Grønlandsudvalget i Fredericia bliver nedlagt. Hvert år, med undtagelse af coronaårene, har der været grønlandske børn på de fredericianske skoler siden 1969, men det ophører fra næste år. Udvalgets formand, John Bech, har ikke hørt noget under processen, og fortæller, at ingen politikere har kontaktet ham i de seneste otte år.

Fredericia er venskabsby med Ilulissat og har været det siden 1969. John Bech fortæller om baggrunden for, at samarbejdet blev lavet dengang, og man derfor oprettede Grønlandsudvalget.

– Det er en sjov størrelse, fordi tilbage i midten af 60’erne appellerede det danske Folketing kommunerne at stifte venskab med grønlandske byer. Det vakte interesse på daværende tidspunkt. Problemet på det tispunkt var, at der var langt til Grønland og man ikke kommunikerede via internettet, så det tog tid og man spekulerede på, hvilken by det skulle være. Skæbnen ville, at vi havde en døvelærer på Grønland, der hedder Maria Andersen, og hende snakkede man med. Hun sagde, det skulle være Ilulissat, og det var et godt råd, og alt med klima sker der, og der er de midtpunkt i de ting, siger John Bech og fortsætter:

– Det (udvalget, red.) har eksisteret siden 1969, hvor første hold grønlandske børn kom. Når jeg siger sådan er det, fordi man hvert år siden 1969 fra Ilulissat side har sendt en skoleårgang ned, 5. klasse årgang, som svarer til 4. her, og så er de blevet installeret hos plejefamilier. De var først på et ophold på Trelde Næs i Troldehuset, så måtte man til Vejle, da det lukkede, og så har der været udveksling år efter år, og der har Grønlandsudvalget stået for at finde plejefamilier som tager sig af de grønlandske børn. I de 54 år, inden man drejer nøglen, har der været over 3000 grønlandske børn i Fredericia. Det er trods alt noget, vi andre kalder en enestående historie.

John Bech ærgrer sig over, at det nu er slut, og mest af alt over måden, det er sket på, da han ikke er blevet informeret via direkte kanaler.

– Det er sørgeligt, ikke at det får en ende, for det gør alting, men måden man har gjort det på i Fredericia kommune i forbindelse med sparekataloget, er uheldig. Jeg har ikke fået en henvendelse om, at det ser sådan ud. Der er ingen politikere, udover en, der spiller fodbold med børnene, som i de sidste otte år har henvendt sig og spurgt, hvordan det går. Det er et kommunalt projekt, og man kunne spørge, hvordan det går og om det går bedre, for på et tidspunkt begyndte børnene at komme længere væk for, at vi kunne rumme dem, mit ærinde var at få dem herned til en familie, og det lykkes hvert år. Kun med 35 år hvert her til sidst, da de har små årgange og det kan vi ikke gøre noget ved, siger John Bech.

Nu har John Bech taget første skridt i forhold til at “afvikle” Grønlandsudvalget. Han har taget kontakt til kontaktpersonen i Ilulissat og fortalt, hvordan landet ligger nu.

– Jeg har talt med vores kontaktperson deroppe, som vi arbejder tæt sammen med for at stoppe det med at sende oversigter herned med så og så mange drenge og piger, for det arbejde var der ingen grund til at fortsætte med, og vi måtte aflyse ting herhjemme med lejrskole i Troldehuset. De ting vi har sat i gang, må vi aflyse. Det jeg er ked af er, at et venskab fra 1969 til nu kræver mere professionel behandling. Ikke kun for børnenes skyld, men også for at fortsætte med at være venskabsby med Ilulissat, det ved jeg ikke om fortsætter. Det kunne man godt fortsætte med uden børnene kom, det ved jeg dog ikke. Vi er inviteret til møde med borgmester Steen Wrist den 31. oktober og der skulle borgmesteren fra Illunisat komme til byen og de vil vi nok høre noget, men løbet er kørt. Hvad vi skal til møde om, ved jeg ikke, da vi ikke har fået nogen dagsorden. Jeg synes hele informationsniveauet fra Fredericia Kommune i denne sag ikke er særlig god, fortæller John Bech.

Nogen har udtrykt sig kritisk over, når der har været grønlandske børn, at de er langt hjemmefra og at de kan få hjemve. John Bech forsikrer, at der er taget hånd om det, når det er sket.

– Selvfølgelig er der børn, når de er 11 år, der bliver kede af det, og kan de ikke være her, så sender vi dem tilbage og kan vi lave en rokade med at sende dem hen til en anden familie, så lykkedes vi med det, så man tager kontakter og forbindelser til Grønland, som er en stor del af Danmark, så noget går tabt. Ilulissat er, hvor det sker nu klimamæssigt, så jeg forstår ikke, at Fredericia ikke kan udnytte venskabsby samarbejdet, siger John Bech.

Fredericia er en markant større by end Ilulissat, men John Bech mener, at man kan lære af dem alligevel. For år tilbage droppede man også venskabssamarbejdet med den tyske by Herford.

– Mange betrager Fredericia som storebror, de er 4.500 der, vi er også økonomisk stærkere, så vi taber noget med det, når vi kke samarbejder med andre. For en del år siden skibbede vi andre byer, da vi ikke havde behov for det, og bruger man ikke byerne, skal det slutte, hvis man bare lukker sig ind på kontoret og regner med andre fortæller en hvordan det skal gøres. Der går en masse know-how og menneskelig kontakt tabt. Men de venskaber der er startet i de 54 år, har jeg fået et hav af henvendelser med, at man heldigvis ikke kan spare venskaberne væk som fortsætter. Nogen, der har sagt ja til at have grønlandske børn i 2024, tager dem hjem privat, så der kommer stadig grønlandske børn til Fredericia i 2024, men det er ikke igennem organisationen Grønlandsudvalget i Fredericia, siger John Bech og kommer ind på det med private hænder:

– Der er flere ting i det med private hænder, vi skal finde midler, vi har kun 1/3 af midlerne i Fredericia, resten bærer Ilulissat, der er kommet en henvendelse til mig fra en privat forretningsmand i Ilulissat, han tilbyder et beløb nu her, men der mangler en del, han spørger om vi skal arbejde videre med det, jeg vil gerne afvente mødet med borgmesteren og se hvad det medfører og så kan det være, at vi kan finde private firmaer i Fredericia, der vil støtte det, men vi skal have adgang til skolerne og det kan vi også få. Kommer der børn til et skoledistrikt, har de krav på undervisning, og det er danske børn fra Grønland, siger John Bech.

John Bech ser dog gerne, at samarbejdet kører ordentligt, og derfor er han lidt tilbageholdende i forhold til at få det over på private hænder.

– Der er ikke noget problem som sådan, men det er rart at have et fornuftigt samarbejde, så man ikke støder nogen og så synes jeg, at det vil være flovt, hvis det er Ilulissat med betydeligt færre penge end Fredericia, der betaler for at få deres børn herned i stedet for, at det er Fredericia, der betaler de 240.000 kroner for, at det skal gå i opfyldelse. Jeg har personligt sådan lidt, “argh“, skal man arbejde videre med det, men jeg ser positivt på det og så ser vi hvordan udviklingen går, for det er børnene det drejer sig om, og ikke mit, John Bechs, problem. Det er ikke mit projekt, det er Fredericia Kommunes projekt, og det skal stoppe, uden at de har snakket med mig i næsten otte år, slutter John Bech.