Connie Maybrith Jørgensen (SF) og Kirsten Hassing Nielsen (C) havde sat hinanden stævne forleden, til en snak om en række problematikker, centreret omkring langtidsledighed, begge parter er fast besluttede på at reducere antallet af personer på kontanthjælp i Fredericia. Mens de to repræsentanter har forskellige holdninger til løsninger, er de enige om problemets omfang og det presserende behov for handling.

Hver dag vågner næsten 400 borgere op til endnu en dag uden arbejde, uden mål og uden en følelse af formål. Det er en saga, der strækker sig over generationer, med familier, der fanges i en cyklus af kontanthjælp. Mens denne problematik fortsætter med at vokse, tages der initiativ til handling. Connie Maybrith Jørgensen påpeger, endnu engang problemet med at man i mange tilfælde kan tale om en nedarvet problematik. For hende er uddannelse svaret på at afhjælpe dette:

– Uddannelse er ikke bare en nøgle, det er den uundgåelige adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis du ikke kan læse eller ikke taler dansk, bliver mulighederne for beskæftigelse dramatisk indskrænket – du kan ikke fungere som montør eller gøre rent, fordi forståelsen for instruktioner mangler. Vores samfund er designet på denne måde. Derfor er der et presserende behov for at sikre grundlæggende uddannelse, herunder sprogundervisning, til vores mest sårbare borgere. De job, der for nuværende tilbydes denne gruppe, mener jeg simpelthen, de ikke er klar til at håndtere. Vi er nødt til at møde dem, hvor de er, og ikke hvor vi ønsker, de skulle være, fastslår Jørgensen.

Kirsten Hassing Nielsen, derimod, ser tingene i et lidt andet lys, hendes fokus er på en virksomhedsrettet tilgang og hunfastholder, at det bedste for denne gruppe mennesker ville være at erhverve rigtige job via virksomheder. Selvom hun erkendte, at mange af de berørte individer står langt fra arbejdsmarkedet på grund af forskellige sociale udfordringer, forbliver hun overbevist om, at arbejde er den mest effektive løsning:

– Vi står overfor flere forskellige segmenter af ledige, hvor vores indsats skal være fokuseret og specifik. Jeg nærer en dyb tro på, at virksomhedsorienteret intervention kan være en gamechanger. På trods af de betydelige sociale udfordringer, mange af disse individer kæmper med, er jeg stadig overbevist om, at vejen frem er gennem samarbejde med virksomheder og formidling af substantielle, meningsfulde jobs. Vi har brug for at levere mere end blot et job – vi har brug for at tilbyde veje til integration, inklusion og selvrealisering, understreger Nielsen.

Begge politikere er enige om, at problemet kræver handling, Nielsen tilføjer med alvorlig mine:

– I Fredericia er vi i en situation, hvor næsten 400 individer står udenfor arbejdsmarkedet, selvom de kunne arbejde. Dette dybt forankrede ledighedsproblem har eksisteret gennem adskillige år, og det er et antal, der ikke længere kan ignoreres. Den sociale og økonomiske byrde, det repræsenterer, er ganske enkelt for stor. Vi må ændre det.

Undervejs i diskussionen fremlagde Jørgensen et tidligere projekt som et eksempel på en effektiv løsning. Her arbejdede hun med udviklingshæmmede borgere og samarbejdede med virksomheder, herunder Føtex, hvilket resulterede i en stor succes. Nielsen er enig i behovet for mere forarbejde og opfordrede til flere “pionervirksomheder”.

Ser man fremad, giver begge politikere udtryk for støtte til sociale virksomheder og drøftede mulighederne for at tiltrække flere af disse til byen.

– Det er vores ansvar og udfordring at skabe en så gunstig og indbydende miljø, at det bliver attraktivt for netop disse virksomheder at slå rødder her. Vores vision er at gøre Fredericia til et frugtbart og givende sted for sådanne virksomheder, som kan gøre en forskel i vores fælles kamp mod langtidsledighed, påpeger Kirsten Hassing Nielsen. Connie svarer hertil:

– Vi er nødt til at erkende, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Den tid, hvor ‘gå til hånde’ jobs var almindelige, er forbi. I dag er uddannelse oftest en forudsætning for beskæftigelse. Heldigvis er der mange effektive korte uddannelser, som kan hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vores opgave at finde den rette model, der kan tilbyde disse uddannelsesmuligheder og dermed være med til at løfte vores borgere fra langtidsledighed til beskæftigelse.

Begge politikere udtrykte bekymring for de mange børn og unge, der ikke går i skole, og understregede behovet for bedre dataindsamling for at forstå og adressere problemet.

– Brugen af data er afgørende for vores arbejde. Når vi har disse data, skal vi bruge den klogt, reflekteret og med indblik. Vi er nødt til at dykke dybere ned i tallene, trække de essentielle indsigter ud og handle på dem. Det er en proces, vi begge er enige om, er nødvendig, fremhæver Connie Maybrith Jørgensen og Kirsten Hassing Nielsen i samklang.

De to politikere er trods deres uenigheder, fast besluttede på at tackle problemet med langtidsledighed, selvom deres foreslåede løsninger varierer. De udtrykte begge en vilje til at samarbejde på tværs af partiskel for at finde løsninger og forbedre situationen for dem, der står længst fra arbejdsmarkedet.

– Vi ønsker at markere tydeligt, at den nuværende situation ikke kan vedblive. Vores uenigheder i udvalget er faktisk blevet en drivkraft for forandring, for det skaber bevægelse og udfordrer os til at undersøge emnet dybere. Vores uenighed fremmer faktisk vores indsats for forandring, konkluderer de to politkere.