Janek Juul Hansen, Middelfart, 1966-2023
Tove Tabølle Kaae, Middelfart, 1931-2023
Tove Terp Paulsen, Middelfart, 1933-2023
Dødsfald Middelfart den 8. november 2023
Hyby Strand mister sin badebro
Stormfloden var hård ved bade- og krabbebroen på Hyby Strand i Fredericia. I dag er dykkere ved at hive jernpælene op til broen, alt er smadret og ødelagt, og den bliver ikke erstattet i første omgang.
Flere brugere af Hyby Strands badebro i Fredericia har spurgt sig selv efter stormfloden om, hvad der skal ske med broen. Året rundt er der et liv uden lige på Hyby Strand, når alt fra børn til de ældste borgere nyder naturen omkring den populære strand. Her har badebroen været et samlingspunkt, men den nuværende bro er fortid. Det fortæller Lars Bak fra Fredericia Kommune.
– Vi er ved at bryde resterne af broen ned. Vi plejer at fjerne selve det “dæk af træ”, man går ovenpå, når vi rammer efterårsferien, men i år er hele broen totalskadet, hvorfor alt bliver fjernet helt nu. Vi plejer ikke at fjerne selve broens jernstativ. Det gør vi nu. Det er ødelagt, og vi kan ikke lave det. Den bliver derfor fjernet permanent, forklarer Lars Bak.
Årsagen til ødelæggelsen af broen er drivtømmer fra stormen, der har ødelagt totalskadet broen.
– Stativet er smadret på havets bund. Det er revet i stykker. Den bro er ødelagt for altid, og så er det det. Derfor har vi sagt; fint, vi fjerner den. Det sker så i dag, hvor der er dykkere på at få sikre, at alle rester tages op fra havets bund, så badegæsterne ikke får noget i fødderne, siger Bak.
Kunne man ikke renovere broen?
– Nej, den er totalskadet. Alt er skævt og smadret. Held i uheld er der cirka 500 meter fra Hyby Strand, hvor den gamle restaurant lå, en ny badebro. Den bro er 40 meter lang, og i øvrigt meget flot. Der er dog ikke tale om en erstatning. Det er derimod nogle penge, vi har fået gennem Nordea Fonden og gennem Naturpark Lillebælt. Den er udformet som en formidlingsbro. Det handler om at formidle det marine liv og Lillebælt. Men den kan naturligvis bruges som badebro. På kysten sætter vi samtidig nogle bord-bænke-sæt op, hvor der kommer naturnøgler, som børn kan bruge, når de eksempelvis finder en blåmusling, så kan de kigge på pladen og læse beskrivelsen, siger Bak.
Hvad skal der så ske ved Hyby Stand nu, når I fjerner broen?
– Ja, så har man ikke en badebro derude, og jeg kan ikke svare på, hvad der skal ske nu. Men vi fjerner den, fordi den er totalskadet. Nogen vil tænke, at det er for ringe, at vi ikke tog den ind, men selvom vi havde fjernet træet på broen, så er det store problem den skade, der er kommet fra drivtømmer, og det kunne vi ikke have gjort noget ved. Der er et stort arbejde med at fjerne tømmer nu også. Så det med at renovere den, vil være en totalrenovering, og det vil svare til at købe en ny bro af samme model, slutter Lars Bak fra Fredericia Kommune.
Dødsfald Fredericia den 8. november 2023
Ejvind Bjarne Færk, Fredericia, 1939-2023
Ejner Lysholt, Fredericia, 1935-2023
Hanna Anna Marie Poulsen, Fredericia, 1944-2023
Ole Gissel, Fredericia, 1944-2023
Skattelettelser er godt
Af Niels Martin Vind, byrådsmedlem i Fredericia for Venstre
Hver gang vi får en skattelettelse, så får vi større frihed til selv at disponere over vores løn.
Derfor ærgrer det mig, at mange borgere i forlængelse af regeringens skattelettelser ikke får forklaret hvorfor skattetrykket i Danmark er afgørende for vores konkurrenceevne. Det hele drukner i ”… at de 200,- om måneden kan jeg alligevel ikke købe noget for.” Selv en butiksbestyrer kunne i TV-avisen ikke se pointen at skattelettelser øger arbejdsudbuddet, så han derved får nemmere ved at tiltrække arbejdskraft. Noget alle eksperter siger, at han får store problemer med i fremtiden. Det samme gør sig gældende for os i kommunerne, der også kan bruge hjælp til at skaffe arbejdskraft til fremtidens velfærdsjobs. Skattelettelser er i den forbindelse centralt hvis det for ufaglærte eller lavtlønsansatte skal svare sig at tage et arbejde. Det er gulerodstaktikken for at få flere fra offentlig forsørgelse i arbejde frem for pisk-strategien, der handler om at sætte overførselsindkomsterne ned. En forøgelse af beskæftigelsesfradraget er en spot-on-løsning på den alt for lille forskel, der er mellem offentlig forsørgelse og arbejde.
Andre borgere udtaler, at ”de hellere vil betale skat til velfærd end have en skattelettelse”. Den letkøbte solidaritet bør følges op af handling. En løsning, der ligger lige for, er at de borgere fx dropper nogle fradrag og derved bidrager mere til statskassen. De kunne fx lade være med at indberette deres kørselsfradrag til deres arbejde eller droppe fradraget for serviceydelser for fx rengøring eller havearbejde. Hvis der er nogle, der kender nogen, der frivilligt betaler mere i skat end de skal, så vil jeg gerne høre om det.
Min indledning om at friheden selv til at disponere over mere af sin løn er godt, skal ikke forstås som at vi nødvendigvis skal bruge pengene på forbrug til os selv. Det får vi med en skattelettelse friheden til, men vi får også friheden til at bruge pengene på andre. De tilsyneladende empatiske mennesker, der udtaler at de ikke vil have en skattelettelse, behøver vel ikke statstvang for at gøre noget godt for andre.
Rejselegat til lokal idrætstalent
Et af Lions Club Elbo formål er at skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk. Derfor er én af klubbens formål at bringe unge mennesker i alderen 17 – 21 år sammen i internationale sammenhænge for at skabe forståelse for de forskellige kulturer
Efter ansøgning har klubben bevilliget en støtte på 5.000,00 kr. til Jan Oliver Due Nørskov der ultimo 2024, som en del af det Danske Junior Landshold i Judo, er udtaget til og deltager i turneringen ved Pan America Open i Montreal, Canada, efterfulgt af 3 ugers træningslejr på International Budo University, Japan.
Lions Club Elbo ønsker med støtten at anerkende Jan Oliver Due Nørskovs dedikation til sporten, sagde Hans Henrik Hansen ved overrækkelsen af værdibeviset, som er et supplement til rejseomkostningerne på turnerings- og træningsturen.
Årets borger i Taulov/Skærbæk hædret
En tilbagevendende aktivitet i Lions Club Elbo er udnævnelse af årets borger. Mandag aften dannede Elbohallen rammen om klubbens kåring af en lokal ildsjæl.
Klubben havde lokket Jan Schoubo til at fortælle om projektet Taulov Stationsbygning. Og efter et spændende og engageret indlæg var næste punkt på dagsordenen en overraskelse.
Klubben præsident kunne med glæde fortælle at Lions Club Elbo Taulov Skærbæk har valgt at anerkende en person, der været en markant formand og primus motor i Foreningen Taulov Station.
– Vi har efter indstilling bestemt at Jan Schoubo anerkendes for lederskab og dedikation. For din indsats og utrættelige engagement i at omskabe Taulov Stationsbygning til et medborgerhus og et sted for fællesskab, sagde klubbens præsident Henrik Unnerup ved overrækkelsen af prisen.
Det er med glæde, at vi hermed overrækker dette diplom til Formand Jan Schoubo som en hyldest til din præstation som formand for
– Foreningen Taulov Station”. Din historie med Taulov Stationsbygning er en inspirerende fortælling om vision, lederskab og et stærkt engagement i at skabe et medborgerhus til gavn for byen.
– Siden begyndelsen af ideen om at forvandle Taulov Stationsbygning til et medborgerhus har du været engageret i dette projekt. Din beslutsomhed, initiativ og bestyrelsens indsats har ikke kun ført til dannelsen af “Foreningen Taulov Station,” men har også resulteret i en imponerende indsamling af 225.000 kroner hos selvstændige erhvervsdrivende og over 1.500 underskrifter hos borgerne i Taulov for at kunne dokumentere, at et medborgerhus var et lokalt ønske.
– Din indsats indikerer ikke blot et ønske om at bevare en historisk bygning, men også et dybt engagement i at skabe et attraktivt medborgerhus, der vil tjene som et centralt samlingspunkt for lokalsamfundet. Ved erhvervelsen af bygningen åbnes nu mulighederne for hos fonde at søge midler til istandsættelsen af bygningen.
– Dit bidrag til Taulov Stationsbygning er et levende eksempel på, hvordan enkeltpersoner kan skabe betydelig forandring og gøre en positiv forskel i lokalsamfundet. Din vision og dedikation er en kilde til inspiration for os alle, og vi ser frem til at se Taulov Stationsbygning blomstre som et medborgerhus takket være din og bestyrelsens utrættelige indsats.
– Må dette diplom tjene som en påmindelse om, hvor meget du har opnået, og som en opmuntring til at fortsætte med at inspirere borgerne til at støtte det videre forløb sluttede Henrik Unnerup indstillingen til årets borger 2023
Med udnævnelsen til Årets Borger følger en personlig gave samt et værdibevis på 10.000 kr. Penge som prismodtageren skal videreformidle til et humanitært formål eget valg.
Regeringen: Endnu flere penge til iværksætteri
Dansk konkurrenceevne er i verdensklasse. Selvom udgangspunktet er godt, så vil regeringen styrke betingelserne for virksomhedernes udvikling endnu mere. I 2030-planen er der derfor afsat én milliard kr. årligt fra 2030 til iværksætterindsatser.
Virkeligheden har de seneste år ændret sig for danske virksomheder, hvor uro på markederne og pressede forsyningskæder er en del af hverdagen. Heldigvis er fundamentet stærkt. Igen i år blev dansk konkurrenceevne kåret som verdens bedste, og dansk økonomi er solid. Men regeringen vil understøtte, at der i fremtiden er endnu bedre betingelser for at starte og drive
virksomhed i Danmark.
Derfor vil regeringen give et markant løft til iværksætterindsatser. På finanslovforslaget for 2024 har regeringen allerede foreslået at sætte i alt 1,5 mia. kr. af i 2024-2027. Med 2030-planen har regeringen nu annonceret, at man vil afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2030. Den konkrete indfasning frem mod 2030 vil blive fremlagt som en del af regeringens kommende iværksætterstrategi.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
– Dansk erhvervsliv er stærkt. Men vi må ikke læne os tilbage i sædet. For vi skal følge med udviklingen. Det betyder bl.a., at vi skal have flere iværksættere, for de er afgørende for, at vi får mere vækst og innovation. Vi har i forvejen afsat i alt 1,5 mia. kr. til de danske iværksættere fra 2024 og tre år frem. Nu vil vi sætte endnu flere penge af. Fra 2030 vil vi nemlig sætte 1 mia. kr. årligt af til iværksætterindsatser. Det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning – og der er brug for det. For vi skal styrke iværksættermiljøer i hele landet, få flere kvinder til at gå iværksættervejen og sikre, at nye forretningseventyr får et rygstød på deres vækstrejse.
Regeringens 2030-plan Danmark rustet til fremtiden har blandt andet fokus på et stærkt dansk erhvervsliv. 2030-planen indeholder følgende prioriteringer, der understøtter et stærkt dansk erhvervsliv:
– Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt fra 2030 – ud over de i alt 1,5 mia. kr., der er afsat i 2024-2027 med regeringens forslag til finanslov for 2024.
– Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
– Regeringen vil understøtte eksisterende og udvikle nye danske styrkepositioner. Det skal blandt andet ske gennem målrettet brug af vækstplaner og på et fundament af gode, generelle rammevilkår, herunder som led i en kommende globaliseringsstrategi.
– Regeringen ønsker at prioritere 250 mio. kr. årligt i 2024-2027 til kvanteteknologi, og 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en forlængelse af life science-strategien.
– Det er en prioritet for regeringen, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling. Regeringen arbejder for at styrke rammerne for produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.
– Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst muligt og samfundet får mest værdi for pengene.
– Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet og sikre et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.
– Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. Blandt andet gennem automatisk erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.
– Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og forbrugerpriserne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj 2) En call-in option i forhold til skadelige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning ved overtrædelse af konkurrenceloven.
– I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global skibsfart i eller omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område.
Dansk Metal: Plads til både velfærd og skattelettelser
Regeringens nye 2030-plan viser, at der er plads til både velfærd og skattelettelser. Det er gode nyheder for lønmodtagerne.
Regeringen ønsker at investere massivt i velfærden de kommende år. Konkret vil regeringen bruge 32 milliarder kroner på mere velfærd frem mod 2030, og det glæder forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen:
– Velfærden får en meget tiltrængt vitaminindsprøjtning, og pengene falder på et tørt sted for vores sundhedsvæsen, psykiatri og uddannelser. Siden 2010 har den stigende velstand i samfundet ikke smittet af på kvaliteten i vores velfærd. Det gør regeringen nu op med, til glæde for ikke mindst vores ældre og børn, siger Claus Jensen.
Udover de 32 milliarder kroner til velfærd, er der også afsat 6,75 milliarder kroner til skattelettelser.
– Dansk økonomi har aldrig stået stærkere. Historisk har vi været nødt til at vælge mellem velfærd eller skattelettelser. Men vi står i en unik situation, hvor der er plads til begge dele. Så det er godt, at regeringen hæver beskæftigelsesfradraget, så lønmodtagerne kan beholde flere af deres egne penge, siger Claus Jensen.
Dansk Metal roser, at regeringen samtidigt har besluttet at droppe planerne om at forringe seniorpensionen.
Udfordringerne for velfærdssamfundet består
Det er positivt, at regeringen med 2030-planen anerkender udfordringerne for velfærdssamfundet og lægger op til at tage tempoet ud af udhulingen af den offentlige velfærd. Men den grundlæggende diskussion om, hvad vi vil med vores samfundsmodel, udestår fortsat, lyder det fra KL.
Regeringen har tirsdag præsenteret sin 2030-plan, hvor den lægger op til, at prioritere 32 mia. kr. frem mod 2030 til velfærd. Det svarer til, at det offentlige forbrug næsten vil kunne følge med velstandsudviklingen, som tilfældet også var før finanskrisen.
KL’s formand Martin Damm ser positivt på, at regeringen med planen anerkender behovet for investeringer i velfærden for at bremse den udhuling af vores velfærdsmodel, som skiftende regeringer siden finanskrisen har haft ansvaret for.
Men ifølge KL-formanden udestår der stadig den helt grundlæggende diskussion om, hvordan velfærdsmodellen skal se ud fremover: Hvad skal der være på hylderne i den offentlige sektor? Hvor store forskelle vil vi acceptere? Hvad er balancen mellem kollektivet og civilsamfundet? Og hvor stor en del af den arbejdskraft, vi har til rådighed, kan være beskæftiget med pleje og omsorg.
– Vi står med en offentlig velfærd, der siden finanskrisen ikke har kunnet følge med velstandsudviklingen i samfundet. Derfor må medarbejderne i daginstitutioner, skoler, på plejehjem mv. hver dag lave hårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det må vi også som kommunalpolitikere. Senest har vi endnu engang måtte lægge budgetter for det kommende år, hvor besparelser har været omdrejningspunktet, siger Martin Damm og fortsætter:
– Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står over for i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består.
Mangler konkrete tiltag til mere arbejdskraft
Manglen på arbejdskraft er en én af de centrale problemstillinger fremover, og her havde KL-formanden gerne set, at 2030-planen tog mere grundlæggende fat.
– Allerede i dag er manglen på arbejdskraft en kæmpe udfordring. Både på det private arbejdsmarked og på velfærdsområderne. Alene inden for social- og sundhedsområdet kommer vi til at mangle omkring 16.000 sosu’er frem mod 2030. Dén udfordring havde vi håbet, at regeringen tog mere konkret fat på at afhjælpe i 2030-planen, siger Martin Damm og fortsætter:
– Vi skal skrue på alle knapper, hvis vi skal skaffe nok medarbejdere til både det offentlige og det private arbejdsmarked. I KL har vi netop præsenteret et udspiltil, hvordan vi kan få flere udenlandske kollegaer ind på velfærdsområderne – dén vej er vi nødt til at kigge. Så skal vi også gøre mere for at øge incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi skal se på, hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle, og vi skal have sat strøm til de nye teknologier, vi allerede ved, kan styrke velfærden. Der er nok at tage fat på, siger Martin Damm.
Internationalt anerkendt designbureau valgt til ny museumsbygning
Designbureauet Lumsden har løst opgaver for ikoniske kulturinstitutioner over hele verden. På Statens Naturhistoriske Museum i København skal bureauet arbejde med restaurant, butik, billet, event- og flowområder i den nye museumsbygning.
Statens Naturhistoriske Museums nye museumsbygning, der er under opførelse i Botanisk Have, forventes at åbne for publikum i løbet af et par år, men allerede nu er forberedelserne til både udstillinger og publikumsområder i fuld gang.
Et vigtigt krav fra museet har været at skabe en klar rød tråd gennem alle de områder, hvor publikum færdes; lige fra møde- og undervisningslokaler, museumsbutik og billetsalg, til cafeområder og øvrige publikumsarealer. Det er en stor opgave, for den røde tråd skal også fungere på tværs af de fine historiske bygninger ved Sølvtorvet, og de nybyggede udstillingssale, der tilsammen udgør den nye museumsbygning. Lumsden specialiserer sig i design af butik- og restaurationsområder for den kulturelle sektor og udmærker sig netop ved evnen til at understøtte deres samarbejdspartneres brand.
– Som nationalt museum er det vigtigt for os, at alle der besøger museet føler sig velkommen, og at de bliver inspireret til at gå på opdagelse og engagere sig i naturens verden. Den oplevelse skal også være mulig, når man nyder en kop kaffe i restauranten eller køber en gave i butikken. Lumsden har præsenteret os for en række spændende idéer, som har overbevist os om, at de er de rigtige til at løfte opgaven med interiørdesign, så hele museet fungerer som en samlet og unik oplevelse, fortæller Anne-Marie Hoogerwerf-Hospes, chef for Statens Naturhistoriske Museums kommercielle aktiviteter.
Lumsden har løst opgaver for nogle af verdens stærkeste kulturelle brands som for eksempel MoMA i New York, M+ i Hong Kong, og National Gallery i London og Warner Bros. Studio Tour – The Making of Harry Potter i London og Tokyo.
– Det er vigtigt, at museets store naturhistoriske viden og samlinger ikke kun afspejler sig i udstillingerne, men også bringes i spil i alle arealer, hvor der er adgang for publikum. Vi ønsker at vores gæster får viden om klimaændringer, og det øgede pres på dyre- og planteliv, men et besøg på museet skal også give lyst til at skabe positive forandringer gennem engagement. Det kræver, at museet har et stærkt og tydeligt brand, så vi opnår samhørighed mellem publikum og museum. Derfor skal de partnere, vi vælger, ikke kun have gode idéer, men også erfaring med at føre dem ud i livet. Her har Lumsdens overbevisende portefølje vist, at de er i stand til at løfte opgaven her på museet, siger Anne-Marie Hoogerwerf-Hospes.
– Vi er beærede over at få muligheden for at arbejde på dette unikke projekt i samspil med Statens Naturhistoriske Museum. Vores fælles mål er at skabe en sammenhængende museumsoplevelse, hvor samlingernes rigdom, udstillingernes gribende fortællinger og den smukke Botaniske Have gnidningsfrit forenes med og reflekteres i de øvrige publikumsområder med fokus på museets visioner og værdier, siger James Dwyer, Creative Director, Lumsden.
Bakterier i drikkevandet udløser kogeanbefaling i Taulov
SUNDHED. Børup Vandværk har udsendt en kogeanbefaling til sine forbrugere i dele af Taulov-området. Anbefalingen kommer, efter at en rutinemæssig prøve fra vandværket har...
