Birgit Bundgaard Andersen, 1941 – 2023
CCS-plan er et vigtigt skridt i den grønne omstilling
Regeringens plan for udvidelse af CCS-teknologien kommer på et helt afgørende tidspunkt, hvis vi skal nå 2030-klimamålet. Det mener Dansk Metal.
CO2-fangst og -lagring kommer til at spille en central rolle i at nå Danmarks 2030-klimamålsætning om en reducering af CO2-udledningen på 70 procent.
Derfor er det også meget positivt, at regeringen netop har præsenteret deres CCS-udspil. Der er nemlig brug for klare rammebetingelser, så vi kan komme et skridt nærmere CCS i fuld skala.
Regeringen vil arbejde med fire hovedspor, som overordnet set handler om at optimere rammebetingelserne for dem, der ønsker at investere i CCS. Heriblandt også en hovedlov for transport af CO2. Det vil resultere i klare rammer for investorerne.
– Hvis vi skal nå 70-procentsmålet i 2030, så skal hænderne op af lommen. CCS kan bidrage positivt til vores klimaregnskab, og det er derfor en nøgleteknologi, der her bliver præsenteret en konkret plan for. Det glæder mig meget, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.
– Vi har i Danmark et helt særligt potentiale for at lagre CO2. Både på grund af Nordsøens optimale lagringsforhold, og fordi vi har en stærk tradition for offshore-industri med en meget dygtig arbejdsstyrke. En analyse fra Dansk Metal viser, at CCS kan være med til at fastholde 3000 arbejdspladser i Nordsøen.
Det er altså helt afgørende, at vi får flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Derfor er det også positivt, at regeringen netop har sagt, at de vil investere 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 i erhvervsuddannelserne.
– Jeg er glad for, at regeringen har øje for, at de mange grønne projekter ikke bygger sig selv, men at vi har brug for dygtig faglært arbejdskraft. Udspillet ligger godt i forlængelse af regeringens ambition om, at der skal investeres massivt i erhvervsskolerne, så de blandt andet kan tilbyde de højteknologiske maskiner, lærlingene møder ude på virksomhederne, siger Claus Jensen.
Vold og trusler ved forening
På Møsvråvej i Alminde i Kolding Kommune udspillede der sig en hændelse lørdag kl. 00:26.
En 21-årig mand fra Odense S viste truende adfærd. Da han blev konfronteret, truede han en 48-årig kvindelig ansat fra Årslev og hendes familie. Da en anden ansat forsøgte at smide ham ud, modtog denne to knytnæveslag i brystet.
Manden blev herefter anholdt og sigtet for trusler og vold. Den skadede ansatte er også 48 år, men fra Odense C.
Harmonikasammenstød da kat krydsede vejen
Søndag kl. 12:57 blev Tøndervej i Kolding skueplads for et færdselsuheld, hvor en 33-årig polsk mand bremsede hårdt op, fordi en kat krydsede vejen.
Fire biler kørte sammen som følge af tæt kørsel. Vicepolitiinspektør, Mikkel Ross minder om vigtigheden af at holde en sikker afstand til den forankørende.
De involverede parter er:
- Part 1: 33-årig mand, Polen
- Part 2: 30-årig mand, Vojens
- Part 3: 79-årig mand, Vamdrup
- Part 4: 60-årig kvinde, Kolding
To røverier i samme kiosk
I weekenden har der været to røverier fra samme kiosk på Tvedvej i Kolding Kommune.
To røverier har fundet sted ved Tvedvej’s nærbutik. Det første røveri skete den 19/8 kl. 16:19, hvor en ukendt gerningsmand truede en ekspedient med en kuglepen og stjal penge fra kassen.
Ekspedienten var en 79-årig mand fra Fredericia. Gerningsmanden beskrives som dansk, 160-170 cm høj, 30-35 år, slank, uden skæg, og i sort tøj.
Den næste hændelse var søndag kl. 19:48, hvor gerningsmanden vendte tilbage. Denne gang truede han med en kniv og stjal igen fra kassen. Han beskrives som iført en sort hoodie, brune shorts, og med langt, uordenligt hår. Han flygtede fra gerningsstedet på en hvid damecykel.
Politiet opfordrer enhver, der har set noget eller kan have information om gerningsmanden, til at kontakte dem på 114.
18-årig var støjende og aggressiv på gaden
Søndag kl. 00:50 ved Føtex i Prinsessegade blev en 18-årig mand fra Fredericia pågrebet for at forstyrre den offentlige orden.
Den unge mand viste støjende og aggressiv adfærd ved at råbe højt til folk på gaden, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
4 ud af 5 danskere er klima-bekymrede
Ekstreme oversvømmelser i Norge, skovbrande i Grækenland og en altopslugende tørke på Afrikas Horn. Ikke mindre end fire ud af fem danskere bekymrer sig for konsekvenserne af de globale klimaforandringer, viser ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp.
Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, deler danskernes store bekymring.
”Det ekstreme vejr påvirker vores del af verden, men de fattigste lande rammes allerhårdest og det medfører sult og flygtningekriser. Jeg oplever det personligt, når jeg besøger vores projekter i verdens allermest klimasårbare lande. Så jeg tilhører selv flertallet af klima-bekymrede danskere,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Ifølge Epinions-undersøgelsen mener flere end 60 procent af danskerne, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det arbejde er i fuld gang og kræver endnu flere investeringer i klimatilpassede afgrøder, adgang til regnvand i de tørre perioder, varslingssystemer og beskyttelse mod ekstremt vejr, understreger Birgitte Qvist-Sørensen.
”Hvis ikke det stod klart før, har de seneste måneders udvikling understreget, at hverken på vores breddegrader eller i resten af verden kan vi nøjes med at reducere vores udledninger. Vi er nødt til at tilpasse os den nye virkelighed, vi står i. Der skal handles hurtigt, og der skal handles effektivt – og der skal skrues op for indsatserne.”
Epinions-undersøgelsen viser også, at der er en voksende villighed i den danske befolkning til at tage større ansvar for klimakrisen. Svarene fra danskerne viser, at flertallet har omlagt eller overvejer at omlægge deres forbrugsvaner til mere bæredygtige alternativer som at købe genbrugstøj, spise mere plantebaseret mad og begrænse antallet af flyvninger.
Danskernes villighed til at omstille sig udmønter sig også i en skærpet efterspørgsel på klimapolitiske ambitioner fra Christiansborg: 70 procent af befolkningen tilkendegiver, at de allerede stemmer eller overveje at stemme på partier, der er villige til at føre en ambitiøs klimapolitik herhjemme og i verden.
”Det internationale samfund må og skal tage ansvar for at hjælpe de meste sårbare befolkninger med at tilpasse sig de alvorlige udfordringer. Og heldigvis er danskerne klar til at tage mere ansvar. De ser, at verden brænder – og kræver nu en reaktion,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
DANVA bakker op om politiske drikkevandsudspil
Både Radikale Venstre og SF har i forbindelse med deres sommergruppemøder lanceret forslag om sikring af rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for udspillene og forventer, at man bør kunne samle et stort flertal i Folketinget om den vigtige samfundsopgave med at beskytte drikkevandet.
Udspillene fra Radikale og SF foreslår indførelse af sprøjteforbud på større sammenhængende arealer, de såkaldte grundvandsparker. Regeringen har også skrevet grundvandsparker ind i sit grundlag, ligesom et flertal, repræsenteret i rød blok, i valgkampen også præsenterede ønsket om grundvandsbeskyttelse for fremtiden.
– Det er gode udspil, som ligger i tråd med det, vi presser ind på Christiansborg med. Vi forventer, at når nu beskyttelsen af drikkevandet er et af de mest presserende ønsker i befolkningen, at et samlet Folketing loyalt vil repræsentere den holdning og dermed opfylde ønsket. Det er absolut afgørende for levering af rent drikkevand i fremtiden, at vi får beskyttet større sammenhængende arealer mod nedsivning af kemikalier og pesticider, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Radikale foreslår, at finansieringen af drikkevandsbeskyttelsen skal ske over vandregningen, mens SF ønsker oprettelsen af en central fond til formålet. Under valgkampen spillede de røde partier ud med et forslag om, at det hele skulle betales via det grønne råderum, altså skattefinansiering, hvilket også er med til at forstærke det grundlæggende ”forureneren-betaler-princip” i miljølovgivningen, der ellers har lidt i de seneste år.
– Det er første gang, vi ser reelle forslag til finansiering. Man kan enten takstfinansiere eller skattefinansiere beskyttelsen, ligesom man også kan oprette en drikkevandsfond med midler helt eller delvist fra fonde og pensionskasser. Vi kommer ikke udenom, at der skal penge til for at kunne betale lodsejerne for deres jord. Hvilken finansieringsform, man lægger sig fast på, er selvfølgelig vigtig, men det mest afgørende for os er, at et samlet Folketing en gang for alle beslutter sig for at beskytte drikkevandet helt, siger Carl-Emil Larsen.
I flere grundvandsparker vil det være relevant at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan være rejsning af skov, etablering af økologisk drift, vild natur eller anlæg til vedvarende energi – solceller og vindmøller samt rekreative formål.
– På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima. Det er en oplagt mulighed, at der er flere funktioner på jorden samtidig, hvor drikkevandsbeskyttelse går hånd i hånd med understøttelsen af den grønne omstilling og biodiversiteten, siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:
– DANVA har i årtier sammen med gode alliancepartnere presset på politisk for at få beskyttet større sammenhængende arealer i indvindingsområder, hvor grundvandet dannes, så danskerne er sikret rent drikkevand for fremtiden. Det mål kommer vi stadig nærmere også med udspillene fra Radikale og SF.
Det er en krænkende stigmatisering at kalde os ældrebyrden
Udtrykket “ældrebyrden” har vundet indpas, når der tales om økonomiske og sociale udfordringer, med en aldrende befolkning. Hvorfor?
Er det retfærdigt at sætte fokus på ældre som en “byrde”, mens andre grupper undgår samme etiket?
Hvorfor ikke “kontanthjælpsbyrden”, “indvandrebyrden”, “bandebyrden”, ”børnebyrden”, ”sygdomsbyrden”, ”uddannelsesbyrden”, ”miljøbyrden”, ”gældsbyrden”, ”politikerbyrden”jeg kan blive ved.
Mange borgere kan på et eller andet tidspunkt i deres liv have brug for samfundets støtte, uanset baggrund. Det betaler vi skat til og bør derfor ikke betegnes som en byrde i et velfærdssamfund.
I Liberal Alliance ses ældre som en ressource, ikke en byrde. Mange ældre er aktive, bidrager frivilligt i lokalsamfundet, passer deres børnebørn og har en rigdom af livserfaring, som kan være til gavn for samfundet.
Alle grupper i samfundet bidrager på forskellige måder. At fokusere på en enkelt gruppe som en “byrde” er ikke kun unuanceret, men også potentielt skadeligt for samfundets sammenhængskraft. Det er vigtigt at anerkende alle borgers bidrag og undgå stigmatiserende sprog.
Når unge skal møde en time senere i skole for at være friske og forbedre deres kognitive funktion, humør og generelle trivsel, må vi ældre slå os for brystet. Skolepligt og mødepligt på arbejdspladser blev aldrig diskuteret i gamle dage.
Man forbereder ikke et ungt menneske til verden udenfor ved at pakke dem ind i vat.
I forberedelse til voksenlivet, skal det tydeliggøres at verden udenfor er fuld af udfordringer og uforudsigeligheder. Unge der ikke får mulighed for at navigere i mindre udfordringer, mens de stadig er i en støttende omgivelse, bliver overvældede når de står alene som voksne.
Uden forberedelse på voksenlivet vil de mangle problemløsningsfærdigheder, modstandsdygtighed, realistiske forventninger, selvtillid, sociale færdigheder og meget andet og blive en byrde.
Ældre der måske ikke har den samme fysiske styrke eller energi som tidligere, har bidraget aktivt og betydeligt til samfundet gennem et liv.De har stået på egne ben, arbejdet hårdt, betalt skatter, bidraget til detvelfærd og udvikling vi har nu. Indsatsen og bidrag bør anerkendes og respekteres.
Udtrykket “ældrebyrden” er nedværdigende og giver et skævt billede af generationen. Et mere positivt og anerkendende sprog, der reflekterer ældres værdi og bidrag til samfundet er påkrævet. Vi beder ikke om særbehandling, men blot om den respekt, vi fortjener.
I Liberal Alliance ser vi de ældre som en ressource af viden og erfaring der skal beskyttes og hædres for deres indsats.
Poul Rand, Lokalformand, Liberal Alliance i Fredericia kommune
Stenkast mod biler ved Lillebæltsbroen
kl. 15.50 modtog Fyens politi en anmeldelse fra en bilist, hans bil var blevet ramt af småsten på motorvejen på vej over Lillebæltsbroen.
Da anmelderen retter blikket opad, spotter han en gruppe på 4-5 drenge, der står på motorvejsbroen ved Jyllandsvej med deres cykler. Selvom ingen direkte blev set kaste stenene, vækker drengegruppens tilstedeværelse på broen bekymring. Sten Nyland, vagthavende ved Fyns Politi, bekræfter hændelsen.
– Vi er i øjeblikket meget interesserede i at tale med vidner, der har været i nærheden af Jyllandsvej omkring det angivne tidspunkt. Det er vigtigt at finde ud af, om denne gruppe drenge på nogen måde er involveret i episoden, udtaler Nyland
Det er blevet rapporteret, at to biler blev ramt af sten, begge i østgående retning. Trods manglende specifikke beskrivelser af drengegruppen opfordrer Fyns Politi alle, der har set eller bemærket noget usædvanligt på motorvejsbroen, til at melde sig.
Den demokratiske interessefordeling i Danmark
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.
En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...
