4.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

23-årig mand sagde ukvemsord og forhindrede politiet i deres arbejde

0
(Foto: Aarø)

En 23-årig mand fra Vejle blev 01.43 sigtet for at tiltale politiet med ukvemsord, vise voldelig adfærd og forhindre politiet i at udføre deres arbejde.

Politiet anholdt den 23-årige mand, da de måtte gå ind i en genstridighed med manden.

Suveræne Soleima

0
Foto: Thomas Kvist Christiansen

Da coronapandemien ramte os allerhårdest, og blandt andet placerede landets kulturliv på gravens rand, begyndte den danske singer-songwriter, Soleima at både skrive og synge på dansk. 

Det var faktisk ganske nyt for solisten, Soleima.

Hendes karriere i eget navn indtil da havde nemlig budt på to internationale, storsælgende albums på engelsk. 

Her tænkes der på EP’en “Nr. 14” fra 2017 samt ikke mindst “Powerslide” fra 2020. De var begge musikalsk set rene elektroniske, boblende pop-bangere.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Sange på dansk

Modersmål-sangene, der er pakket ind i funky rytmer, lækre guitarsoli, stærke omkvæd og kor ditto, er i år udkommet på et fuldlængde album under titlen “Nationens Skrammer”. 

Den skive er bestemt ikke uden charme, varme og perlende poesi. 

En sjov detalje er i øvrigt, at vinyludgaven skal afspilles på 45 omdrejninger, som ellers er forbeholdt single-plader!

Men frem for alt er udgivelsen ualmindelig modigt gået af den nyslåede mor, Soleima.

En oplevelse og en status, som dannede grundlag for en del af sangene på det nyeste album. Ikke mindst titelsangen.

Når man vælger at skifte både sprog og musikalsk udtryk i en så radikal ny retning, satser man hele butikken og ender måske med at skulle holde ophørsudsalg.

Men hjulpet godt på vej via deltagelsen i TV underholdningsprogrammet, “Toppen Af Poppen” plus disse 3 udgivelser under armen, er 34 årige Sarah Mariegaard, alias Soleima godt i gang med at lægge hele landet for hendes fødder. 

Rygter i musikbranchens randområder hvisker faktisk allerede om, at hun stille og roligt har overhalet etablerede, gode navne som Stine Bramsen, Oh Land og Dorthe Gerlach. 

Og så har man fat i den lange ende, skal jeg hilse og sige….

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Koncerten lørdag aften i Tøjhuset var en mega magtfuld manifestation på, at nutiden og helt sikkert også fremtiden tilhører Soleima. 

Hun og bandet virkede vidunderlig vedkommende og naturstridig nærværende.

Soleimas musikalske butik er derfor langt fra lukningstruet, men den har tværtom stadig åben med masser af nye spændende sager på og fra øverste hylde.

Så den nye plade med nærværende danske tekster er derfor åbentlys ikke gået ud over hverken hendes brede publikumsappel eller musikalske integritet. 

Både de nye danske sange og de stor-sælgende hits ( “Cheers”, “Breathe” og “Low Life” ) på engelsk blev nemlig leveret hjertevarme og medførte stor jubel fra de tydeligvis tilfredse tilhørere. 

De taktfaste klapsalver vidnede faktisk om en herlig, hengiven med-syngende fanbase.

Der opstod ren magi de gange, hvor Soleimas stemme alene blev ledsaget en akustisk guitar.  

En sang som “(Helt Ud Til) Kanterne” var så smukt og intenst udført, at den kan stoppe tiden og få os til at glemme at stille uret en time frem.

Der kunne man vitterlig høre en knappenål falde til jorden. Så respektfuld lyttende var publikum.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Soleimas stemme

Soleima har en meget unik, særpræget, lys stemme.

Den virkede dels direkte dragende, dels så sanselig skrøbelig, at man frygtede en krakelerende, hulkende grådkvalt nedsmeltning på scenen.

Men vokalen, varmen, vedkommenheden holdt. Især fordi hun havde valgt at omgive sig med dygtige musikere, der alle havde forstået essensen af det forførende funky udtryk, som fornemmes på “Nationens Skrammer”.

De 5 musikerne byggede nærmest både stemning, sange og lydbilledet mere skarpt op, end man fornemmer på pladen.

Soleima selv holdt koncerten igennem et tårnhøjt musikalsk, sangteknisk og lyrisk niveau.  

Hendes dragende store øjne fangende og fastholdte de mange fans i et fascinerende greb.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Netop fordi koncerten både nedtonede og funk’ede udtryk var i fokus, gjorde de såvel skarpe sange som sounden langt mere interessant, spændende, ja sågar til tider uforudsigelig at lytte til. 

Musikken var nøjsomt nedbarberet i sit minimale lydunivers og et talentfuldt tekstunivers, hvor hun ramte et sweetspot mellem Medina og Minds Of 99. 

Så hold endelig fast i modersmålet, suveræne Sarah….

Koncerten blev rundet af den opløftende sang, “Livet Begynder”.

De mennesker, som endnu ikke kender Soleima, kan passende begynde et nyt og bedre liv ved at købe “Nationens Skrammer” eller billet til en Soleima-koncert.

Det kan man faktisk godt blive et bedre menneske af.

Da jeg var ung i 70’ernes Skanderborg var Soleima et fy-ord, rettet mod blandt andet uartige unger og mod arbejdssky tosprogede.  

I dag er ordet og navnet Soleima ensbetydende med en artig, hårdtarbejdende, flersproget artist. 

Ja i dag sågar synonym med fyndord for folket a la ” Hvem ka’? SOLEIMA!

Udenlandsk statsborger cyklede på motorvejen

0

En udenlandsk statsborger blev lørdag klokken 17.56 standset, da personen kørte på en cykel i nødsporet på motorvejen omkring Vejle.

Den udenlandske statsborger kendte ikke til reglerne, om at man ikke cykle på motorvejen, og derfor standsede Sydøstjyllands Politi personen på en rasteplads, fortæller vagtchef Torben Møller på pressebriefingen søndag morgen.

Bør vi se på reglerne for partiskifte?

0
Foto: AVISEN

I sidste uge skete det igen. En politiker valgt for et parti, skiftede over til et andet. Denne gang endda en politiker, der end ikke selv blev valgt, men i stedet er blevet suppleret ind. Historien er langt fra enestående. Tværtimod. Både på Christiansborg, i Europa-Parlamentet, i regionsrådene og i byrådene. Alle steder sker det løbende, at politikere tager mandatet fra et parti med over i et andet.

Bergur Løkke Rasmussen. Efternavnet lyder meget bekendt – og ligesom sin far, Lars Løkke Rasmussen, har Bergur en lang fortid i Venstre. Han stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet for Venstre, men opnåede ikke valg. Alt imens Bergur har fastholdt sit medlemskab i Venstre, var situationen som bekendt en anden for hans far. Venstre blev skiftet ud med en post som løsgænger – og siden en post som partiformand og stifter af et nyt parti; Moderaterne.

Ved Folketingsvalget i 2022 valgte en række medlemmer af Europa-Parlamentet at stille op til Folketinget. Da de 1. november opnåede valg betød det, at man i Venstres gruppe i Europa-Parlamentet skulle skifte ud. Meget endda. Bergur Løkke Rasmussen skulle til Bruxelles – sammen med Kim Valentin, der ikke opnåede valg til Folketinget. Sidstnævnte endte dog alligevel på Christiansborg, da Karen Ellemann ikke ønskede den plads, hun eller havde fået i Folketinget.

Men lad os holde den ved Bergur Løkke Rasmussen for nu. Da han tiltrådte i Europa-Parlamentet i november, forsikrede han i et interview med Altinget, at han ville blive i Venstre. Som minimum i valgperiodens længde. Valgperioden for Europa-Parlamentet udløber først i 2024, så da Bergur Løkke Rasmussen i sidste uge meddelte, at han skiftede parti, må det altså siges at være et løftebrud. Han har valgt Moderaterne til, og Venstre fra. En stor overraskelse? Overhovedet ikke. Men det har åbnet op for en debat, der jævnligt kommer frem.

Hvornår er mandatets ens eget og hvornår er det partiets?

Er det rimeligt, at en folkevalgt kan tage et mandat fra ét parti med over i et andet? Det spørgsmål åbner op for flere spørgsmål. For der er en stor forskel på, om man har fået stemmer nok til at opnå sit eget mandat, eller om man har fået sin plads i en folkevalgt forsamling, fordi nogen har sat kryds ved det parti, man var opstillet for. I en helt værre kontekst er jo så Bergur Løkke Rasmussen, der var afhængig af, at andre trådte ud, før at han kunne få mandatet – og tage det direkte med over i et andet parti.

Det er en diskussion værd, om det kan være rimeligt, at enhver alene er bundet af sin egen samvittighed, eller om der skal ændres i reglerne, så et mandat tilhørende et parti også vedbliver at være hos det parti – uanset hvad en politiker måtte vælge at gøre.

Det er ikke kun en diskussion, der gør sig gældende i Europa-Parlamentet. I Folketinget er der også en stoledans uden lige, hvor den seneste valgperiode bød på mange partiskifte, blandt andet stort set hele Dansk Folkeparti over til Danmarksdemokraterne, et par Venstre-folk til Konservative og så Lars Løkke Rasmussen til Moderaterne. I denne periode er det så Dansk Folkeparti, der udtømmer Nye Borgerlige, alt imens de øvrige partier, for nu, ånder fred og ro.

Men hvis er mandatet, man som politiker bliver valgt på? Rent juridisk, som det er lige nu, er mandatet personbåret og ikke partibåret. Men love kan, som bekendt, laves om. For er det egentlig rimeligt, at man med relativt få stemmer – og ikke engang nok til at trække sit eget mandat – kan tage mandatet med til et andet parti? Argumentet er, at vælgerne stemmer på personen og ikke nødvendigvis partiet. Det argumentet kan jeg for så vidt godt følge, men det falder til jorden alt den stund, at personen ikke i sig selv fik nok stemmer til at optjene et mandat.

Tag nu bare hvis Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten måtte vælge at forlade partiet. Så ville han, på baggrund af få hundrede stemmer, kunne tage et mandat med en værdi på omtrent 20.000 stemmer med over til et andet parti. Det virker nok urimeligt for de fleste. Det er nok også et meget hypotetisk scenarie, for han slår mig ikke som en der er på vej ud af partiet.

I Fredericia har man også set det før. Inger Nielsen blev ikke valgt til byrådet for Det Konservative Folkeparti i 10’erne, men måtte tage plads som suppleant efter Jean Brahe. Efter valget skiftede Inger Nielsen til Dansk Folkeparti, hvilket der intet fordækt er i. Men da Jean Brahe, desværre, døde af sygdom midt i en valgperiode tilfaldt pladsen i byrådet Inger Nielsen – og dermed mistede Konservative deres enlige plads i byrådet, og Dansk Folkeparti blev tilført en. Karsten Byrgesen nåede efter kommunalvalget i 2017 knapt at se sit stemmetal, før han meldte sig ud af Dansk Folkeparti og senere ind i Nye Borgerlige. Andre kommuner har tilsvarende historier.

Det er måske på tide, at vi ser på rimeligheden i de gældende regler. For det fremstår en kende mærkværdigt, at man kan tage et mandat, man ikke selv har opnået, med fra ét parti til et andet. Hvordan reglerne burde skrues sammen har jeg ikke en løsning på. Men det kunne være, at ethvert mandat givet til et parti forbliver i det parti, ind til et nyvalg. En blidere løsning kunne være, at enhver der har opnået sit eget mandat, uden listestemmer, var personligt, og alle andre mandater partibundne. Der må være en mulighed for, at undgå de situationer, der kun synes tiltagende i dansk politik.

Nye lyde i Trinitatis Kirke

0

Trinitatis Kirke har tilført et nyt medlem til sit musikalske hold i form af Tobias Dahl, som for nyligt tiltrådte som organist den 1. marts. Tobias Dahl har tidligere studeret ved både Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og han har senest fungeret som organist i Skive Kirke.

Tobias er født i 1993, han har gået i skole i Stenlille lidt uden for Sorø, han har altid spillet musik, det samme har hans søster, som nu bor i Norge og faktisk lever af, netop det; at spille musik. Tobias har også to brødre, en landmand og en kleinsmed, man skal altså ikke partout være noget ved musikken, for at hedde Dahl til efternavn.

– I mit sabbatår skulle jeg tjene penge, som andre også gerne vil i deres sabbatår, så jeg spillede musik, var lærervikar og passede grise. En eller anden dag fik jeg ideen om at det kunne være sjovt at spille musik på fuld tid, derfor søgte jeg ind på kirkemusikskolen, hvor man kan lære at spille orgel, så kunne jeg vikariere i kirken om søndagen og få SU i hverdagene på uddannelsen, siger Tobias, med et smil.

Det var en mundfuld for Tobias, han spillede musik på fuld tid, havde en deltidsstilling som organist i en kirke, samtidig med at han studerede på kirkemusikskolen.

– Sideløbende spillede jeg også til en musical i København, på et eller andet tidspunkt var jeg ved at gå helt ned, der var simpelthen for travlt, med at øve og spille alle mulige steder, så var jeg nødt til at beslutte, hvad jeg gerne ville og kunne mærke, at det nok var orgelet, der trak allermest i mig, det er meget fascinerede med det store instrument, den lille tangent kan både få det til at lyde stort og kraftigt, men samtidig lille og fint. Samtidig er organistuddannelsen på konservatoriet meget bred, man bliver undervist i korledelse, musikteori, vi lærer at improvisere på klaver og orgel, det lærer man ikke andre steder, uddyber Tobias.

Der var ikke plads i København

Da Tobias skulle optages på konservatoriet, var der ingen pladser i København. Heldigvis ville konservatoriet i Esbjerg mere end noget andet, gerne optage ham. Bacheloren læste han i Esbjerg og senere hans kandidat i Aarhus, faktisk er han nu i gang med solistuddannelsen – en uddannelse på PhD-niveau, men med fokus på performance i stedet for forskning.

Orgelet, der står overfor en større renovation, er opgjort af hundredevis af små og store fløjter. Foto: AVISEN.

– Min musikalske opvækst var med rytmisk musik, og som barn gik jeg til folkedans. Efterfølgende har jeg så spillet og uddannet mig indenfor klassisk musik, og i min fritid spiller jeg utrolig meget folkemusik, faktisk har jeg en duo, min duo-makker bor i Strib, vi har spillet sammen siden mit første år på konservatoriet, rent fagligt har jeg en bred ballast, har også sunget meget i kor, så af alle mulige omveje er jeg landet her, fortæller Tobias Dahl.

– Op til sommeren 2022 var jeg organist i Skive, arbejdede fuld tid, imens jeg samtidig studerede fuld tid i Aarhus, jeg har nok været lidt for god til at fylde min tid ud, trængte simpelthen til en pause, derfor tog jeg orlov fra studiet og sagde mit job op i Skive, de sidste otte måneder har jeg brugt på at komponere, spille koncerter og fik alligevel også tid til at studere lidt i Tyskland, undervejs begyndte jeg at savne det at have kollegaer, for ikke at tale om en fast base, jobbet her dukkede op på det helt rigtige tidspunkt, forsætter han.

Fredericia som base, giver god mening for Tobias og hans kæreste. Med familie på Sjælland og i Schleswig-Holstein, er det den perfekte base. For dem vil det være ideelt at bo her, derfor er de to også på husjagt.

Organisten har en helt speciel rolle

Der er meget skjult arbejde som organisten også tager sig af, faktisk skal Tobias lave næsten lige så meget administrativt arbejde som han skal sidde på bænken ved orgelet.

– Der er meget forberedelse, til søndagsgudstjenesten bruges der tæt på syv timer i form af forberedelse og selve det at spille til gudstjenesten, der går tid med, hvad der skal spilles, få det til at matche det præsten gerne vil, skabe en god helhed og samtidig skal salmerne også øves. Til jul og påske, er der endnu mere forberedelse, foruden 5. og 6. juli her i byen, som selvfølgelig er vigtige dage i kirken. Sammen med Niels Erik Aggesen, som er min forgænger og nu organistassistent i kirken er jeg også allerede i gang med forberedelserne til 5. og 6 juli i 2024, det store jubilæumsår. Foruden dem er der øvrige koncerter, bryllupper og bisættelser, desuden underviser jeg også koret, alt hvad de skal kunne, skal jeg også kunne selv, fortæller Tobias og fortsætter:

– Man er organist og spiller til alle højtiderne, men på en måde er man også leder af et spillested, for det er mig som arrangerer alle koncerterne, jeg står for at booke, jeg står på praktikken omkring afviklingen i sammenspil med kirketjeneren og vores frivillige, ydermere står jeg for markedsføringen omkring dem, selvfølgelig i tæt samarbejde med menighedsrådet, som tit er med til at vælge koncerterne.

Orgelet fylder et helt rum, her er de store fløjter, bælgen og al elektronikken gemt af vejen. Foto: AVISEN.

Det klassiske spiller Tobias gerne efter noder, men det meste andet spilles efter gehør.

Kommer der specielle ønsker til bryllupper eller bisættelser, beror noder hertil ofte alligevel på andres transskriberinger og nogle gange ikke særligt vellykket endda, hvorfor så ikke være sikker og gøre det selv.

– I folkemusikken, gør det samme sig gældende, det er tit på gehør, ligeledes gælder det også for den rytmiske musik. Improviserer jeg til en gudstjeneste, kommer det også ud af min fantasi og et indre gehør, for forspil til salmerne, de er improviserede, sommetider improviserer jeg under nadveruddelingen. Nogle gange er det lettere at indkapsle dagens stemning og den energi, man møder i rummet ved hjælp af improvisationen.

Her ses det lille blad, som vibrerer når luften blæses igennem fløjten. Foto: AVISEN.

Musikere og organister kan siges at have deres egne fingeraftryk i den musik, de spiller, for selvom de samme noder spilles og det er den samme tone, der gives an, så lyder musikken og salmerne anderledes alt efter, hvem det er som spiller dem.

– Man har sit eget særpræg, det er lige som med tale, alle har sit, foruden det er der en generationsforskel på min og Niels Eriks (tidligere organist, red.), vi spiller anderledes, selvom vi spiller det samme, det er som med ord, nogen bruger andre ord selvom de har samme mening, det ene er ikke bedre end det andet, det er bare anderledes, forklarer Tobias.

Det er altså en ny lyd, man hører i Trinitatis Kirke, de samme toner, men de kommer i en anden form, Tobias der med sine 30 år, anerkender at han er en ung organist, er glad for at være endt, hvor han er, på netop den bænk, ved netop det orgel, i netop den kirke, i netop den by, hvor han håber snart at kunne flytte i hus og starte en familie, for der er en lille på vej, måske endnu en musiker, måske endnu en ny lyd.

KIF afværgede truende nederlag

0

KIF Kolding var bagud 19-14 ved pausen mod SønderjyskE, men formåede alligevel at spille 30-30.

Det startede skidt for KIF Kolding. Stillingen var 4-1 efter seks minutter til SønderjyskE, og konsekvensen blev en hurtig timeout men den fik ingen effekt. Erik Toft brændte det efterfølgende skud, og så kunne Andreas Lang i den anden ende score til 5-1. 

SønderjyskE kæmper for at komme med i slutspillet på en ottendeplads, og det kunne ses med den start på kampen. De gik all-in og ville give den et skud, da en sejr var en nødvendighed for at holde muligheden for en slutspilsplads i live.

Særligt Tobias Møller var skarp foran mål, og han bragte SønderjyskE foran 13-7 efter 19 minutter, men hen mod slutningen af første halvleg fik KIF bedre fat angrebsmæssigt. Dog var der stadig defensive udfordringer, og det gjorde, at pausestillingen var 19-14.

I anden halvlegs indledning fik KIF barberet SønderjyskEs føring ned på 22-21, men så fik hjemmeholdet sat en prop i. Med et kvarter igen var SønderjyskEs føring oppe på 27-23, da Noah Gaudin fik scoret på kontra, og faktisk fik sønderjyderne muligheden for at Kommer foran med fem mål, men det satte en teknisk fejl en stopper for.

I stedet for at komme foran 28-23, kunne SønderjyskE se deres forsping skrumpe indtil 27-26. I den periode brændte sønderjyderne blandt andet et straffekast, og de kunne se KIF også fik muligheden for at udligne, men i første omgang misbrugte de muligheden.

Udligningen kom i stedet til 28-28 med knap fire minutter tilbage af opgøret, og det lykkedes også KIF at komme foran 30-29 med et minut igen. SønderjyskE fik dog udlignet til 30-30, og i de sidste sekunder af kampen havde begge mandskaber chancen for at score, men mulighederne blev ikke udnyttet. Derfor endte kampen uafgjort.

Resultatet betyder, at SønderjyskE er et point fra ottendepladsen, der giver slutspil. KIF er med resultatet på fjerdepladsen, da de er bedre indbyrdes end Skjern.

Middelfart øgede afstanden i toppen af tabellen

0

Med en sejr mod SfB-Oure på 3-0, og et nederlag til den direkte forfølger på andenpladsen, FA 2000, er Middelfart Boldklub nu syv point foran FA 2000 i 3. division.

Middelfart kom ellers ikke nemt til sejren på kunstgræsbanen på Færøvej i Middelfart.

Vinden fra Lillebælt var drilsk, og stillingen efter de første 45 minutter var 0-0. Middelfart var tvunget frem af banen qua deres favoritværdighed, og efter knap en times spil kom forløsningen. Robert Kakeeto fik bolden i netmaskerne, men kampen forblev åben.

Først med seks minutter igen blev spændingen afblæst. Det skete, da indskiftede Denis Fazlagic fik bolden i mål til 2-0, og i kampens overtid blev sejren slået fast.

En anden indskifter, Andreas Marxen, slog til, da han i kampens sidste minut scorede til slutresultatet 3-0. Det betyder, at Middelfart trækker fra i tabellen i forhold til FA 2000, da de tabte til rækkens nummer tre, Vanløse.

Næste gang Middelfart løber på banen er den 1. april på udebane mod Næsby.

Cecilie Roed Schultz: Jeg forstår hvis man er skuffet

0

Cecilie Roed Schultz (Ø) er næstformand i Børne- og Skoleudvalget. Hun fortæller, at hun forstår skuffelsen i Ullerup Bæk-distriktet, når man ser på, at der skal afskediges otte lærere.

I første omgang var det meldt ud, at der skulle afskediges 22 lærere, men det fik udvalget sat en stopper for. Dernæst indstillede forvaltningen, at der skulle afskediges 11, men efter udvalgsmødet torsdag blev det besluttet, at tallet havner på otte.

– Jeg kan godt forstå, hvis man er skuffet i Ullerup Bæk-distriktet. Det lykkedes ikke at lande en masse besparelser uden at komme til fyringer. Der er kun fyringer i det distrikt, og havde vi ikke haft et overforbrug, kunne vi have gjort det anderledes, siger Cecilie Roed Schultz og slår fast:

– Det er ikke lærernes skyld, at man ikke handlede på det. Det var først 22, og så bremsede vi det og så genberegnede forvaltningen det og så endte vi på otte lærere. Vi håber, at tallet bliver mindre, da der vil komme naturlig afgang i de øvrige distrikter. Det kunne være nogen af de stillinger, der bliver ledige, matcher de andres kompetencer. Man kan ikke omplacere på forhånd, da vi ikke ved hvor der bliver ledigt og hvilke fag det er. Vi afventer og ser hvilke opsigelser, der kommer resten af året.

Tre pædagoger skal omplaceres, men det er ikke noget problem.

– Vi har ikke råd till at sige nej tak til en eneste pædagog, fortæller Cecilie Roed Schultz.

Havde Børne- og Skoleudvalget fået informationen om situationen tidligere, kunne de måske have handlet anderledes.

– Vi vidste det ikke før fornyligt. Havde vi fået viden noget tidligere, havde vi bedt ledelsen handle. Vi fik en orientering, om hvorfor skolelederen blev opsagt. 

Forud for mødet i Børne- og skoleudvalget havde Cecilie Roed Schultz kigget på de besparelser, der var lagt op til. Hun var mildest talt ikke tilfreds.

– Der stod uspiselige ting i forslaget om rammebesparelser på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR er voldsomt presset i forvejen. Vi har fundet samme beløb, men vi venter med en opnormering til den 1. august. I arbejdstid er der en lille forskel, men som er vigtig økonomisk, da det giver den samme besparelse. Der var et mellemtilbud, hvor der var lagt op til et særlig tilrettelagt skoleforløb. Der var tiltag der skulle starte den 1. august, som vi skulle vente med til 1. januar 2024, men man skal ikke starte midt i skoleåret med det, og det ændrede vi til at starte som aftalt. Et af tilbuddene bliver med eksisterende personale, siger Cecilie Roed Schultz.

Hele beløbet, der skal findes, kan ikke findes i Børne- og Skoleudvalget, men fra andre kasser er der muligheder som Cecilie Roed Schultz ser det.

– Man kan kigge mod Økonomi- og Erhvervsudvalget og på Beskæftigelsesudvalget. Når andre områder har været pressede har børneområde holdt igen ,og vi har ikke før stået med hatten i hånden, så jeg håber de øvrige byrådsmedlememmer husker, at vi har en ekstraordinært situation i udvalget. Vi kan ikke forsvare at finde mere. Vi har fundet dem her uden at ramme hårdt, og vi friholder specialskolen og de andre distrikter, slutter Cecilie Roed Schultz.

De offentlige arbejdstimer per borger er faldet de seneste ti år

0
Sick patient visiting doctor in health care center or emergency room. Woman in appointment and meeting with physician or nurse. Specialist writing prescription to clipboard or notes to medical record.

Antallet af offentlige arbejdstimer per borger er faldet med mere end fire procent fra 2012 til 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Niveauet er nu lavere end det historiske gennemsnit. Samtidig er den offentlige andel af den samlede beskæftigelse på det laveste niveau nogensinde.

VELFÆRD

De seneste ti år er den offentlige service målt i offentlige arbejdstimer per borger faldet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

De offentlige arbejdstimer per borger faldt fra 50,4 timer per kvartal i slutningen af 2012 til 48,1 timer per kvartal i slutningen af 2022.

Det betyder, at antallet af arbejdstimer per borger i dag er lavere end det historiske gennemsnit på netop 50,4 timer per borger per kvartal.

– Når offentligt ansatte har mindre tid per borger, kan det give et knæk i danskernes oplevelse af den offentlige service, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Faldet i antallet af offentlige arbejdstimer per borger er dels en effekt af de delvise privatiseringer af den offentlige sektor, men det er også et udtryk for, at man har skåret økonomisk i det offentlige. Man har ikke ladet pengene følge med, selvom der har været et behov, skriver Sofie Holme Andersen.

I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde. I andet halvår af 2022 var den offentlige andel af den samlede beskæftigelse således 27,4 procent.

– Stigningen i den offentlige beskæftigelse er ikke kun et udtryk for, at der er kommet flere offentlig ansatte, men også at beskæftigelsen generelt er steget. Faktisk er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, siger Sofie Holme Andersen.

Faldet i antallet af arbejdstimer per borger over de seneste ti år er sket til trods for, at den offentlige beskæftigelse målt på arbejdstimer er 2,4 procent højere end før corona – særligt på grund af flere medarbejdere på velfærdsområderne.

– Under og efter corona er der kommet knap 7.000 flere børn under seks år og 32.000 flere ældre over 80 år, og det betyder, at der er brug for flere medarbejdere i daginstitutionerne og plejesektoren. Langt størstedelen af den øgede offentlige beskæftigelse i perioden er sket på børne-, pleje- og sundhedsområderne, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner
– Antallet af offentlige arbejdstimer var i slutningen af 2022 48,1 timer per borger per kvartal. I slutningen af 2012 var tallet 50,4 timer. Det svarer til et fald på 4,6 procent.
– Niveauet ultimo 2022 er 4,5 procent lavere end det historiske gennemsnit.
– I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, på trods af at den samlede beskæftigelse fortsat er stigende.
– Beskæftigelsen i det offentlige er særligt steget på sygehusene, i daginstitutioner og til pleje og praktisk hjælp til de ældre. Det stemmer overens med den generelle befolkningsudvikling, hvor der bliver flere og flere plejekrævende børn og ældre.

Det samspillende velfærdssamfund

0

Endnu en rapport om samspillet mellem nogle af samfundets aktører er netop udgivet – DJØFs Dybvad-rapport om ”Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier”. Det er godt, for debatten herom må aldrig dø ud. Debatten er evig aktuel, for samfundet er i evig forandring. Debatten bør dog udvides til at omhandle alle aktører, store såvel som små, både humane og non-humane aktører, i samfundet. Debatten skal omhandle hele den verden og det univers, som vores samfund kun er en begrænset del af. Det handler om et holistisk og bæredygtigt samspil. Det handler denne uges artikel om.

Samspillet mellem alle aktører

Samspillet mellem alle aktører i samfundet er af den mest afgørende faktorer for den bedst mulige samfundsudvikling hen imod det samfund, vi ønsker os. Det gælder os alle, både som individuelle aktører og de netværk, foreninger, organisationer, virksomheder etc., som vi indgår i på kryds og tværs. Det gælder både de humane og non-humane aktører, herunder de styrings-teknologier, de politiske rammebetingelser og de økonomiske forestillinger og anvendte teorier, der alle er i konstant forandring og udvikling.

Samfundets og dermed samspillets kompleksitet gør samfundsudviklingen til en meget dynamisk, uforudsigelig og nærmest ustyrlig proces. Derfor kommer samspillet mellem aktørerne til at finde stadigt nye veje. Et eksempel herpå er de afledte konsekvenser af dannelsen af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag, som indeholder mange nye reformtiltag, der får indflydelse på dette komplekse samspil. Aktørerne skal finde vej gennem et helt nyt politisk fundament og positionsspil, et stadigt mere højkoncentreret erhvervsliv, en velfinansieret lobbyisme, forældede økonomiske modeller og mediernes, herunder de sociale mediers, kommercielle styring af brugernes opmærksomhed. Alle til rådighed værende ressourcer bliver nødt til at bidrage til nye og mere effektive samspil, når vi vil lykkes med den demokratiske og bæredygtige samfundsudvikling.

Det demokratiske samspil er allerede i dag domineret af den hastige teknologiudvikling og det globale marked for varer, kapital og arbejdskraft. It-giganternes forretningsmodeller med udnyttelse af borgernes egne data har også ændret de økonomiske magtforhold i erhvervslivet – nationalt, regionalt og på verdensplan. De vigtigste beslutninger om produkter, råvarer og arbejdspladser verden rundt træffes nu af en international elite af ejere, topchefer og eksperter. Overskud og vækst er ingen garanti for flere arbejdspladser, og ofte er resultatet i de enkelte lande flere lavt betalte jobs og bedre forhold for overklassen og den højere middelklasse.

Vores hidtidige debatter viser, at spillereglerne for samspillet ikke kun trænger til en justering, men også på flere områder kræver nytænkning. For det nuværende samspil er baseret på forældede og utidssvarende regelsæt, handelsaftaler og stiafhængigheder. Og hvorfor ikke udnytte det store og uforløste potentiale, der ligger i et fornyet samspil mellem det offentlige, de private aktører/fonde, og borgerne. Vi har stadig brug for en debat om, hvordan vi kan udnytte alle de gode intentioner, som popper op – ofte nedefra i dagens samfund.

Dybvad-rapporten

Dybvad-rapporten er et godt, men desværre kun et begrænset bidrag hertil. Rapporten giver et godt historisk overblik over og et aktuelt indblik omhandlende fire af samfundets hovedaktører. Men vi savner alle de andre aktører, hvor flere af dem har væsentlig større indflydelse på samfundsudviklingen, eksempelvis borgerne og erhvervslivet, samt den regionale og kommunale side. Vi savner også anbefalinger til flere konkrete tiltag i lyset af den nye politiske virkelighed, qua den føromtalte dannelse af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag.

Nogle konkrete forslag

Inspireret af vores tidligere debatter om Det ønskede Samfund og Dybvad-rapporten vil vi gerne komme med vores bud på konkrete forslag og spørgsmål til, hvordan vi får et endnu bedre samspil mellem velfærdssamfundets mangfoldige aktører. Her kommer nogle af dem.

Et velfærdssamfund forudsætter velfærdsmennesker, men hvad er definitionen på de velfærdsmennesker, som vi ønsker at være? og hvordan skaber vi velfærdsmennesker?

Forudsætningen for at de unges engagement i politik og samfund er, at de kan forstå, hvad det er der foregår i samfundet og den verden de lever i? Så hvordan får vi bibragt de unge den viden? Hvordan uddanner vi og træner vi eksempelvis vores børn og unge mennesker til at blive demokratiske samfundsborgere, der også engagerer sig i fællesskabet? Hvordan opdrager vi vores børn til at være velfærdsmennesker? Så vi kan udvikle velfærdssamfundet i den retning, der er behov for. Hvordan kan vi opdrage vores unge mennesker og kommende generationer til at fastholde solidaritet, medmenneskelighed, humanisme, modenhed, og det at ville andre det godt?

Der er brug for et bedre samspil mellem individ og system. Hvordan får vi eksempelvis sat mere turbo på samskabelsen og dialogen mellem borgerne og kommunalbestyrelsen? Vi skal gentænke tankerne om, hvordan almindelige borgere for indflydelse på de politiske beslutninger, og hvordan vi kan hjælpe politikerne til at træffe de gode beslutninger?

Det er kun nogle få af de mange spørgsmål, som temaet afføder, og som vi i de følgende debatter, artikler og Tv-interviews vil forfølge svarerne på. Kom og vær med 

Afrunding

Næste debataften er på torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Her stiller vi skarpt på pressen som medspiller og vagthund i samfundet. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

0
Der er navne, som bliver hængende, når man taler om ældreplejen i Fredericia. Othello. Hybyhus. Kobbelgården. Skriver man dem i en søgemaskine, dukker sagerne op. Medarbejdere...
Leder: Flot – men ikke færdigt

Leder: Flot – men ikke færdigt