Fredericia har budt velkommen til Café Mouritz. I foråret åbnede cafeén i Fredericia med baggrund i succesrige caféer i Middelfart, Sønderborg og Svendborg, har Café Mouritz nu gjort sit indtog i Fredericia. Men hvordan er den første tid forløbet, og hvad er fremtidsudsigterne for denne nye virksomhed i byen? Driftschef Morten Bendix Kristensen giver et indblik i caféens oplevelser og refleksioner.
I april åbnede Café Mouritz i bygningen på Ryes Plads, der tidligere husede Spar Nord. Nu er det lavet om til en moderne café, som ser tilbage på den første tid i fæstningsbyen.
– Indtil videre har det været rigtig, rigtig fint. Vi har fået en god modtagelse i Fredericia. Både af dem fra Fredericia, men faktisk også af dem, der kendte os på forhånd. Både dem fra Middelfart, men der er også kommet nogle fra Holland og Tyskland i disse dage, siger Morten.
Sommeren har været god for kæden generelt, og Café Mouritz i Fredericia har fået en lovende start. Men der er stadig plads til vækst, især sammenlignet med andre byer, hvor caféen også er repræsenteret.
– Ja, men spørger du mig direkte, så tror jeg, at jeg havde håbet på en lille smule mere her i sommerhøjsæsonen, kan man sige. Og det er fordi, jeg sammenligner med tingene i Middelfart, Sønderborg og Svendborg, hvor vi også har caféer, siger Morten og fortsætter:
– Der kan vi godt se, at der får vi kørt noget mere igennem end i Fredericia. Jeg tror, det skyldes turister, og når jeg kigger op igennem gaderne i Fredericia, så er der også noget mere stille end for eksempel i Sønderborg, hvor jeg var forleden. Der summer af liv og mennesker, siger Morten.
Angående fremtidige tiltag og muligheder for at tiltrække flere kunder, især turister, siger Morten:
– Det er nok mere noget langsigtet, der vil fange lokalbefolkningen. Men det er nok mere en fælles indsats for hele byen at skulle have flere turister til byen.
Hvad angår medarbejderstaben, ser tingene stabile ud. Inden åbningen i Fredericia havde de fået oplæring i eksempelvis Middelfart, og der er ikke blevet skiftet meget ud i staben.
– Der har ikke været den helt store udskiftning. Det betyder også, at de er blevet rigtig dygtige af den erfaring, som de har fået henover månederne, forklarer Morten Bendix Kristensen.
Morten uddyber også caféens generelle fremgang. Han kan ikke se på bundlinjen, at der er åbnet en ny café tæt på den i Middelfart.
– Vi mærker ikke noget til, at der er kommet en Café Mauritz i Fredericia også. Tværtimod, den kører rigtig godt, og vi omsætter mere end vi faktisk gjorde sidste år. Så på den måde har vi ikke tabt noget i Middelfart, siger han.
Afslutningsvis reflekterer Morten over Fredericia som en destination og Café Mouritz’ rolle.
– Helt generelt vil jeg tro, at Fredericia skal arbejde på en større international kampagne markedføringsmæssigt. Og så tror jeg selvfølgelig også selv, at vi skal kigge indad og spørge os selv, om vi kunne have gjort noget for at tiltrække nogle flere både lokalt og også nogle flere turister og være mere synlige der også, siger Morten Bendix Kristensen.
Café Mouritz har haft nogle gode dage i Fredericia, men ønsker også at se byen vokse som en attraktiv destination. Morten slutter med en optimistisk tone:
– Der kommer noget Open By Night og flere krydstogtskibe, hvor vi skal være klar. Så jo, der er også gode dage, bestemt, slutter Bendix Kristensen.
Café Mouritz’ historie i Fredericia er kun lige begyndt, og tiden vil vise, hvordan samspillet mellem caféen og byen vil udvikle sig.
Monjasa Park dannede fredag rammen for en nervepirrende kamp mellem FC Fredericia og Hillerød, der sluttede 3-2 til hjemmeholdet. Det var en kamp fyldt med intensitet, drama, og endnu vigtigere, en kamp, der gav Fredericia tre vigtige point i deres jagt på top-6.
Der var drama til det sidste på Monjasa Park. Indtil det 91. minut var FC Fredericia bagud 1-2 og det lignede et nederlag til hjemmeholdet, som ikke havde spillet en god kamp. Med ét vendte kampen på hovedet. Først udlignede Nicklas Røjkjær, og i minuttet efter scorede Adam Jakobsen til 3-2.
Spillerne på bænken og staben for ind på banen i euforisk jubel. Efter kampen gjorde helten, Adam Jakobsen, status.
– Jeg forventede en sejr, for at være helt ærlig, men jeg vidste også, at det ville kræve, at vi kom ud fra start og var 100 procent på både i dueller og i spillet uden bolden. Det blev lidt af en rutsjebanetur, siger Jakobsen.
Jakobsen beskrev også sin følelse, da tingene tog en uventet drejning. Først kom FC Fredericia foran på et straffesparksmål af Mikkel Wohlgemuth, men siden udlignede Hillerød, som også kom foran.
– Efter vores første mål, følte jeg, at vi gik en smule ned. De udlignede, og det var lidt ærgerligt. Men vi bliver ved med at jage og lægger okay pres på, forklarer Jakobsen.
Hans forventninger efter de udlignende mål til 2-2 var klare.
– Vi skulle gå efter sejren. Der var ikke så meget andet at tænke over. Det var virkelig vigtigt, og så skete det også. Det var super fedt og dejligt, siger Adam Jakobsen.
Jakobsen reflekterede også over sin egen præstation og det næste skridt for holdet.
– Selvfølgelig scorer jeg, men jeg var lidt irriteret over ikke at være kommet frem til noget stort i løbet af kampen. Vi skal måske lige falde helt ned og kigge på kampen. Så længe vi er det, tror jeg på, at vi kan komme i top-6, siger Jakobsen.
FC Fredericias cheftræner Michael Hansen udtrykte også sine følelser om kampen.
Indskifterne gjorde forskellen
– Det føles som en rutsjebane. Efter pausen blev det mere kontrolleret for begge hold, men vi havde et fint overtag. Indskifterne gjorde en stor forskel i dag (fredag, red.), siger Hansen.
Det holdt hårdt for FC Fredericia. Holdet var længe nede i sækken, men med indskiftninger fik Hansen vendt slagets gang.
– Hele bænken og holdet var med på at vinde, og det er også derfor vi gør det. Når vi bringer fem nye markspillere på banen og spiller ultra offensivt, så viser det noget om vores spil, siger Hansen.
Hansen talte også om skadesituationen og eventuelle kommende tilgange:
– Vi har to spillere med skader, en mindre og en længerevarende. Om vi er færdige med tilgange eller ej, er ikke klart, men vi har ikke en akut udfordring, siger Hansen og henviser til Simon Bækgård og Patrick Egelund med de skadede spillere.
Afslutningsvis understregede han betydningen af en bred trup, som var med til at gøre forskellen i en kamp, som ikke udartede sig efter planen.
– Den betyder selvfølgelig meget, og i dag (fredag, red.) synes jeg virkelig de gør en forskel. De hjalp vores hold i en svær anden halvleg, siger Michael Hansen.
Med sejren står FC Fredericia noteret for seks point efter fire kampe i denne sæsons NordicBet Liga. Næste gang holdet løber på banen i rækken er på fredag mod B.93 på udebane, men inden da venter en udekamp i pokalturneringen mod Bredballe tirsdag aften.
Alle bør tage tur ind i maskinrummet på kunstig intelligens for at forstå teknologien bag. Den rummer store muligheder, og der er brug for mennesker til at instruere den kunstige intelligens. Mød forsker Sine Zambach fra CBS. Hun er en hardcore datalog-type, men er også optaget af at få alle til at interessere sig mere for IT og har nogle gode råd til, hvordan du lærer AI-teknologien bedre at kende.
Der er ikke magi, der driver kunstig intelligens. Rygterne og mystikken, der omgiver en teknologi som ChatGPT, giver indtryk af en nærmest overjordisk intelligens. Men det er her, man skal minde sig selv om, at det er en maskine, en konstruktion, en generativ sprogmodel. Den regner, det bedste den har lært, på, hvordan ord kan sættes sammen til svar, der giver mening. Og det gør det ikke altid. Der bliver gættet og ‘hallucineret’. Hvis det var et menneske, ville det hedde rabler eller tågesnak.
Sine Zambach er adjunkt ved Institut for Digitalisering på CBS og har gennem sin karriere arbejdet for at gøre IT og programmering spændende at lære for især børn, unge og kvinder – både i sit arbejde og i sin fritid. Hun er begejstret for den ny teknologi, og siger, at vi skal være bevidste om begrænsningerne ved den.
AI forfører
Hun foreslår, at alle, og især de yngste generationer, hurtigt kommer ind i maskinrummet eller maven eller hjernen eller den metafor, der nu bedst formidler budskabet: Få fingrene i tastaturet og kom i gang! Med brugervejledning, online tutorial, et kursus eller hvad der nu passer en bedst. For en sprogmodel som ChatGPT eller andre kunstige intelligenser performer bedst, når mennesker forstår og styrer teknologien.
– Der er kæmpemuligheder i kunstig intelligens for samfundet. Og for at være med til at skabe fremtidens teknologier, så skal man starte et sted. Det gælder især vores børn og de unge, men også alle os andre. Vi skal simpelthen have greb om, hvad teknologien kan, og hvordan den fungerer. Det er helt nødvendigt at have en minimumsforståelse, siger Sine Zambach og fortsætter:
– Man skal have indsigt for ikke at blive forført af AI’en. Den kan ikke alt, man kan have den som en hjælp, man instruerer. Man skal for eksempel forstå, at når den hallucinerer, så er den en såkaldt ‘stokastisk papegøje’, der sætter ord mere eller mindre tilfældigt sammen og i bedste fald hyggesludrer. Det er ikke en rigtig ven med et rigtigt navn som Glenn-Peter Thomsen (initialerne G.P.T., red.). Det er en maskine, der begår fejl, siger hun og fortsætter:
– En indsigt i teknologien kan give os en rigtig god forståelse for, hvad potentialet er, og hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til at skabe noget, som har værdi for mennesker.
Maskine eller intelligens?
Sine er fornyelig kommet hjem fra Folkemødet, hvor hun underviste en bornholmsk skoleklasse i programmering. Her fik eleverne mulighed for med hjælp af kunstig intelligens at lave deres egne apps med fokus på opbyggende emner som demokrati eller biologi. Zambach har skrevet bogen ‘Kvinde kend din kode’ og har igennem en årrække været involveret i foretagende Coding Pirates – en digital klub for børn. Hun er idealist med en praktisk tilgang til nye teknologier og er for nylig udpeget til det faglige dataetiske udvalg ved Akademiet for Tekniske Videnskaber. Her skal hun byde ind med en data science baggrund, mange års erfaring med AI, og en interesse for dataetik.
– Jeg interesserer mig meget for, hvordan AI kan styrke demokratiet, f.eks. skabe mere lighed ved at hjælpe med at neutralisere menneskeligt bias, som vi kan være blinde for i for eksempel jobopslag, siger hun.
Der er et aber dabei. For at en AI kan bidrage til at styrke demokratiet skal “mange flere mennesker simpelthen forstå, hvordan AI en fungerer”.
Mennesker ophøjer automatisk den ny teknologi, tager den højtidelig, ved at bruge ordet ‘intelligens’ om den.
Sine Zambach
– Et godt råd er at kalde det ‘maskinlæring’ i stedet for ‘kunstig intelligens’. Det er med til at afmystificere, og det er berettiget. Det, vi i dag kalder kunstig intelligens, er næsten det samme som maskinlæring. AI er i bund og grund regler og modeller opsat af mennesker, som en maskine regner på, siger hun og uddyber:
– Maskinlæring har overhalet en regelbaseret kunstig intelligens i teknologi og nytteværdi, men set fra en videnskabelig tilgang er det interessant at gå den anden vej igen og i højere grad supplere kunstig intelligens med logik, altså opsætte regler. Det er en superspændende tilgang, når man vil lære at styre kunstig intelligens og få det bedst mulige ud af teknologien.
Træn din algoritme
En af Sine Zambachs vigtigste pointer er, at når man forstår, hvordan en algoritme fungerer, så afdramatiserer man den også. Hun lægger ikke skjul på, at det er svært at lave en virkelig god algoritme for en avanceret problemstilling, men alt har en begyndelse. Man kan starte i det små for at få fornemmelsen af, hvordan der kan skrues på nogle knapper for at få en basal algoritme til at fungere.
Hun anbefaler, ud over selvfølgelig at eksperimentere med en generativ sprogmodel som ChatGPT eller nogle af de mange AI-baserede apps, der kan genkende alt fra melodier til vinetiketter, selv at prøve at træne en algoritme. Det kan man gøre med et værktøj som Teachable Machine eller Machine Learning for Kids, og “man må godt være voksen”, som Sine grinende forklarer.
– Programmerne hjælper til ret nemt at træne en algoritme i at løse en opgave. Det kan f.eks. være at genkende specifikke symboler som papir, saks og sten, så man kan spille det via et kamera. Det tager fem minutter at skabe et sådan spil. Det kan også bruges til at bedømme, om et mundbind er taget rigtigt på. Det kan algoritmen ved hjælp af fotos trænes på en halv time til at løse. Algoritmen kan også bruges til at hjælpe med at sortere affald, gætte hunderacer, eller sige til, når der er smurt nok solcreme på kroppen. De er alle sammen øvelser, der kan være med til at fange vores interesse, og som berører kernen af, hvordan nogen former for kunstig intelligens arbejder.”
Fra leg til fremskridt
Ud over projekter i ‘big data analytics’ og ‘natural language processing and text analytics’ er Zambach sammen med kolleger på Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet i gang med at udvikle såkaldt scenariebaseret didaktik, hvor kunstig intelligens bruges til at hjælpe med at løse et problem i samfundet. Papir, saks og sten kan hurtigt udvikle sig til en app, der kategoriserer modermærker og fortæller dig, hvilke du skal gå til lægen med og få tjekket for cancer.
Sine Zambach tror meget på, at kunstig intelligens ikke kun kan hjælpe med store fremskridt indenfor sundhed eller etik og bias, men også gøre os mere bæredygtige ved at optimere energiforbrug, produktion og logistik, så varer for eksempel ikke længere skal “fragtes flere gange rundt om jorden, før de ankommer”.
Det bør være obligatorisk for alle at prøve bare et minimum af maskinlæring for at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer”.
Sine Zambach
Sine Zambach sammenligner det med at lære at bruge en computer eller en iPad. Her skal man også have en simpel forståelse for at få den til at virke. Hvordan får man strøm på, hvordan tilslutter man en mus og installerer en app? Det er vigtigt at få indsigten for med tiden at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer baseret på kunstig intelligens.
Jokeren XAI
Hun peger her især på nyttige hjælpeværktøjer kaldet for explainable AI, forkortet XAI, som Elon Musk også bruger i navnet på sin nyeste virksomhed.
– Explainable AI er vigtig for at kunne forstå, hvordan kunstig intelligens når frem til sine forudsigelser. Når politiet anholder en person, så er det nødvendigt at kunne forstå, hvorfor ham her og ikke hende der. Er det en god politinæse eller er der en systematik bag? Med explainable AI kan man gå ind og få systemerne til at forklare sig selv og lære dem at blive mere præcise. Og endnu vigtigere, man kan bruge explainable AI til at finde ud af, hvorfor en algoritme har lavet en fejl, har den fået for meget data eller anvendt dem på en uhensigtsmæssig måde?, forklarer Sine Zambach og afslutter:
– Det giver for alvor mening at få afprøvet, hvad maskinlæring går ud på, når vi begynder at indse, hvad kunstig intelligens kan bruges til og hjælpe med, forudsat at vi mennesker tager styringen og udvikler vores digitale kundskaber.
Sine Zambach
Om forskeren
Sine er uddannet kandidat i bioinformatik i 2007 fra Københavns universitet. Ph.d. fra Roskilde Universitet i computer science med fokus på regelbaseret kunstig intelligens, og forsker nu mere i maskinlæring. Hun skrev bogen ‘Kvinde kend din kode’ (2018) og har arbejdet med uddannelse og læring de sidste år – blandt andet maskinlærings-undervisningsmateriale til børn. I 2023 blev hun udpeget til det Faglige Dataetiske Udvalgt under Akademiet for Tekniske Videnskaber. Læs om Akademiet for Teknisk Videnskab, som Sine er udpeget til, her.
Om kunstig intelligens, XAI og maskinlæring
Der er ingen entydig definition på kunstig intelligens. Nogle mener, der handler om at løse opgaver, som ellers kræver menneskelig intelligens; andre at det er computervidenskab, der ved hjælpe af store datasæt kan løse komplekse problemer; og der er flere synspunkter.
ChatGPT er en generativ sprogmodel, og en kategori af kunstig intelligens, som ved hjælp af uhyre mange tekster og høj computerkraft har lært at efterligne sprog og svare på spørgsmål.
Maskinlæring er relateret til kunstig intelligens. Maskinlæring er, når en computer trænes i at lære at udføre en opgave ved hjælp af algoritmer og data.
Explainable artificial intelligence eller XAI er et sæt processer og metoder, der giver brugere mulighed for at forstå de output, der skabes af maskinlæringsalgoritmer. Avanceret AI beskrives ofte som en ‘black box’, hvor ingen præcis ved, hvordan AI’en kommer frem til sit resultat. Her kan XAI hjælpe med transparens, måske også i forhold til myndighedskrav.
I valgkampen lovede Socialdemokratiet at redde vores drikkevand sammen med SF og de andre grønne partier. Det er blevet ved snakken for regeringen. Nu holder SF dem op på løfterne.
– Vi vil ikke stå i en venteposition samtidig med, at vores drikkevand bliver mere og mere forurenet. Derfor siger vi nu, at det bliver et centralt krav for SF til finansloven. Regeringen skal levere på det løfte, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
En ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i alle syd- og sønderjyske kommuner.
I Tønder er der fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne, hvor mængden er over grænseværdien i syv af boringerne, hvor det i Esbjerg er i 46 procent af drikkevandsboringerne, der er fundet pesticidrester i, men mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien i 10 af boringerne.
– Jeg ønsker ikke en fremtid, hvor rent drikkevand er det, du køber nede i kiosken. Vi har ikke brug for flere pilotprojekter, frivillige aftaler eller undersøgelser. Vi har brug for handling, og det skal være nu, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
Siden valget har Regeringen med S i spidsen syltet de aftaler, der blev lavet. For eksempel har de forlænget landmændenes frist for at indgå frivillige aftaler om stop for brug af pesticider helt frem til 2025. Og i stedet for at lave de lovede 200.000 hektar grundvandsparker med totalforbud mod pesticider, har Regeringen sat et enkelt pilotprojekt i gang.
– Regeringen kan sådan set gå i gang nu, hvis de vil. Det grønne flertal bag aftalen er intakt, så de kan sådan set bare kigge en lille smule til venstre, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
SF vil have nedenstående
De aftalte 200.000 hektar grundvandsparker i vandindvindingsområderne skal udpeges inden udgangen af 2024.
Der skal gennemføres et straksforbud mod brug af pesticider i områderne helt tæt på vandboringerne (de såkaldte BNBO’er). Dette skulle i henhold til tidligere aftaler være indført i tilbage i 2022.
Der gennemføres en akutindsats mod PFAS forureninger i vandindvindingsområder. Jord fra større punktforureninger i disse områder skal renses. Det kan for eksempel være på brandøvelsespladser. Der skal afsættes 50 millioner på finansloven til indsatsen.
FAKTA: Så høj er andelen af drikkevandsboringer med pesticidrester i kommunen:
Aabenraa: Der er fundet pesticidrester i 27 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Billund: Der er fundet pesticidrester i 4 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Esbjerg: Der er fundet pesticidrester i 46 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 10 boringer
Fanø: Der er ikke fundet pesticidrester i nogle drikkevandsboringer
Fredericia: Der er fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Haderslev: Der er fundet pesticidrester i 47 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 3 boringer
Kolding: Der er fundet pesticidrester i 34 procent af drikkevandsboringerne heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 5 boringer
Tønder: Der er fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 7 boringer
Sønderborg: Der er fundet pesticidrester i 14 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 1 boring
Varde: Der er fundet pesticidrester i 41 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 9 boringer
Vejen: Der er fundet pesticidrester i 27 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 3 boringer
Vejle: Der er fundet pesticidrester i 43 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 4 boringer
Billandskabet i Danmark oplever et transformativt skift, efterhånden som forbrugernes præferencer, regeringens politikker og miljøbevidsthed former efterspørgslen efter biler i landet. I de senere år har efterspørgslen efter biler i Danmark undergået markante ændringer med et stigende fokus på bæredygtige mobilitetsløsninger. Denne artikel undersøger nøglefaktorerne bag disse ændringer og giver statistisk indsigt i den voksende efterspørgsel efter biler i Danmark.
Stigning i brugen af elektriske køretøjer:
En af de mest markante ændringer på det danske bilmarked er den stigende udbredelse af elektriske køretøjer (EV’er). Regeringens bestræbelser på at fremme bæredygtig transport, herunder skattemæssige incitamenter, reducerede registreringsafgifter og adgang til grønne zoner, har drevet populariteten af elbiler blandt forbrugerne. Ifølge nyere statistikker har salget af elbiler i Danmark været støt stigende med en markant år-til-år stigning i EV-registreringer.
Nedgang i diesel- og benzinbiler:
Efterhånden som elektriske køretøjer tager fart, har traditionelle benzin- og dieselbiler oplevet et fald i efterspørgslen. Fremstødet mod at reducere drivhusgasemissioner og forbedre luftkvaliteten har fået mange forbrugere til at vælge renere alternativer, såsom hybridbiler og fuldt elektriske biler. Dette skift væk fra køretøjer med forbrændingsmotorer har været tydeligt i salgsdataene, hvor salget af benzin- og dieselbiler viser en nedadgående tendens.
Vægt på Shared Mobility Solutions:
En anden bemærkelsesværdig ændring på det danske bilmarked er den stigende vægt på fælles mobilitetsløsninger. Samlingstjenester og delebilsplatforme har vundet popularitet, især i byområder, hvor bekvemmeligheden og omkostningseffektiviteten ved delt mobilitet appellerer til beboerne. Denne tendens tilskrives ønsket om mere bæredygtige transportmuligheder og reduceret bilejerskab i tætte bymiljøer.
E-handel og last-mile leveringskrav:
Stigningen i e-handel og den stigende efterspørgsel efter last-mile leveringstjenester har også påvirket efterspørgslen efter visse typer køretøjer. Varevogne og elektriske ladcykler har oplevet øget efterspørgsel, efterhånden som virksomheder søger miljøvenlige løsninger for at opfylde det stigende behov for effektive og bæredygtige byleverancer.
Ændring af holdninger til bilejerskab:
Holdningen til bilejerskab udvikler sig, især blandt yngre generationer. Ønsket om fleksibilitet, kombineret med tilgængeligheden af forskellige transportmuligheder, har ført til et skift væk fra traditionelt bilejerskab, ifølge oplysninger på motormagasinet.dk Billeasing og abonnementstjenester har vundet indpas, hvilket giver forbrugerne mulighed for at få adgang til køretøjer uden det langsigtede ejerskab.
Med et stærkt fokus på bæredygtighed udforsker Danmarks bilindustri nye materialer og komponenter, der har en reduceret miljøpåvirkning. Biologisk nedbrydelige og fornyelige materialer, såsom plantebaseret plast og naturfibre, vinder indpas til brug i bilinteriør og komponenter. Derudover er brugen af letvægtsmaterialer i køretøjsdesign med til at forbedre brændstofeffektiviteten og reducere emissionerne. Disse initiativer stemmer overens med Danmarks forpligtelse til at reducere kulstofemissioner og fremme miljøvenlig praksis inden for bilsektoren.
Fremkomsten af e-mobilitetstjenester og Mobility as a Service (MaaS) platforme revolutionerer den måde, folk får adgang til transport. Danmark har været vidne til en udbredelse af e-scooter-delingstjenester og el-cykeludlejning i byer, hvilket giver praktiske og miljøvenlige alternativer til korte afstande. Desuden integrerer MaaS-platforme forskellige transportmuligheder, såsom offentlig transport, ridesharing og cykeldeling, i en enkelt app, hvilket gør det nemmere for brugerne at planlægge og betale for deres rejser.
Erik Schwensen driver virksomheden ES-Leadership, der coacher og sparer omkring ledelse. I den forbindelse udgiver han også bøger, hvor han i en ny bog udforsker hemmelighederne bag fremragende mellemledelse. I et interview med AVISEN giver Schwensen et et indblik i sine mange års research og afslører nogle af de nøgleelementer, som gør mellemledere exceptionelle.
I 2009 gik Schwensen sammen med en nærtstående kollega i gang med et projekt, der fokuserede på at afdække, hvad der kendetegner de bedste mellemledere.
– Vi lavede et projekt sammen i 2009 omkring den excelente mellemledere, som det hed dengang, fortæller Schwensen.
Projektet omfattede både interviews og analyser af mellemledernes adfærd, og der blev identificeret klare mønstre i deres adfærd.
Mønstre i mellemledelse
Schwensen forklarer, at fremragende mellemledere ikke blot besidder almindelige ledelsesevner, men også særlige karakteristika, der gør dem exceptionelle.
– De her excelente mellemledere i danske kapital har en helt tærlig måde. Og drivet deres dagligledes på både over for mig selv og over for andre, siger han.
Han beskriver også, hvordan nogle mellemledere er:
– Meget ekstærende, refererende, men samtidig forbindelse til at vide, at det er godt selv, hvilke og refererende til sig selv i forhold til følelsoverholdning og alt andet.
Dynamisk læring
Ifølge Schwensen er et af de mest spændende fund, at disse evner kan læres og trænes.
– Det har jo også noget at gøre med, hvor moden du søger informationer på, og det kan man lære ved at træne det, simpelthen træne sig selv til, understreger han.
Den kommende bog
Den kommende bog er en dynamisk e-bog, der ikke kun vil præsentere forskningen, men også fortsætte med at udvikle sig over tid.
– Vi regner faktisk med, at vi regner mere lægt den, og så det bliver en e-bog, og så er det, hvor vi egentlig ligger, kan vi sige, et første udkast ud, og så skal det egentlig være en bog, som er dynamisk,” forklarer Schwensen.
E-bogen vil fungere som et levende dokument, hvor læsere kan holde sig opdaterede med de nyeste fund og tanker fra Schwensen og hans team.
Afsluttende tanker
Erik Schwensen arbejder ihærdigt på at afsløre de underliggende hemmeligheder bag fremragende mellemledelse. Hans kommende bog lover at være et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvad der virkelig gør en mellemleder exceptionel. Schwensen slutter af med en forsikring om, at arbejdet er “fantastisk” og godt på vej.
Erik Schwensen ejer og driver ES-Leadership, der er bygget på fundamentet af hans mange års lederuddannelser og erfaringer fra Forsvaret, samt over et årtis erfaring som professionel business- og personlig coach og mentor. Hans ekspertise har ført til udviklingen af flere effektive coachingsmodeller. Disse modeller har været anvendt til at hjælpe krigsveteraner mod eksamensangst og andre fobier, samt til at skabe en række resultatgivende ledelsesmodeller.
Det seneste år har flere end 6.000 danskere fået stjålet deres nummerplade. Nu kan PayByPlate-kunder få forsikret deres nummerplader, når nummerpladetyven er på spil. Forsikringen er et resultat af et nyt strategisk samarbejde mellem BroBizz A/S og GF Forsikring. (Foto: iStock)
Det startede som en ganske almindelig fredag i Middelfart, men selvom det har været en stille weekend, så var der tre hændelser på den døgnrapport, som Fyns Politi har offentliggjort. Døgnrapporten byder på tre forskellige hændelser – et forsøg på indbrud, et indbrud og tyveri af nummerplader.
Indbrudsforsøg på Hollændervej
En boligejer på Hollændervej kunne ånde lettet op, da et forsøg på indbrud kl. 09.27 blev forpurret. Med held på boligejerens side slap man fra forsøget uden tab.
Indbrud på Finlandsvej: Løbesko og kontanter stjålet
Men lykken stod ikke alle bi. Kl. 09.30 blev et hus på Finlandsvej mål for vellykket indbrud. Gerningsmændene kom ind via et vindue og stjal kontanter og et par Asics løbesko.
Mystisk tyveri af nummerplader
Sidst, men ikke mindst, modtog Fyns Politi kl. 15.00 en rapport om to stjålne nummerplader fra en personbil. Hændelsen undersøges.
Den charmerende tidligere ålekvase, nu turistskibet Aventura, har mange historier at fortælle fra en tid, hvor den sejlede med levende ål fra Norge til Lillebælt og resten af verden. Den 84-årige Hans Mikkelsen fra Middelfart deler nogle af sine livlige minder fra året 1959, hvor han var besætningsmedlem.
Træskibet Aventura er et symbol på både tradition og eventyr. Skibet er tidligere på året blevet købt af Bridgewalking Lillebælt. Det repræsenterer ikke kun et stykke sejlskibshistorie, men fungerer også som en levende attraktion, der forbinder byerne Middelfart og Fredericia. I sommerperioden bliver Aventura til et sæsonbestemt skib, der indtager sit retsmæssige sted i de to byers livlige sommerprogram,
Men Aventura er mere end bare en turistattraktion. Det er et levende minde, et vidne til tider, der engang var, og til mennesker, der havde deres liv knyttet til havet. Hans Mikkelsen har en særlig forbindelse til Aventura.
Hans Mikkelsen husker tydeligt sin tid på havene med Aventura. Foto: Christian Fris, AVISEN
På en smuk solskinsdag på havnen, med Aventura som bagtæppe, deler Hans Mikkelsen sine oplevelser fra 1959. Hans ord og erindringer tager os tilbage til dengang Aventura var en ålekvase, der sejlede med levende ål mellem Norge og Lillebælt, hvor skibet samtidig var en del af en industri, der nu næsten er forsvundet.
– Aventura er oprindelig bygget som en ålekvase. De levende ål fik tilført ilt gennem 6500 små huller i skroget, en slags dam – 6500 huller, som besætningen hvert år malede med en flaskerenser med bundmaling, siger Hans Christian.
Livet ombord var ikke for de sarte, og detaljer som besætningens toilet, der var en sildetønde placeret i redningsbåden bag ved styrehuset, giver et klart billede af de krævende forhold.
– Dér står mange steder, at vi kunne sejle med 24 ton ål, men det gjorde man dæleme aldrig. Så kunne man jo gå på dem. Nærmere har vi måske sejlet 15-16 ton. I Kolding kunne vi ligge med 6-8 ton i kvasen, husker Hans Mikkelsen og griner med et grin.
Tiden som ålekvase ophørte
Aventuras historie ændrede sig, da ålekvase-tiden ophørte i 60’erne. Derefter blev ål transporteret i tankbiler, og Hans Mikkelsen husker tydeligt de tidlige dage.
– Der lå en masse hyttefade i Kolding, og derfor sejlede vi altid dertil, siger han.
Aventuras historie som en ålekvase er et fascinerende kapitel i skibets rige fortid. Fra dens tidlige dage indtil engang i 1960’erne fungerede Aventura som en vital brik i ålens rejse fra Norge til Lillebælt og videre ud i verden. Skibet var særligt konstrueret til denne opgave, og dens rolle i åleindustrien var så central, at den formåede at udholde årtiers sejlads.
Hans Mikkelsen husker klart, hvordan ålene blev transporteret levende, hvilket krævede unikke metoder og færdigheder. Skibet havde en særlig rolle i et økosystem, der forbandt havet med menneskenes bord.
Men tiden ændrede sig, og med fremkomsten af nye teknologier og transportmetoder blev Aventuras rolle som ålekvase gradvist erstattet.
– Derefter kørte man ål rundt i tankbiler, fortæller Hans Mikkelsen. En ære sluttede, men blev begyndelsen på en ny.
Maden ombord var heller ikke noget at skrive hjem om. Den var på ingen varieret, og Hans Mikkelsen husker endda, at man spiste den samme ret 14 dage i streg.
– Vi fik kartofler med hjerter i flødesovs 14 dage i streg. Så det spiser jeg ikke længere, forklarer Hans Mikkelsen.
Guider og besætning klar til historier fra dækket. Foto: Christian Fris, AVISEN
Aventura, med sin nu tredje motor, blev født til at være under sejl. Kim, som er Hans’ søn er nu en af de nye, der sejler med Aventura, og i hans arbejde ser man spejlingen af en tid, hvor skibet er et transportmiddel. I gamle dage var det en livsstil og et fællesskab.
Men denne fortid indebærer også noget mere: et krav om fysisk styrke og udholdenhed, som kan synes fremmed for det moderne samfund. Dengang var søfolk kendt for deres rå styrke og mod, og de inspirerede både respekt og frygt.
Hans husker denne tid med både nostalgi og stolthed og siger med et smil på læben:
– Det der rygte om at søfolk i gamle dage var stærke, var ikke for sjov. Når søfolkene kom i havn, så var rockerne bange, plejede man at sige. De kunne række en fuld kasse øl frem med blot én arm, siger Hans Mikkelsen.
Altid baglæns ned af trappen. Foto: Christian Fris, AVISEN
Hårdt arbejde ombord
Arbejdsdagen ombord på Aventura var en manifestation af den sejlskibsæras rå realitet, præget af disciplin, hårdt arbejde, og et liv forbundet til skibet. Hans Christian beskriver det med nøjagtighed og ærlighed:
– Al den tid vi sejlede er vi to mand. Alt det moderne havde vi ikke, så der var altid en mand i styrhuset. Der var et spritkompas og en radiopejler, som aldrig blev brugt, siger Hans.
Dagen ombord var inddelt i skift, hvor Hans for eksempel stod ved roret fra midnat til kl. 06.00, mens hans kammerat tog over fra kl. 06.00 til 12.00. Disse timer var fyldt med opgaver, som at hælde smøreolie på hver fjerde time, kontrollere sejl og navigere i nogle gange udfordrende vejrforhold.
Hvis Aventura lå i havn i flere dage uden at blive læsset, blev dagene til en ventetid, hvor man måtte finde måder at få tiden til at gå på. Kabyssen, der lå forud, var udstyret med to blus, og det var der, måltiderne blev tilberedt.
Skibets konstruktion var unik, og det bestod af fem rum fra masten til styrhuset med damluger på, og som Hans Christian siger:
– Det sidder vi ovenpå nu.
Træder ind i historiebøgerne
Til venstre for Hans Mikkelsen i den Bordeaux polo, står hans søn Kim, som den dag i dag er besætning på Aventura, således er der fuld cirkel. Foto: Christian Fris, AVISEN
I dag er Aventura ikke kun et levende minde om fortiden men også en attraktion, der fortsætter med at charmere og inspirere. Skibets gæster i 2023 kan træde ind i en verden, der ellers kun findes i historiebøgerne, når de går om bord i skibet. Inden for skibets vægge åbnes dørene til et liv, som det var: banje (opholdsrummet), der tidligere var åle-lastrum; de små, hårde køjer (senge) i skibets kabys (køkken); og resterne af tidligere skipperes lukaf (soveplads) ved siden af den brummende dieselmotor.
Disse detaljer er ikke blot æstetiske træk; de er essensen af Aventura, og de fortæller historier om de mænd, der engang arbejdede og levede ombord. De formidler en følelse af fortiden, der er så reel, at man næsten kan dufte havsaltet og høre latteren og sangene fra dengang.
Målet med disse bevaringer og restaureringer er at give Fredericia og Middelfarts borgere og turister, samt skibets gæster, en endnu mere autentisk oplevelse. Det handler ikke kun om at sejle mellem Fredericia og Middelfart eller at chartre den gamle ‘dame’ for nogle timer. Det handler om at forbinde med en tid, der har formet vores kultur og identitet, en tid, der fortsat taler til folk gennem Aventuras knirkende planker og vajende sejl.
Fakta om Aventura:
&W Alpha 116 HK/ 85 kW 2-takts dieselmotor
Akselgenerator 24 v – 110 A
Dieselgenerator 10 HK Ruggerini vandkølet 220 v – 10 A
Nød dieselgenerator 3 kW 220 v til brand og nødlæsning
Ekstra dieselgenerator Himionsa type 1D90S 4,8 kW V 400/230 /50 kHz 8,66/15,06 A
Stack of books on the desktop. Various books and office supplies on the table
Energistyrelsen har udviklet et nyt undervisningsforløb til 7.-9. klasser, der hedder Mærk Energien. Materialet skal give de unge indsigt i, hvordan vi bruger energi i Danmark.
Mærk Energien er et nyt undervisningsforløb om energi, energimærkning og den grønne omstilling, som Energistyrelsen har udviklet. Undervisningsmaterialet gør eleverne klogere på energi ved hjælp af forskellige øvelser og er udviklet til brug i dansk, naturfag og samfundsfag.
I dansk skal eleverne være kritiske energijournalister. I fysik/kemi bliver de energiinnovatorer, der kortlægger og optimerer energiforbruget i hjemmet. Og i samfundsfag skal de skabe grøn omstilling gennem eksempelvis politisk arbejde.
Målet er at give eleverne indsigt i den måde, vi bruger energi på i hverdagen, og hvordan vi kan ændre vores energivaner på flere forskellige niveauer. Det fortæller Rasmus Tengvad, der er kontorchef i Energistyrelsen.
– Mærk Energien trækker tråde fra de globale perspektiver til elevernes egen hverdag og måler energiforbrug i både kilowatt-timer og antal poser af mikroovn-popcorn. Eleverne kan udforske interaktive rum og eksempelvis se, hvordan de kan barbere toppen af elforbruget derhjemme. De kan også indgå en frivillig samfundskontrakt med resten af klassen om at reducere deres energiforbrug på linje med de nationale 2030-mål, fortæller Rasmus Tengvad.
Det er læringsmidler om energi, energimærkning og grøn omstilling målrettet dansk, naturfag (fysik/kemi) og samfundsfag for 7.-9. klasse.
Der er samlet ni lektioner med læsevejledning, artikler, øvelser, undervisningsvideoer med videre.
Mærk Energien er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets klimaindsats for skoleelever.
SparEnergi er Energistyrelsens indsats for at hjælpe danskerne til at spare el og varme i hverdagen, renovere boligen, skifte varmetype og søge tilskud til forbedringer, der sparer energi.
En bilejer i Erritsø blev udsat for et træls tilfælde af hærværk. En Mitsubishi, der var parkeret på en p-plads nær Holmbjerggårdsvej, fik knust sin forreste siderude.
Hændelsen skete mellem lørdag aften kl. 23.45 og søndag morgen kl. 08.50. Da bilejeren vendte tilbage til sit køretøj, fandt han/hun ruden knust og bilen forladt.
Selvom der ikke umiddelbart blev rapporteret om stjålne genstande fra bilen, udelukker politiet ikke muligheden for, at dette kunne have været et forsøg på tyveri. Det er uklart, hvad der præcist ledte til rudeknusningen, og om nogen så noget mistænkeligt i området. Det oplyser Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget.
Mere end to uger efter valget er...
