-4.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Årsmødet i Høreforeningen for Vejle-Kolding-Fredericia lokalafdeling

0

Årsmødet blev afholdt på I.P. Schmidt gården i Fredericia den 20. januar 2023. AVISEN var med på en lytter. Vi fokuserer her på Personen Majbritt Garbul Tobberup og det store arbejde Høreforeningen generelt gør for alle 800.000 personer med hørermæssige udfordringer i Danmark.

Man kan finde Høreforeningen i Bibliotekets forhal den 3. marts. Fra kl. 13.30 til 16.30. Her kan interesserede få mere viden om høreforeningen og hvad der lokalt kan gøres for personer i Fredericia med hørermæssige udfordringer.

Den mangeårige landsformand Majbritt Garbul Tobberup holdt et oplæg om nyt fra Høreforeningen, hvorefter der var ordinær generalforsamling og en udvidet bestyrelse blev sammensat. Hos høreforeningen Vejle Lokalafdeling
Bjarne S. Larsen, E-mail: vejle@hoereforeningen.dk kan i få detaljer omkring lokalafdelingens aktiviteter og bestyrelses info.

Lidt om landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Hun har været landsformand siden februar 2014​, trådte til i en svær tid med en lidt for spændende økonomi og andre udfordringer. Hun er tidligere formand for de ansatte i Nordea, Finansforbundet i Nordea​, så hun kendte til arbejdsopgaverne, men nok ikke omfanget.

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Foto: Poul Rand

Majbritt har svær hørenedsættelse​ og brugte høreapparater i næsten 30 år, hun har øresygdommen otosklerose og for nyligt lige fået CI (Cochlear implant) og er i fuld gang med genoptræning, Cochlear Implant er et avanceret høreapparat, der giver mennesker med svær hørenedsættelse og døve mulighed for at opfatte lyd.

Trods sit svære hørehandicap deltog Majbrit i Dronningens nytårs kur, hvor hun bar det grønne skilt om halsen med solsikker på, der viser at man har et ikke synligt handicap, noget ingen skal skamme sig over at bære. På skiltet står der hvad den person man taler med skal være opmærksom på. Eks. Jeg hører dårligt, kik på mig og tal langsomt.

Høreforeningen på landsplan og lokalt er sat i verden for at forbedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret.​ Dette gøres bla. ved at;

  • Søge politisk indflydelse centralt og lokalt. ​
  • Informere om ørets sygdomme, høreproblemer, hjælpemidler og ”høre-systemet”. ​
  • Støtte medlemmerne i at håndtere tilværelsen med en øresygdom, en høreskade, en hørenedsættelse mv.​

I Danmark er der ca. 800.000 personer, ca.14% af landets befolkning der på en eller anden måde har hørenedsættelse. Det er ikke bare de ældre det rammer, selv helt unge børn har høresygdomme, medfødt eller på anden måde tilkommet. Teenagere der dyrker for høj musik er også kommet i fokus.

Der er personer der leger russisk roulette med deres hørelse ved ikke at tage forbehold i støjende miljøer, ikke bare musik, men også i arbejdsmæssige områder med forhøjet støjniveauer. I høreforeningen prøver de at rådgive forebyggende, men desværre bruges der mest rådgivning på skader der allerede er sket.

I høreforeningen er der ca. Ca. 8.000 medlemmer og ca. 350 frivillige. ​Der er lokalafdelinger i de fleste kommuner​ med forskellige udvalg tilknyttet. Disse er underlagt hovedbestyrelse​n som holder landsmøde hvert 4. år. I princippet varetager høreforeningen alle 800.000 personer med hørermæssige udfordringer, da ingen afvises.

Det er vigtigt for høreforeningen at: Mennesker med nedsat hørelse og døvblevne skal kunne kommunikere på lige vilkår med andre mennesker i samfundet.​ At der er et velfungerende og gratis system til at hjælpe de hørehandicappede, med fokus på kort ventetid på høreapparatbehandling​, kvalificeret specialundervisning og specialrådgivning ​til både personer med almindelige behov, men også for grupper med særlige behov.
Høreforeningen arbejder både lokalt og nationalt med fokus på følgende opgaver:

  • Politisk interesse varetagelse​
  • Medlemsservice​
  • Vejledning, hjælp og støtte​
  • Projekter og udvikling​
  • Frivilligindsats​
  • Kommunikation- Internt og Eksternt ​
  • Regnskab​
  • Tolkeformidling​ for døve og svagt hørende

Ved landsmødet i juni 2023, vil Stephani Lose deltage ved åbningen. Høreforeningen vil fokusere på finansloven og sundhedsreformen for at fastholde og forbedre de tiltag der er opnået til dato.

Høreforeningen ønsker lyd på livet og at ingen skal stå alene

En intern medlemsundersøgelse viser at gratis vejledning omkring høreproblemer står høj på medlemmernes ønskeliste sammen med at få ventetiden på behandlinger ned og at skabe god inklusion af personer med høretab, bla. med fokus på teleslynger på offentlige kontorer, mødesale og andre steder hvor personer med høretab kan forventes at komme.

Yderlig viser et nyt stort studie fra Oxford University, med over 82.000 deltagere i aldersgruppen 60 år og opefter, at der desværre er en tydelig sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens. Den nye undersøgelse konkluderer, at der er højere risiko for udvikling af demens, hvis du har nedsat hørelse og har svært ved at følge med i samtaler. Risikoen stiger med henholdsvis 61 og 91 procent ved en moderat og en svær hørenedsættelse, sammenlignet med normalthørende.

I Danmark viser befolkningsfremskrivningen 2020, at i 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, svarende til yderligere 160.000 personer over 80 år.​ Danmarks statistik ​

Heraf vil ca. 80% få brug for høreapparatbehandling. sundhed.dk​
Nye tal viser desuden, at 777.000 danskere er ramt af tinnitus. Det er en stigning på 27 % siden 2017, og tinnitus er nu på 5. pladsen over de mest almindelige lidelser. Særligt bekymrende er stigningen blandt unge.

Særligt for unge kvinder ses en voldsom udvikling siden 2017. Blandt de 16 til 24-årige er forekomsten gået fra 4,4 % i 2017 til 8 % i 2021, hvilket svarer til en stigning på hele 82 %. Blandt unge mænd i samme aldersgruppe er tinnitus steget fra 6,1 % i 2017 til 9,7 % i 2021, dvs. en stigning på 59 %.

Torsdag den 3. marts 2022 var det Verdens Høredag. En årlig mærkedag udnævnt af WHO, temaet var forebyggelse af høretab. Særligt børn og unge ved meget lidt om, hvordan de passer på deres hørelse. De gambler med hørelsen. Tal fra WHO viser, at vi risikerer at få en “generation høreskade”, hvis ikke brugen af høj musik i ører og underholdningsindustri reduceres. Et nyt partnerskab tager en del af udfordringen op og lancerer på Verdens Høredag et stort treårigt forebyggelsesprojekt rettet mod danske børn og unge: ”Lyd på livet”.
Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling ​er en prioritering for Høreforeningen. Det vurderes, med en vis usikkerhed, at op mod 25.000 personer står på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, herunder både borgere med kompliceret og ukompliceret høretab. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der var behov for at nedbringe ventelisterne til høreapparatbehandling i det offentlige allerede fra år 2019. I vores region, har dette arbejde virket flot, men på landsplan er det mere spredt.

I Høreforeningens kamp for de hørehandicappede arbejdes der med bladet Hørelsen der udkommer 6 gange årligt. Inspirationsdage for erhvervsaktive​ med bla. Menière-træf​, Tinnitus dage​, Cochlear Implant-træf​ og høremesser.

Der kæmpes for: Gratis psykologhjælp til medlemmer​ eks. Når livet med høretab, tinnitus eller Menière er svært​, hørerelaterede problemstillinger, fx stress, ensomhed og tristhed​, foruden gratis socialrådgivning til medlemmer​. Hjælp i forbindelse med uddannelse, jobfastholdelse, rettigheder ved sygdom, arbejdsløshed, mulighed for støtte ved fleksjob, klagemuligheder og pensionsområdet. Nu kommer der også et særligt fokus på unge området for at kunne forebygge. Som medlem af høreforeningen hjælper du dig selv og andre uanset om du har høretab eller ej. Forebyggelse og oplysning i blandt de unge er vigtigt. Lige som de der får børn med hørehandicap skal have et sted at få hjælp og komme i kontakt med ligestillede.
Se https://hoereforeningen.dk/ for mere info og hvordan du kan støtte med et medlemskab.

Når visionen overgår fantasien er det enten godt eller meget skidt

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Hvor vigtigt er det at et byråd forsøger at sætte et pejlemærke for, hvor kommunen står om ti år, set i en sammenhæng, hvor vi ikke engang ved, hvad der kan ske i næste uge. Hvor mange penge skal der smides efter sådan et projekt.

En kommunal vision er et antal tæt skrevne sider og nøje udvalgte fotos, der i floromvundne vendinger, skal få virksomheder uddannelsesinstitutioner, borgere og foreninger til at strømme til byen og de der har tænkt sig at forlade Fredericia til at tænke sig om og blive. Sandheden er, at byrådet har brugt flere timer på at lave en ny tiårig vision end, hvad vi alt i alt bruger af timer på et helt års byrådsmøder. En af de helt store knaster er, hvilken overskrift visionen skal have. Det mest enkle, præcise og neutrale ville være at benævne projektet ”Vision for udvikling af Fredericia frem til 2033”. Men nej nej det er ikke smart nok. Byrådet har afsat kr. 400.000,- kr. til visionsprocessen. Efter mange møder og en indsats fra to kommunikationsvirksomheder har vi fortsat ingen ”vision”. Processen er løbet løbsk. Alene udgifter til kommunikationsvirksomhederne kostede 562.463,- kroner. Mit krav om aktindsigt afslørede at skatte borgenes pengene fosser ukontrolleret ud af kommunekassen. Hertil kommer udgifterne til byrådets todages visionsseminar på Kryb i ly kro, samt mange mødedage og et enormt forbrug af kommunale medarbejder timer.

Det skulle ellers være så godt. Visionen skal bare indeholde mode ordene ”Grøn omstilling, familie, børn, skole, genbrug, klima, uddannelse og bosætning” men er det pengene værd og er det forsvarligt at budgettet er voldsomt overskredet. Processen og fraværet af styring og ledelse og løbske udgifter er et strålende men skræmmende eksempel på kommunal frås. Tanken om borgernes og virksomhedernes indflydelse blev en illusion og mange gode kroner og timer er spildt. Det blev for kompliceret og mere politisk end borgervenligt. Afslutningsvis brugte jeg på seneste møde en vending fra ”Løvernes hule”, OG DERFOR ER JEG UDE. Om der er en vej frem er uklart.

Hvem er det vi kæmper for?

0
(Foto: AVISEN)

Vi hører så ofte, du skal handle lokalt – brug butikkerne idag hvis du vil have dem i morgen. Du skal handle lokalt og ikke på nettet. Vi skal støtte de lokale. Vi skal gøre alt for at hjælpe det lokale handels- og butiksliv. Alle skal støtte op og hjælpe handelen og købe lokalt. Det skorter ikke på opfordringer fra politikere og erhvervsfolk, de står i kø for at opfordre borgerne til at bakke op om forretningerne. Alligevel er der lukket ca. 10 butikker indenfor de sidste måneder og der er mange tomme butikslokaler. Allerede i oktober måned besluttede man, at der ikke skulle være julelys i Fredericia, som den eneste by i miles omkreds, hvorfor talte man ikke om det i Trekantsamarbejdet??

Den 18.11.22 sagde direktøren fra EWII, at der ikke ville blive strømsvigt i denne vinter, selvom Chr. Bro var bange for brownouts?? December måned er årets suverænt mest vigtige for handelslivet, så det er vigtigt, at man har en helt opdateret by og en by hvor man kan julehygge og handle. Det fik dog ikke politikerne til at ryste på hånden, ingen julelys, så hellere hvis de skulle være, få tændt for den store fælles sauna i idrætscenteret, det var vigtigere?ingen julelys. De arme mennesker med sauna kunne da have kørt til Erritsø, der var saunaerne tændt.

Så måtte butikkerne og borgerne nøjes med at der var tændt gadelys i hele kommunen uafbrudt fra eftermiddag, hele natten og til næste morgen. Det samme med lys på, ved og i skoler, børnehaver, sfo, institutioner, lys i bænk og på stisystem hele natten og i alle ferier?? på trods af der på skolerne var sensor lys. – det forstod mange ikke.??

Der var ingen hjælpende hånd til butikkerne?? – det var vel ellers dem der skulle hjælpes og støttes ??

For få år siden slukkede man flere steder hver tredje gadelys og man slukkede også flere steder om natten. Dengang skulle man spare på kwh og økonomien, var begrundelsen.

Vi skal stadig hjælpe butikkerne eller skal vi??

Nu skal vi have udbygget og ombygget vores havn. Man kæmper lidt med støj, støv, og trafik. Det tror jeg man finder en løsning på. Havnen er vigtig for erhvervslivet og for byen, og dermed også for befolkningen. Og havnen vil gerne samarbejde om dette.

Vil havnen også kæmpe for bedre vilkår for handelslivet inde i Fredericia?? Vi er flere der foreslår, at få lystbådehavnen flyttet ind og ligge hvor Rahbek Fisk i sin tid lå og med en kaj udbygning. Og man vil dermed få en fin overgang mellem kanalbyen og de flotte bygninger og selve havnen.

Få nogle flere gæstesejlere, nu har man 1200-.1300 pr. år i Bogense, Middelfart og Juelsminde havde de mellem 12000-14000 om året i deres nybære lystbådehavne. Sidste år havde Middelfart over 22000 overnatninger. I lystbådehavnene. Assens og Kolding moderniserer også deres faciliteter. De 60 pladser i Gl. Havn er slet ikke nok.- der kunne man måske så lave Camper plads??

Det vil være fantastisk for byen og for de handlende med en lystbådehavn tæt ved byen, som man har så mange andre steder med stor succes. Der vil kunne skaffes liv og glade dage og engang kommer der måske en “Cafe Razz” lignende som i Middelfart, med måske 225.000 besøgende årligt?

Sikke et samlet aktiv for byen og et kæmpe løft til vores butiksliv og de handlende i byen.

Og endelig skal vi hurtigst muligt have lavet landstrøm til krydstogtskibene, så de ikke skal ligge og ose og forurene hele dagen, med tændte motorer, til gene for indbyggerne i kanalbyen og byens borgere. EU har sat midler af man kan søge.

Mener vi noget med at vi vil hjælpe de handlende, så er muligheden der nu.

Vi kæmper for Fredericia.

med venlig hislen

Hans Thomassen

Krengerupvej 60

7000 Fredericia.

Fri os for øget biltrafik i midtbyen

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

SF er på ingen måde tilhænger af Venstre og DFs forslag om at åbne Danmarksgade for biltrafik.  Vi har gennem årene kæmpet for at begrænse biltrafik og fremme forholdende for både fodgængere og cyklister og vi vil fortsat gerne medvirke til at Fredericia på alle måder fremstår som en veletableret grøn foregangskommune til stor glæde for byens borgere og de mange gæster. Der er de seneste år fra offentlige kilder og ikke mindst fra private fonde postet store summer i at renovere vores flotte historiske midtby med de gamle huse og det næsten færdig renoverede fæstningsanlæg. Sådanne smukke omgivelser nydes i vores optik bedst på gåben. Forretningslivet ser tilsyneladende heller ikke den store ide i at forringe forholdende for folk på indkøbs og strøgtur i Fredericia. SF vil gerne have biltrafikken i midtbyen yderligere begrænset, det kan bl.a ske ved at forbedre forholdende for cyklister. En  forbedret cykelparkering i midtbyen vil gavne, hvilket på SFs foranledning er en del af dette års kommunale budget. Et ønsket fremtids scenarie kunne jog være gratis bybusser mod centrum.

På vegne af SF

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem.

Hvad koster afskaffelse naf Store Bededag på børnemrådet i Fredericia Kommune?

0
(Foto: AVISEN)

Af Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten, medlem af Fredericia Byråd

Jeg har bedt om en udregning på, hvor meget det vil koste kommunen på børneområdet, hvis Store Bededag afskaffes.

For når en fridag sløjfes, så er der nogen der skal passe børnene i vuggestuer og børnehaver, mens forældrene er på arbejde. Når Store Bededag ikke længere er en fridag, så skal børnene også i skole.

Beregningen indikerer en merudgift på ca. 3 mio. kr. for Fredericia Kommune ved afskaffelse af Store Bededag.

Nu er der jo ret stor tvivl om den reelle indtægt for staten, ved at tage fridagen fra os – men der er i hvert fald ingen tvivl om, at det bliver en dyr fornøjelse for kommunen.

Da forældre i daginstitutioner betaler 25% af udgiften, vil det også betyde en takststigning i forældrebetalingen.

Debatten har været på et uoplyst grundlag. Tal er føget gennem luften. Jeg tror ikke vi kender konsekvenserne til fulde. Men det ser ikke godt ud… Jeg vil være overrasket, hvis det giver en indtægt samlet set.

Alligevel kommer et flertal i dag til at stemme for at nedlægge Store Bededag. Og flere af de partier der er imod afskaffelsen, vil ikke engang støtte en folkeafstemning om sagen.Det er en trist og dyr dag.

Fæstningsdreng ansat i Sparekassen Danmark

0

Sparekassen Danmarks afdeling i Fredericia har nu fået endnu en ny kollega med på holdet.

Der er tale om Mikkel Thejl Hansen, der er startet som privat rådgiver den 1. februar. Mikkel er 34 år gammel, gødt og opvokset, i Fredericia og har derfor et stort, lokalt kendskab til byen.

Med et livslangt netværk er han manden som mange genkender i gadebilledet og nu har I muligheden for at blive kunder hos ham. Han er bosat indenfor voldene med hans søn på fire år og nyder at være aktiv i sin fritid. Med flere års ansættelse i andre pengeinstitutter i trekantområdet har Sparekassen Danmark fået endnu en stærk kapacitet på holdet, når det gælder om rådgivning af privatkunder.

Trapholts direktør vinder stor musuemspris

0

Ny Carlsbergfondets Kunstpriser blev i går, 2. marts 2023, uddelt ved fondets årlige prisfest. Museumsdirektør Karen Grøn fra Trapholt blev hædret med Ny Carlsbergfondets Museumslegat.

Karen Grøn modtog prisen for sit arbejde med disse ord fra Ny Carlsbergfondets bestyrelse:

– I den periode, du har været på Trapholt, har museet et par gange slået sin egen publikumsrekord. Det kunne ligne en succes. Men for dig er dette dog ikke definitionen på succes. Mere interessant er det at nævne, at du kontinuerligt har insisteret på, at besøgstal ikke kan være et mål i sig selv. Museerne er ikke sat i verden for at få kunder i butikken, som du formulerer det, men for at tilbyde borgerne relevans. Du sætter en høj faglig standard. Som du siger uden at udvande begreberne, må faglighed i samtidens mere publikumsrettede museumsdrift nødvendigvis være mange ting.

Prisen gives til museumspersoner, der med betydende faglighed og professionalisme formår at skabe fornyende og udviklende rammer for kunstens repræsentation.

– Ny Carlsbergfondets Museumslegat har altid stået for mig som den fineste anerkendelse, som kolleger jeg beundrer har modtaget. Det er med stor overraskelse og ydmyghed at jeg modtager prisen for arbejdet på Trapholt. Samtidig er Trapholts udvikling ikke min fortjeneste alene, men derimod resultatet af, at alle kolleger på Trapholt ved og anerkender samtlige funktioner på museet, og at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes. Det kan ikke understreges nok, at Trapholt er en holdindsats, siger Karen Grøn.

Ny Carlsbergfondets andet museumslegat blev tildelt Karin Hindsbo fra Norges nye Nasjonalmuseum. Kunstnerlegaterne blev i år tildelt Lilibeth Cuenca Rasmussen og Jane Jin Kaisen. Stig L. Andersson blev tildelt Ny Carlsbergfondets Hæderslegat.

Om Ny Carlsbergfondets Kunstpriser

Brygger Carl Jacobsen, Ny Carlsbergfondets stifter, har fødselsdag den 2. marts, og i den anledning uddeler fondet hvert år priser til dansk kunst ved en reception i Festsalen på Glyptoteket. Med kunstpriserne anerkender fondet personer, der yder en særlig indsats for dansk kunst- og museumsliv. Ny Carlsbergfondets Kunstpriser er en årlig hyldest til det danske kunstliv.

Karen Grøn har siden 2010 været direktør for Trapholt. Hun er uddannet cand. mag i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet og har Master in public management fra SDU.

Ledighedstallet er steget

0
Smed Kim Hjort er én af håndværkere, der flytter ind i Søstrehuset i Christiansfeld i løbet af sommeren. (Foto: Kolding Kommune )

I januar 2022 var der 81.000 ledige. Det er 500 flere end måneden før svarende til en stigning i antallet af ledige på 0,7 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er dermed nu 2,8 procent.

– Ledigheden er omtrent uændret herhjemme, og vi kommer fra et rigtig godt udgangspunkt med lav ledighed og høj beskæftigelse. Den danske økonomi og arbejdsmarked hviler på et solidt grundlag i ellers usikre tider med uroligheder og krig i Europa, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

– Vi er nået langt med at styrke beskæftigelsen herhjemme, men vi er ikke i mål. Vi har fortsat mange unge, der hverken er i job eller uddannelse. Vi har for mange seniorer og personer med et handicap, der både kan og vil arbejde, men ikke kan få en fod ind på arbejdsmarkedet. Vi skal have alle med i det arbejdende fællesskab.

Kom ud til bil med åbent bagagerum

0

En person kom ud til sin bil og konstaterede, at bagerummet stod åbent, og at der var stjålet flere ting.

Episoden fandt sted på Skovbrynet i Kolding, hvor personen kom ud og kunne se, at bagagerummet stod åbent, oplyser politiinspektør Mikkel Ross.

Fra bagagerummet er der stjålet tre sæt smoking i størrelse 50, læderhandsker og AirPods.

Vred mand råbte og ødelagde havemøbler

0

En kvinde var onsdag ude for en speciel oplevelse, da der var en vred mand i hendes have.

På Skovbakken i Fredericia har der været en anmeldelse af, at der har været en vred mand i en kvindes have. Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Sydøstjyllands Politi fik onsdag en anmeldelse om, at en kvinde hørte larm i haven. Han tog fat i en havestol og hyndeboks, og ville ødelægge dem, og råbte samtidig vredt.

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...