4.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Status på forsyningssituationen: Danskernes stabile spareindsats gavner energiforsyningen nu og næste vinter

0

Hvis danskernes gode sparevaner fortsætter, forventer Energistyrelsen ikke, at det bliver nødvendigt at afbryde gaskunder næste vinter. Stabil reduktion i danskernes gas- og elforbrug stiller os stærkere i forhold til forsyningen til sommer og næste vinter.

Danskernes sparevaner gavner energiforsyningen frem mod næste vinter. Energistyrelsens seneste forbrugstal viser, at danskerne reducerede deres el- og gasforbrug i februar med henholdsvis 10 % og 26 % i forhold til normalforbruget.

Hvis den gode indsats fortsætter, forventer Energistyrelsen umiddelbart ikke, at det bliver nødvendigt at afbryde gaskunder næste vinter, med forbehold for uforudsigelige vejrforhold og usikkerheder på det globale gasmarkedet.

Gaslagerfyldningen i Danmark og EU er her i slutningen af fyringssæsonen væsentligt højere end normalt. Med godt 72 % fyldte lagre, ligger Danmark i top i EU-sammenhæng, hvor gaslagerfyldningen på omkring 56 % tangerer det højeste niveau i fem år. Det stiller os bedre med udsigt til sommerens lagerfyldning.

Alligevel fastlår vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, at det vigtigste er at fastholde de gode sparevaner.

Energistyrelsens seneste vurdering er nemlig, at spareindsatsen skal fortsætte. Ellers risikerer EUs gaslagre at blive tømt, når gasforbruget når sit højeste niveau næste fyringssæson.

”Danskernes adfærd påvirker forsyningssituationen på længere sigt. I Europa skal vi i løbet af 2023 reducere gasforbruget med mindst 15 % for at sikre gas til hele næste vinter. Derfor er det vigtigt, at vi tager vinterens gode sparevaner med ind i foråret og sommeren,” siger vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen.

EU kan klare sig uden russisk gas – hvis alle fortsat sparer på gassen

Flowet af russisk gas er reduceret kraftigt siden 2021. I 2021 dækkede russisk gas ca. 35 % af EU’s forbrug, nu er det tal helt nede på 6-8 %. Ifølge både EU og International Energy Agency (IEA), må det forventes, at importen af russisk gas helt kan ophøre i løbet af 2023.

Og vi kan godt klare os uden russisk gas, selvom det bliver sværere at fylde lagrene til sommer. I EU er det aftalt, at lagrene skal fyldes til minimum 90 % i november 2023.

Det er vigtigt for forsyningssikkerheden henover vinteren, men det kan også blive dyrt, hvis vi ikke allerede nu sparer på gassen. Når vi sparer på gas i de varme måneder, og herunder minimerer gasforbruget til elproduktion, kan den nemlig lagres og bruges i de kolde måneder – det giver fleksibilitet.

Sparer vi nok på gassen, er vores lagre ikke så tomme, og vi kan fylde på lager med eksempelvis norsk gas, anden ledningsført gas eller LNG, som importeres fra eksempelvis USA. Imidlertid er det dog usikkert, hvor meget LNG-markedet forventes at blive presset af Kinas genoplukning af industrien. Derudover vil systemet stadig kunne blive presset, hvis der skulle bliver behov for en stor andel gasfyret elproduktion som følge af fx vindstille vejr, eller havarier på andre anlæg.

Status på energiforsyningen her og nu

Hver måned udgiver Energistyrelsen en samlet vurdering af energiforsyningen på baggrund af den senest tilgængelige information.

Vurderingen har til formål at give et overordnet situationsbillede på tværs af de forskellige energiformer. Samtidig offentliggør Energistyrelsen desuden de seneste tal for, hvordan den danske energispareindsats på el og gas udvikler sig. Energistyrelsen vurderer blandt andet:

– Energiforsyningen er pr. den 24. marts 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
– Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
– Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i denne og næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
– Gaslagrene er mere fyldte, end de typisk er på dette tidspunkt af året. Det skyldes kombinationen af en nedgang i gasforbruget og mildt vejr. Det er vigtigt at bibeholde sparevanerne, så lagrene kan fyldes forud for næste fyringssæson og der ikke tæres for hurtigt på lagrene til efteråret.

Fakta: Sådan beregnes reduktionen i danskernes forbrug

I analysen af forsyningssituationen har Energistyrelsen udregnet reduktionen i danskernes forbrug som forskellen mellem det faktiske forbrug og det normale forbrug. Udregningerne er baseret på:

– Det faktiske forbrug er baseret på data fra Energinet, der ejer og driver transmissionsnettene for el og gas.
– Det normale forbrug tager udgangspunkt i Klimastatus- og fremskrivning 2022
– Det normale forbrug er forbrugsforventningen ved indgangen til 2022, dvs. før energikrisen.
– Gasforbruget er desuden korrigeret for udsving i temperaturen, således at faktisk og normalt forbrug er mere sammenlignelige.

Op mod 44 procent af det træ der fældes i Danmark kan ikke spores

0

I den første rapport over Danmarks samlede forbrug af træ konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at vi ikke ved, hvor næsten halvdelen af det træ, der fældes i Danmark kommer fra. Og det er et problem, lyder det fra forskerne bag rapporten, da viden om vores træforbrug er vejen til mere bæredygtighed på området.

Det giver os varme, når det er koldt, og vi bruger det til at bygge huse, redskaber og møbler af. Træ har i hundredtusinder af år været en værdsat ressource af mennesker. Men i takt med et større pres på klodens klima og natur er træ også blevet en ressource, vi skal værne om.

Derfor har forskere fra Københavns Universitet i en ny rapport kortlagt Danmarks såkaldte træstrømme, som dækker over landets samlede forbrug af træ. Resultaterne skal fremadrettet bruges til at udnytte træet bedre, end vi gør det i dag og dermed lette presset på vores skove.

Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser, at op mod 44 procent, eller 2 millioner kubikmeter, af det træ der fældes i Danmark ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er.

Og det er ifølge lektor Niclas Scott Bentsen, som er en af forskerne bag rapporten, problematisk.

– Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal, og det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ, for måske kunne vi bruge det til noget mere, end bare at brænde det af som energi, siger han.

Han tilføjer, at tallet over det uregistrerede træ i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed, da det er et mørketal. Ud fra andre tal og statistikker fra bl.a. nationalregnskabet lavet af Danmarks Statistik kan forskerne dog se, at det udokumenterede træ bruges til energiformål.

Forskerne antager at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer, men de ved det reelt ikke.

90 procent brændes af

Rapporten viser også at 87-90 procent af vores træforbrug bruges til energiformmål, mens blot 8 procent af vores træ genanvendes til andre formål i eksempelvis byggeriet, industrien eller energisektoren.

– Vi er rigtig gode til at brænde træ af, men kunne godt være bedre til at bruge træet flere gange inden vi brænder det af, siger Niclas Scott Bentsen.

Ifølge forskeren ville vores forbrug af træ, i den perfekte verden, anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.

– At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet, siger han.

Rapporten skal bane vejen for handling

Det er første gang at de danske træstrømme kortlægges. Men det er ifølge Niclas Scott Bentsen håbet, at tallene fremadrettet skal opgøres årligt, så der løbende kan holdes øje med, hvordan vores forbrug af træ udvikler sig og danne grundlag for at bruge vores ressource mest fornuftigt.

Han pointerer også, at en lignede kortlægning for andre materialer, som plastik kunne være gavnlig i samfundets jagt på mere bæredygtighed og mindre klimabelastning.

– Med rapporten har vi skabt det første overblik over forbruget af vores træressourcer og det er et godt udgangspunkt for en videre diskussion blandt eksempelvis vores politikere og træindustrien, så vi kan blive mere bæredygtige på det område, siger forskeren.

Med vedtagelsen af Finansloven for 2022 blev der indgået en aftale om udarbejdelse af en skovplan. Et element i skovplanen er en analyse af træstrømmene i den danske økonomi.

Skovrådet har bl.a. peget på at der mangler en komplet kortlægning af tilgængelige træressourcer, ressourceanvendelse samt en vurdering af konsekvenser af øget import at træ til Danmark. Den nye rapport giver det første overblik over de danske træstrømme.

Mere fra rapporten:

– Det samlede indenlandske forbrug af træ steg fra 13,1 millioner m3 i 2016 til 17,5 millioner m3 i 2018. 76 % af stigningen i træforbruget kan tilskrives en stigning i forbruget af træ til energi.
– Den overordnede kortlægning viser, at træ til energi udgjorde en væsentlig del af det indenlandske forbrug; 90 % i 2016 og 87 % i 2018.
– Kortlægningen peger på, at der indgår store mængder træ i den danske materialestrøm, som ikke er registreret i hugststatistikken eller som hugst andre steder. Den uregistrerede mængde udgør op til 44 % af den samlede indenlandske hugst og anvendes primært til energiformål.
– Udvikling af wood flow modellen og analyse af træstrømme tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik kombineret med data fra andre kilder vedr. energianvendelse, udenrigshandel, konvertering og forarbejdning af træprodukter.

Middelfart vandt første semifinalebrag

0

I den første ud af fem potentiale DM-semifinaler vandt Middelfart Volleyball Klub 3-1 mod Marienlyst-Fortuna på udebane.

Efter i sidste sæson at have vundet Danmarksmesterskabe var der i denne sæsons grundspil kommet grus i maskineriet hos Middelfart, men mod grundspillets afslutning løftede spillet sig, og det fortsatte i kvartfinaleserien mod rivalerne fra Gentofte. 

Via to sejre på 3-0 kvalificerede Middelfart sig til semifinalen, hvor grundspilsvinderne fra Marienlyst-Fortuna venter. Det første slag fandt sted tidligt søndag aften, hvor Marienlyst havde hjemmebane.

Inden dagens kamp havde de to hold mødtes tre gange i sæsonen, hvor de to var blevet til sejre til Marienlyst, der i begge tilfælde havde hjemmebane, og derfor havde de også favoritværdigheden i søndagens opgør.

I første sæts indledning bøgede det frem og tilbage. Det var lige indtil stillingen 8-8, hvorefter Marienlyst-Fortuna fik et kortvarigt momentum med fire point i træk. Efterføgende gentog Middelfart det og fik udlignet til 12-12, men fra stillingen 17-17 gik det galt for middelfarterne. Marienlyst lavede igen fire point I træk, og det kom Middelfart sig ikke over, og tabte første sæt med 25-19.

I andet sæt var der spænding til det sidste. Der var skiftende føringer, og ingen af holdene kunne slå den afgøende føring, men til sidst fik Middelfart vendt det til deres fordel, da de med to point i træk sikrede sig en sætsejr på 25-23 og dermed udlignede til 1-1 i sæt.

I tredje sæt havde Marienlyst-Fortuna overhånden i indledningen. De var foran 11-6, men så fik Middelfart sat spillet, og ved 12-12 fik de udlignet, og så var der lagt op til en tæt afslutning på tredje sæt, hvor Middelfart var i teten, og endte med at vinde 25-23.

Fjerde sæt blev en gyser. Marienlyst var foran 21-18, men Middelfart fik udlignet til 23-23. Flere gange måtte middelfarterne efterfølgende afværge sætbolde inden, at de selv kunne række armene over hovedet, da de sikrede sig en sætsejr på 34-32. Dermed vandt Middelfart opgøret 3-1.

I semifinaleserien spilles der først til tre sejre, og næste kamp spilles på onsdag i Lillebælthallen.

Socialdemokratiet: Midtbystrategi skal inddrage aktørerne – og ikke udstilles i pressen

0

Den seneste tid har budt på en række forskellige politiske forslag til, hvordan Fredericias midtby skal udvikle sig. Der er ikke noget i vejen for debatten, forsikrer Socialdemokratiets David Gulløv, men han efterspørger, at man inddrager aktørerne inden man melder de store politiske visioner ud i medierne.

Debatten har været oppe før, og kommer det med garanti igen. Hvordan skal Fredericias midtby udvikle sig i fremtiden? Forslagene er mange, både fra politikere, borgere og butikkerne i byen. De mange gode forslag skal samles i en midtbystrategi, der har bred opbakning, hvis man spørger Socialdemokratiet. David Gulløv forklarer, at det handler om en inddragende debat med de relevante aktører i stedet for store artikler i medierne.

– Det er en debat der har kørt i mange år. Jeg har flere gange hørt forslag til den ene og den anden gade som sivegade. Det er en dialog der har foregået løbende i mange år. Så kan man diskutere hvad der er rigtigt og forkert. Men tager vi ikke debatten og gør os overvejelser, så kommer vi ingen vegne. Om man så skal køre debatten i medierne, det er en anden ting, siger David Gulløv og fortsætter:

– Det må være ubehageligt at være virksomhed på de gader, hvor politikerne bare går i medierne. Der klæder det os bedre, at vi går ud og tager en ordentlig dialog. Vi har aftalt i budgettet at det er en debat vi skal tage i år.

Fredericia er i en udvikling

David Gulløv kigger på Fredericias midtby som en by i udvikling. Der har været et par hårde år, forklarer han, men set i et længere perspektiv er der sket en stor udvikling.

– Fredericias midtby er en sjov størrelse på mange måder. Der var de skide coronaår, hvor jeg tror flere virksomheder har været pressede. Så kom energikrisen oveni, der også presser. Ser man på den helt korte bane tror jeg det har været skidt, fortæller David Gulløv og fortsætter:

– Men ser man på den lange bane ser man, at butikker og cafeer kommer til. Der sker en udvikling. Ikke så hurtigt som jeg gerne ville, men der sker noget. Egentlig er jeg meget positiv på Fredericia midtby, om end jeg gerne ville have, at der skete mere.

– Det handler også om, at flere skal bruge midtbyen. Jo flere der gør det, jo flere butikker vil også komme til, slår David Gulløv fast.

Politikerne kan ikke give flere kunder – men de kan sikre forholdene

Meget kan politikere gøre og få skyld for, men de kan alt andet lige ikke sørge for, at der kommer kunder i butikkerne i Fredericias midtby. Men David Gulløv understreger, at selvom han ikke kan give flere kunder, så kan han være med til at sørge for, at forholdene omkring midtbyens handelsliv er optimale.

– Det er ikke en politisk sag. Man kan næsten sammenligne det med, at vi gerne vil have at flere cykler i skole. Men det er et ønskescenarie, at de gør det. I sidste ende er det op til forældrene. På samme måde er det med butikkerne. VI kan ønske, at folk bruger byen, men dertil er det butikkernes ansvar at sørge for, at det er interessant at komme derned – men i et samarbejde med kommunen, siger David Gulløv.

– Begynder vi at lave sivegader, så ændrer vi betingelserne. Tror butikkerne på, at et gågdademiljø er det rigtige, så må vi sikre det. Så kan vi kigge på parkeringsforholdene, som jeg helt klart synes er noget vi skal kigge på. Især også fordi flere vælger elbiler, det skal vi også tænke ind. Vi skal kigge ind i at se på, hvordan vi kan gøre det lettest at bruge byen.

Hovedtemaet i Gulløvs tilgang til en strategi for Fredericias midtby er meget tydelig: Byens aktører skal inddrages i processen. Det gælder også, når det handler om byens indretning, herunder hvorvidt der skal være sivegader eller gågader, parker eller pladser.

– Det skal være attraktivt at tage ind til byen. Jeg er ikke modstander af en park af den ene eller anden art. Men for hvis skyld gør vi det? Heller ikke sivegader. Vi skal tænke over hvorfor vi gør det. Vi skal se ind  i alle dele af midtbyen for at se hvordan vi kan gøre det mere attraktivt, slår David Gulløv fast.

– Der er Løvestrøget fantastisk. De har virkelig gjort det godt. Det er deres erfaringer vi skal tage med til den videre udvikling af byen, forklarer David Gulløv og opsummerer:

– Inden vi går ud og melder noget ud om hvordan vi gerne vil gøre det anderledes, så er vi nødt til at inddrage aktørerne.

”Vi skal gøre det ordentligt”

David Gulløv understreger, at der er et behov for at tale om midtbyens fremtid. Men han er dybt uenig i, at det skal foregå i pressen fremfor ved gode samtaler med de aktører det rent faktisk berører.

– En vej kan være at komme med visioner og bagefter inddrage aktørerne. Men her står det i budgetteksten, at vi gerne vil. Der kan det undre, at man gør det ude i medierne. Der er det en bedre ide at sætte det i gang hvor det hører til. Så må man i de respektive udvalg indkalde aktørerne til møder. Lad os få dem ind og høre. Så kan man fortælle dem hvilke tanker man har. I et fortroligt rum, hvor der er tid til alle. Det er også det jeg hører fra aktørerne, at de gerne vil med ind i det rum, siger David Gulløv og fortsætter:

– Det er vigtigt, at vi fører den nødvendige dialog. Så kan vi blive enige om, hvordan vi gør det her rigtigt. Laver vi en sivegade i Danmarksgade, skal det så være med standsningsmulighed? Der er mange mulige løsninger på mange ting. Men når man låser sig fast på en bestemt løsning, kan det gå galt. Især idéen med sivegade, hvor Løvestrøget nu kæmper en kamp for hvordan de kan ændre sig. Her kan vi jo høre til deres erfaringer. Det er jo ting vi kan tage med.

– I første omgang mener jeg, at vi skal lytte til dem der har erfaringerne. Det er dem der er i gadeniveau. Det er dem der har kunderne. Det er dem der hører fra kunderne. Det er dem der kender de gode ting og de mindre gode ting. Dem skal vi bare lytte til. De skal bare med på råd. Der kan man sige, at dialogen skulle være taget før man går ud så stort. Nu er det blevet til den ene og den anden udmelding fra forskellige partier. Og så går aktørerne ud med kontrameldinger. Det er bare mange forskellige udmeldinger, lyder det afslutningsvist fra David Gulløv.

Plan for lukning af badeland og terapibassin godkendt

0
Foto: Fredericia Idrætscenter

Fredericia Badeland står overfor en større renovering, der medfører en lukning af badelandet og terapibassinet. Kultur- og Idrætsudvalget har godkendt en plan, der skal gøre lukningen mest muligt gnidningsfri for brugerne, de frivillige foreninger og aftenskolerne.

Byrådet har bevilget midler til renovering af badelandet og terapibassinet i Fredericia Idrætscenter (FIC) i 2023 og 2024. De tre varme bassiner, der skal renoveres, forventes derfor at være lukket i perioden august 2023 til september 2024. Lukningen af de tre bassiner har en række afledte konsekvenser for de brugergrupper, der normalt bruger bassinerne. De daglige brugere er primært frivillige foreninger, aftenskoler, skoler og andre institutioner samt gæster i almindelig offentlig åbningstid. Nedenstående handler primært om de frivillige foreninger og aftenskoler, der bruger de varme bassiner i FIC.

De forventede afledte konsekvenser samt mulige afbødninger af disse, er:

Tilskud til frivillige foreninger med aktiviteter i de varme bassiner i FIC

  • De foreninger, der har aktiviteter i de varme bassiner i FIC, risikerer at miste en del medlemmer under lukningen, hvilket også kan have konsekvenser for deres medlemstilskud. For at afbøde dette foreslås det, at disse foreninger tildeles medlemstilskud ud fra samme medlemstal i 2024 som i 2023 (medlemstilskud gives på baggrund af sidste års medlemstal). Dog under forudsætning af, at det kun er vandaktive medlemmer i de varme bassiner der kompenseres for, og kun for medlemmer der ikke har kunne flyttes til andre bassiner. En opretholdelse af deres tilskud vil kunne dækkes inden for den eksisterende ramme til forenings- og medlemstilskud på det folkeoplysende område.

Tilskud til aftenskoler med aktiviteter i de varme bassiner i FIC

  • Nogle aftenskoler risikerer, ligesom de frivillige foreninger, at miste en del deltagere under lukningen af bassinerne, hvilket også kan have konsekvenser for deres undervisningstilskud, og dermed også for de undervisere de har ansat. For at afbøde dette, foreslås det at aftenskolerne tildeles samme tilskud til undervisning i varme bassiner i FIC i anden halvdel af 2023 og første halvdel af 2024, som de er tildelt i 2023, og at dette tilskud fastholdes når deres tilskudsregnskab gøres op, også selvom de ikke har kunnet få alle deres hold omplaceret i andre varme bassiner eller opretholde disse vandhold. Dog vil det kræve, at aftenskolerne faktisk udbetaler løn, og dermed fastholder underviserne frem mod den næste sæson, hvor holdene forhåbentligt kommer op at køre igen. De hold aftenskolerne vælger at lukke i perioden, og hvor der derfor ikke udbetales løn, gives der ikke tilskud til. En opretholdelse af deres tilskud vil kunne dækkes inden for den eksisterende ramme til voksenundervisning på det folkeoplysende område.
  • På aftenskoleområdet er der en generel regel om, at der på hold for deltagere med funktionsnedsættelser maks. må være 7 deltagere. For at få flest muligt omplaceret til andre varme bassiner gives der i den periode de tre bassiner er lukkede, lov til, at der må være 10 deltagere på hold i vand for disse brugere.
     
    Leje af bassiner andre steder – herunder uden for kommunen

Fredericia Idrætscenter er i gang med at undersøge muligheder for at omplacere så mange hold som muligt i andre varme bassiner, både inden for og udenfor kommunen. Her spiller temperaturen i de mulige modtagerbassiner, deres størrelse og afstanden fra Fredericia Idrætscenter en væsentlig rolle. Både for deltagere/medlemmer, instruktører og undervisere.

  • I de varme bassiner, der ligger uden for kommunen, vil der givet være en ekstraudgift i forbindelse med lejen af bassinerne. Fredericia Idrætscenter arbejder på, at det bliver dem der lejer bassinerne, og så sender den ”normale” gebyrbaserede del af regningen videre til foreningerne/aftenskolerne/institutionerne. Den forventede difference er afhængig af, hvor mange hold det lykkes at omplacerer, om det er indenfor kommunen eller udenfor, og hvor mange af de omplacerede hold, der rent faktisk kommer op at stå og gennemfører sæsonen. I udgangspunktet dækkes udgifterne inden for det tildelte budget til renoveringen af Badelandet og Terapibassinet.
     

Leje af Fuglsangcenteret – Dansk Blindesamfund

Temperaturen i bassinet på Fuglsangcenteret vil formentligt kunne hæves 3 grader, hvilket vil give mulighed for at omplacere en del hold fra FIC. Det kræver dog, at der gives teknisk tilladelse til det og at økonomien til den hævede temperatur dækkes.

Udvidet brug af det varme bassin på Sundhedshuset

Det varme bassin på Sundhedshuset bruges i dag næsten fuldt ud. De eksisterende aktører vil gerne udvide deres tilbud på eksempelvis deres genoptræningshold, så de ønsker ikke at nedjustere deres brug. Der vil dog i planlægningen af den kommende sæson være fokus på, at have så få ledige tider som muligt generelt.

Hvis der placeres flere hold på Sundhedshuset i sæson 2023/2024 og weekenderne også kan tages i brug, bliver der behov for ekstra rengøring. En ekstra rengøring pr. dag forventes at koste omkring 120.000 kr. og 275.000 kr. hvis der skal åbnes for bassinet i weekenderne og gøres rent. Om der vil være behov hver dag eller mindre er pt. usikkert. Det vil samtidig kræve personale til at tage vandprøver. Den del kan det nuværende personale i FIC formentligt stå for. Dertil kan der komme udgifter til ekstra slitage og drift af det varme bassin på op til 75.000 kr. Det vil sige i alt forventede merudgifter på 350.000 kr.

Udvalg ville give bedst mulige forudsætninger 

Kultur- og Idrætsudvalget tiltrådte alle fire indstillinger, og de har særligt haft fokus på at hjælpe de berørte af lukningen.

–  Hele ideen handler om, at når man tager faciliteterne væk fra de foreninger der bruger terapibassinet, skal vi holde hånden under dem. Når vi tager det væk, skal de have de bedst mulige forudsætninger for at få noget andet, siger udvalgsformand Peder Tind (V).

Badeland forventes at lukke ned i august. I planen, der præsenteres for både det fremtidige badeland, men også lukningen, har været der stor fokus på brugerindragelse.

– Generelt vil vi på næste møde den 14. april få en samlet præsentation af det nye projekt vi skal tage stilling til, og så vil man gå i gang med udbud og forhåbentligt gå i gang i slut-august og så kunne åbne igen den 1. september 2024. Jeg noterer mig hele vejen igennem, at der har været en god inddragelse af borgere og foreninger, fordi det er mange mennesker det berører, siger Peder Tind.

Indstillingen fra forvaltningen, der lød som følger, blev godkendt af Kultur- og Idrætsudvalget.

  • De foreninger, der har aktiviteter i de varme bassiner i FIC, tildeles medlemstilskud ud fra samme medlemstal i 2024 som i 2023, under forudsætning af, at det kun er vandaktive medlemmer i de varme bassiner der kompenseres for, og kun for medlemmer der ikke har kunne flyttes til andre bassiner. Finansieringen sker via den eksisterende ramme til medlemstilskud på det folkeoplysende område.
     
  • De aftenskoler, der har undervisning i varme bassiner i FIC, tildeles samme tilskud til undervisning i anden halvdel af 2023 og første halvdel af 2024 som de er tildelt i 2023, og at dette tilskud fastholdes, når deres tilskudsregnskab gøres op, også selvom de ikke har kunnet få alle deres hold omplaceret i andre varme bassiner eller opretholde disse vandhold. Dog kræver det, at aftenskolerne faktisk udbetaler løn, og dermed fastholder underviserne frem mod den næste sæson. De hold aftenskolerne vælger at lukke i perioden, gives der ikke tilskud til. Undervisningstilskuddet dækkes inden for den eksisterende ramme til voksenundervisning på det folkeoplysende område.
  • Man i omplaceringen af hold fra FIC til andre steder prioriterer brugere med funktionsnedsættelser af forskellige art (primært Gigtforeningen) over andre brugergrupper. Derefter prioriteres hold for børn/unge, aftenskoler og så øvrige brugere.
  • Timefordelingen for sæson 2024/2025 tager afsæt i timefordelingen 2022/2023.

Dansk droneteknologi skal bekæmpe Europas voksende skovbrande

0

Naturbrande i Europa er blevet hyppigere og mere intense i takt med klimaforandringerne. Tre virksomheder – heriblandt to danske – går nu sammen om at udvikle en droneløsning med kunstig intelligens, der skal give brandmænd bedre odds til at vinde kampen mod flammerne.

35.340 km2. Så meget skov og natur er gået op i flammer i Europa de sidste seks år. Det svarer til et areal, der er større end Belgien, og det har fatale konsekvenser for mennesker, dyreliv og økonomien i de områder, som det rammer.

Den danske virksomhed Robotto har siden 2019 arbejdet på en dronebaseret løsning til brandmænd, der kan reducere problemet, og nu går de sammen med Teknologisk Institut og det spanske dronefirma FuVeX for at udvide og styrke hjælpeværktøjet.

Det nye partnerskab vil gøre dette ved at udvikle en langtrækkende droneløsning, der kan overvåge små, aktive glødesteder og aktive flammer i stor skala – samtidig med at levere kort over brande i realtid til beredskabet i løbet af både dagen og natten.

– At forsyne brandmænd med vigtige missionsdata i realtid har længe været i fokus hos Robotto, og vi er glade for nu at arbejde sammen med FuVeX og Teknologisk Institut for at kunne levere langtrækkende, luftbaseret indsigt til brandmænd døgnet rundt og udvide vores system til også at omfatte detektion af mennesker og placering af udstyr, siger Kenneth Richard Geipel, der er medstifter og CEO i Robotto.

Det dansk-spanske samarbejde er navngivet FIREDRAGON, og har netop modtaget 6,7 millioner kroner fra det EU-støttede innovationsprogram Eurostars.

Skjulte ildlommer
Naturbrande er en normal del af skovens livscyklus, men i de senere år er brandene blevet varmere, hyppigere og sværere at kontrollere.

I 2021 blev der på verdensplan udledt omkring 1,76 gigaton CO2til atmosfæren fra naturbrande. For at sætte det i perspektiv er det mere end halvdelen af den samlede, årlige emission fra EU. De økonomiske omkostninger af skovbrandene i EU i 2022 alene er estimeret til omkring 15 milliarder kroner.

Derfor er de tre innovationspartnere i FIREDRAGON enige: Det er afgørende at give brandmændene en effektiv, intelligent robotløsning til deres værktøjskasse.

– Brandmænd bruger i dag allerede droner, men hovedsageligt blot som simple kameraer. Vi ser et behov og en mulighed for at udvikle dronen fra bare at være et øje i luften til også at levere hurtig, operationel information gennem en kombination af nyeste teknologiplatforme, sensorer og kunstig intelligens, siger Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, som er specialist hos Teknologisk Institut.

Droneløsningen vil eksempelvis automatisk kunne spotte skjulte ildlommer, som ser døde ud, men som kan flamme op igen senere.

– At håndtere brande, når de er små, er enormt mere ressourceeffektivt end at håndtere dem, når de allerede raser. Det gør også brandslukningsarbejdet mindre farligt, tilføjer Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.

Natten er afgørende
På grund af stigende temperaturer og tørke er naturbrandene mere og mere intense og har en tendens til ikke at “dø ned” om natten. Der er i øjeblikket ingen metode til at indsamle branddata under dårlige lysforhold, men da FIREDRAGON anvender termisk billeddannelse, vil løsningen være den første til at give et fuldstændigt billede af branden om natten.

– Vi ved med sikkerhed, at ødelæggelserne forårsaget af skovbrande kun vil stige i de næste år. Derfor er vi nødt til at forsyne nødtjenester med pålidelig og letanvendelig droneteknologi til al slags vejr for at beskytte europæiske samfund mod denne katastrofe, siger Carlos Matilla Codesal, der er stifter af dronevirksomheden FuVeX i Spanien.

Første skridt i projektet er at gå i dialog med brandmænd og beredskabsstyrelser i både Danmark og Spanien, så teknologien og brugergrænsefladen opfylder deres reelle behov.

Stor dansk nedtur

0
Danmark - Moldova, 28. marts 2021, Foto: Thomas Max Lægaard, AVISEN

Danmark formøblede en 2-0 føring på udebane mod Kazakhstan, og endte med at tabe 3-2 efter et kollaps i slutningen af kampen.

Meget tydede på endnu en dansk sejr i EM-kvalifikationen. Rasmus Højlund var på pletten efter efter 20 minutter, og efter 36 minutter slog den brandvarme angriber til igen og scorede til 2-0.

I anden halvleg ændrrede kampbilledet sig. Danskerne var ikke gode på bolden, men omvendt set var Kazakhstan heller ikke farlige. Landstræner Kasper Hjulmand forsøgte at ændre kampbilledet med 25 minutter igen, da han foretog en tredobbelt udskiftning af Alexander Bah, Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard, men det ændrede ikke på noget.

I stedet blev Kazakhstan tildelt et tvivlsomt straffespark med 17 minutter tilbage af opgøret. Sparket scorede de usvigelig sikkert på, og så fik hjemmeholdet ellers tro på tingene og kæmpede alt hvad de kunne for fædrelandet.

På et brag af et langskud udlignede Askhat Tagybergen til 2-2 med fire minutter igen, og et par minutter senere scorede Abat Aymbetov til 3-2, da han hoppede op imellem indskiftede Jens Stryger og Mohammed Daramy, der så passivt til.

I overtiden fik Aymbetov rødt kort, men det ændrede ikke på, at Kazakhstan holdt fast i føringen, og at det endte med en stor dansk nedtur.

Analyse: FHK skal vise, at de har rykket sig

0

Slutspillet blev for Fredericia Håndboldklubs vedkommende sikret tirsdags aften. Der skal ikke hviles på laurbærerne, selvom der resterer to grundspilskampe og sigtekornet nu er indstillet efter slutspillet, skal holdet vise, at det har rykket sig og nu være en faktor i slutspille.

Efter den glippede mulighed for at kvalificere sig til slutspillet allerede mod TTH Holstebro blev det endeligt sikret med en sejr mod Ribe-Esbjerg. Der var lidt startvanskeligheder, og lidt slinger i valsen undervejs, men da det spidsede til trådte Kristian Stoklund til og afgjorde kampen og var med til at sikre en sejr på 33-29.

Duoen Reinier Taboada og James Junior Scott lykkedes ikke i kampens indledning, og derfor kom Ribe-Esbjerg foran. Gudmundur Gudmundsson reagerede ved at gå i syv mod seks efter et kvarter. Det våben har holdet ellers ikke tyet meget til i 2023, men tirsdag var det nødvendigt. Det betød, at Kristian Stoklund og Nicolaj Nørager kom til at spille en hovedrolle. Stoklund som dirigenten og Nørager med de hurtige fødder, og det gav afkast samtidig med, at Emil Tellerup tog fra i målet efter Thorsten Fries ikke reddede mange skud i kampens indledning.

Syv mod seks-spillet endte med at få afgørende betydning i sejren, og nu skal FHK i gang med at forberede sig til kampen mod KIF Kolding på onsdag. Den er vigtig for både klubben, byen og fansene, da der er noget ekstra på spil mod dem, men nok så vigtigt skal fredericianerne gøre sig klar til at præstere i slutspillet. Det gør de ved at give den fuld gas både mod KIF og Nordsjælland, og kaster det to sejre af sig, kommer fredericianerne ind i slutspillet med bagagen fyldt af selvtillid.

Selvtillid havde FHK ikke så meget af på papiret, da holdet gik indtil slutspillet i sidste sæson. I grundspillets sidste ni kampe blev det kun til tre sejre, og det fik en afsmittende effekt i slutspillet, hvor holdet fik ørerne i maskinen i de fleste kampe, og kun vandt en ud af seks kampe. Det var ikke godt nok, og det har holdet også fuldt ud erkendt. Derfor skal der andre boller på suppen i år, og det bør der også komme både med det spil holdet har vist, og de tilgange holdet har fået til denne sæson.

Thorsten Fries, Reinier Taboada, James Junior Scott og Einar Olafsson, der er kommet til FHK i denne sæson, spiller som det ser ud nu alle store roller, og det gør de godt. Samtidig lider FHK ikke under at have manglende bredde i bagkæden, som det var tilfældet i sidste sæson. Det blev eksemplificeret mod Ribe-Esbjerg, da Taboada og Scott ikke ramte dagen, og blev erstattet af Nørager og Stoklund. I sidste sæson var de to sidstnævnte blev de fortrukkende spillere i startformationen, og når man nu kan bruge dem til at få en endnu bedre bredde, vidner det om en god kvalitet fra bænken. 

Med uafgjort mod Skjern og en sejr mod Aalborg i egen hule er FHK langtfra nogen ønskemodstander for de øvrige slutspilshold. Hjemmebanen har i denne sæson været frygtindgydende, og kigger man alene på kampene i 2023 har der været 2094 tilskuere i gennemsnit til fredericianernes hjemmekampe. Halkapaciteten er på 2.400, og når en så stor mængde tilskuere er inde i arenaen, og laver det lydinferno, som der kommer, er thansen ARENA bestemt ikke et sjovt sted at spille. 

Nu er det op til FHK, når det gælder i slutspillet, at bevise holdet har rykket sig.

Politiet fandt foldekniv i bil

0
Illustration

Sydøstjyllands Politi standsede lørdag klokken 18.14 en personbil, hvor de mistænkte føreren for at være påvirket af eurofiserende stoffer. Under en ransagning af personbilen fandt politipatruljen en ulovlig foldekniv.

Det var en lokal mand i 20’erne, der blev standset på Klattrup Bygade i Fredericia. Manden blev anholdt med hensigt på at få taget en blodprøve, som Sydøstjyllands Politi endnu afventer svar på, fortæller vagtchef Torben Møller.

70-årig mand mistænkt for spirituskørsel

0

En 70-årig mand er mistænkt for at have kørt spirituspåvirket i en personbil på Adelvej i Taulov.

Sydøstjyllands Politi afventer nu en promilleerklæring fra en blodprøve, der er udtaget.

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

0
Der er navne, som bliver hængende, når man taler om ældreplejen i Fredericia. Othello. Hybyhus. Kobbelgården. Skriver man dem i en søgemaskine, dukker sagerne op. Medarbejdere...
Leder: Flot – men ikke færdigt

Leder: Flot – men ikke færdigt