4.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

32-årig fredericianer sparkede betjent i hovedet

0

En 32-årig mand fra Fredericia fremstilles søndag i Retten i Kolding, efter han lørdag sparkede en betjent i hovedet på Fredericia Banegård.

Manden fangede først opmærksomhed, da han stjal fra 7/11-kiosken. Personalet kunne ikke bortvise ham, og da politiet ankom til stedet, gik den 32-årig mand amok, og sparkede en politibetjent i hovedet, fortæller vagtchefen.

Manden forventes at blive varetægtsfængslet for vold mod tjenestemand.

Naturplan i Fredericia nytænkes

0

Fredericia Kommune har siden 2005 haft en naturplan, og nu er der igangsat en revision af planen, der kommer til at inddrage Naturpark Lillebælt.

Naturplan Fredericia fra 2005 oplister mange indsatser og projekter, som til dels er realiseret. Nogle indsatser er i drift og nogle projekter er stadig aktuelle. Samtidig er der sidenhen kommet yderligere fokus på områder som Lillebælt og det marine miljø samt biodiversiteten. Derudover er der overordnede politikker og strategier vedrørende natur og friluftsliv som skal udmøntes.

Sagen har været drøftet i Klima- Energi- og Miljøudvalget, og for næstformand John Nyborg (A) er det en god sag, at der nu sker noget fornyelse.

– Det er utrolig spændende. Vi skal lave noget tidssvarende, og vi skal kigge på fortsat biodiversitet og livet i lillebælt. Det er længe ventet, og der bliver penge vi kan bruge til skovrejsning og biodiversitet i Lillebælt. Vi skal også i gang med at koble Naturpark Lillebælt på, og inddrage frivillige i at markedsføre det, siger Nyborg.

Næstformanden mener, at man skal brande Fredericia bedre på punktet med Naturpark Lillebælt, da der er skjulte perler i eksempelvis Rands Fjord og Skærbæk.

– Vi skal sætte gang i en revision. Vi har Danmarks største naturpark, og den skal vi tale op. Vi skal være på toppen i kommunikation og information omkring det, slår John Nyborg fast og kommer med et forslag:

 – Vi har stier langs kysten, men man kunne lave således, at det går på tværs af bygrænser.

Blandt de projekter, der er forslået, er blandt andet:

  • Havhave ved Skærbæk / Børup Sande drevet af lokale
  • Forberede faciliteter til dykker-hotspots
  • Kyststrategi eller administrationsgrundlag for kystbeskyttelse
  • Højne biodiversiteten på de kommunale strandegne, Østerstrand, Skærbæk, Bøgeskov og Trelde
  • Kano/kajak faciliteter i Spang Å ved Pjedsted
  • Snorkelsti på Østerstrand
  • Besøgscenter på Kringsminde
  • Shelters Snoghøjgaardsparken

Indstillingen til punktet på udvalgsmødet blev fuldt. Det betyder, at der igangsættes en revision af Naturpark Fredericia , og at ambitionsniveauet dertil er blevet drøftet med både planer og ønsker.

Kommunale shelters blev brugt flittigt i 2022

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Fredericia Kommunes 14 shelters fik mange besøg i 2022. Tal fra kommunens bookingsystem viser, at flere end 2.500 bookede overnatning.

Frisk luft, fantastisk natur og en forrygende nattesøvn.

Så kort kan en overnatning i et shelter opsummeres. Sådan en oplevelse var der mange, der benyttede sig af i 2022. Hele 2.538 personer tilbragte natten i et af de 14 kommunale shelters.

Tommy Rachlitz Nielsen. Foto: AVISEN

– Den flittige brug af shelters vidner om, at der er stor interesse for naturen og friluftsliv, og vi oplever, at mange familier ser friluftslivet som en måde at få mere nærvær, fred og ro ind i hverdagslivet. Vores shelterpladser giver netop mulighed for friluftsliv og er med til at give flere borgere og turister gode oplevelser i vores natur, så jeg er selvsagt glad for at kunne se, at den mulighed også bliver benyttet i stor stil, siger Tommy Rachlitz, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Fredericia Kommune har de senere år arbejdet på at få etableret sovepladser i det fri. Der er i dag 14 shelters fordelt på fire shelterpladser.

I 2020 blev der etableret et bookingsystem, der giver mulighed for at booke overnatning, så man er sikker på, at pladsen ikke er optaget.

Susanne Eilersen Foto: AVISEN

Et super tilbud til turister og fredericianere

Det mest populære shelterområde i 2022 var Trelde Næs Syd, hvor knap tusind bookede overnatning.

– Det er et super tilbud til både fredericianere og turister. Er man eksempelvis på vandre- eller cykeltur, så er det rart at vide, at man har booket en overnatningsplads, så man er sikker på, at der er ledig plads. Det er dejligt med et lunt hotelværelse, men der er også nogle ferieformer, der passer bedre til shelterovernatning, ligesom der er mennesker, der sætter pris på en anden oplevelse. Det er vi glade for, at vi også kan tilbyde, siger Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget.

Overnatninger:
Opgjort for 7/12 2021 til 13/12 2022

Johannes Gammelgaard – en positiv oplevelse

0

Normalt et otte personers band, på dagen havde de stoppet fem mand ind i bilen og kørt fra Aarhus til Fredericia. Når man ser Tøjhuset annoncere orkesteret som ” Johannes Gammelgaards Orkester, der har rødder i den eksperimenterende jazzscene” er der grund til at være ”lurens”, da det kan være alt fra en positiv overraskelse til noget værre…. (censureret).

Johannes Gammelgaards seneste album, “Ting Tar Tid”, er en samling af syv digte af Piet Hein, som er skrevet til en eksperimenterende jazzscene i Aarhus. Albummet er blevet anmelderrost for dets skæve humor og venlige uregerlighed, og det viser orkesterets naturlige styrke. Til koncerten i Tøjhuset spillede fem medlemmer af orkestret numre fra den nye plade i kvintetformat og også numre fra tidligere udgivelser. Johannes Gammelgaard og hans orkester har en unik lyd, der kan glæde et bredt spektrum af lyttere.

Jam med unge vokalister og gæstemusiker. Foto: AVISEN

Stilen denne eftermiddag tvang mig til at opfinde et nyt ord: ”Sjæle-nært-højskolejazzdigte-musik” da jeg ikke umiddelbart kan sætte det i bås med noget, jeg kender. 

Ren tilbagelænet slap af jazz, med et fantastisk dynamisk bas spil, der sad perfekt i lydbilledet, og på fornemmeste vis understøtter det meget livlige og eksperimenterende trommespil, der igen aldrig mistede kontakten til vokal og blæser, bas og trommer der gerne spiller op imod hinanden er altid spændende.

Der var så mange flotte trommedetaljer, Johannes Berg blev ved med at overraske. Trompet og sax klingede flot sammen, virkelig solid musik til både fordybelse, afslapning og læring.

Nyt for denne anmelder er ikke digte oplæst med underlægningsmusik, men digteoplæsning, hvor trommer, trompet lavede lyde til, de øvrige instrumenter faldt lidt efter lidt ind og opbygger ikke bare musik, digt, men regulær kunst, se det var nyt og en positiv anderledes måde at frem føre et digt, der trods en generel trist klang i mol, virkede det både sjovt og opmuntrende. Danske tekster på et sølvfad.

De ansvarlige for denne positive oplevelse var: Johannes Gammelgaard – tenorsaxofon, Jeppe Hjøllund – trompet, Kristoffer Bliksted – kontrabas, Johannes Berg – trommer og Rikke Nyboe som vokalist.

Christoffer Bliksted og Johannes Berg. Foto: AVISEN

En af de bedre trommeslagere, vi har oplevet til jam og i perfekt samkørsel med bas. En sjov integration af vokalen i sync med blæserne. En koncert fuld af lækre detaljer. Denne opsætning ser vi gerne igen.

I Jamdelen blev vi beriget med en ung vokalist og instrumentalister fra den gamle garde. Den gamle garde udfolder sig meget, ja så meget denne anmelder blev nødt til at trække sig for at hvile ørene. Jam er jam og en musikalsk legeplads også for ”avant garde jazz” med ligegyldige soloer, så der er plads til alle også nørderne.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.

Uheld spærrer motorvejsspor

0

E45 Østjyske Motorvej, fra Skærup mod Vejle mellem motorvejskryds Skærup og serviceanlæg Skærup Øst er højre spor spærret efter et uheld.

Politi og redningsmandskab er på stedet, vejen forventes tidligst ryddet kl. 06:45.

Verdens høredag 2023

0

3. marts er en vigtig dag for hørelsen, da det er Verdens Høredag. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i år valgt at fokusere på “sunde lyttevaner og forebyggelse af støjskader” for at skabe opmærksomhed om, hvor vigtigt det er at passe på vores ører, når vi lytter til musik og anden lyd. Høreforeningen i Fredericia benyttede dagen til at oplyse og forebygge med en udstilling i Bibliotekets forhal. 

Udstillingen bestod af forskellige elementer, der var informationsmaterialer med fakta om hørelsesproblemer og forebyggelse af høretab. Desuden var der mulighed for at møde repræsentanter fra Hørerforeningen, som stod klar til at besvare spørgsmål og give gode råd om, hvordan man bedst beskytter sin hørelse.

Unge besøgende på standen. Foto: AVISEN

Udstillingen var åben for alle, både børnefamilier, unge og ældre, kiggede forbi i løbet af dagen. Flere besøgende var overraskede over, hvor meget hørelsen betyder livskvaliteten og hvor vigtigt det er at passe på sin hørelse.

Selvom der findes standarder for lydniveauet til at beskytte vores hørelse, er der stadig mange, der ikke er opmærksomme på risikoen for at få høreskader. Høreforeningen arbejder på at udbrede viden om, hvordan man kan beskytte sin hørelse, og at lære sunde lyttevaner.

Ved høreskader er alderdom ikke en af de mest almindelige årsager til høretab, det er derfor vigtigt at huske, at mange høretab kan forebygges. En af de mest effektive måder at forebygge høreskader på er ved at nedsætte lydstyrken ved sociale arrangementer og koncerter og ved at være opmærksom på lydniveauet i høretelefoner og andet lydudstyr.

WHO opfordrer alle til at tage ansvar for at beskytte vores hørelse, verdens Høredag er en vigtig påmindelse om, at vi skal tage vare på vores hørelse og lære sunde lyttevaner, så vi kan nyde musik og andre former for lyd på en måde, der ikke skader vores ører. På Verdens Høredag søsætter Høreforeningen en storstilet indsats til forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt børn og unge.

Masser af informationsmateriale. Foto: AVISEN

Unge skal vide, hvor højt de bør lytte til musik, i hvor lang tid samt hvordan de i øvrigt undgår høreskader. De får viden om sikker sex, alkohol, rygning, kost og motion, men unges viden om støj og høreskader er begrænset. Derfor påtager Høreforeningen sig med projektet ”Lyd på livet” et samfundsansvar, så børn og unge får viden om, hvordan de passer på deres ører. Lyd på livet er et 3-årigt projekt, mere info findes her: 

Lokalt: https://www.facebook.com/groups/831469083677445/

Nationalt:  https://hoereforeningen.dk/

Dødsfald Fredericia den 5. marts 2023

0

Poul Erik Mathiesen, 1945 – 2023

Vagn Thestrup Jensen, 1926 – 2023

Vita Sørensen, 1929 – 2023

Børge Hansen, 1937 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Analyse: En sejr der betød mere end tre point

0

FC Fredericia fik fredag aften hul på pointhøsten i foråret. Den selvtillid det formentlig medfører, kan komme til at få større betydning end blot de tre point.

Så kom den, den længe ventede sejr til FC Fredericia. Der har ikke været mange plusser i bogen for FC Fredericia mod Hillerød og Sønderjyske, men det blev der lavet om på mod HB Køge.

Spillet var ikke poleret, og det indbød græstæppet på Monjasa Park heller ikke til, men til gengæld var der en stram defensiv organisation, der kampen igennem holdt HB Køge i et jerngreb. Det er forudsætning nummer et for at kunne hente point. Selvom det ikke var hensigten, at FC Fredericia skulle spille med en firebackkæde, viste det sig at være en formation, som kunne stå distancen. 

I de foregående kampe har der været personlige fejl defensivt, og de blev helt elimineret mod HB Køge. Det polerede spil sad ikke skabet, men til gengæld havde midterforsvarerne Jeppe Gertsen og Jeppe Brinch fået sat en prop i. Dertil kom det, at der var den fornødne individulle kvalitet i offensiven. Den stod Nicklas Røjkjær for i første omgang, og havde Mathias Kristensen været mere skarp, kunne han også have fået netmaskerne til at blafre.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FC Fredericia har haft problemer med at skabe åbne målchancer, og når det kan lykkedes mod HB Køge, der trods en placering som nummer syv, har et fornuftigt hold, kan det også lykkedes mod holdene, der ligger endnu tættere på FC Fredericia i tabellen. 

Husker man på, at FC Fredericia var svækket mandskabsmæssigt mod HB Køge, sætter det præstationen i yderligere relief. Jesper Juelsgård er blevet skadet i ugens løb, og på kampdagen måtte Erik Nissen melde fra med sygdom. Nissen skulle efter planen at have startet inde i et tremandsforsvar, men de planer blev forpurret. Dertil kommer skader til de to angribere Anders Holvad og Nicolai Brock-Madsen, og når først de bliver klar igen, står cheftræner Michael Hansen med gode kort på hånden i nedrykningskampen.

Det var tydeligt, at FC Fredericia i opstarten til foråret, spillede en god omgang fodbold, og meldingen går også på det er tilfældet til alle træningerne, men det har endnu ikke været overført til gældende kampe. Det blev det mod HB Køge, og den selvtillid det giver, kan vise sig at være mere værd end de tre point, som sejren gav.

I første omgang ser FC Fredericia ind i en kamp mod Vejle på søndag i næste uge, og den kamp er en, hvor man ikke kan forvente fredericianerne henter point. VB er klare oprykningsfavoritter, men kigger man frem mod den sidste kamp grundspillet mod Fremad Amager på Monjasa Park, og de forestående ti kampe i nedrykningsspillet, er det vigtigt at komme ind i en god periode, som nu kan være startet med sejren mod HB Køge.

Ny undersøgelse giver værdifuldt indblik i unges trivsel

0

Resultaterne af Ungeprofilundersøgelsen 2023 giver et vigtigt indblik i de unges trivsel, som er værdifuldt for kommunens fremadrettede arbejde med de unge.

Har du nogen at tale med? Føler du dig som en del af det sociale fællesskab i klassen? Hvor lang tid bruger du på sociale medier, computerspil og spillekonsoller? Bruger du nikotinposer?

Dette er blot et udsnit af de mange spørgsmål, som Fredericia Kommunes ungdom har svaret på i forbindelse med Ungeprofilundersøgelsen 2023.
Undersøgelsen berører både emner som ensomhed, trivsel, fravær, fritid og brug af rusmidler

Og selv om der nok er lige så mange opfattelser af, hvordan det er at være ung, som der er unge mennesker, så er der alligevel en gennemgående tendens i besvarelserne.

Ungeprofilundersøgelsen 2023 viser nemlig, at Fredericias ungdom på flere af undersøgelsen områder ligger tæt på landsgennemsnittet.

Resultater skal målrette og kvalificere
Blandt resultaterne af Ungeprofilundersøgelsen 2023 er der dog fire punkter, som Unge- og Uddannelsesudvalget har rettet en særlig opmærksomhed mod.

Pernelle Jensen taler. Foto: AVISEN

Det er de unges søvnvaner, de unges tidsforbrug på sociale medier, samt brugen af stoffer og nikotinprodukter.

– Det er meget bekymrende, at resultaterne eksempelvis viser, at 13 procent af de unge på ungdomsuddannelserne bruger røgfrie nikotinprodukter hver dag, ligesom en tredjedel af eleverne i 7. til 9. klasse bruger mere en fem timer hver dag på at være online. Det er en udvikling, der påvirker børn og unges trivsel i en negativ retning. Derfor kommer vi også til at bruge den indsigt, vi nu har fra Ungeprofilundersøgelsen til at målrette og kvalificere vores eksisterende og planlagte indsatser, så vi kan få vendt den udvikling, siger Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Resultaterne fra ungeprofilundersøgelsen kommer blandt andet til at indgå i udviklingsarbejdet i Ungeenheden, der har til formål at understøtte en systematisk indsats for unges trivsel.

– Ungdomslivet er et springbræt videre til både uddannelses og voksenlivet. Derfor er det så vigtigt, at vi har fokus på at skabe de bedste rammer for ungdomslivet. Resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen et vigtigt redskab, til at skabe de rammer til vores unge. Det er meget værdifuldt, at så mange unge har deltaget ærligt i undersøgelsen og det sætter jeg stor pris på, siger Vibe Dyhrberg, der er næstformand i Unge- og Uddannelsesudvalget.

Resultaterne vil også blive brugt i Fredericia Kommunes mellemformer, udskolingerne og i projektet Trivsel+, der har til formål at sikre en endnu højere kvalitet i trivselsarbejdet på tværs af hele kommunen.

Fakta om ungeprofilundersøgelsen

– Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema, der blandt andet omhandler emner som ensomhed, livsopfattelse, fravær, fritid, livssituation og brug af rusmidler.
– Undersøgelsen er målrettet unge fra 7.-9. klasse, 10. klasse og ungdomsuddannelser.
– Svarprocenten i forbindelse med Ungeprofilundersøgelsen 2023 lå på 80 procent blandt elever fra 7. til 9. klasse, hvilket er cirka 10 procentpoint højere end året forinden.
– Ungeprofilundersøgelsen er udført i Fredericia Kommune i 2012, 2015, 2021 og senest i efteråret 2022.
– Besvarelserne fra efteråret 2022 er udgangspunktet for Ungeprofilundersøgelsen 2023.
– 46 kommuner (7. til 9. klasse) og 30 kommuner (ungdomsuddannelserne) og knap 85.000 unge på landsplan deltager i Ungeprofilundersøgelsen 2023.

Flyvende FHK-bomber: Det handler ikke kun om mig

0

James Junior Scott lavede 13 mål i FHKs sejr på 29-28 mod Aalborg, men efter kampen var franskmanden ikke meget for at tage for stor andel i sejren.

Han var her, der og alle vegne. James Junior Scott var on fire i thansen ARENA, hvor han kanonerede 13 mål ind på 19 forsøg. Det var for mange i arenaen en af de største indviduelle præstationer angrebsmæssigt af en FHK-spiller i mange år.

– Det er meget godt, men det handler ikke kun om mig. Det var en god kamp af hele holdet, siger James Junior Scott.

Efter VM-pausen har James Junior Scott bombet løs. 26 mål er det blevet til i fire kampe, og efter et svingende efterår er det nu tydeligt at se, hvilken kvalitet han besidder. I den henseende har VM-pausen i januar været god for ham.

– Vi har trænet rigtig godt, og jeg har fået bedre relationer til mine holdkammerater. Vi havde nogle gode træningskampe, og det har vi ført med videre nu, siger Scott.

En anden ting, der har udviklet Junior Scott er sproget. 

– Jeg kan lidt dansk, fortæller han med accent på dansk til AVISEN.

Efterfølgende fortsatte samtalen på engelsk igen. Scotts ordforråd på dansk er nemlig ikke til længere sætninger end det, men til gengæld er forståelsen god.

– Jeg forstår alt hvad Gudmundur siger, men jeg taler ikke dansk endnu, forklarer James Junior Scott.

På den korte bane vil den målfarlige franskmand sikre FHK en plads i slutspillet. Meget skal dog gå galt hvis det ikke lykkes, og så er ambitionerne større.

– Vi skal i slutspillet først og fremmest, men vi har også ambitioner om at ende i top-5, forklarer Scott med henvisning til, at top-5 giver en plads i Europa Cuppen.

2.369 tilskuere var til stede i thansen ARENA til kampen mod Aalborg. De var med til at bære FHK-spillerne frem. 

– Vi kan slå alle her Fansene er fantastiske, og de er her hver gang. De motiverer hele holdet, slutter James Junior Scott.

Næste gang Scott kan få netmaskerne til at blafre igen er på fredag, hvor FHK møder Randers på udebane i pokalturneringen. Næste ligakamp er den 16. marts på udebane mod TTH Holstebro.

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere...

0
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...