En uopmærksom bilist bragede søndag aften ind i en container, der stod placeret på et fortorv og stak lidt ud på vejen.
Episoden fandt sted på Stenderupvej i Kolding Kommune søndag klokken 21:16, hvor en container stod placeret på fortorvet.
En 23-årig mand fra lokalområdet kom kørende med 40 km/t, og overså containeren, som han bragede ind i.
En 42-årig mand fra Fredericia begik søndag to tyverier. Efter det første blev han løsladt, men senere lavede han endnu et tyveri og blev anholdt. Nu vurderes det, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Første episode fandt sted søndag klokken 18:34 i Netto på Vesterbrogade i Fredericia. Den 42-årig mand, der ikke har fast bopæl, var gået ind i et lagerrum, hvorfra han ville stjæle blandt andet chokolade, øl, sodavand og Bailey til en værdi af omkring 5.000 kroner. Det lykkedes at tilbageholde manden, som leverede varerne tilbage, da politiet kom til stedet. Det oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ross.
Efterfølgende blev den 42-årig mand løsladt igen, men senere slog han til igen. Klokken 03:23 fik politiet en anmeldelse om, at en lastbilchauffør, der var i færd med at læsse varer af ved Føtex i Prinsessegade, havde fået stjålet en jakke og taske. Mens chaufføreren var i gang med at levere varerne, gik manden ind i førerrummet i den ulåste lastbil og stjal jakken, tasken, en kalender og pung indeholdende betalingskort.
Lastbilchaufføreren nåede at spotte episoden og optog forfølgelsen af den 42-årig mand, men mistede synet af ham ved Jyllandsgade / Kirkestræde. Det lykkedes dog lastbilchaufføreren at give et brugbart signalement af gerningsmand til politiet.
En hundepatrulje og en almindelige patrulje fandt frem til en mand, der matchede signalementet. Han var iført lastbilchaufførernes jakke, da han blev anholdt uden dramatik, idet han cyklede midt på Sjællandsgade uden lys på.
I skrivende stund overvejer politiets efterforskningsafdeling nu, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
Devils Choice er en erklæret støttegruppe til Hells Angels, og de har nu slået sig ned i Fredericia på Kongstedsvej 6.
Det er ikke nyt, at Devils Choice holder til i Fredericia. For år tilbage holdt de til på Huslodsvej i Fredericia, men nu har de altså fået nyt tilholdssted.
AVISEN har været ude at forsøge og komme i kontakt med Devils Choice, der beskrives som en motorcykelklub, der forbindes til Hells Angels. Da AVISEN var forbi Kongstedsvej 6, var der imidlertid ingen på adressen, og der blev ikke reageret, da vi bankede på døren.
Et spørgsmål om Devils Choice er tilbage i 2019 havnet på daværende justitsminister Søren Papes (C) bord. Det skete, da Socialdemokratiets Jesper Poulsen bad om en redegørelse for erfaringerne med motorcykelklubben, og om der er kriminalitet forbundet med dem. Søren Pape indhentede i den forbindelse et svar fra Rigspolitiet, hvor der blandt andet står:
– Rigspolitiet kan imidlertid mere generelt oplyse, at Devils Choice er en støttegruppering til Hells Angels, og at Devils Choice blev etableret i 2010. Det er Rigspolitiets vurdering, at Devils Choice blev etableret af Hells Angels med henblik på at styrke Hells Angels’ organisation. Devils Choice er – i lighed med Hells Angels – en hierarkisk opbygget organisation med officer-titler og eget regelsæt.
– Medlemmer af Devils Choice er kendt for at begå en lang række kriminalitetsformer, herunder personfarlig kriminalitet samt narkotika-, våben- og berigelseskriminalitet.
I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver.
1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
– I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur, siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger.
Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud.
Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån
Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året.
Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene.
Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet.
– Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang, forklarer Maria Pedersen.
Der kommer en stor faunapassage under den Fynske Motorvej, der hvor Gremmeløkke Å løber under motorvejen. Faunapassagen bliver omkring 12 meter bred og 4 meter høj med et vandløb i midten og stier på hver side, hvor dyrene kan gå.
Lige nu er arbejdet i gang med at fjerne al jorden under motorvejen. Der skal i alt fjernes 2000 m3 jord. Næste skridt bliver at fjerne låget på det betonrør, Gremmeløkke Å løber i lige nu og til sidst bliver stierne på hver side af åen anlagt.
– Det er en stor faunapassage vi etablerer, som er beregnet til, at rådyr og andre pattedyr kan passere under motorvejen, og derfor skal der være god plads. Der er allerede hul under motorvejen, men der er fortsat masser af jord, vi skal have fjernet. Vi har regnet ud, at gravemaskinen skal køre frem og tilbage 8000 gange for at få fjernet al jorden under motorvejen, siger Jørgen Stentoft Brock, tilsynsleder i Vejdirektoratet.
Forberedelserne til faunapassagen blev udført sidste år. Blandt andet blev motorvejsstykket over den kommende faunapassage bygget om til en bro, hvilket var en forudsætning for arbejdet med at fjerne jorden under motorvejen.
Faunapassagen vil være færdig og klar til områdets dyr med udgangen af maj.
Motorvejen er en fysisk barriere for dyrenes frie bevægelighed i området, og det er af hensyn til trafiksikkerheden og dyrevelfærd, at der allerede er etableret fire faunapassage langs den fynske motorvej, og dette er den femte og største faunapassage på strækningen. Udover faunapassager er der opsat vildthegn og vildtspring langs motorvejen på strækningen mellem Odense V til Aarup. Det kommer også op på strækningen fra Aarup til Ejby i løbet af 2023.
Arbejdet med anlæg af faunapassagen får ingen trafikale gener for trafikanterne på Fynske Motorvej.
Biodiversiteten og vandkvaliteten i Kolding Fjord får endnu et løft i påskeferien, når 1000 tons ”brugte” sten som en del af Marina City-projektet bliver fragtet til havs og placeres som et kystnært stenrev, der skal skabe variation og levesteder for fisk og andre vanddyr.
Stenrevet ved Løverodde får dog også en anden funktion – revet er nemlig udset som et formidlingsrev – og etableres derfor på lavt vand, og er designet sådan at det ligefrem indbyder til dykkerture med snorkel. Her får man på nært hold mulighed for at opleve livet under vandet.
Der er tale om et 1000 m2 stort område, der er formet som et stort ”T”. Selve formidlingsrevet placeres på en vanddybde omkring 3 – 4 meter, men det smarte er at der på lavere dybder spredes enkelte store sten samt mindre bunker sten, som bruges til at lede de snorklende besøgende ud til selve revområdet.
Der anvendes udelukkende natursten til revet, og stenene er rent ud sagt genbrug. Alle stenene er nemlig tilvejebragt fra enten forskellige anlægsarbejder, overskudssten fra Baltic Pipe samt ved indsamling fra landmænd og borgere.
Sidstnævntes sten er lidt af en succeshistorie. Stenene er indsamlet via Kolding Stenbank, der siden projektet blev etableret på Kolding Havn i efteråret 2019 kun har fået flere og flere ”kunder i banken”. Stenbanken blev netop oprettet for at indsamle sten til kommende stenrev i Kolding Fjord eller Lillebælt, så revene og havmiljøet kunne blive et fælles folkeligt projekt.
Det nye stenrev etableres lidt vest for broen ved Løverodde, hvor der vil være mindst 1,5 m vand over stenene. Revet markeres desuden med bøjer for at forebygge påsejling og uheld.
Hvis man vil opleve arbejdet med at etablere stenrevet kan man kigge forbi i påskeferien. Arbejdet forventes at stå på i skolernes påskeferie, nemlig mandag-tirsdag den 3.-4. april, og det sker så tæt på land, at man fint kan følge med fra broen og stranden.
Fakta:
Hvad er et stenrev?
Et stenrev er en samling af større sten på havbunden, der ligger fast på havbunden og ikke flyttes af bølger og strøm. Der er to typer af stenrev, et spredt stenrev – der består af spredte sten på havbunden og et huledannende rev – med sten der ligger oven på hinanden der danner huler og sprækker som kan tiltrække fisk, krabber, hummer og lignende.
Stenrev er et vigtigt levested for mange dyr og planter i havet. Her lever bl.a. muslinger og tang der kræver et hårdt underlag at hæfte sig til og hvor fisk og krabber kan finde skjul og føde.
På grund af stenfiskeri op gennem tiden, er mange stenrev forsvundet og derfor arbejdes der løbende på at få genetableret stenrev.
I de kommende måneder hastighedsopgraderer og fornyer Banedanmark sporene mellem Nyborg og Odense. Sporene udgør fundamentet for fremtidens jernbane, som bliver både hurtigere, grønnere og mere klimavenlig.
I disse år får jernbanen en historisk stor opgradering: Strækninger elektrificeres, og der udrulles nyt digitalt signalsystem på hele fjernbanen. Som et vigtigt led i denne opgradering bliver sporene gjort klar til højere hastighed mellem Nyborg og Odense.
Projektdirektør i Banedanmark, Kristian Fevejle Andersen siger:
– Sporene mellem Nyborg og Odense skal gøres klar til højere hastigheder. Det sker som en del af den samlede hastighedsopgradering mellem Ringsted og Odense. Når det nye signalsystem er udrullet på strækningen og DSB’s nye moderne, klimavenlige tog er indsat, vil togene kunne køre op til 200 km/t på strækningen.
Nye skinner og sveller
Arbejdet består blandt andet i at udskifte de 23 kilometer nedslidte skinner og sveller på strækningen. Nogle steder forberedes strækningen til højere hastigheder, så det bliver muligt for togene at køre hurtigere i fremtiden.
Når arbejdet er færdigt, vil det resultere i færre fejl i både spor og sporskifter og dermed større driftssikkerhed på jernbanen.
Samtidig betyder sporfornyelsesarbejderne, at jernbanen er klar til fremtiden, hvor de nye eltog kan køre hurtigere, tættere og smartere til gavn for kunderne.
Togbusser indsættes i helligdagsferier og sommerferien
Banedanmark planlægger arbejde i sporet, så det påvirker togpassagererne så lidt som muligt. Derfor er perioderne, hvor sporet totalspærres lagt i forårets helligdagsferier og i sommerferien. I den resterende tid arbejdes der i ét spor ad gangen, så togdriften kan opretholdes imens.
– Strækningen mellem Nyborg og Odense er vigtig for pendlere og rejsende rundt om i landet. Vi er klar over, at vi kommer til at forstyrre mange passagerer med sporarbejdet, men vi gør alt, hvad vi kan for at påvirke trafikken så lidt som muligt. Flere steder på strækningen skal vi fjerne hele sporet og lægge et nyt, og det kan vi ikke gøre uden at påvirke togtrafikken, siger projektdirektør Kristian Fevejle Andersen.
Hos DSB gør informationschef Tony Bispeskov også opmærksom på, at køreplanerne for togene på strækningen mellem Nyborg og Odense ændrer sig undervejs:
– For kunderne er det særlig vigtig at være opmærksomme på, at køreplanerne ændrer sig løbende og i takt med færdiggørelsen af Banedanmarks sporfornyelse. Jeg opfordrer derfor kunderne til at benytte Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, siger han.
Som følge af den kritiske bemandingssituation i kriminalforsorgen, er Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet blevet enige om ekstraordinær honorering af det uniformerede personale.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet er blevet enige om ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen gældende for første halvår 2023.
Samlet løber honoreringen op i cirka 17 millioner kroner.
Aftalen dækker elever, fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer. Konkret gælder aftalen frem til den 30. juni 2023 og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.
– Landet over går fængselsbetjente på arbejde hver dag for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed. Men mange steder skal der løbes stærkt – også for stærkt. Vi arbejder på højtryk for at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, men det kommer til at tage tid. Derfor er det kun rimeligt, at vi anerkender og belønner de betjente, som tager ekstra vagter for at få en presset hverdag til at fungere ude i landets fængsler og arrester. Imens fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores dygtige og engagerede fængselsbetjente og få kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Kriminalforsorgen er fortsat udfordret på bemanding, og den nye aftale om honorering skal derfor ses i forlængelse af de tiltag, der blev taget i 2022 – heriblandt krisepakken fra efteråret.
– Jeg er helt utrolig glad for, at vi kan præsentere en aftale om ekstraordinær honorering af de mange uniformerede medarbejdere, der fortsat yder en stor ekstra indsats. Den ekstra indsats får vagtplanerne til at hænge bedre sammen, og er fortsat helt afgørende for, at vi kan drive vores institutioner på forsvarlig vis. Derfor er jeg glad for, at vi nu igen kan give de medarbejdere en konkret anerkendelse, siger direktør Ina Eliasen.
Også formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er tilfreds med den nye aftale:
– Det er meget positivt, at der fortsat er et ønske om at anerkende medarbejdernes ekstra indsats via lønnen. Vi bliver nødt til at værdsætte dem, som bliver i jobbet og knokler. De fortjener et skulderklap, siger Bo Yde Sørensen.
Det civile personale er ikke omfattet af denne aftale, men Ina Eliasen understreger, at den civile gruppe ikke er glemt, og at der en stor erkendelse af, at der også i denne medarbejdergruppe løbes stærkt. Derfor er de blandt andet honoreret med ekstra midler ved den årlige lønforhandling, og man har øget fokus på blandt andet kompetenceudvikling og seniorordninger, som har været et stort ønske. Den aktuelle bemandingssituation blandt de uniformede er dog så kritisk, at denne gruppe er nødt til at blive prioriteret, understreger direktøren.
Aftalen indeholder følgende:
Vederlag for særlig indsats pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som yder en særlig indsats ved at have 24 overarbejdstimer/mistede fridage eller der over pr. måned.
Mobilitetsvederlag pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles fængselsbetjente, som udlånes mellem institutioner i eller uden for eget område i en måned til et andet fængsel eller arrest.
Fastholdelsesvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som er i aktiv tjeneste den 30. juni 2023.
Chefvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles enhedschefer og sektionschefer i fængsler og arrester for en særlig indsats i perioden.
Statens Naturhistoriske Museum er med i den hidtil største kortlægning af vores globale naturarv. Kortlægningen omfatter over 70 af verdens største naturhistoriske museer, 28 lande og mere end 1 milliard genstande. For første gang nogensinde får vi indsigt i, hvad disse samlinger rummer. Resultater bliver offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science den 23. marts 2023.
– Samarbejdet er det første skridt i en ambitiøs indsats, der skal hjælpe forskere og beslutningstagere med at finde løsninger på presserende, vidtrækkende problemer som klimaændringer, fødevareusikkerhed, menneskers sundhed, pandemiberedskab og bevarelse af biodiversitet, siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
Statens Naturhistoriske Museum har sammen med 11 af verdens største naturhistoriske museer været en af de drivende kræfter bag kortlægningen af den globale naturarv, som Peter C. Kjærgaard har været blandt initiativtagerne til. Det omfattende studie har været 7 år undervejs.
Statens Naturhistoriske Museum har med Danmarks suverænt største museumssamling mere end 14 millioner genstande, og er sammen med andre naturhistoriske museer ansvarlig for at passe på en unik ressource, der dokumenterer Jordens og solsystemets historie.
Alle disse genstande skal nu for alvor gøre nytte i en verden hårdt ramt af klimakriser, sundhedskriser og naturkriser. Målet er at give hele verdens befolkning adgang til den fælles globale samling af naturhistoriske genstande gennem en omfattende digitalisering.
– Digitaliseringen er et vigtigt skridt, der gør det muligt for forskere og undervisere over hele verden at arbejde med denne kolossale vidensbank døgnet rundt. Fremover vil det blot kræve en computer og en internetforbindelse at få adgang til flere hundrede års opsamlet viden, som ligger gemt i de store samlinger på naturhistoriske museer og universiteter verden over. Data bliver åbne og tilgængelige for alle, siger professor Nikolaj Scharff, samlingschef for Statens Naturhistoriske Museum.
Kortlægningen viser, at der på verdensplan allerede er mere end 4.500 videnskabelige medarbejdere og næsten 4.000 frivillige, der arbejder med de mere end 1,1 milliarder naturhistoriske genstande på de 73 undersøgte museer. Men selv om den samlede mængde genstande er enorm, viser kortlægningen også, at der er bekymrende huller i samlingerne på tværs af museerne. Der er bl.a. akut mangel på data fra tropiske, polare og marine områder. Det nye internationale samarbejde skal være med til at påpege ’hvide pletter’ i samlingerne og dermed koordinere den fremtidige dokumentation af klodens biodiversitet.
– Naturhistoriske samlinger kan skabe positiv forandring. Som det største kombinerede datasæt af livet på Jorden, er de en nøgle til at sikre sundhed for både mennesker og planet. Massedigitalisering vil også tilgængeliggøre viden om naturen i et hidtil uset omfang. Vores banebrydende kortlægning af verdens største naturhistoriske samlinger rummer dermed også en opfordring til handling af politikere, videnskabelige organisationer og fonde om at hjælpe med at få dette til at ske, siger professor Peter C. Kjærgaard, direktør for Danmarks Naturhistoriske Museum.
Statens Naturhistoriske Museum har taget initiativ til projektet i samarbejde med de naturhistoriske museer i London, Paris, Berlin, Leiden, Bruxelles, Toronto, Los Angeles, Denver, Chicago, Washington DC og New York. Projektet blev sat i gang i 2016. Fra Statens Naturhistoriske Museum har museumsdirektør Peter C. Kjærgaard og samlingschef Nikolaj Scharff ledet den danske del af arbejdet.
Fra på mandag kan lokale organisationer inden for bl.a. uddannelse, iværksætteri og kultur igen søge en økonomisk håndsrækning via Googles legatpulje. Sidste år fik bl.a. Den Historiske Miniby, Fredericia Krisecenter og EUC Lillebælt støtte.
Mange stærke, velgørende lokale formål i og omkring Fredericia har de seneste år fået en økonomisk håndsrækning af Googles legatprogram. Og nu åbner muligheden sig igen: Fra på mandag og frem til 29. april er puljen igen åben for nye ansøgere.
Legatprogrammet retter sig mod både lokale organisationer og offentlige myndigheder i Fredericia, som har interessante projekter inden for f.eks. uddannelse, entreprenørskab, bæredygtighed, kultur og formidling. Eksempelvis var der sidste år støtte til Den Historiske Miniby, Fredericia Krisecenter, EUC Lillebælt og Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Tidligere har bl.a. Maskinmesterskolen og Fredericia Museum modtaget legater.
– Vi ser år efter år, at der kommer mange spændende og nytænkende initiativer på banen her i Fredericia, og det ligger os meget på sinde at give rygstød til. Det er altid en god ide at indtænke en eller anden form for digital komponent ind i sin ansøgning, men ellers skal man bare slippe kreativiteten løs. Det oplever vi heldigvis, at der er rigtig meget af i lokalområdet, siger lederen af Googles datacenter, Arni Jonsson.
