-1.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

DSB udsat for hackerangreb

0

DSB har torsdag aften været udsat for et hackerangreb.

Tidligere torrsdag aften var DSBs hjemmeside nede, og de oplyser til TV 2, at det skyldtes et hackerangreb.

Hackerangrebet hævder Anonymous Sudan at stå på, skriver de på Telegram.

Togene holder stille mellem Odense og Nyborg

0

Som følge af en personpåkørsel kører der ingen tog mellem Odense og Nyborg.

DSB skriver følgende:

– Vi afventer i skrivende stund yderligere informationer og vil derfor løbende opdatere denne side med informationer.

Føtex’ p-hus lukket mandag og tirsdag

0

Føtex’ parkeringshus, Brostræde 7 i Kolding midtby, kan bruges af alle. Men mandag og tirsdag i uge 10 vil p-huset være lukket i forbindelse med asfaltarbejde på det nederste dæk, og byens gæster må midlertidigt finde andre steder at parkere.

På den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk kan du få et overblik over kommunens p-pladser i midtbyen. Ved de fleste af p-pladserne kan du oven i købet se, om der er ledige pladser her og nu. De nærmeste alternativer til Føtex’ p-hus er:

– Riberdyb, Riberdyb 10A – 180 p-pladser, tre timers gratis parkering
– Holmsminde Vest, Kongebrogade 12A – 240 p-pladser med gratis parkering

Der sættes skilte op ved indkørslen til Brostræde om den midlertidige lukning af de 235 p-pladser i Føtex’ p-hus, så bilister ikke ved en fejl kører ind på den smalle vej, der ender blindt i busholdepladsen Klostergården.

Føtex’ parkeringshus har i alt 235 p-pladser med tre timers gratis parkering.

Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

For første gang siden juli 2020 er tomgangen for private boliglejemål stigende landet over, og det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje boliger ud. Stigningen skyldes formentligt, at danskerne tænker i andre boligløsninger, når pengene er små, lyder det fra EjendomDanmark.

Tomgangen, som beskriver omfanget af tomme lejemål, er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det betyder, at den nu er på 3,8 procent, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark.

Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation. Men med dette kvartals mærkbare stigning er boligtomgangen nu over den gennemsnitlige på 3,3 procent for perioden 2000-2023.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

Geografiske forskelle mellem by og land

Selvom flere lejeboliger står tomme i hele landet, danner der sig et klart billede af geografiske forskelle mellem by og land.

Det ses fx i Region Syddanmark, hvor boligtomgangen rammer 4,8 procent, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Alene indenfor det sidste kvartal er den steget med 0,9 procentpoint. I Region Midtjylland er boligtomgangen 6,6 procent.

Modsat er boligtomgangen i Region Hovedstaden, på trods af en lille stigning, fortsat lav på 2,4 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen skyldes det blandt andet regionale forskelle på udbud og efterspørgsel:

– Befolkningen vokser, og særligt i de større byer betyder det en øget efterspørgsel og dermed et behov for flere boliger. Der er heldigvis blevet bygget meget, men nogle steder kan det lokalt betyde et større udbud, end hvad markedet på meget kort sigt kan absorbere. Men jeg er fortrøstningsfuld, så længe efterspørgslen fortsat er til stede.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Mand fundet død i å

0

En mand er blevet fundet død i Varde Å, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Anmeldelsen kom klokken 12:39, men ifølge Ekstra Bladet er manden endnu ikke identificeret.

Politiet er i gang med at foretage undersøgelser på stedet, og det forventes at være et par timer.

Kanonslag giver bødestraf til FC Fredericia

0

Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt FC Fredericia en bøde på 7.500 kroner som følge af, at et kanonslag blev kastet i udekampen mod Sønderjyske.

I det første minut lød der et brag på Sydbank Park i Haderslev. Et kanonslag blev kastet ned i det ene hjørne, og det har nu kastet en bøde på 7.500 kroner af sig. Det er Fodboldens Disciplinærinstans kommet frem til efter en vurdering af Jens Hjortskov (formand), Jakob Berger Nielsen (næstformand), Niels Erik Søndergård, Steven Lustü og Lars W. Knudsen.

I redegørelsen fra instansen står der, at der under indløb blev anvendt to stk. pyroteknik, og at der efter et minuts spil af opgøret blev kastet med et kanonslag. Det er nu blevet sanktioneret med en bøde på 7.500 kroner til FC Fredericia.

– Det tager vi alvorligt. Vi overvejer hvad vi skal i forhold til de kommende kampe. Det der skete var, at der blev smidt et kanonslag, det gjorde der også på banegården inden fansene tog afsted. Det er alvorligt, og det er farligt med pyroteknik. Det er langt over grænsen over at tage tage den slags med til fodbold. Vi skal have talt med fanklubben, da vi stillede bus til rådighed og nu også skal betale 7.500 kroner, siger klubbens direktør Stig Pedersen.

FC Fredericia afventer at få overvågningsmaterialet fra Sønderjyske. Finder man ud af, hvem der har affyret pyroteknik og kanonslaget, bliver der taget affære.

– Hvis man kan finde vedkommende vil vi stille vedkommende til ansvar, og det vil give karantæne og en afgift på de 7.500 kroner. Vi er trætte af det, da der var næsten 100 fans dernede, og det synes vi er flot i en tid, hvor det ikke går så godt. Vi har brug for al den opbakning vi kan få, og har generelt haft en fin dialog med fanklubben, men kanonslag skal der lukkes ned for. I Fredericia husker vi tilbage for mange år siden, hvor en kontrollør fik sprunget en finger af, da han samlede et kanonslag op, hvor han troede det var et romerlys, fortæller Stig Pedersen.

Stig Pedersen er selv en del af fodboldens disciplinærinstans, men deltog ikke i sagens behandling, der endte med at koste FC Fredericia en bøde på 7.500 kroner.

Viljen, modet og evnen til forandring

0

I sidste uges artikel ”Borgernes forandringskraft” skrev vi om nødvendigheden af en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i samfundet og hos den enkelte borger for at skabe og gennemføre de nødvendige forandringer. Forudsætningen herfor er viljen, modet og evnen. Men hvordan skaber vi viljen, modet og evnen til denne forandringskraft? Det handler denne uges artikel om.

Viljen og modet før evnen

Viljen, modet og evnen til forandring hænger uløseligt sammen. De er på mange måder hinandens forudsætninger. Ingen af dem kommer af sig selv, og de skal læres, opøves, trænes og vedligeholdes.

Viljen, modet og evnen til forandring skal dannes som det allerførste, før selve forandringsprocessen for alvor sættes i gang. Viljen og modet kommer før evnen, for både viljen og modet skal være med til at motivere os til at udvikle den konkrete evne til at foretage den forandring, vi ønsker.

Viljen og modet udspringer af vores identitet, grundlæggende værdier, emotioner, følelser og tanker vedrørende forandringer. Viljen, modet og motivation til forandring styrkes også gennem en ægte medinddragelse af alle involverede samfundsborgere og aktører, så alle involverede føler et medejerskab til den kommende forandring, kan se sig selv i det og mærke, at de er blevet hørt.

Helt fra begyndelsen, og før selve forandringerne igangsættes, skal troen på den kommende forandring opbygges, styrkes og forankres hos den enkelte samfundsborger. Her er samfundsborgernes tillid til, at de valgte politikere kan lede os gennem forandringerne helt afgørende.  Behovet for en markant styrkelse af tilliden til de politiske ledere og deres troværdighed har vi skrevet om i tidligere artikler. Det går også forud for forandringernes igangsættelse.

Evnen før handling

Vi taler om evnen før handling. For kvaliteten af de forandringer, som vi ønsker at gennemføre, afhænger fuldstændig af den ændrede adfærd, som vi som samfund og samfundsborgere igangsætter. Og kvaliteten af vores ændrede adfærd afhænger af vores evner hertil – vores kompetencer. Evnen til at gøre de rigtige ting, rigtigt og præcist på det helt rigtige tidspunkt. Før vi igangsætter de egentlige forandringer, skal de nødvendige kompetencer være på plads hos alle aktører i værdikæden, både hos politikerne, embedsværket, medierne, lederne, mellemlederne og medarbejderne/borgerne. De sidste er de vigtigste, for det er medarbejderne og borgerne, der skal bære forandringerne igennem og leve med dem.

Forud for hvert trin i forandringsprocessen skal de nødvendige kompetence opbygges og være tilstede. Derved sikres og styrkes forandringskraften.

Rækkefølgen og tiden er afgørende

Tidligere og igangværende forandringer i samfundet viser, at forandringsmetoden og rækkefølgende af iværksatte tiltag er afgørende for forandringernes succes. Mange forandringsprojekter, flere teoretikere taler om op til 75%, kuldsejler, fordi de overser rækkefølgens betydning og tager de i denne artikels først skitserede og afgørende elementer (Viljen, modet, troen og tilliden) for givet.

Som artiklens billede viser angribes mange forandringsprojekter af et forudindtaget tidspres, som foranlediger overspringshandlinger og en undervurdering af betydningen af først at bruge tilstrækkelig tid på at få viljen, modet, troen og tilliden til forandringen godt på plads fra begyndelsen.

Netop når tidspresset føles højest, er der god grund til – for et øjeblik – at genoverveje om den tilstrækkelige forandringskraft er på plads. Tiden til det er altid givet godt ud. For det er kun, hvis du under genovervejelsen bliver i tvivl, om forandringskraften holder, at du må stoppe op og styrke forandringskraften, før du går videre. 

Forandringskraft som fag og tema

Når vi skriver og taler om forandringskraft og evnen til forandring, så er det jo i grunden hovedsagelig ledelse og selvledelse, som vi taler om. Nogen vil sikkert kalde det personlig ledelse og ledelse af andre.

Det ”at lede” sig selv og/eller andre er jo egentligt ret enkelt – nemlig at gøre noget eller få andre til at gøre noget, som man ellers ikke ville have gjort, bevidst eller ubevidst. Men det viser sig jo ofte i virkeligheden, at det ret enkle ikke er så simpelt endda. Specielt når forandringerne bliver italesat som store, historiske forandringer i Breaking News, helt ud af proportioner i forhold til den bestående kontekst.

Derfor bør ”Forandringskraft –  Viljen, modet og evnen til forandring” indføres som et tværgående fag og tema i dannelsen og uddannelsen af alle samfundsborger, som livslang læring uanset position og ståsted i samfundet.

Allerbedst vil det være, hvis forandringskraften bliver en helt naturlig og indbygget del af samfundsborgernes hverdag og dagliglivet. En hverdag hvor nysgerrighed, kreativitet, og engagement i samfundsudviklingen sættes i fokus. En hverdag hvor kompetenceudvikling i viljen, modet, troen, tilliden og evnen til rettidige forandringer er i højsæde og indlejres i dagliglivet, både hos den enkelte samfundsborger og i fællesskabet.

Det allervigtigste er måske ikke kun at forstå, men også at udleve overbevisningen om, at for at vi kan leve det liv, som vi ønsker os – over tid, så bliver vi nødt til at forandre os i forhold til den foranderlige og dynamiske verden, som vi lever i, og de mennesker vi vælger at bygge vores samfund op sammen med.

Det afgørende er, om vi, som medspillere i skabelsen af vores fremadrettede meningsfulde liv, kan blive bedre i stand til rettidigt at se, høre og mærke forandringerne omkring os. Og hvor vi sætter fokus på de ting og forhold, som vi kan gøre noget ved, og som vi har indflydelse på, og som vi ønsker vores samfund bevæger sig henimod.

10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum

0

Et nyt eliteforskningscenter under SDU Climate Cluster har en holistisk tilgang til solenergi. Centret vil ikke blot designe, bygge og udvikle papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger.

– Store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne kræver tværfaglige løsninger. Selvom jeg nu igennem mere end ti år har forsket i solceller, så er det første gang, at der har været mulighed for at inkludere alle fagområder, og det ser jeg virkelig frem til. Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet.

Sådan lyder det fra professor Morten Madsen. Han er koordinator for et nyt elitecenter under SDU Climate Cluster, som har modtaget 10 millioner kroner over de næste fire år. Centret har fået navnet SCC Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage (SOLEN), og som navnet indikerer, centrerer forskningen sig om at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi.

Solenergi udgør kun fire procent af verdens samlede strømproduktion

Solenenergi er helt essentiel, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på mere end de 2 grader, der har været verdens erklærede klimamål siden Paris-aftalen blev indgået i 2015. På kun tre timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Men selvom solenergi er ét af de hurtigst voksende markeder inden for den grønne omstilling, så udgør den blot fire procent af verdens samlede strømproduktion.

– Og det skal vi have lavet om på. Vi har i flere år forsket i organiske solceller, som ikke blot er millimeter tynde, men også bæredygtige og kan designes i farve, fleksibilitet og også gennemsigtighed. På sigt kan vi udvinde strøm med solcellerne og derefter enten lagre den i superkondensatorer eller lave strømmen om til grøn brint, hvilket vi også er begyndt at forske i. På den måde passer teknologierne sammen og spiller direkte ind i Power-to-X, fortæller Morten Madsen.

En holistisk tilgang nødvendig
Organiske solceller, superkondensatorer, grøn brint og Power-to-X er alle termer, der ligger for enden af regeringens hockeystav-model, men selvom det måske er ingeniørerne og de naturfaglige og tekniske videnskaber, der skal udvikle løsningerne i forbindelse med klimaudfordringerne, så er ekspertise inden for humaniora og samfundsvidenskab nødvendig for at bringe løsninger i spil.

– Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, f.eks. at få virksomheder til at investere i teknologien, men også at informere forbrugerne om de nye teknologier, så vi kan få minimeret evt. barrierer og få dem implementeret i dagligdagen, siger Morten Madsen.

Professoren mener, at en holistisk tilgang er vigtig i forhold til at håndtere klimaændringer, fordi den anerkender, at klimaændringer er et komplekst og indbyrdes forbundet problem, som påvirker forskellige aspekter af vores liv, herunder miljøet, økonomien og sociale systemer.

– En tværfaglig tilgang med involvering af forskere fra flere fakulteter er med til at sikre, at vores bestræbelser på at afbøde og tilpasse os klimaændringer er omfattende, velkoordinerede og gensidigt forstærkende, hvilket i sidste ende fører til mere effektive og bæredygtige resultater.

Som eksempler nævner Morten Madsen, at det er vigtigt med modeller for miljøaspekterne i forbindelse med fremstilling og genanvendelse af solceller.

– Vi bryster os jo af, at solenergi er grøn energi, men i den sammenhæng er det også vigtigt at have sig for øje, hvorvidt der er miljøbelastning i forbindelse med fremstillingen af dem. Hvor kommer materialerne fra? Af hvem og hvordan bliver de fremstillet?

Vær med i Landsbydysten

0

Det er igen blevet tid til at dyste mod hinanden i Kolding Kommune – hvem går eller løber flest kilometer i ugerne 11-12?

Landsbydysten er igen klar til at blive skudt i gang. Så nu er det tid til at finde vandreskoene eller løbeskoene frem, snøre dem og sørge for at give naboområderne baghjul, når det handler om at gå eller løbe flest kilometer i ugerne 11 og 12.

Det er tredje gang, Landsbydysten bliver afholdt i Kolding Kommune, og formand for Sundhed og Fritid, Birgitte Kragh, håber på, at opbakningen bliver ligeså stor som de foregående år.

– Vi har tidligere set, at de forskellige områder dyster mod hinanden i en god ånd. Der går virkelig konkurrence i at slå sine naboområder, og mange prøver også at gå eller løbe flere kilometer end sin nærmeste nabo. Så Landsbydysten er en fin måde at få mange mennesker ud på, og jeg er rigtig glad for, at det er muligt at fortsætte den gode tradition, siger hun.

Sådan foregår det

De forskellige lokaleområder i Kolding bliver delt ind i zoner, og hver zone er navngivet efter et dyr. Hvis du vil være med, finder du gruppen ”Landsbydysten” på Facebook.

Her noterer du hver dag det antal kilometer, du har gået eller løbet, og samtidig noterer du også navnet på dit område.

Når de to uger er gået, bliver antallet af kilometer for hvert område talt op, og vinderen bliver fundet og annonceret i Facebook-gruppen.

Det nye

Som noget nyt i år, bliver der lavet forskellige arrangementer i lokalområderne på Landsbydystens afsluttende dag. Tid, sted og arrangement kommer til at stå i Facebook-gruppen ”Landsbydysten”.

Landsbydysten sættes i gang mandag den 13. marts og afsluttes søndag den 26. marts.

Glæde over finanslovsmidlerne på fødselsområdet

0

Regeringen har indgået aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ”En god Start på livet”. På mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark kom Pernelle Jensen (V) med en orientering om, hvordan midlerne er blevet anvendt.

I foråret 2022 offentliggjorde regeringen ny aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ”En god start på livet”. I aftalen er beskrevet en række indsatser, som regionerne får midler til at implementere:

  • Rekrutterings- og fastholdelsespakke.
  • Mere end 100 flere ansatte (årsværk) til fødeafdelingerne (behøves ikke være jordemødre).
  • Ret til to dages barselsophold eller hjemmebesøg dagen efter fødslen.

Derudover er der prioriteret midler til, at kommunerne kan styrke ammerådgivning samt til en evaluering af retten til to dages barselsophold for førstegangsfødende. I 2025 er der prioriteret 62,2 mio. kr. til implementering af rettighed til to dages barselsophold for flergangsfødende. Aftaleteksten samt udmøntningsaftalen er vedlagt i bilag 1 og 2.

Den 22. august 2022 godkendte regionsrådet, at regionens tildelte midler på i alt 21,39 mio. kr. i 2022 blev fordelt til sygehusene ud fra en fordelingsnøgle baseret på fødselstallet for 2021. Dette med henblik på, at midlerne kunne komme i anvendelse hurtigst muligt. Regionsrådet besluttede desuden, at sundhedsudvalget og regionsrådet efterfølgende orienteres om, hvordan midlerne er blevet anvendt. 

Nedenstående tabel viser fordelingen af midlerne for 2022 på sygehusniveau:

Årstal2022202320242025
 RSD andel af FL-midler pr. år21,3921,3922,2518,78
SygehusAntal/andel fødsler i 2021 
Sygehus Sønderjylland1.688/14,2 %  3,04  3,04  3,16  2,67
SydvestjyskSygehus1.817/15,2 %  3,25  3,25  3,38  2,86
Sygehus Lillebælt3.622/30,4 %  6,50  6,50  6,76  5,71
OUH4.801/40,2 %  8,60  8,60  8,94  7,55
I alt11.928/100 %21,3921,3922,2518,78

Anvendelse af Finanslovsmidlerne i 2023

Sygehusene ønsker at videreføre de allerede iværksatte indsatser i 2023 for de hertil afsatte finanslovsmidler. Der vil være fokus på fortsat robustgørelse, fastholdelse og kompetenceudvikling. Nogle af indsatserne vil man evaluere lokalt med henblik på at vurdere, om de skal videreføres. Et centralt element i 2023 er implementering af retten til to dages barselsophold på sygehuset eller hjemmebesøg efter fødslen. Sygehusene vil have et særligt fokus på at implementere indsatser, der kan robustgøre denne opgave.

Pernele Jensen.

Familierne får et valg

Noget af det Pernelle Jensen glæder sig over ved aftalen er, at det giver familierne et frit valg.

– Jeg er særlig glad for dette her initiativ, fordi det giver familierne et valg ift. hvor lang tid de ønsker at blive på sygehuset efter fødslen. Man kan vælge at tage hjem efter nogle timer og få et hjemmebesøg dagen efter, blive en overnatning og få et hjemmebesøg 48-72 timer efter fødslen eller blive de 2 dage, som man nu har ret til. Det er vigtigt, at den lille ny får en tryg og rolig start på livet og at familien kan vælge den løsning, som passer til dem og som de føler sig mest tryg ved, sagde Jensen under fremlæggelsen af sagen.

Der bliver også midler til flere ansatte, der gavner området, og der er også plads til vigtige investeringer.

– En anden del af fødselspakken er de ekstra midler til sygehusene og det denne sag mest handler om og her vil jeg gerne rose sygehuse for at få så meget ud af pengene. Der bliver ansat ekstra jordemødre, sygeplejersker og SOSU’er, som også skal aflaste jordemødrene. Men der bliver også investeret i udstyr og kompetenceudvikling, forklarede Pernelle Jensen og sluttede:

– De er alle vigtige tiltag og særligt er det glædeligt, at amning også er en del af det, fordi for mange er det sværere end man tror at komme i gang og holde ved. Der bliver dermed givet et vigtigt løft alle steder, så det er en vigtig sag, som betyder forbedringer for en hel del familier, og det synes jeg er værd at fremhæve her.   

Regionsrådet tog efterfølgende orienteringen til efterretning.

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...