POLITIK. En ny rapport har bragt asfaltens sprækker og cykelstiernes huller helt ind i det politiske maskinrum. For det, der i mange år blev betragtet som et teknisk spørgsmål for vejafdelingen, er nu rykket op blandt de store valgtemaer i flere byer. Når danskerne til november går til stemmeurnerne ved kommunalvalget, er veje og cykelstier på linje med ældrepleje, skole og økonomi. En omfattende befolkningsundersøgelse gennemført af Norstat for Asfaltindustrien bygger på mere end 5.200 besvarelser og giver et unikt indblik i vælgernes prioriteringer.
Tallene er bemærkelsesværdige. 42 procent af danskerne oplever, at vejenes tilstand er blevet værre de seneste fem til ti år, og 29 procent erklærer sig direkte utilfredse med kvaliteten i deres kommune. Mest opsigtsvækkende er dog, at hele 87 procent af befolkningen forbinder god asfalt og vedligeholdte cykelstier med noget helt grundlæggende, nemlig trygheden i hverdagen.
»For vælgerne handler det ikke kun om komfort, men om tryghed. Huller i asfalten og ujævn belægning får mere end halvdelen af vælgerne til at føle sig direkte utrygge, når de går eller cykler,« siger Jakob Svane, direktør i Asfaltindustrien. Han fremhæver, at usikre veje ikke bare er et irritationsmoment, men et spørgsmål om sikkerhed og i sidste ende borgernes tillid til deres kommune.
At det handler om mere end småskader på cykler og slidte støddæmpere, bekræftes af undersøgelsen. En femtedel af befolkningen vurderer, at kommunens infrastruktur hører til blandt de vigtigste emner overhovedet. Og blandt dem ser 42 procent situationen som direkte negativ.
Claus Terkildsen, formand for Asfaltindustrien og administrerende direktør i PEAB Asfalt A/S, er ikke i tvivl om, hvad det betyder for det kommende valg: »Trygge veje og cykelstier er ikke længere et teknisk spørgsmål for forvaltningen, men et politisk kerneemne. Undersøgelsen viser i al sin tydelighed, at vælgerne ønsker handling. Derfor bliver kommunernes investeringer i infrastruktur forhåbentlig også et vigtigt spørgsmål i valgkampen.«
Dermed står budgetpartier og borgmestre over for en udfordring. De må finde balancen mellem pressede budgetter, grønne ambitioner og et stigende krav om vedligehold. For mens klima og socialpolitik i mange år har fyldt debatten, er den slidte asfalt begyndt at trænge sig på som et symbol på kommunernes prioriteringer.
Undersøgelsen afdækker også, hvordan borgerne begrunder deres utilfredshed. I flere kommuner er svaret det samme: for mange huller, for meget ujævn asfalt, og en cykelsti, der føles utryg at sende børnene ud på.
Det afspejler sig i borgernes daglige oplevelser. Mere end halvdelen frygter, at hullerne kan skade deres bil, mens et tilsvarende antal siger, at ujævn asfalt gør det utrygt at cykle.
»Undersøgelsen viser, at veje og cykelstier i mange kommuner desværre er blevet underprioriteret i de seneste år. Borgerne ønsker bedre veje og cykelstier, så man kan transportere sig uden frygt for ulykker eller at komme til skade,« siger Jakob Svane.
Rapporten peger samtidig på et andet skifte. Vejpolitikken handler ikke længere kun om sikkerhed, men også om klima og bæredygtighed. Mere end halvdelen af de adspurgte mener, at nedslidt asfalt og hullede veje kan have en negativ klimapåvirkning, fordi det øger brændstofforbruget. Og et flertal ønsker, at kommunerne stiller højere krav til klima og bæredygtighed, når vejene skal vedligeholdes eller udbygges.
Dermed bliver asfalt ikke bare en udgiftspost, men et pejlemærke for kommunernes grønne ansvar. For hvor nogle ser asfalt som det modsatte af grøn omstilling, viser tallene, at borgerne oplever en direkte sammenhæng mellem vedligehold og CO2-udledning.
Når vælgerne placerer veje og cykelstier på linje med ældrepleje og skole, skyldes det, at det er en dagsorden, alle mærker i hverdagen. Fra børnefamilien, der sender børnene afsted på cykel, til den ældre bilist, der mærker hvert bump på vejen.
Claus Terkildsen formulerer det skarpt: »Asfaltindustriens klare anbefaling til kommunalpolitikerne er at tage vælgernes bekymringer alvorligt og sætte trygge veje og cykelstier øverst på den politiske dagsorden.«
Dermed er der lagt op til en valgkamp, hvor asfalt kan blive lige så afgørende som ældreplejens normeringer og klassernes størrelse. For i et kommunalvalg, hvor lokale temaer ofte afgør udfaldet, kan de hullede veje vise sig at være en af de mest håndgribelige dagsordener.
