Socialdemokratiet vil bruge yderligere mellem 300 og 900 millioner kroner på erhvervsskolerne, og det er et stort og godt skridt mod flere faglærte, mener 3F’s formand Henning Overgaard.
– Hvis forslaget bliver en realitet, er det et supergodt og kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger, noget vi i 3F gennem de sidste mange år har kæmpet for.
Det mener 3F’s formand Henning Overgaard om Socialdemokratiets nye udspil om erhvervsskolerne.
– Dette initiativ er helt nødvendigt for at rette op på mange, mange års forsømmelser af erhvervsuddannelserne. Nu kan vi skabe uddannelser, der bedre lever op til de krav om kvalitet, som især de unge efterspørger. Jeg håber og tror, at dette kan være med til at få flere unge fremover til at vælge en erhvervsuddannelse – der er nemlig hårdt brug for dem ude i erhvervslivet, siger Henning Overgaard.
– Skolerne skal i gang med at skabe et bedre studiemiljø, som tiltrækker unge. Samtidig skal både bygninger, materialer og lærerkræfter forbedres, så kvaliteten af uddannelserne hæves. Regeringens tanke om at lade en faglært uddannelse være adgangsbillet til en videregående uddannelse er en god ide, som ligger fint i tråd med vores egne tanker. Men det vigtigste er, at vi nu får skabt et reelt alternativ til gymnasiet – også set med de unges øjne, siger Henning Overgaard.
– Vi skal bruge flere kræfter på at fortælle de unge og deres forældre, at der er hårdt brug for de unges arbejdskraft til at skabe den grønne omstilling. Grøn omstilling skabes ikke bag polerede hæve-sænkeborde i København men af dygtige, faglærte med kloge hænder, der brænder for en bæredygtig fremtid. Klima, miljø og grøn omstilling er nøgleord for de unge. Nu kan de selv være med til at påvirke udviklingen gennem en kvalitets-uddannelse på en erhvervsskole. Det er jeg meget glad for,” siger Henning Overgaard.
En af de problemerne på erhvervsskolerne er ifølge forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, det store frafald.
– Det skal vi selvfølgelig finde løsninger på i de kommende forhandlinger. En væsentlig forudsætning for gode løsninger er, at erhvervslivet opretter lærepladser nok, så de unge ikke kommer til at stå med skægget i postkassen midt i deres uddannelse. Vi er på rette vej på dette område, men vi er slet ikke i mål endnu, og i 3F ser vi meget frem til kommende konstruktive forhandlinger om, hvordan vi bruger ressourcerne på den bedste måde til gavn for de unge, erhvervslivet og samfundet. Vi er mere end klar i 3F til disse drøftelser, siger Søren Heisel.
Et af Middelfarts ældste erhvervsområder, Falstersvejskvarteret, skal omdannes til et nyt, attraktivt og bæredygtigt bykvarter – tæt på både vandet og handelsbyen.
Middelfart er inde i en rivende byudvikling, som er med til at sætte handling bag Middelfart Kommunes vision, at kommunen skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve. Og nu er næste skridt i udviklingen kommet til Falstersvejskvarteret, hvor den indledende dialog med områdets aktører allerede er i gang, og forventningen er, at en kommende udviklingsplan er færdig inden årets udgang. Det skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse. Borgmesteren er enig.
– Falstersvejkvarteret er en unik mulighed for at skabe et bæredygtigt og innovativt bykvarter, der afspejler vores værdier som en moderne, klimabevidst kommune. Området har et kæmpe potentiale, og vi ønsker at udnytte dets unikke beliggenhed mellem by og natur for at skabe et attraktivt, tæt og bæredygtigt byområde. Med fællesskab og mangfoldighed i centrum vil vi skabe et nyt bykvarter, der binder Middelfart sammen og styrker bylivet og bykvaliteten, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:
– Falstersvejkvarteret er og skal vedblive at være en særlig del af Middelfart. I fremtiden et kvarter, der gentænker byudvikling i et cirkulært og ressourcebevidst vækstmiljø. Et funktionsblandet kvarter, hvor der inviteres indenfor med plads til mangfoldighed, og hvor der er frihed til, at nye bolig og produktionsformer udvikles og afprøves.
Kvarterets udvikling skal ske i tæt samspil
Falstersvejkvarteret, der er et af Middelfarts ældste erhvervsområder, har en beliggenhed med udsigt over byen, bæltet og broerne, hvilket, ifølge Regitze Tilma, formand for Teknisk Udvalg, skaber et unikt potentiale for den kommende byudvikling:
– Falstersvejkvarteret bliver endnu et eksempelprojekt for Middelfart som Klimalaboratorium. Vi ønsker at skabe et kvarter, hvor klimahåndtering integreres i byomdannelsen. Vi vil inddrage civilsamfundet, private aktører og kommunen i en samskabende proces for at skabe et tæt og blandet kvarter med forskellige boligtyper, ejerformer og funktioner.
– Vi ønsker at tiltrække både unge studerende, børnefamilier og seniorer og skabe et område, hvor iværksætteri og nære naboskaber trives. Kvarterets udvikling skal ske i tæt samspil med og i respekt for de eksisterende rammer og de deri bundne ressourcer. Med udviklingen af Falstersvejkvarteret vil vi genfortolke den producerende bydel og bringe den videre ind i fremtiden, siger Regitze Tilma.
Også de unge er i fokus i området, som i dag blandt andet huser Ungdomshuset Walker.
– Vi vil gerne bevare muligheden for et godt ungdomsmiljø, hvor der er rum til at larme. Den gamle bydel og dens kvaliteter må ikke forsvinde, men skal bringes med over i den nye, attraktive og bæredygtige bydel, siger Anna Poulsen Broen, næstforperson for Klima, Natur og Genbrugsudvalget.
Projektet for Falstersvejkvarteret vil være tæt forbundet med projektet for fremtidens havn, Trafikhavnen, som ligger i umiddelbar nærhed. Disse to projekter vil sammen tilføre Middelfart en større mængde attraktive boliger og supplerer hinanden med forskellige identiteter og målgrupper.
Falstersvejkvarteret strækker sig over cirka 32 hektar og ligger som en isoleret erhvervsenklave i den vestlige del af byen på en nordvestvendt skråning. Dialogen med grundejere og virksomheder i området er allerede indledt i forhold til deres fremtidsplaner og eventuelle nye lokationer i kommunen.
Der er i forbindelse med projektet nedsat en følgegruppe med navnet “Falstersvej Forum”, hvori politikere, grundejere, særlige interessenter, faglige fyrtårne, forvaltningsrepræsentanter og konsulenter er repræsenteret.
Vedvarende rygter sender Fredericia Håndboldklubs Kristian Stoklund til KIF Kolding. FHK har offentliggjort, at Stoklund forlader klubben, men KIF vil hverken be- eller afkræfte rygtet.
Kristian Stoklund kom til FHK i sommeren 2018. Forinden havde han som ungdomsspiller spillet i FHK, og i en alder af 24 år vendte han retur til klubben med det formål at få klubben op i ligaen og tilbage til toppen af dansk håndbold.
Missionen er lykkedes. I sidste sæson blev Kristian Stoklunds rolle i FHK mindre, da Gudmundur Gudmundsson kom til klubben. Det har Stoklund nu taget konsekvensen af, da han ønsker nye udfordringer, når hans kontrakt udløber i sommeren 2024.
Allerede inden offentliggørelsen af FHK’s afgang af Stoklund sendte rygter playmakeren sydpå til Kolding. Efter offentliggørelsen er rygterne taget til. I forbindelse med offentliggørelsen skrev AVISEN, at kilder oplyste, at Stoklund fortsætter karrieren i KIF Kolding. Siden har andre medier fulgt i de fodspor og erfaret det samme.
AVISEN har nu forholdt KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen, til oplysningerne.
– Jeg vil hverken be- eller afkræfte det. Jeg blev spurgt ind til det i går også, siger Lars Christiansen og oplyser, at KIF Kolding melder noget ud om fremtidige spillere, når de har noget på plads.
Kristian Stoklund. KIF Kolding – Fredericia Håndboldklub. 5. oktober 2019. Primotours Ligaen. Foto: Magnus Runge Madsen, Fredericia AVISEN.
Til gengæld vil Lars Christiansen gerne oplyse, at KIF er i gang med at få næste sæsons hold på plads.
– Hvis vi ikke var i gang med det, var vi uambitiøse, og de spillere vi kigger på, ville vælge andre klubber. Så selvfølgelig kigger vi på, hvem vi har af afgange i sommeren 2024 og ser på, hvem vi skal have ind i stedet, forklarer Lars Christiansen.
Stoklund har i årerne i FHK været en stor profil. Med undtagelse af sæsonen 2020/21, hvor han blev skadet i foråret, blev han klubbens topscorer. Siden sommeren 2018 står Kristian Stoklund noteret for 138 turneringskampe, hvor det er blevet til 657 mål.
Hvis rygterne om Kristian Stoklund til KIF Kolding viser sig at holde stik, vil det ikke være første gang i historien, at en spiller er skiftet direkte fra FHK til lokalrivalerne fra KIF Kolding. Det skete også i 2010, da en ung Rasmus Jensen forlod FHK til fordel for KIF.
Nu kan det igen komme til at ske. KIF har i sommeren 2024 flere kontraktudløb, hvor det er offentliggjort, at spillerne ikke fortsætter i klubben. Playmakeren Sander Øverjordet, der er norsk landsholdsspiller, stopper i klubben, og Bjarke Christensen følger i hans fodspor. Også flere profiler som Vetle Rønningen og Magnus Brandbyge er angiveligt på vej væk, men det er endnu ikke offentliggjort. Derfor er rygtemøllen om nye spillere til KIF Kolding i gang, og en del af den mølle, er Stoklund, som holdet angiveligt skal bygges op om.
Toldstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagde mandag stor mængde narkotika ved grænsen. 32-årige mand varetægtsfængslet
Mandag aften beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest og Toldstyrelsen en stor mængde narkotika ved grænsen.
I forbindelse med en toldundersøgelse blev der fundet 15 kilo kokain og 1000 ecstasy-piller i et køretøj. Bilens fører – en 32-årig polsk statsborger – blev anholdt og sigtet.
Manden blev klokken 11 tirsdag formiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor dommeren varetægtsfængslede den 32-årige mand i fire uger.
Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.
I en tid med geopolitiske spændinger har regeringen bedt en række topchefer og eksperter om input til at ruste dansk erhvervsliv. Det kommer til at foregå i et nyt Virksomhedsforum for globale risici.
Krig på europæisk jord, pres på forsyningskæder og geopolitiske spændinger er den nye virkelighed, som danske virksomheder opererer i. Det betyder, at markederne bliver mindre frie og mere usikre, og det skaber udfordringer for erhvervslivet.
Derfor har regeringen nedsat et nyt Virksomhedsforum for globale risici, hvor topchefer fra erhvervslivet og eksperter skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængigheder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.
– Verden er forandret, og med det kommer nye udfordringer, som danske virksomheder skal navigere i. Usikre markeder og forsyningskæder, der er gået i stå, er bare nogle er de udfordringer, som vores erhvervslivet skal tackle i hverdagen. Her har vi et ansvar for at sikre så meget stabilitet som muligt. Derfor er jeg glad for, at toppen af dansk erhvervsliv og førende eksperter vil komme med anbefalinger, så vi får fokus på sårbarhederne. Det handler kort og godt om sikre danske styrkepositioner og vækst, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
– Dansk erhvervsliv står i en tid med mange komplekse udfordringer. Derfor er det et vigtigt arbejde, vi nu tager fat på i Virksomhedsforum for globale risici. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for arbejdet med at identificere sårbarheder og muligheder, samt give de danske virksomheder og regeringen nogle konkrete anbefalinger, så vi sammen har et stærkere værn mod globale kriser, siger formand for Virksomhedsforum for globale risici, Niels Smedegaard.
Virksomhedsforum for globale risici består af:
Niels Smedegaard (formand), bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen i ISS, DSV m. fl., samt tidligere CEO i DFDS Asger S. B. Lauritsen, COO i FLSmidth Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank Henrik Andersen, CEO i Vestas Lisbeth Barnbæk Nielsen, CEO i BM Silo Nader Mousavizadeh, CEO i Macro Advisory Partners Stine Haakonsson, Lektor ved Copenhagen Business School Tina Sejersgaard Fanø, Koncerndirektør i Novozymes Forummet mødes efter planen første gang den 22. august 2023 og afleverer sine anbefalinger til regeringen inden sommeren 2024.
Middelfart Boldklub er tilbage i 2. division, hvor de har spillet to kampe. Den første endte uafgjort mod Aarhus Fremad, mens det i lørdags blev til en sejr mod Thisted på udebane. Holdets sportschef, Søren Godskesen, mener, at holdet har bygget videre på den vinderkultur, som blev skabt i oprykningssæsonen fra 3. division.
Aarhus Fremad, Thisted, Esbjerg, Fremad Amager og Nykøbing.
Det er Middelfarts første fem kampe i 2. division. Med to af dem overstået har de hentet fire point, hvilket er mere end godkendt for oprykkerne.
– Det har ikke været nemme hold, vi er blevet matchet imod. Men når jeg tænker over vores lodtrækning og de første runder, ser det ud til at være en stor udfordring på papiret. Især når vi står over for formodede favoritter som Esbjerg og spiller ude mod hold som Nykøbing. Men jeg mener, at vi har skabt en vinderkultur over det sidste halvandet år, og vi bringer den ind i denne nye division. Kontinuitet har været afgørende for os, siger Godskesen.
Efter halvandet år med Anders Jensen som træner, tog Middelfart efter sidste sæson afsked med ham. I stedet blev Kristoffer Johansen ansat.
– Skiftet har været glidende. Der var et solidt fundament, som den nye træner kunne bygge videre på. Værdierne, som vi har baseret vores hold på, er stadig intakte. Han er i færd med at bygge videre på det, forklarer Søren Godskesen.
Op til denne sæson har Middelfart sagt farvel til blandt andre Denis Fazlagic, Peter Hansen, Mathias Høgsholt og Lester Hayes III. Men til gengæld har de fået tilgang af Rasmus Jepsen-Jacob, Søren Møller, Mikkel Blåholm og sikret sig Robert Kakeeto på en permanent aftale.
– Vi ser på muligheden for at tilføje flere spillere. Det er vigtigt for at sikre konkurrence og ansvar i holdet. Vores trup er lidt for smal lige nu, siger Søren Godskesen.
På podcastmediet Mediano, hvor de tidligere på sommeren havde en podcast om 2. division, blev det sagt, at Middelfart ikke ville melde en målsætning ud endnu. Det uddyber Godskesen.
– Vi skal have vores hold på plads først. Vi ved ikke, hvad vi har endnu, og det er derfor. Vi har en nogenlunde idé om niveauet hos de andre hold, men det handler om os selv, forklarer han.
Har I p.t. niveau til at overleve i 2. division?
– Ja, lyder det prompte fra Søren Godskesen.
Sportschefen understreger, at fokus er på Middelfart Boldklub og ikke så meget på modstanderne.
– Vores mål er selvfølgelig at præstere godt, og vi arbejder med 100 procent dedikation. Selvom vi ser på vores modstandere, har vi hovedsageligt fokus på os selv og vores egen udvikling, slutter Søren Godskesen.
Med vinderkulturen taget med fra sidste sæson, er Middelfart godt i gang med den nye sæson i 2. division, som holdet rykkede ud fra i sæsonen 2021/22 efter en skidt efterårssæson. Siden har klubben sat en ny retning med en yngre grundstamme på holdet og en ny stil implementeret. Nu venter en genetablering i 2. division, som er godt i gang med fire point i de første to kampe.
Timingen af redebyggeri for trækfugle - som denne sandløber - i Zackenbergdalen i Nordøstgrønland - svinger kraftigt på grund af de varierende sneforhold i foråret. (Foto: Jeroen Reneerkens).
Store udsving i forårets begyndelse i højarktis udfordrer en lang række organismer, viser ny forskning.
Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring – også kaldet fænologi – for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.
Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.
– Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
– Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet.
Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.
Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.
– Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end “bare” fortsat opvarmning – i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives, forklarer Niels Martin Schmidt.
Blomstersætningen varierer dramatisk fra år til år i Arktis. Foto: Niels Martin Schmidt
For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.
– Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter, siger Niels Martin Schmidt.
– Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det betydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold, fastslår Niels Martin Schmidt.
Danmarks BNP oplever let fremgang, mens EU stagnerer og USA vokser. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Danmark har set en lille, men betydelig fremgang i BNP i 2. kvartal 2023, ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik. På trods af udfordringerne, der stadig stammer fra COVID-19, er denne stigning særligt bemærkelsesværdig i lyset af økonomisk stilstand i EU-landene.
BNP-indikatoren for 2. kvartal 2023 peger på en vækst på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP. Denne stigning er primært drevet af medicinalindustrien og den offentlige sektor. På den anden side har sektorer som søtransport, forsyningsvirksomhed og handel trukket BNP-væksten ned.
I mellemtiden fortsætter beskæftigelsesindikatoren med at vise positive tegn. Med en stigning på 0,3 pct. i 2. kvartal, er Danmark vidne til en historisk uafbrudt fremgang på arbejdsmarkedet over de sidste to år.
Men mens Danmark har oplevet let vækst, står EU som helhed stille. Med en samlet BNP-vækst på 0,0 pct. i 2. kvartal, kontrasterer den europæiske union kraftigt med USA, som har set en sund BNP-vækst på 0,6 pct. Internt i EU er der også store variationer. Nord for Danmark oplevede Litauen en bemærkelsesværdig stigning på 2,8 pct., mens nabolandet Sverige så et fald på 1,5 pct. Spanien og Italien viser blandet performance, med henholdsvis en positiv vækst på 0,4 pct. og en tilbagegang på 0,3 pct. Imidlertid har Irland haft den mest markante forandring, med en stigning på 3,3 pct., som fulgte efter et fald på næsten samme niveau i 1. kvartal.
Mens mange af disse tal kan være hjælpsomme for nuværende, er det vigtigt at bemærke, at der er en vis usikkerhed ved opgørelsen af BNP-indikatoren, som forventes at være omkring ± 0,5 procentpoint. Dette skyldes både den anvendte metode samt de nuværende forhold med hensyn til dataindsamling.
Endelig bør det nævnes, at den nuværende usikkerhed vedrørende sæsonkorrektion som følge af COVID-19-pandemien kan have indflydelse på de oplyste tal. Med det i mente kan de endelige tal for både Danmark og andre EU-lande ændres, når Eurostat offentliggør opdaterede tal den 16. august kl. 11.
Med uforudsigeligheder og skiftende økonomiske klimaer på den globale scene, vil de kommende kvartaler uden tvivl bringe flere udviklinger. For nuværende er den danske økonomi stabil, men fortsat opmærksomhed på sektorielle bidrag og globale tendenser vil være afgørende for at forstå landets fremtidige økonomiske bevægelser.
I denne uge er eleverne i Fredericias folkeskoler startet i skole igen efter en lang sommerferie.
Når de vender tilbage, er det til et noget specielt jubilæum.
Det er nemlig i år 10 år siden, Fredericia Kommune lavede et kæmpe eksperiment og ændrede skolestrukturen. I stedet for 14 selvstændige folkeskoler blev der oprettet 4 distriktsskoler og en samlet specialskole. Store skoler på 2-4 matrikler.
Ønsket var eleverne i kommunens folkeskoler klarede sig fagligt bedre, kom i øget trivsel samt at flere unge startede og gennemførte en ungdomsuddannelse.
Det er altid vigtigt at stoppe op og gøre status, når man kommer til en milepæl. Så hvordan går det egentlig med Folkeskolen i Fredericia?
Vi kan se på de data der er tilgængelige omkring Folkeskolen, at eleverne generelt er i dårligere trivsel og de har er højere fravær. Vi kan også se at færre elever starter på en ungdomsuddannelse efter Folkeskolen.
Når man gennemgår data springer det også i øjnene at klassekvotienten i Fredericia er højere end landsgennemsnittet og at der inkluderes flere elever med særlige behov i almenskolerne end landsgennemsnittet.
Måske er det ikke så mærkeligt at flere familier fravælger Folkeskolen og tilvælger en privat- eller friskole.
I SF ved vi at alle de lærere, pædagoger og ledere, der arbejder i Folkeskolen, knokler for at imødekomme de mål der er sat for Folkeskolen. De knokler for at alle børn skal være i læring og trivsel. De brænder for deres arbejde og vil gerne skabe den bedste skole for de elever de har ansvaret for!
Men Folkeskolen er – også i Fredericia – gennem en årrække blevet økonomisk underprioriteret. Der er lavet nogle kommunale knopskydningstiltag, hvor der er tilført ressourcer, men det rækker ikke. Når man gør regnebrættet op, så er Fredericia kendt for store klasser og få midler.
I SF vil vi sikre fokus på kernevelfærden. Vi må prioriteres vores ressourcer så det netop er opgaverne tættest på elevernes læring og trivsel, der er i fokus.
I SF vil vi derfor i de kommende budgetforhandlinger arbejde benhårdt for at der tilføres flere ressourcer til Folkeskolen. Sådan at lærere, pædagoger og ledere har de bedste forudsætninger for at skabe en god skole for alle børn. Vi vil at Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg for flere familier i Fredericia.
Her 10 år efter strukturændringen bør byrådet stoppe op og spørge sig selv. Er vi nu helt sikre på, at vi er på rette vej? Eller har vi været på et 10-årigt vildspor?
Den omfattende renovering af badelandet i Fredericia Idrætscenter er nu sat i gang. Mandag morgen blev en symbolsk svensknøgle drejet i kontrolrummet, da processen med at tømme bassinet blev sat i gang. Inden for det næste døgn vil bassinet være tømt helt.
Iført de klassiske blå overtrækssko gik Jacob Falkenby (leder af Madsbyparken, der driver badeland), Kasper Findahl (kultur- og idrætschef i Fredericia Kommune) og Peder Tind (formand for Kultur- og Idrætsudvalget) en tur ind igennem den pulserende svømmehal, hvor borgerne stadig nyder deres svømmeture, da svømmehallen ikke bliver berørt af nedlukningen.
Peder Tind hører om de tekniske detaljer. Foto: AVISEN
Via den traditionelle indgang, der forbinder svømmehallen med badeland, gik turen ind til bassinet, der på daværende tidspunkt, endnu ikke var tømt. Enkelte håndværkere gik rundt derinde, mens Ole Lundhede så på. Lundhede er bygherrerådgiver i Fredericia Kommune, og han kommer til at følge renoveringen tæt fra start til slut. Hans rolle er vital, og hans tilstedeværelse i badelandsområdet vil sikre en glat overgang fra det nuværende design til den fornyede og forbedrede version. Lundhede fortalte, at han på den måde nemmere ville kunne håndtere eventuelle udfordringer. Alternativet var, at han skulle køre frem og tilbage ofte, hvilket ikke ville være en optimal arbejdsgang for at løse et hurtigt spørgsmål.
Fra badeland gik turen ned i hele maskinrummet med en masse pumper, der kræver en stor teknisk viden at betjene. At tømme et bassin i badeland er ikke ligesom at tømme et badekar derhjemme. Der er ingen prop at trække ud; i stedet kræves der omfattende planlægning og teknisk know-how. På et tidspunkt under rundturen kom gruppen til det afgørende kontrolrum, hvor selve bassintømningen skulle indledes. Jacob Falkenby fortale med et smil på læben, at han ikke har helt styr på alt det tekniske i rummet, og overlod det derfor til medarbejderne, som har med det område at gøre i dagligdagen. De fortalte eksempelvis, hvor mange kubikmeter vand i timen, der ryger ud af bassinet.
Peder Tind med svensknøglen. Foto: AVISEN
I kontrolrummet fik Peder Tind æren af at starte processen med at tømme vandet i bassinet. Kun få har prøvet det før, da det ikke er sket ofte, at man har tømt bassinet. I rummet, omgivet af det tekniske udstyr, der havde holdt badelandet kørende siden 1992, var der to muligheder for at tømme bassinet. Enten ved et tryk på en computer, eller ved brug af en svensknøgle. Valget faldt uden tøven på svensknøglen. Med et spændt smil og en følelse af respekt for projektets omfang, tog venstremanden fat i den svensknøgle, der skulle bruges til at dreje med for at starte tømningsprocessen. Dette var ikke bare en simpel handling; det var et håndgribeligt skridt i realiseringen af et stort og ambitiøst projekt, der havde været under planlægning i lang tid. I alt er der afsat 35 milllioner kroner til projektet.
– Det er et stort projekt inden for kultur- og idrætsområdet. I hele den indledende proces har jeg mærket stor interesse fra borgerne, og derfor er i dag en vigtig dag, da vi, når bassinet er tømt, for alvor kan komme i gang. Jeg ser frem til at følge processen fra sidelinjen, siger Tind og fortsætter:
– Vi har været i gang med det indledende arbejde længe. Foreningerne og de daglige brugere er blevet hørt. Nu er vi kommet til skridtet, hvor vi der for alvor sker noget synligt. Da det berører mange, er det et vigtigt skridt, som vi nu tager. Og i den forbindelse har det været vigtigt både politisk og for Fredericia Idrætscenter at laver en brugerindragelse, som vi gjorde i de indledende faser.
Badeland skal renoveres for 35 millioner kroner. Det medfører en lukning på et år.
Renoveringen vil føre til midlertidig lukning af terapibassinet i syv måneder og badelandet i et helt år. Fredericia Kommune har taget skridt til at genhuse foreninger og borgere, som bruger bassinet til genoptræning og andre aktiviteter. Dette har haft høj prioritet, så de berørte hurtigst muligt kan vende tilbage til de vante rammer, men der vil naturligvis, når man lukker for det store område være foreninger, der bliver berørt mere end andre, men badelandet og området er så slidt, at det er uundgåligt at renovere.
Den store renovering skyldes, at badelandet flere steder trænger til en kraftig overhaling. Netop den samtale var i fokus, da vi gik rundt i området, hvis renoveringen ikke blev foretaget, kunne badelandet i yderste konsekvens risikere at skulle lukke helt, da det ville være for faldefærdigt. Eksempelvis skal rutsjebanen skiftes ud.
Kasper Findahl nede i “kontrolrummet”. Foto: AVISEN
– Det bliver meget bedre, og jeg er sikker på, at alle vil gøre alt for, at vi bliver færdige med renoveringerne så hurtigt som muligt. Vi er helt klar over, at denne store renovering påvirker brugerne, men som vi har slået fast, så er der en ingen vej udenom, og nu glæder vi os til at se det endelige resultat, så vi kan glæde vores gæster med et moderne badeland, der lever op til de krav, der er, sluttede Jacob Falkenby med at sige.
Med vandet ude af bassinet i badeland, kan håndværkerne for alvor gøre deres indtog i badeland fra i dag tirsdag, hvor de kan begynde det omfattende renoveringsarbejde, som fremtidssikrer badelandet.
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget.
Mere end to uger efter valget er...
