De Danske Bilimportører byder den ny aftale om styrket indsats mod sms-syn velkommen.
Mads Rørvig, der er adm. direktør i De Danske Bilimportører, udtaler i den forbindelse:
– Det glæder mig, at et enigt Folketing er gået sammen om at stoppe de såkaldte sms-syn, hvor brodne kar i bilsynshallerne har godkendt biler, der ikke burde køre på de danske veje. Det er en god dag for trafiksikkerheden.
Aftalen, der er kommet i stand på baggrund af dokumentation fra DR-programmet Kontant, betyder blandt andet, at administrative krav til synshallerne styrkes, ligesom der skrues op for myndighedskontrollen og sanktionerne mod de der snyder.
– Normalt taler vi selvfølgelig for mindre bureaukrati og lettere administration, men vi er enige i behovet for en opstramning her. Der har været alt for mange muligheder for at snyde med bilsyn, og det er til skade for trafiksikkerheden, ligesom det kan medføre afgiftssvindel på import af brugte biler. Forhåbentlig kan styrket kontrol, bedre afrapportering og hårdere sanktioner dæmme op for det, fortsætter Mads Rørvig.
Mens danskerne har holdt ferie, har Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige ildsjæle og dyrevenner haft travlt med forsømte og nødlidende dyre.
Dyrenes Beskyttelses beredskab er rykket ud til 8.178 sager med dyr i nød i juni og juli. Månederne, hvor andre danskere normalt holder sommerferie, er de travleste på året for beredskabet. I juni og juli i år har de frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere da også rykket ud til dobbelt så mange sager som i januar og februar.
– Sommeren er den travleste tid for vores beredskab. Derfor er vi også særligt stolte af den indsats, der er gjort for nødlidende og forsømte dyr i hele landet – især set i lyset af, at størstedelen af vores beredskab består af frivillige, udtaler Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Beredskabet sendes afsted baseret på opkald til vagtcentralen 1812. Tallene inkluderer også udrykninger fra Falck, som Dyrenes Beskyttelse betaler for at supplere beredskabet. Den øgede udendørsaktivitet om sommeren er en del af forklaringen på sommertravlheden hos beredskabet.
– Vi tilbringer mere tid udendørs om sommeren, og der er også flere synlige og aktive dyr, når vejret er varmere. Men danskerne er også blevet mere opmærksomme og bedre til at vurdere, hvornår et dyr har brug for hjælp, hvilket er til stor hjælp for både os og dyrene, tilføjer Yvonne Johansen.
Samtidig har Dyrenes Beskyttelse styrket beredskabet og tiltrukket flere dyrevenner til at træde til og hjælpe dyrene. Især antallet af frivillige skytter i beredskabet er vokset støt siden 2020, så der nu er 112 skytter på landsplan. De tager ud for at aflive nødlidende, påkørte dyr, som muligvis ikke kan reddes. Dette har markant forbedret responstiden og giver dermed dyrene hurtig hjælp i deres smerte og lidelser. Skytterne rykkede ud til 430 sager i sommermånederne.
Beredskabet rykkede ud på baggrund på 33.400 opkald til vagtcentralen 1812 i feriemånederne. Beredskabet tager oftest afsted til sager involverende katte, hjorte, duer, skader og kragefugle. Kattemødre og deres killinger fylder meget om sommeren, mens vagtcentralens personale har travlt med at give vejledning om småfugle.
– Danskerne ringer ofte, når de ser fugleunger på jorden, og i juni er der rigtig mange fugleunger. De er dog sjældent i nød, da forældrene normalt kan tage sig af dem fra jorden, forklarer Yvonne Johansen.
2022 var det første år, hvor beredskabet rykkede ud til mere end 30.000 sager fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, på trods af at antallet af opkald faktisk faldt en smule. De resterende opkald håndteres gennem vejledning fra vagtcentralen eller ved at borgerne selv transporterer dyret til for eksempel en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Selvom der har været stor aktivitet for dyre redderne hen over sommerferien, er antallet af udrykninger faldet med fem procent i forhold til juni og juli sidste år.
PostNord Danmark Rundt er nært forestående, og den foreløbige startliste er nu offentliggjort.
De deltagende teams har indsendt deres ryttere til årets PostNord Danmark Rundt, men listen er foreløbig og kan derfor ændres. Der er mulighed for udskiftninger i holdene, for eksempel hvis en rytter bliver syg.
Listen vil blive opdateret mandag aften, såfremt der indkommer ændringer.
ALPECIN-DECEUNINCK 11 Søren KRAGH ANDERSEN 12 Ramon SINKELDAM 13 Nicola CONCI 14 Oscar RIESEBEEK 15 Jensen PLOWRIGHT 16 Kristian SBARAGLI 17 Fabio VAN DEN BOSSCHE
EF EDUCATION – EASYPOST 21 Simon CARR 22 Magnus Cort Nielsen 23 Stefan De Bod 24 Mikkel Frølich Honoré 25 Jonas Rutsch 26 Thomas Scully 27 Michael Valgren
SOUDAL QUICK-STEP 31 Josef Černý 32 Fabio Jakobsen 33 Michael Mørkøv 35 Jannik Steimle 36 Martin Svrček 37 Mauri VANSEVENANT
TEAM DSM-FIRMENICH 41 Tobias Lund ANDRESEN 42 Marco BRENNER 43 Patrick EDDY 44 Tim NABERMAN 45 Florian STORK 46 Martijn TUSVELD 47 Enzo LEIJNSE
UNO-X PRO CYCLING TEAM 51 Louis BENDIXEN 52 Alfred GRENAAE 53 William Blume LEVY 54 Anthon CHARMIG 55 Lasse Norman LETH 56 Niklas LARSEN 57 Søren WÆRENSKJOLD
LOTTO DSTNY 61 Sébastien GRIGNARD 62 Joshua GIDDINGS 63 Harrison SWEENY 64 Jarne VAN DE PAAR 65 Brent VAN MOER 66 Florian VERMEERSCH 67 Axel DE LIE
TUDOR PRO CYCLING TEAM 71 Sebastian Kolze CHANGIZI 72 Jacob ERIKSSON 73 Lucas ERIKSSON 74 Alexander KAMP 75 Simon PELLAUD 76 Luc WIRTGEN 77 Aivaras MIKUTIS
BOLTON EQUITIES BLACK SPOKE 91 Logan CURRIE 92 James FOUCHE 93 Aaron GATE 94 Ollie JONES 95 Luke MUDGWAY 96 James ORAM 97 Mark STEWART
Q36.5 PRO CYCLING TEAM 101 Jack BAUER 102 Tom DEVRIENDT 103 Tobias LUDVIGSSON 104 Matteo MOSCHETTI 105 Nicolo’ PARISINI 106 Szymon SAJNOK 107 Nickolas ZUKOWSKY
HUMAN POWERED HEALTH 111 Stanislaw ANIOLKOWSKI 112 Alan BANASZEK 113 Stephen BASSETT 114 Charles-Etienne CHRETIEN 115 Chad HAGA 116 Wessel KRUL 117 Barnabás PEÁK
TEAM FLANDERS – BALOISE 121 Ruben APERS 122 Jenno BERCKMOES 123 Vito BRAET 124 Gilles DE WILDE 125 Tuur DENS 126 Vince GERITS 127 Jules HESTERS
TEAM NOVO NORDISK 131 Andrea PERON 132 Matyás KOPECKÝ 133 Péter KUSZTOR 134 Filippo RIDOLFO 135 Hamish BEADLE 136 Quinten De Graeve
HRE MAZOWSZE SERCE POLSKI 141 Jeppe Aaskov PALLESEN 142 Norbert BANASZEK 143 Marcin BUDZINSKI 144 Tomasz BUDZINSKI 145 Eduard-Michael GROSU 146 Jakub KACZMAREK 147 Tobiasz PAWLAK
TEAM COLOQUICK 151 Nicklas PEDERSEN 152 Emil TOUDAL 153 Tobias SVARRE 154 Henrik Breiner PEDERSEN 155 Frederik MUFF 156 Simon BAK 157 Sebastian NIELSEN
LEOPARD TOGT PRO CYCLING 161 Mathias BREGNHØJ 162 Andreas Stokbro NIELSEN 163 Mads Østergaard KRISTENSEN 164 Emil Mielke VINJEBO 165 Robin Juel SKIVILD 166 Miguel HEIDEMANN 167 Tobias Aagaard HANSEN
RESTAURANT SURI – CARL RAS 171 Magnus Bak Klaris 172 Rasmus Bøgh Wallin 173 Daniel Stampe 174 Jakob Egholm 175 Mathias Alexander E. LARSEN 176 Oscar BLUHM 177 Kristian Egholm
BHS-PL BETON BORNHOLM 181 Martin Toft MADSEN 182 Frederik Irgens JENSEN 183 Nikolaj MENGEL 184 Mads-Emil Dupont HOUGAARD 185 Sebastian RYTTERSGAARD 186 Boas LYSGAARD 187 Emil Schandorff IWERSEN
TEAM POSTNORD 191 Julius JOHANSEN 192 Alexander SALBY 193 Kasper ANDERSEN 194 Rasmus Søjberg PEDERSEN 195 Jacob Maegaard SCHEBYE 196 Kevin BIEHL 197 Aksel Bech SKOT-HANSEN
Et par på rundtur i Fredericia gav anledning til bekymring i løbet af weekenden, da de blev taget i gang med et indbrud og husfredskrænkelse.
Fredag aften omkring kl. 23.40 blev et par opdaget i gang med at gennemrode et privat redskabsskur på Vejlevej. Skuret var ulåst, men da ejeren konfronterede dem, flygtede de mod centrum. Ejeren gav et detaljeret signalement af de to personer, og politiet blev underrettet.
Begivenhederne fortsatte natten til lørdag, da politiet kl. 03.38 modtog en anmeldelse om et opbrudt bådhus i Madsby Parken. Da politiet ankom til stedet, traf de to personer, der matchede signalementet fra tidligere.
– Parret blev anholdt og sigtet for indbruddet på Vejlevej og husfredskrænkelse, da de brød ind i bådhuset for at sove, siger Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.
De to mistænkte er en 32-årig mand og en 31-årig kvinde. Begge er tilmeldt folkeregistret men har ingen fast adresse. De er kendt af politiet tidligere og beskrives som hjemløse.
De blev ført til stationen, hvor de blev anholdt og sigtet. Efterforskningen fortsætter, og parret vil blive præsenteret for de formelle anklager i de kommende dage.
Når Trekantområdets festuge løber af stablen sidst på måneden bliver det med Fredericias stolte musicaltraditioner som gennemgående element i ugen.
Fredericia er kendt for storslåede musicals, og det kommer til at skinne igennem i dette års festuge. For når Trekantområdets festuge løber af stablen sidst på måneden bliver det med Fredericias stolte musicaltraditioner som gennemgående element i ugen.
– Musicalkunsten lever i bedste velgående – i Fredericia mere end nogen anden dansk by – og i løbet af ugen vil dette kunne mærkes af byens borgere. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve og mærke musicalstemningen på gader og stræder, siger næstformand for Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv.
Via et samarbejde med både Fredericia Musicalteater, Fredericia Musical akademi, Panorama-biografen og flere lokale orkestre sætter festugen spot på musicalgenren i Fredericia.
Panorama-biografen inviterer til gratis visninger med live-optræden af musicalteateret, i byens gader vil man kunne opleve pludselige musicalsange opstå, når musicalakademiets studerende synger klassiske musicalhits på forskellige steder i og omkring midtbyen. I alt vil 18 musicalsange ’poppe op’ i byens midte – så hold godt øje!
Kor og orkestre vil også opføre musicalhits som en del af deres koncerter.
I en bolig på Svanemosevej i Vamdrup, Kolding Kommune, udbrød der søndag eftermiddag en mindre brand, som hurtigt kunne bringes under kontrol. Årsagen til branden var dog noget usædvanlig.
Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi forklarer, at antagelsen er, at en hundesnor har ligget på komfuret, og at komfuret således er blevet tændt af hunden.
– Det er en ganske usædvanlig situation, men alle var i god behold efter branden, også hunden, sagde Halfdan Kramer.
Branden var mindre og ikke spredte sig til resten af boligen, afsluttede vagtchefen med at fortælle.
Et stort flertal i Regionsrådet siger ja til de borgerliges knæfald for de privatpraktiserende læger (PLO). Under forhandlingerne sagde PLO klart nej til at påtage sig opgaven med lægevagt om natten. Så sendes opgaven i udbud – med krav til servicemål, kompetencer og økonomi. Så er der ingen der byder ind. OK – så tager man lige en ”markedsdialog” med potentielle private leverandører for at høre deres krav for at påtage sig opgaven. Så beslutter flertallet et nyt udbud med færre krav og langt bedre økonomiske vilkår. Man vil, uanset pris, have private leverandører til at løse opgaven.
SF har længe forslået, at Regionen hjemtog opgaven og etablerede et tilbud baseret på et tæt samarbejde mellem vores akut funktioner på sygehusene og paramedicinerne i vores ambulanceberedskab. På skadestuerne er det allerede i dag akut sygeplejersker, der visiterer videre til lægerne. Paramedicinerne kan tage på sygebesøg og har altid en læge i baghånden til at give faglig bistand. Er det en livstruende situation, er der altid 112, nøjagtig som i dag. Men nej, det vil man ikke. Begrundelsen er, at det ikke er god nok kvalitet. Stop det! Ingen politiker vil vel påstå, at vores skadestuer og ambulanceberedskab ikke er sikre. Det er det; det er dygtige sundhedsfaglige medarbejdere med lang og grundig uddannelse.
Den ordning har man i Region Sjælland og Midt, og det kan vi selvfølgelig også få i Region Syddanmark, hvis man altså politisk vil det. Resultatet er godt med færre indlæggelser om natten. I stedet bruger man en masse penge på at udarbejde et nyt udbud. Gad vide, hvor langt man vil gå for at imødekomme PLO’s krav?
Vi har travlt, så lad os komme i gang med at etablere et tilbud, der er trygt og godt for borgerne, og som er inden for en rimelig økonomisk ramme. Det kan medvirke til ny udvikling i vores eget system og give sygeplejersker og paramedicinere nye kompetencer og udfordringer, som kan medvirke til at fastholde og rekruttere faggruppen.
Debatindlæg af gruppeformand for SF i Regionsrådet i Region Syddanmark, Annette Blynel, Strandgade 27, 5700 Svendborg
Husbryggeriet Jacobsen lancerer nu den næste øl i rækken af eksperimentelle øl fra Jacobsen Experimental, der er målrettet udvalgte barer og restauranter og stammer fra et forskningsprojekt med Carlsbergs forskningslaboratorie. I den nye øl har man som noget helt særligt erstattet al bygmalten med hvedemalt i brygningen.
Carlsberg nye forskningsprojekt, der skal brygge fremtidens øl med hjælp fra danskerne, har i sinde at præsentere danskerne for en ny variant hver 2. måned. Nu er Husbryggeriet Jacobsen, som brygger øllet på Valby Bakke, klar til at præsentere den næste eksperimentelle øl.
Som noget helt særligt er den nye øl brygget på 100 pct. hvedemalt for at teste, hvorvidt man kan brygge øl uden bygmalt.
– Vi har erstattet bygmalten med 100% hvedemalt, som er vanskeligt. Bygmalt er ellers den mest udbredte malt til ølbrygning, men Carlsberg laboratoriet forsker hele tiden i at finde gode alternativer til bygmalten og udfordre måden, vi brygger øl på, og her fandt de frem til hvedemalt, der gav det samme resultat som bygmalt, siger Mads Egeskov Bach, senior brand manager for Jacobsen hos Carlsberg Danmark, og fortsætter:
– Derfor har vi brygget en pilsner, hvor hvedemalt har hovedrollen. Ved at udelade bygmalten, har vi skabt en øl, som er sin helt egen. Den er letdrikkelig og smager sprød og blød med en lav bitterhed og frisk duft med hint af bananer og tropiske frugter.
Der er tale om en Wheat Pilsner på 6,0%, der kommer på hanerne to måneder efter den første Jacobsen Experimental, en Brut Lager. Alle øl kan smages og bedømmes på udvalgte barer og restauranter i landet.
Stor interesse
Siden Jacobsen Experimental blev lanceret i maj har tæt på 200 barer og restauranter allerede valgt at få de eksperimentelle øl på hanerne, og mange forbrugere har givet deres besyv med på øllet.
– Med Jacobsen Experimental vil vi gerne være med til at definere fremtidens forbrugertrends ved at brygge noget meget særligt øl og inddrage forbrugerne i videreudviklingen. Vores nye vidensbaseret koncept har fået en rigtig god start blandt vores bar- og restaurationskunder, hvor gæsterne har været meget nysgerrige på at smage den nye øl og indsende feedback, som vil blive anvendt i videreudviklingen af øllet, siger Mads Egeskov Bach.
Jacobsen Experimental Wheat Pilsner er at finde på hanerne, så længer lager haves. I løbet af det næste år vil der i alt blive brygget seks øl.
Etapeløbet ”PostNord Danmark Rundt” blev første gang kørt i 1985. Foto- Dan Møller
Tirsdag den 15. august starter cykelløbet ”PostNord Danmark Rundt”. Løbet varer fem dage og påvirker trafikken i store dele af landet
Når feltet tager hul på den 32. udgave af cykelløbet ”PostNord Danmark Rundt” bliver det med start på første etape i Aalborg og afslutning på femte etape i Helsingør.
Cykelløbet varer fra tirsdag den 15. august til lørdag den 19. august og sender cykelrytterne rundt i landet på en 728 kilometer lang rute med etaper både i Jylland og på Sjælland. Derfor kan trafikanter i store dele af landet forvente at blive påvirket af forlænget rejsetid.
Etaperne er:
etape: Aalborg – Aalborg
etape: Kjellerup – Silkeborg
etape: Vejen – Vejle
etape: Kalundborg – Bagsværd
etape: Helsingør – Helsingør (enkeltstart)
Forbudt at parkere på kørebane, cykelsti og fortov
Ruten bliver spærret løbende. Det sker typisk 20-25 minutter før, rytterne kommer forbi. Se alle ruterne her
Vær opmærksom på, at ruten i alt er spærret i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne vil vejene dog være spærret i en længere periode.
På trafikinfo.dk kan man læse mere om de planlagte afspærringer på statsvejene.
På løbsdagen er al standsning og parkering på kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til politiet at afgøre, om en parkeret bil er til fare eller ulempe for cykelløbet og derfor skal flyttes. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering.
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til ”PostNord Danmark Rundt” og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For tilskuere:
-Planlæg, hvor du vil se løbet, på postnorddanmarkrundt.dk. -Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere. -Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket. -Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt. -Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk. -Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
Bestyrelsen for Børnehaven Klokkefrøen har enstemmigt besluttet at søge om overgang til kommunal drift. Efter påske skal sagen den første tur forbi politikerne.
Den selvejende...