4 C
Copenhagen
mandag 29. december 2025

Mr. Fredericia åbnet i Gothersgade

0

Mr. Fredericia har slået døren op på en ny adresse. Tidligere lå tøjbutikken i Danmarksgade 20, hvor de for nuværende har et outlet, men nu kan kunderne finde butikken i den tidligere Sydbank-bygning i Gothersgade 31.

– Pas på det er glat!

Om det er regnen eller det nyvaskede gulv vides ikke, men den røde løber indenfor døren skrider lidt under føderne. KL. 10.00 åbnede Mr. i Fredericia for første gang, døren til deres nye butik i byen, direkte overfor byens rådhus.

Indehaver, Jan Brian Rasmussen, forklarer, at butikken her præsenterer en ny og flot butik på en lidt mere fremtrædende adresse, hvor der også kommer lidt flere forbi.

– Udviklingen har gjort, at der sker mere her, udviklingen ved havnen trækker folk denne vej, vi har længe gerne ville finde noget i det her område, nu opstod den her mulighed, Sydbank flyttede og Bent Jensen købte ejendommen. Vi er også sponsorer hos FHK, så jeg er stødt på Bent derude et par gange og har snakket med ham om muligheden, for os har det været en god case at kunne flytte herned, det var for stor en mundfuld, hvis vi skulle til at renoverer oppe i Danmarksgade, hernede kunne vi uden for meget arbejde få billedet af en ny butik, fortæller Jan.

Mr. Fredericia har en lang historie i Fredericia og har været en fast del af byens strøg i mange år. Lukas Enemark, som er daglig leder i butikken er optimistisk omkring flytningen til Gothersgade og ser frem til at byde kunderne velkommen i den nye butik.

– Vi rendte rundt hernede til midnat for at blive klar, men håndværkerne har også været her i morges for lige at klare det sidste. Nu skal vi have sat de sidste ting på plads, så er det hele klar, det er virkeligt dejligt endelig at være kommet herned, vi håber da på at opleve et andet flow af kunder, men det må tiden vise, punkt fortæller Lukas.

Med åbningen af den nye butik i Gothersgade markerer Mr. Fredericia endnu et kapitel i deres lange historie i byen. Den nye adresse i den tidligere Sydbank-bygning giver butikken en mere fremtrædende placering og mulighed for at tiltrække flere kunder.

Daglig leder Lukas Enemark er optimistisk omkring flytningen og glæder sig til at byde kunderne velkommen i den nye butik. Med en flot og moderne butik er Mr. Fredericia klar til at fortsætte med at levere kvalitetstøj og god service til Fredericias borgere i mange år fremover.

Afgørelsens time er kommet for FC Fredericia

0

FC Fredericia skal fredag aften spille den første kamp i nedrykningsspillet mod Nykøbing FC. Kampen spilles på hjemmebane i Monjasa Park klokken 18:30, og der er lagt op til en spændende kamp, da begge hold kæmper for at undgå nedrykning fra NordicBet Ligaen.

FC Fredericia kommer til kampen med to point op til overlevelse og med et håb om at fortsætte den gode form fra de seneste kampe. Holdet har vundet deres to seneste hjemmekampe, og det har givet dem mere selvtillid og tro på, at de kan undgå nedrykning.

Men det bliver ikke en nem kamp for FC Fredericia, da de må undvære forsvarsspilleren Jeppe Brinch, som afsoner karantæne efter at have fået et rødt kort i den seneste kamp mod Fremad Amager. Det er et hårdt slag for holdet, da Brinch har været en vigtig spiller i denne seneste tid. Det vil formentlig betyde, at Jesper Juelsgård glider tilbage i startopstillingen efter at være startet på bænken i de seneste kampe.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FC Fredericia har haft en svær sæson, hvor defensiven har været holdets svaghed. Holdet har lukket hele 40 mål ind i de 22 kampe i grundspillet, og det er noget, som holdet skal arbejde på i nedrykningsspillet. Udfaldende har især været på udebane, da fredericianerne hjemme på Monjasa Park kun har lukket 12 mål ind i 11 kampe, og det bliver især på hjemmebanen, at FC Fredericia skal levere varen i de kommende ti kampe i nedrykningsspillet.

Nyoprykkerne fra Nykøbing FC er på sidstepladsen i NordicBet Ligaen med seks point op til overlevelse. Holdet har haft en svær sæson, og særligt før vinterpausen stod det skidt til, men det betyder ikke, at FC Fredericia skal undervurdere dem.

FC Fredericia og Nykøbing FC har allerede spillet mod hinanden to gange i denne sæson, og det er endt med uafgjort og en snæver sejr på 1-0 til Nykøbing. Det viser, at det kan blive en tæt kamp, og begge hold vil kæmpe hårdt for at vinde kampen, som ingen af holdene vil tabe taget deres situation i betragtning.

Der er i alt ti kampe i nedrykningsspillet, og FC Fredericia skal kæmpe for at undgå nedrykning til 2. division. Den første af slagsene finder sted mellem FC Fredericia og Nykøbing fredag klokken 18:30 på Monjasa Park.

20 års jubilæum for Showcase

0
Foto: Søren Malmose Showcase 2022 Fredericia Musicalteater

Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater præsenterer SHOWCASE 2023.

Mens vi venter på, at foråret springer ud, præsenteres årets afgangsforestilling for musicalperformere for Fredericia. Årets SHOWCASE består netop af musicalen SPRING AWAKENING og musicalkoncerten MAGIC TO DO, som har premiere tirsdag d. 20. juni på Fredericia Musicalteater. Forestillingen markerer 20-års jubilæet for SHOWCASE-samarbejdet mellem byens teater og Musicalakademiet.

– Vi er stolte af igen at kunne samarbejde med Den Danske Scenekunstskole og bidrage til talentudviklingen inden for musicalgenren. Den danske musicalbranche er eksploderet i de seneste 20 år, og denne eksplosion er startet her i byen med samarbejdet mellem netop skolen og teatret, udtaler teaterdirektør Thomas Bay.

– Det er blevet en tradition for mange at se årets SHOWCASE, og i år markerer vi 20-års jubilæet for den første Showcase. Det er da lidt af en bedrift”, udtaler uddannelsesansvarlig Bjørg Gamst. – Jeg glæder mig meget til at se mine studerende fyre den af som de stjerner, de er, og jeg er enormt stolt over det niveau, vi leverer år efter år i samarbejde med byens teater.

Årets forestilling lægger ud med MAGIC TO DO – en fortryllende musicalkoncert med nogle af de bedste sang og dansenumre af legender som bl.a. Kander and Ebb, Stephen Schwartz, Barry Mann mfl.

– Det er klassisk Broadway – bowler-hat, fede danserutiner og de store sangnumre, fortsætter Bjørg Gamst.

Efter pausen kan man opleve den prisvindende Broadwaymusical SPRING AWAKENING. Forestillingen foregår i Tyskland i sidste del af 18oo-tallet og handler om den ofte anstrengte relation mellem voksne og teenagere. SPRING AWAKENING tager emner som seksualitet, voldtægt, stress, selvmord og ensomhed blandt unge op.

– Den foregår måske i 1800-tallet, men den moderne og Grammy-vindende rockmusik bringer fortid og nutid sammen i en hårdtslående og rørende fortælling, som i allerhøjeste grad viser, at unge i dag kan spejle sig i deres forgængere, fortæller Bjørg Gamst.

Der er premiere tirsdag d. 20. juni og SHOWCASE 2023 spiller kun 4 gange indtil d. 23. juni, så man skal skynde sig at sikre sig en billet. Billetsalget åbner i dag kl. 12.00 på fredericiamusicalteater.dk

Budgetterne skal lægges med rettidig omhu

0
Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

Kommunernes økonomi er presset af bl.a. inflation, energikrise, regeringens varslede besparelser og voksende pres bl.a. på socialområdet. Derfor har byrådet i Kolding besluttet at se på strukturelle prioriteringer i budgetlægningen. Det er nødvendigt, så der også fremover er råd til uforudsete udgifter og nødvendige tiltag, som politikerne prioriterer

Det er svære tider at lægge budgetter i for de danske kommuner. Økonomien er presset bl.a. af prisstigninger som følge af krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise og inflation. Før krigen var det corona-pandemien, som kostede dyrt. Samtidig vokser presset på de store kommunale velfærdsområder.

Og kommunerne kan ikke forvente at blive kompenseret fuldt ud, da hele landets økonomi er presset af de samme årsager. Tvært imod betyder regeringens varslede planer om lavvækst i de offentlige budgetter og milliardbesparelser på administration og jobcentre, at kommunerne forventer forringelser i velfærden.

-Den situation, vi er i, kalder på rettidig omhu. Vi skal gøre noget nu for at sikre, at Kolding Kommune også i fremtiden står på et solidt økonomisk fundament, og at vi fortsat har råd til vækst og udvikling. Og vi har et godt udgangspunkt, fordi vi har haft en god styring af økonomien de seneste år. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Hvis Kolding Kommune også fremover skal udvikle sig bl.a. med visionær velfærd, kræver det, at vi skal gå anderledes til budgetlægningen. For pengene kommer ikke af sig selv, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

Temaet er strukturelle prioriteringer

Hvor budgetterne de seneste to år har haft ”øget robusthed” og ”bæredygtige investeringer” som tema, er dette års tema ”strukturelle prioriteringer”. Det blev godkendt på byrådsmødet i februar. Strukturelle prioriteringer er forandringer i den kommunale struktur, der kan frigive ressourcer.

-Byrådet har i en del år arbejdet med det såkaldte omstillingsmål, hvor alle udvalg skal reducere deres budgetter. I 2024 og hvert af de næste tre år er det 0,85%. Det giver en lille smule plads til uforudsete udgifter og nye politiske initiativer. Men det er svært for udvalgene at blive ved med at effektivisere uden at skære i kernevelfærden. Derfor skal vi nu finde midlerne ved strukturelle prioriteringer, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

Kloge kvadratmeter og strukturændringer

De politiske fagudvalg skal i løbet af marts og april gå deres områder efter og vurdere, hvordan man både kan finde de 0,85% og yderligere ruste økonomien til fremtiden ved at strukturere sig til en optimeret drift. Der er endnu ikke konkrete forslag på bordet. Men det kan grundlæggende handle om to ting. Den ene er at reducere i antallet af kvadratmeter enten ved at dobbeltudnytte flere lokaler og bygninger eller ved at slå enheder sammen. Den anden er at kigge den struktur, der er, efter i sømmene.

-Vi ved endnu ikke, hvad vi finder frem til. Men der kommer til at ske noget. For selv om vi har penge i kommunekassen i øjeblikket, vil det ikke være tilfældet fremover, hvis ikke vi tager fat nu. Lige nu har vi overskuddet til at agere både klogt, modigt og grundigt, så vi kan finde løsninger, der kan række ud i fremtiden. Men det skal også være nu, for ellers kan vi allerede til efteråret stå i samme situation som mange andre kommuner, der må åbne dette års budgetter for at finde besparelser, påpeger Knud Erik Langhoff.

FAKTA om omstillingsmål og råderum

Siden budgetlægningen for 2020 har byrådet arbejdet med det såkaldte omstillingsmål som en mekanisme til at frigive økonomiske midler. Omstillingsmålet for 2024 og frem betyder, at de politiske udvalg hvert år skal finde effektiviseringer eller besparelser for 0,85% af budgettet. Det svarer samlet set til ca. 37,5 mio. kroner. Dette beløb bliver omfordelt, så 0,65% bliver lagt over i den såkaldte budgetreserve, mens 0,20% bliver lagt i anlægspuljen. På den måde bliver der skabt lidt plads i økonomien, som dels kan bruges til opgaver, som kommunen pålægges fra statens side, dels kan fordeles af politikerne til nødvendige tiltag ved de årlige budgetforhandlinger.

3 ud af 4 kr. af pensionisternes indkomst kommer fra det offentlige og ATP

0

Pensionisterne i Danmark baserer i vid udstrækning deres økonomi på offentlige pensioner og ATP. En gennemgang af pensionsindkomsten i landet, viser at ca. 24 % af de udbetalte pensionsmidler kommer fra private opsparinger og arbejdsmarkedspensioner. Resten kommer fra den såkaldte grundpension, som består af offentlige pensioner og ATP. Pensionsanalysen et foretaget af Faktum.

Selv i fremtiden vil grundpensionen udgøre halvdelen af pensionisternes pensionsindkomst

Siden opstarten af en række arbejdsmarkedspensioner i begyndelsen af 90’erne har mange flere danskere sparet op til deres egen pension. Det har betydet, at flere og flere i dag får en større udbetaling fra deres arbejdsmarkedspension, når de går på pension.

Alligevel er offentlige pensioner og udbetalingen fra ATP helt afgørende for de fleste pensionisters økonomi.

På landsplan udgør grundpensionen, der består af offentlige pensioner som folkepension og ATP, stadig i gennemsnit 76 % af pensionisternes pensionsindkomst. – Og der er ikke enorme regionale udsving:

De tre kommuner hvor andelen af grundpensionen er størst

Ikast-Brande: 83,3 %
Morsø: 82,9 %
Langeland: 84,4 %

De tre kommuner hvor andelen af grundpensionen er mindst

Rudersdal: 59,9 %
Gentofte: 60,0 %
Hørsholm: 62,3 %

Selv i fremtiden – i 2080, når de nye arbejdsmarkedspensioner er fuldt modnet – forventes grundpensionen stadig at udgøre omkring 50 % af pensionsindkomsten.

Årsagen til, at grundpensionen forventes at fylde så meget i fremtiden er, at det vil kræve en betydeligt større opsparing end den vi ser i dag, hvis man selv skulle spare op til, hvad der svarer til folkepension, ældrecheck, boligydelse og varmetillæg. Det viser Faktum-analysen.

40 % får udelukkende deres pensionsindkomst fra grundpensionen

Hele 40 % af de danske pensionister har ikke en løbende udbetaling fra en individuel pensionsopsparing eller arbejdsmarkedspension. Det hænger sammen med, at de gennem arbejdslivet fx har været selvstændige, eller har arbejdet på den del af arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension. De offentlige grundpensioner er således et uundværligt sikkerhedsnet for mange. Dertil kommer ATP, som blev grundlagt ved lov i 1964. ATP-udbetalingen udgjorde i 2022 i gennemsnit 19.000 kr.

– Det er kernen i ATP’s eksistens at sikre økonomisk grundtryghed for alle, når vi forlader arbejdsmarkedet. Et grundlæggende bidrag om måneden nu, gør en forskel senere i livet. For en stor del af pensionisterne er ATP-udbetalingen afgørende for, at der er råd til børnebørnenes gaver og til de oplevelser, som man endelig har tid til at nyde i sit otium. Her har det stor værdi, at man kan supplere sine offentlige pensioner med en garanteret udbetaling fra ATP, som man får hele livet – uanset hvor gammel man bliver, siger Martin Præstegaard, der er adm. direktør i ATP.

ATP administrerer de offentlige grundpensioner og driver ATP livslang pension.

Fakta

Grundpension/søjle1: De offentlige pensioner og ATP-pensionen udgør det, der kaldes grundpensionen, også kaldet søjle 1. ATP-pensionen er den opsparingsbaserede del af søjle 1, og de offentlige pensioner er den skattefinansierede del af søjle 1. Fordi udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne (i søjle 2) har været noget større end udbygningen af ATP og de offentlige pensioner, så er søjle 1’s andel af den samlede pensionsindkomst faldet fra at udgøre 85 % i 1995 til nu 76 %.

De offentlige pensioner i søjle 1 er fx folkepension, førtidspension, efterløn, ældrecheck og varmetillæg

SF vil sænke ventetiden for at få sin sag for retten i Sønderborg og Kolding

0
Foto: AVISEN

Når Folketingets Retsudvalg torsdag blandt andet skal besøge byretterne i Sønderborg og Kolding, så er det to steder, hvor sagsbehandlingstiden er gået op, op og op.

Forud for forhandlingerne om økonomien for domstolene går i gang, så mener SF’s retsordfører Karina Lorentzen, at der skal sættes flere penge af, så ventetiden ikke tager en himmelflugt.

-Domstolene har siden domstolsreformen, hvor man bl.a. lagde byretterne samme, fået flere og flere opgaver at løse kombineret med strengere straffe og mere og mere komplekse sager. På den anden side er de også blevet bedt om at spare penge. Det siger sig selv, at så har man en dødbringende cocktail, siger Karina Lorentzen.

Da Rigsrevisionen i maj 2022 afgav deres beretning om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager, var ventetiden i retten i Kolding steget fra knap 121 dage i 2016 til omkring 280 dage i 2021. For Sønderborg var det steget fra knap 73 dage til omkring 185 dage. Det er alarmerende tal, som i bedste fald er status quo, mener Karina Lorentzen, der vil tilføre domstolene penge.

-Det er fint at se på, hvordan vi kan effektivisere nogle ting. Men vi kan bare se, at der kommer flere sager ind, og så skal der altså flere hænder til. De faglige organisationer vurderer, at sagsbehandlingstiderne vil stige yderligere i løbet året, der kommer, hvis ikke der tilføres flere penge, siger Karina Lorentzen.

Et nyt svar til Karina Lorentzen fra justitsministeren viser, at Retten i Kolding fx modtog 10.133 straffesager i 2018. Dette var steget til 12.768 i 2022.

Lastbiluheld på Fynske Motorvej

0

Onsdag klokken 00.28 modtog Fyns Politi en meddelelse om en væltet lastbil på Fynske Motorvej i vestgående retning mellem afkørsel 56 Ejby og afkørsel 57 Nørre Aaby.

Lastbilen havde påkørt en skiltevogn og væltede derfor ind over et autoværn. Lastbilen blev totalskadet, men der skete umiddelbart kun få skader på føreren, som blev kørt på Kolding Sygehus til et rutinemæssigt tjek.

Færdselsuheldet gav et stort udslip af maling og olie fra lastbilen.

Ballade i Hyttebyen fortsætter: Betjent sparket i maven

0

En kvinde som tidligere på ugen satte ild til hendes ekskæreste elscooter, har endnu engang forsaget ballede i Hyttebyen, på Rønnebækgårdsvej i Kolding. Onsdag d. 20 marts blev hun igen anholdt.

Kvinden skabte uro og ballade til gene for de andre beboere i området, af denne årsag blev politiet tilkaldt. Da betjente forsøgte at anholde kvinden, modsatte hun sig anholdelsen og endte med at sparke en af dem i maven.

Politibetjenten kom dog ikke til skade, kvinden blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion. Den 43-årige kvinde, blev efterfølgende taget med på stationen til afrusning og afhøring, hun er senere blevet løsladt til gaden.

Indbrudstyv anholdt midt i indbrud på Lundsingsvej

0
Foto: AVISEN

En 42-årig mand fra Fredericia blev onsdag morgen anholdt af politiet på Lundsingsvej, alt i mens han var ved at begå indbrud i en villa.

Indbrudstyven brugte en jernstang til at knuse et vindue i kælderskakten og kunne derefter kravle ind i huset. Heldigvis havde huset alarm, denne gik KL. 05.44

Politiet ankom hurtigt til stedet, så hurtigt, at manden Kl. 06.00 kunne anholdes på stedet, hvortil han var ankommet på en stjålet elcykel. Manden er kendt for lignende forhold og blev i går idømt fire ugers fængsel for dem. Tidligere på ugen har han stjålet en rygsæk og en jakke fra en lastbil, også i Fredericia.

Mand og kvinde får bøde for brud på ordensbekendtgørelse efter “slagsmål” foran Føtex

0
Føtex i Prinsessegade, Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

En 47-årig mand og en 19-årig kvinde fra Fredericia fik i nat bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at de var involveret i tumlet, foran Føtex på Prinsessegade tidligt torsdag morgen.

Politiet blev kaldt til stedet kl. 01.35 efter at have modtaget en anmeldelse om et slagsmål. Vidner havde set manden og kvinden skubbe til hinanden, og skændes højlydt midt på gaden.

Både manden og kvinden fik efterfølgende en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvorefter de gik hver til sit.

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

0
Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og...
Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Fredericia uge 51-52, 2025

Bil væltede rundt i solouheld

Bil væltede rundt i solouheld