James Ay bliver til AY Studios og tilføjer en ny kollektion af rejsetasker til sortimentet og kommer dermed et skridt nærmere drømmen om at være et leisure brand, der omfavner solen.
Siden 2019 har James Ay designet og produceret solbriller med en omhyggelig æstetik og med omtanke for verden omkring os.
– Vi elsker at designe solbriller, og vi er både stolte og ydmyge for hver enkelt person, der vælger at bære et par AY’S, så tusind tak for det, siger grundlægger Torben Holt.
– Nu er tiden kommet til at tage næste skridt, og under samme designfilosofi udvider vi vores kollektion. Det gør, at vi skifter navn til AY STUDIOS, fortsætter han.
AY STUDIOS vil fremadrettet også kunne præsentere en kollektion af rejsetasker lavet af genbrugt nylon til livets små og store eventyr.-
Vi glæder os til at introducere en serie af rejsetasker, både til de lange rejser ud i det ukendte og til hverdagens små ture. Alle produkter udviklet af AY STUDIOS vil fortsat designes med samme omhyggelige æstetik og omtanke for miljøet. Her er der intet nyt under solen, smiler han, og tilføjer:
– Selv om vi ændrer navn til AY STUDIOS, kan man stadig finde James Ay solbriller, der i fremtiden også kommer til at gå under navnet: AY’S, som allerede nu kan ses på glassene.
Taskekollektionen indeholder case til solbriller, toilettaske, cross-body taske, computertaske, rygsæk og weekendtaske i genbrugt nylon, YKK-lynlåse, og så er de vandafvisende, så de også kan bruges på rejser i det danske sommervejr.
James Ay var med i Løvens hule i 2022, hvor de fik BlazarCapital/Christian Arnstedt med ombord.
James Ay var blevet låst til solbriller. Derfor kunne virksomheden ikke fortsætte deres rejse uden at skulle starte en årevis lang jurakamp, mod en modstander med mange flere midler, og et super snævert fokus på at holde konkurrenterne for døren. Dette bump er nu vendt til en fordel, og virksomheden tager det som en mulighed for at fremskynde det virksomheden har villet gøre længe. At udvide fokusset og omfavne mere end solbriller, mens virksomheden holder fast i den samme designfilosofi.
Fyns Politi anholdt torsdag den 3. august 2023 kl. 16.15 en 51-årig mand på en adresse i Søndersø. Manden er anholdt og sigtet for drab på en 39-årig mand.
Fyns Politi modtog kl. 15.59 en anmeldelse og konstaterede fremme på stedet, på Thorvaldsensvej i Søndersø, at en 39-årig mand fra Fredericia var alvorligt tilskadekommen. Manden afgik senere ved døden.
Der er på det foreliggende ingen formodning om, at der er andre personer involveret i drabet på manden.
Fyns Politi efterforsker fortsat sagen og kan oplyse, at den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag ved Retten i Odense.
De pårørende er underrettet.
Fyns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.
Det var en helt særlig sommeraften på Cirkelbroen, da Aura Dione gik på scenen for at starte denne sommers række af koncerter. Vinden var stille, regnen holdt pause, og flere hundrede mennesker var samlet for at høre hendes musik.
Den perfekte start på Augusts koncerter, melankoli blandet med højt humør. Aura Dione kan betage. Som hun tidligere er blevet betaget af Fredericia og oplandet, især én bestemt person har rørt hende. I Skærbæk mødte hun en usleben diamant og hun skrev sit nyeste album der.
– For 13 dage siden blev jeg mor til en datter – ved en fødsel gennem kejsersnit. Nu er jeg her og håber I vil dele musikken med mig, til min allerførste koncert efter fødslen, fortalte Aura Dione sagte, gennem mikrofonen.
Alligevel holdte hun sig ikke tilbage, og begav sig ud blandt publikum for at instruerer fællessange. Som koncerten skred frem, skinnede solen og oplyste Fyn i smukke farver, kulisse for aftenens begivenheder var sat. Mennesker kyssede, børn legede i sandet, og alle nød stemningen, der nærmest omfavnede dem.
Aura Dione, har været en del af den danske musikscene siden hendes debutalbum ‘Columbine’ udkom i 2008. Siden da har hun udgivet tre andre albums, det seneste ‘Life of a Rainbow’ kom ud sidste år.
Auras musik er indtagende og oppe på volden, stoppede løbere op og tog deres høretelefoner ud for at lytte, men hun bad musikerne spille, så hun ville glemme at hun havde en baby.
Det var en perfekt start på koncertrækken denne sommer, hvor Kalaset, Alberte Winding og Erann DD også skal spille.
Undersøgelse frikender tidligere FH-formand Lizette Risgaard for overtrædelse af lovgivningen
Tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, er lettet over resultatet af en undersøgelse, der konkluderer, at hun ikke har overtrådt lovgivningen eller FH’s egne retningslinjer i nogen af de fem tilfælde, der blev undersøgt. I en Facebook-opdatering udtrykker Risgaard sin glæde over, at der endelig har været en proces baseret på beviser og ikke anonyme påstande.
Advokaterne har dog fundet tre episoder, hvor de mener, at Risgaard har krænket andre ved at røre dem på bagdelen i forbindelse med selfies. Risgaard benægter at have oplevet situationerne på samme måde og har aldrig haft intentioner om at krænke nogen. Hun beklager dog, at nogle har følt deres grænser overtrådt og har tidligere givet en uforbeholden undskyldning til dem, der har følt sig krænket.
Risgaard understreger vigtigheden af at have faste rammer for, hvordan sager undersøges, både for unge og for medlemmer af fagbevægelsen. Hun opfordrer til at bruge de etablerede ordninger for at sikre retssikkerheden og høre alle parter i en sag. Risgaard har brugt det meste af sit voksenliv på at arbejde for medlemmerne i fagbevægelsen og skabe trygge rammer og fair processer for alle lønmodtagere.
Tidligere formand for FH føler dog, at hendes formandskab er blevet afsluttet, før sagen blev ordentligt undersøgt, og at den retssikkerhed, medlemmerne burde have, ikke blev givet til hende. Hun påpeger, at det har påført hende og hendes familie skade og sorg. Risgaard mener, at nogle af forbundene i FH’s Forretningsudvalg ikke holdt den aftale, de havde indgået, og håber, at de vil varetage medlemmernes interesser bedre i fremtiden.
Risgaard understreger vigtigheden af ikke at afsige dom i medierne, især ikke baseret på anonyme anklager. Hun takker de kollegaer, der ikke faldt for fristelsen til at afsige dom, og håber, at de få, der gjorde det, vil varetage medlemmernes interesser bedre i fremtiden.
På nuværende tidspunkt ønsker Lizette Risgaard ikke at kommentere yderligere på sagen. Hun skal overveje, hvordan hun vil tilrettelægge sin fremtid og hvilke konsekvenser sagen skal have. Hun takker alle dem, der har støttet hende og sendt varme tanker og knus, både inden for og uden for fagbevægelsen. Hun understreger, at hun stadig elsker fagbevægelsen og medlemmerne og vil fortsætte med at kæmpe for danske lønmodtagere, dog ikke i FH længere.
En stor del af skolebørnene går eller cykler til skole uden følge af en voksen. Pas godt på dem, lyder opfordringen nu fra Rådet for Sikker Trafik og politiet. Politiet er klar med kontrol på skolevejene.
Om kort tid vil det igen myldre med skolebørn i morgentrafikken, når eleverne begynder i skole. Og der er god grund til, at alle trafikanter skal holde godt øje og vise ekstra hensyn, for mange af børnene færdes på egen hånd.
-Selv om mange børn har lært at færdes i trafikken, så kræver det stadig, at vi alle viser ekstra hensyn til dem. Børn kan have svært ved at vurdere, om de kan nå over vejen, og de kan være impulsive og uforudsigelige. Derfor skal vi alle holde god afstand, respektere fartgrænserne og væbne os med tålmodighed, når vi møder børn i trafikken, siger Rosa Nissen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Når man ser på aldersgrupperne, så er der stor forskel på, hvor mange børn, der har en voksen ved deres side, når de skal gennem morgentrafikken. I en stor undersøgelse i 2021 undersøgte Rådet for Sikker Trafik, hvordan børnene kommer til skole, og hvor mange der færdes alene. Undersøgelsen viser, at mens 12 % af de 5-8-årige færdes uden en voksen til skole, så går eller cykler 55 % af de 9-12-årige uden en voksen og 65 % af de 13-16-årige.
-Det er ikke kun de yngste børn, man skal være ekstra opmærksom på. Teenagerne kan også være uforudsigelige, fordi mobilen eller venner kan flytte deres fokus væk fra trafikken. Så uanset børns alder skal vi alle være ekstra opmærksomme på dem i trafikken, siger Rosa Nissen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Bilers fart skaber utryghed på skolevejene De fleste forældre er trygge ved at lade deres børn gå eller cykle uden følge af en voksen til skole. Det viser undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik. Og det har forældrene god grund til at være, da der heldigvis sker meget få ulykker med børn på skolevejene.
Men undersøgelsen viser også, at cirka hver 10. forældre synes, at det er utrygt at lade deres børn færdes alene til skole. Det er især antallet af biler, bilernes fart, og at nogle bilister ikke viser hensyn på skolevejene, som skaber utryghed.
For at få flere til at vise hensyn til de mange skolebørn gennemfører Rådet for Sikker Trafik og 96 kommuner i august den landsdækkende kampagne “Børn på vej”. Kampagnen vil man møde på plakater ved skolevejene samt på sociale medier fra den 7. til den 27. august.
Politiet holder ekstra øje med skolevejene Også politiet har ekstra fokus på at få skolebørnene sikkert og trygt gennem trafikken. I forbindelse med skolestart vil politikredsene gennemføre ekstra kontroller på skolevejene, hvor betjentene blandt andet vil holde øje med bilernes fart.
Og det er der brug for. Da politiet i forbindelse med skolestart i 2020 og 2021 gennemførte kontrol på skolevejene, blev der i gennemsnit hvert år sigtet 6.500 personer for at have kørt for stærkt.
-Der er stadig for mange, der glemmer at holde øje med deres fart, ligesom der er alt for mange, som holder øje med deres mobiltelefoner i stedet for at have fokus på trafikken – også på skolevejene. Den adfærd skaber en utryghed og er risikabel. Med vores tilstedeværelse vil vi gøre skolevejene mere trygge og sikre for børnene og deres forældre, siger Christian Berthelsen, politiassistent hos Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Børn lærer at passe på sig selv Ud over kampagner og politikontrol har Rådet for Sikker Trafik og kommunerne også indsatser, der skal lære børnene, hvordan de passer på sig selv i trafikken. Via undervisning i skolerne, som kører hele året, lærer børnene om reglerne i trafikken, hvordan de selv skal opføre sig, og hvad de skal passe på.
Endelig opfordrer Rådet for Sikker Trafik forældrene til at komme ud at gå eller cykle med deres børn i trafikken.
-Børn lærer bedst at passe på sig selv, når de kommer ud i trafikken sammen med en voksen. De lærer det ikke fra bagsædet af en bil, men ved at gå og cykle i trafikken og få egne erfaringer med, hvordan man færdes sikkert, siger Rosa Nissen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Første arbejdsdag er i gang, men for Thomas Japp, Fredericias nye kommunaldirektør, føles det som om, han længe har været en del af byen og han kan ikke vente til at komme ordenligt igang med arbejdet.
Vi mødte Fredericia Kommunes nye kommunaldirektør på hans første officielle arbejdsdag på rådhuset i Gothersgade.
Med fokus på bæredygtighed, teknologisk udvikling, og en ambition om at gøre Fredericia Kommune til en af Danmarks bedste arbejdspladser, er han klar til at lede kommunen ind i en ny æra præget af positive forandringer
– Faktisk startede jeg allerede i går, den 31., jeg har lavet en aftale med Varde om at tager mine to sidste dage her torsdag og fredag i denne uge. Det var vigtigt for mig at afslutte tingene ordentligt. Hele denne proces har været utrolig spændende, men også intens. Jeg fandt ud af, at ansættelsesudvalget havde valgt mig om onsdagen, byrådet besluttede at ansætte mig om torsdagen, og allerede om fredagen sagde jeg mit job op.
Japp har en solid baggrund i den private sektor, med ingeniør- og ledelsesuddannelser, men tog en beslutning tilbage i 2007 hvor han påtog sig en rolle i det kommunale. Han valgte at vende det private erhvervsliv ryggen for at forfølge en karriere inden for den offentlige sektor.
– I 2007, da min kone og jeg fik vores første barn, blev jeg tilbudt en ledende stilling i Asien. Det var en spændende mulighed, men vi valgte at blive hjemme, dels fordi min kone var i gang med at læse og lige havde fået arbejde, og dels fordi vi lige havde fået vores søn. Jeg fik et jobtilbud som kontorchef i Odense Kommune og tænkte, hvor svært kan det være at sidde på den anden side af bordet?
Den nye kommunaldirektør har ikke bare planer om at bringe sin erhvervserfaring til bordet; han er også motiveret af sit ønske om at gøre en forskel i det område, hvor han voksede op.
– Det har ikke været et fravalg af Varde. Det har været et tilvalg af Fredericia. Byen har altid haft en særlig plads i mit hjerte, det er ingen hemmelighed. Faktisk føler jeg mig mere tilpas her end mange andre steder. Selvom Kolding, hvor jeg bor nu har sin charme, er der noget unikt ved atmosfæren i Fredericia. Og jeg ser enormt potentiale i byen, fortæller han.
Tilliden er i højsæde Japp understreger betydningen af et godt og tillidsfuldt forhold, både internt i organisationen og til borgerne. Med sin baggrund som ingeniør har Japp særlig interesse i den grønne omstilling. Han ser et enormt potentiale i Fredericias placering og i de muligheder, der ligger i samarbejdet med virksomheder som ADP.
– Jeg har i dag haft et møde med Rune (Rune D. Rasmussen, CEO. red.) fra ADP om mulighederne for at gøre Fredericia til en frontløber i den grønne omstilling, et emne der virkelig tænder mig. Jeg tror, vi kan gøre en forskel. Det er ikke økonomien, der er den største udfordring for kommunerne – det gælder ikke kun Fredericia, men alle kommuner. Når vi når 2033, er det antallet af hænder – altså hvem vi kan ansætte til at levere den service vi ønsker – der vil være afgørende. Det kan du kalde naivt, men jeg tror på, at vi i Fredericia er nået til et niveau, hvor vi skal samles og løfte området sammen, siger han med et smil.
Som kommunaldirektør har Japp et ønske om at gøre Fredericia endnu bedre. Han påpeger, at det ikke handler om at rette op på noget, men om altid at stræbe efter forbedring. Hans ambitiøse fremtidsvisioner viser hans dybe engagement i byen, han betragter som sit hjem. Men han understreger, at det ikke er en opgave, han kan løfte alene.
– Hverken jeg eller nogen anden kan realisere Fredericias potentiale alene. Det kræver en fælles indsats, understreger han og fremhæver vigtigheden af at skabe gunstige betingelser for alle i organisationen.
Med en konstruktiv tilgang og en klar vision er Fredericias nye kommunaldirektør klar til at lede kommunen ind i en ny fase præget af positive forandringer.
Et dyk ned i hverdagen med kommunaldirektøren Når Thomas ikke er i gang med sit arbejde som kommunaldirektør, værdsætter han tid med familien og muligheden for at dykke ned i forskellige hobbyprojekter, hvor han kan arbejde med hans hænder.
– Jeg har altid haft en travl arbejdshverdag, og jeg forventer ikke, at det bliver anderledes her. Men jeg tror stærkt på konceptet af det ‘hele menneske’. Jeg tror ikke, man kan adskille arbejdsliv fra privatliv. Det pointerede jeg også over for mine medarbejdere i går. Min ambition er faktisk, at vi skal stræbe efter at blive en af Danmarks bedste arbejdspladser inden for de næste fem år. Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan opnå dette, mens vi også værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv, understreger Thomas Japp.
Japp, der er far til to teenagere, forklarer videre, hvordan hans fritid ofte tilbringes med familien, ved sportsbegivenheder, eller med dykning, eksempelvis ved ammoniakhavnen.
– Efter gymnasiet tog jeg et år og arbejdede som dykkerinstruktør i Australien. Jeg elsker at dykke, især herude i Lillebælt. Men ellers nyder jeg at bruge tid med familien. Vi har kun vores børn til låns, og derfor er det vigtigt for mig at prioritere tid med dem, siger han.
Teknologi-parat Når det kommer til arbejdsmarkedet og Fredericia kommunes fremtid, er Japp overbevist om, at vi står overfor betydelige transformationer.
– Vores arbejdsliv gennemgår radikale ændringer. Covid-19 har revurderet vores arbejdsvaner, og hjemmearbejde er blevet en væsentlig del af vores hverdag. Det afgørende bliver, hvordan vi gør dette til en succes uden at skabe en splittelse mellem dem, der kan arbejde hjemmefra, og dem, der ikke kan,” siger han.
For Japp er teknologiens betydning for fremtiden uomtvistelig.
– Vi vil være vidne til teknologiske spring indenfor områder som kunstig intelligens, som vi endnu ikke kan forestille os. Vi har ikke alle de hænder, vi har brug for, og det ser ikke ud til, at vi får dem. Derfor, for at sikre en pålidelig service, er vi nødt til at få teknologien på vores side, forklarer han målrettet.
Japp ser også Fredericias placering som en fordel, når det kommer til at tiltrække medarbejdere.
– Med den placering vi har, kan vi tiltrække nogle mennesker, der kan hjælpe os med at nå vores mål. Vi skal arbejde sammen om at skabe et positivt image for kommunen. Vi kommer til at opleve en helt anden hverdag, end det vi har været vant til. Men jeg er sikker på, at hvis vi kan få folk til at gøre halvanden persons arbejde, uden at det belaster personen mere, vil vi være i stand til at opnå store ting, siger Thomas Japp.
Fredericia Kommune går en spændende tid i møde. Med fokus på balance mellem arbejde og privatliv, ambitioner om at forbedre arbejdspladsen, og en vilje til at omfavne teknologi, er der ingen tvivl om, at Fredericia er på vej mod positive forandringer.
Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner til en voldssag, der fandt sted på Streetfood på Skamlingvejen i Kolding lørdag klokken 23.57.
To veninder på henholdsvis 33 og 34 år var ude at spise, da episoden opstod.
Ifølge rapporten var de to forudrettede kvinder på dansegulvet, da den 34-årige kvinde stødte ind i den anden kvinde, der gik sammen med en mand. Det er uklart, om stødet var med vilje eller ej, og dette er stadig under undersøgelse. Manden, der fulgtes med den pågældende kvinde, blev voldsomt ophidset og skubbede den 34-årige kvinde i brystet, hvilket fik hende til at falde på ryggen. Han holdt hende nede med den ene hånd og uddelte 4-5 knytnæveslag på hendes højre kindben. De to forudrettede råbte om hjælp, og to andre mænd, der var til stede, fik fjernet gerningsmanden, hvorefter han forlod stedet sammen med kvinden han kom med. Den 34-årige kvinde pådrog sig hævelser i ansigtet som følge af angrebet.
Politiet ønsker især at finde de to mænd, der hjalp med at fjerne gerningsmanden fra beværtningen, så de kan bidrage som vidner i sagen.
Gerningsmanden beskrives som en mand på mellem 15-20 år, udenlandsk af udseende med mørkt mellemkrøllet hår og et bredt ansigt.
Kvinden, der fulgtes med gerningsmanden, og som blev stødt ind i, beskrives som en kvinde på mellem 15-20 år, dansk af udseende med mellemlangt lyst hår.
Vagtchef Mikkel Ros opfordrer eventuelle vidner, der har set hændelsen, til at kontakte politiet på telefonnummer 114.
Onsdag klokken 03.25 blev der begået et indbrud i en villa i Fredericiagade i Kolding. Under episoden var villaens 62-årige kvindelige beboer til stede sammen med hendes mand.
Kvinden vågnede, da hun hørte noget, der lød som om nogle havde tabt noget. Ifølge politirapporten blev gerningsmanden overrasket af kvinden, da han forsøgte at begå indbrud i et værelse. Gerningsmanden havde smadret ruden til værelset og var i færd med at rode med en iPad, da kvinden opdagede ham.
Den 62-årige kvinde råbte efter sin mand, hvilket fik gerningsmanden til at flygte. Han søgte tilflugt på soveværelset og sprang derefter fra en altan på første sal for at undslippe. Under flugten tabte gerningsmanden sin telefon og en pakke cigaretter.
Efter at politiet modtog anmeldelsen, henvendte gerningsmanden sig til politivognene med skader i hans højre hånd. Han blev anholdt og derefter kørt til Kolding Skadestue for behandling. Gerningsmanden, en 43-årig mand, blev senere løsladt efter en juridisk vurdering, der ikke krævede fremstilling i retten.
En 33-årig mand blev sigtet og fik en bøde, for at forstyrre den offentlige orden i Lollandsgade i Fredericia, efter at han råbte højt, og brugte ukvemsord ud af sit vindue, samt udviste truende adfærd over for forbipasserende på fortorvet.
Sydøstjyllands Politi reagerede efter en indgået anmeldelse og udstedte først en advarsel til manden klokken 23.13. Men da politiet modtog en efterfølgende anmeldelse klokken 23.34 om, at manden fortsatte med forstyrrende opførsel, blev han sigtet. Manden blev også udstyret med en bøde som følge af hans opførsel.
Onsdag skete der et indbrud i Købmagergade i en lejlighed i Fredericia, hvor guldsmykker blev stjålet fra en ældre beboer på 86 år.
Sydøstjyllands Politi efterforsker nu sagen. Efter indbruddet observerede den ældre kvinde en rød ATV på gaden, der blev kørt af to mænd. Det er endnu uklart, om denne hændelse kan have en forbindelse til selve indbruddet, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ros.
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena.
Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...