret indtil hinanden, forklarer Charlotte.
Planen er at bygningen skal være fornyet og klar til indflytning i 2024, når det nye hold starter i september.
– Det er en totalrenovering. Der er elementer af det, hvor man jo kan sige, at meget af det er ret fint, og hvor der ikke sådan skal gøres det store. Det er noget med vinduer, nogle af dem er ved at tilde ud, og nogle facader er ved at falde ned. Opgradering på lys og isolering, vi installerer mere bæredygtigt lys i hele huset, og så kigger vi på ventilation, så vi regner også med, at det her kan gøre, at vi reducerer vores udgifter og vores forbrug væsentligt. Midlertidigt skal vi være på det tidligere UC Syd, og der er nemlig mange eksisterende værksteder deroppe og så flytter vi nogle af vores egne værksteder derop, siger Charlotte Melin.
Design School Kolding går en spændende tid i møde, med flytning, renovation og genbrug af deres elskede hus. Forhåbentligt vil vi i 2024 føle at vi helt automatisk bliver inviteret til at kigge med, når de studerende igen har deres dagligdag på Ågade 10 i Kolding.
Størstedelen af landets kommuner har de seneste år oplevet øgede udgifter til børn og unge med særlige behov. Denne tendens kan også mærkes i Fredericia Kommune, hvor en fremskrivning af budgettet for området viser et forventet merforbrug i størrelsesordenen 36 millioner kroner i 2023, skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse mandag.
Som mange af landets øvrige kommuner oplever Fredericia Kommune et øget pres på udgifter i forbindelse med indsatser og forebyggende foranstaltninger til den gruppe af kommunens børn og unge på området for familie og ungdomsrådgivningen, der har særlige behov og udfordringer.
Derfor forventer man et merforbrug i 2023 på det samlede budget for familieområdet og ungdomsrådgivningen i størrelsesordenen 36 millioner kroner.
Der er flere forklaringer på de øgede udgifter. Der er både tale om, at endnu flere børn og unge har brug for kommunens hjælp. Der er flere komplicerede sager, der kræver større indsatser.
Derudover opleves der prisstigninger på de eksterne tilbud og indsatser, som kommunen benytter.
Ole Steen Hansen. Foto: AVISEN
– Det er meget beklageligt, at vi kan se frem til et merforbrug i størrelsesordenen 36 millioner kroner. Det er et udtryk for en national tendens, hvor Fredericia Kommune på linje med andre kommuner oplever, at der efterspørges yderligere indsatser og foranstaltninger, når det handler om børn og unge med særlige udfordringer, siger Ole Steen Hansen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, og fortsætter:
– Som kommune gør vi naturligvis vores bedste for at sætte ind over for de problemer, der opstår hos vores børn og unge. De skal have den hjælp, de har brug for, siger han.
Mindre udgifter end andre kommuner
Fredericia Kommunes udgifter til området for børn og unge med særlige behov er steget med en tredjedel fra 2020 til 2022. Det svarer til en stigning i størrelsesordenen 36 millioner kroner.
På trods af det forventede merforbrug i størrelsesordenen 36 millioner kroner vil Fredericia Kommunes samlede udgifter til netop dette område fortsat være mindre end hos sammenlignelige kommuner.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
– Vi har over en længere periode fulgt den nationale og lokale udvikling inden for netop dette område, og med de nyeste fremskrivninger af budgettet, er der nu behov for en samlet handleplan for området, ligesom vi i udvalgene kommer til at drøfte forvaltningens forslag til korrigerende indsatser, siger Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, og fortsætter:
– Vi har i en årrække tilbudt forskellige forebyggende initiativer til børn og unge med særlige behov. Men nu står vi i en situation, hvor flere har brug for yderligere hjælp. Og når et ungt menneske har brug for kommunens hjælp, så skal der ikke være tvivl om, at vi hjælper, siger hun.
Handleplan og forslag til korrigerende indsatser
Efter torsdagens udvalgsmøde, hvor både Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget er blevet orienteret om de økonomiske udsigter for 2023 og de initiativer, der allerede er iværksat på området, begynder arbejdet med en handleplan for området.
Derudover sættes der også i gang i en proces, som skal klarlægge, hvordan merforbruget skal finansieres. Her kommer forvaltningen til at anvise forskellige forslag til korrigerende indsatser, ligesom udvalgene har bedt om en række yderligere beskrivelser frem mod udvalgsmøderne i marts.
Fakta om indsatser, der er igangsat:
Der er igangsat analysearbejde, der skal identificere de mere præcise årsager til udgiftsstigningerne.
Der arbejdes på at skabe et ensartet og passende serviceniveau efter individuel vurdering.
Der er igangsat større analyser af faglig praksis og styring for at give viden om de bedste faglige handlemuligheder og forbedret styring.
Der er etableret et samarbejde med analysefirmaer med henblik på at optimere og validere Fredericia Kommunes indsatser og arbejde med den unge målgruppe.
Dilettant betegnes i teatersammenhæng som en ikke-professionel udøver, der lejlighedsvis optræder i forestillinger, hvis primære formål er socialt: underholdning og finansiering af gode formål mv. Lige nu spilles der dilletantteater i Erritsø Forsamlingshus.
Komtessen fra bagerforretningen opført at Erritsø dilettanterne på en nyopbygget scene med lys som i det kongelige teater, jow, det sagde instruktør Michael Kristensen indledningsvist.
Fortidens sandheder kommer frem, hemmelige biograf ture. Foto: AVISEN
AVISENs anmelder kan jo ikke fortælle om hele stykket, det må publikum komme og se, men forestillingen åbner og drejer sig om forviklinger og forvirringer i et baglokale i en mindre bagerforretning, hvor økonomien kunne være bedre stillet. Bagerkonen med den skarpe tunge plager sin mand for mangt og meget og det bliver hurtigt klart, at der er spændinger mellem parret. Taler de sammen, så småsnakker de, men de er tydeligvis ikke på samme side og hvor konen er direkte er manden lunefuld og ironisk.
Kage til alle. Foto: AVISEN
Tilsæt en pludselig forbedret økonomi hos den ene part, lidt aristokratisk oprindelse og en mere jævn baggrund i familien. Et par yngre damer, der er mere varme på bageren end det varmeste franskbrød er. Konflikter og hemmeligheder kommer frem, og spændingerne mellem parret og andre implicerede parter bliver mere intense. Her er helte og kæltringer i alle afskygninger.
Ikke alt er fred og idyl i den lille bagerbutiks baglokale der bruges som kontor, privat og pauserum fra forretningen. Foto: AVISEN
Til sidst eskalerer situationen, og publikum ser en voldsom og følelsesladet scene spillet ud foran dem, hvor bagerkonen, nå ja så skal der vist ikke røbes mere.
Selvom skuespillerne ikke er professionelle, er deres passion og energi smitsom, publikum blev synligt fanget af forestillingens intense drama. Amatører ja, men der var flere gode præstationer, især i mimikken og i flere af bagerkonens scener, så jeg ligheden i mellem en ung Lily Broberg og bagerkonen.
Helte og kæltringer. Foto: AVISEN
Dilettant er som børnenes Mester Jacob, man buer af de slemme, klapper og hujer på de gode. Så publikum er med hele vejen ikke kun med grin og klap, men den aktuelle stemning, det er charmen ved dilettant.
Stående ovation til de optrædende. Foto: AVISEN
Der er efter forestillingen en følelse af, at man har været vidne til noget særligt og autentisk, skabt af mennesker, der elsker teater og ønsker at udtrykke sig kunstnerisk. Stykket gav spænding, intriger, humor og forviklinger, hvor de ”rigtige” alligevel ender med at få hinanden til sidst så meget tør jeg godt røbe.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding.
Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...