Den 31-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
En 31-årig libanesisk mand blev fredag ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for ulovlig indrejse.
Den 31-årige mand ankom torsdag aften med tog til Padborg Banegård, hvor han blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 31-årige havde ikke nogen gyldig rejselegitimation, hvorefter han blev anholdt. I forbindelse med politiets sagsbehandling stod det endvidere klart, at han i 2022 var blevet udvist med et indrejseforbud i seks år.
Den 31-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.
Der er nu gået ti år med den nye skolereform i Fredericia. Fredag blev dette markeret i Kirstinebjergdistriktet, hvor Hjem-IS bilen besøgte alle skolens fire matrikler.
Ding ding.
Den klassiske lyd fra Hjem-IS bilen kunne høres fredag klokken 09:08 ved Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej. Den populære isbil parkerede i skolegården, til stor overraskelse for eleverne, der intet havde fået at vide. De var mødt op til normal undervisning, men blev mødt af en særlig oplevelse, da bilen med den karakteristiske “ding ding” lyd gjorde sin entré.
Eleverne løb ud og fik at vide, at der var is til alle, som ville have. Årsagen blev først afsløret, da de var tilbage i klasselokalet. Udenfor stod blandt andre afdelingsskoleleder Jan Mathiasen med et stort smil. Eleverne stillede sig op i række, og klassevis gik de frem for at vælge en af de forskellige is-varianter. Der var blandt andet en vaffelis med en flødebolle i, og en ispind med smag af saltkaramel. Efter alle eleverne havde fået en is, gik de tilbage til klasserne, men Hjem-IS bilens arbejdsdag var ikke forbi. Efter oprydningen satte den kurs mod de øvrige Kirstinebjergskoler på Høgevej, Havepladsvej og Indre Ringvej.
Afdelingsskoleleder Jan Mathiasen, der har været mangeårig leder ved skolen i Bøgeskov, har oplevet både den nuværende og den tidligere skolereform. Han reflekterer over den aktuelle reform:
– De sidste ti år er fløjet afsted. I Bøgeskov har jeg været leder i 23 år, og nu går jeg ind i mit 24. år. Jeg har erfaring som leder af en selvstændig skole og har fulgt skolens udvikling gennem tiden. Fredericia Kommune besluttede af forskellige årsager at indføre en distriktsmodel med to skoledistrikter og en specialskole. I den forbindelse blev Købmagergade Skole og Herslev Skole nedlagt, mens de resterende skoler blev samlet i distrikter, siger Jan Mathiasen.
Skolereformen betød en søgen efter ensartethed blandt skolerne i distriktet, hvilket har krævet en stor indsats.
– I et årti har vi arbejdet kontinuerligt med at harmonisere, koordinere og samordne de fire skoler i distriktet, så de overordnet set følger samme politik, principper, pædagogik og didaktik. Målet er at sikre ensartede vilkår for både medarbejdere og elever, uanset om de er i Bøgeskov eller på en anden lokation. Forældre skal også kunne genkende skolens værdier, uanset hvor de er. Vi har haft tre forskellige distriktsskoleledere, som alle har haft deres egen ledelsesstil. Dette har givet skolen forskellige retninger gennem årene, uddyber Jan Mathiasen.
Selvom Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej følger en overordnet strategi, har skolen sin egen karakter på grund af sin placering.
– Vores beliggenhed tæt på skov og strand giver os et unikt præg. Vi har haft mulighed for at integrere naturen i vores undervisning. Vi er også blevet Danmarks første “blå skole” i samarbejde med Naturpark Lillebælt, forklarer Mathiasen.
Faldende elevtal har været et tilbagevendende tema, men trenden ser nu ud til at vende, afslutter Jan Mathiasen.
– Vi har i øjeblikket omkring 130 elever. Det er et lavpunkt sammenlignet med for 10 år siden, hvor vi havde 220 elever. Faldet i elevtallet er ikke et resultat af utilfredse forældre, men skyldes en aldrende befolkning i området. Heldigvis ser vi nu tegn på, at flere børnefamilier vælger at bosætte sig i Bøgeskov, slutter han.
FC Fredericia krydser fredag klinger med B.93 på udebane. Selvom det er en oprykker, bliver opgaven ikke nem, og FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, slår fast, at de to oprykkere, Kolding og B.93, ikke er dårlige mandskaber.
Efter i en årrække at have været nede og vende på en lavere hylde er B.93 nu tilbage i landets næstbedste række. Forud for denne kamp var FC Fredericia i tirsdags i aktion i pokalturneringen, hvor Bredballe blev besejret med 8-0.
– Det var dejligt med et hurtigt mål, der lukkede den kamp. Det er det, pokalen kan i et mindre samfund, men jeg synes Bredballe viste sig godt frem i de sidste 20 minutter, hvor de spillede bedre med, da vi gik lidt ned til sidst. Vi kom videre og fik mange spillere på måltavlen, siger Michael Hansen.
Pokalkampen blev brugt på tre ting for FC Fredericia. Først og fremmest skulle holdet videre, men dernæst skulle reserver have spilletid, mens flere af de etablerede spillere skulle have et hvil.
– Vi havde fokus på god restitution og fordeling af kræfterne, men vi kan få vores tredje sejr i træk, hvis vi vinder fredag. B.93 vandt senest stort og er et godt hold, så det bliver ikke nemt, siger Hansen.
Den sidst noterede kamp mellem FC Fredericia og B.93 er den 29. maj 2005. Kampen blev spillet på det gamle Fredericia Stadion. Derfor er det ikke en modstander, som FC Fredericia har stiftet meget bekendskab med.
– De har god struktur, en god ungdomsafdeling og god organisation bag holdet. Vi skal dække af for deres offensiv, som har lavet mange mål i den seneste tid. Det bliver en spændende kamp, hvor det bliver en kamp for de to holds forsvar at lukke af for offensiven fra modstanderen, forklarer Michael Hansen.
Et oprykkerhold mod et etableret NordicBet Liga-hold burde give en sejr til FC Fredericia, men så firkantet vil Hansen ikke skære det ud.
– B.93 er ikke et dårligt hold – de er konkurrencedygtige med os. Vi skal virkelig spille op til vores bedste, slår han fast.
Senest kunne man se Østerbro-mandskabet vinde 7-1 mod HB Køge, og det har Michael Hansen noteret sig.
– De har lige rundbarberet HB Køge og spiller generelt fint teknisk fodbold, og er godt struktureret. De to oprykkere bliver ikke nogen man bare skøjter henover, slutter Hansen.
Der er kampstart mellem B.93 og FC Fredericia klokken 19:00.
En ny undersøgelse af skolebørns sundhed viser, at der er mange, der mistrives, særligt blandt piger. Der er brug for at støtte trivslen blandt børn og unge, og helst før børnene starter i skole. Det mener Sundhedsstyrelsen.
Et stort mindretal blandt de ældste skolebørn viser tegn på mistrivsel. Især pigerne i 9. klasse har et stigende niveau af smerter, ensomhed og stress.
Resultaterne kommer fra den danske skolebørnsundersøgelse, som gennemføres hvert 4. år, og giver data om 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred.
– Det gav et sug i maven, da jeg så resultaterne, fordi det står så galt til. Det er vigtigt, at børn trives, for det er nøglen til, at de kan udfolde deres evner, lære, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i gode fællesskaber. Derfor kalder resultaterne på handling – både blandt forældre, skoler, kommuner og organisationer, så vi får vendt den dårlige udvikling, siger enhedschef Niels Sandø.
Niels Sandø understreger, at selv om rapporten ser på mistrivslen i skolealderen, starter den ofte langt tidligere.
– Hvis vi skal gøre noget for trivslen, skal vi starte tidligt, og her skal vi sikre, at alle børn har adgang til dagtilbud af god kvalitet. Det ved vi har betydning for børnenes trivsel på længere sigt. Også i folkeskolen skal vi arbejde målrettet med trivslen. Og begge dele skal selvfølgelig ske i samarbejde med forældrene. Heldigvis er der afprøvede metoder, som vi kan læne os op ad. Vi kender metoder til at inkludere alle i og omkring skolen. Vi ved også, hvordan frivillige ledere kan støtte positive fællesskaber, så flere børn deltager og bliver ved med at gå til fritidsaktiviteter. Vi skal tage udfordringen seriøst og erkende, at der ikke er noget quick-fix, der kan løse det, siger Niels Sandø.
Når det gælder de børn, der har brug for behandling for deres symptomer, er der sat flere gode initiativer i gang i 10 årsplanen for psykiatri og mental sundhed. Det gælder for eksempel etablering af et lettilgængeligt tilbud, så de børn kan få den nødvendige hjælp.
Den sociale ulighed træder meget tydeligt frem
Undersøgelsen viser desuden, at det ikke står lige godt til med sundheden blandt alle skolebørn. Vi har en gruppe af børn i skolerne, typisk børn fra familier, hvor forældrene har korte uddannelser, som har flere sundhedsudfordringer på samme tid. Det handler bl.a. om usund kost, mangel på søvn, mangel på fysisk aktivitet og højere forbrug af alkohol.
– Det, der bekymrer os er, at der er en tydelig social ulighed. Det betyder, at problemerne forstærkes markant, når vi ser på de socialt dårligst stillede børn. Der er i den grad behov for, at vi gør en indsats for at øge trivslen for alle børn, så vi undgår, at de særligt udsatte børn får alvorlige problemer med helbredet længere fremme i livet, og her kan der være behov for særligt målrettede indsatser, siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
Skolebørnsundersøgelsen gennemføres hvert fjerde år, og Statens Institut for Folkesundhed har netop offentliggjort sin rapport med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen 2022.
Sundhedsstyrelsen har støttet undersøgelsen i 2022.
Det fantastiske show ”Forever – King of Pop” er på vej til Fredericia. Med 21 artister på scenen og en kunstnerisk høj kvalitet er showet den ultimative hyldestkoncert til en af de mest ikoniske og mest elskede musikartister i vores generation: Michael Jackson.
EventC fik muligheden for at hente showet til Fredericia og var ikke i tvivl om, at interessen fra de musikglade fredericianere vil være stor. Så den 27. februar kan Forever – King of Pop opleves i thansen ARENA. Direktør i EventC, Ulrich Nicolaisen er begejstret og glæder sig til en helt unik oplevelse.
Ulrich Nicolaisen, EventC. Foto: AVISEN
– FOREVER, the best show about the KING OF POP er det eneste Michael Jackson show i verden, der er blevet blåstemplet af tre af hans familiemedlemmer, forklarer Ulrich Nicolaisen fra EventC og tilføjer: – Alene det gør, at jeg simpelthen ikke kunne sige nej.
“The show is too good to be true. I thought I saw Michael there…”
Joseph Jackson
“Is not only his talent and his music, on stage, but also his heart. I´d like to see this show in Broadway.”
La Toya Jackson
“The show is great, everyone did a wonderful work.”
Jermaine Jackson
– Når selv Michael Jacksons far troede det var hans søn på scenen, så må ligheden være stor, smiler Ulrich Nicolaisen og tilføjer, at han er sikker på, der kommer til at ligge mange billetter til Forever – King of Pop under juletræerne i Trekantområdet i år.
FOREVER, the best show about the KING OF POP er den ultimative hyldestkoncert til en af de mest ikoniske og mest elskede musikartister i vores generation: Michael Jackson. Dette storslåede show er en fejring af hans 45 år lange og storslåede karriere, hvor publikum kan forvente en aften med maksimal energi, hvor Michael Jacksons store passion og innovation indenfor både dans og musik kan opleves.
Showet er smukt produceret med 21 artister på scenen samt fantastisk iscenesættelse og audiovisuelt design. Showets kunstnerisk kvalitet er meget høj med de bedste sangere, musikere og dansere. Gå ikke glip af denne store internationale opsætning, som har turneret i hele verden med over 1 million solgte billetter.
Michael Jackson var på alle måder ikonisk og helt særlig, hvilket FOREVER, the best show about the KING OF POP genopliver. Showet er en intens rejse gennem Michaels Jacksons største hits og alle de genrer, han arbejdede med lige fra rap og pop til rock, soul og ballader. Showets mange dansere giver nyt liv til hans legendariske liveoptræden og hans ikoniske dans. Alle følelser får frit løb, når showet bringer dig tilbage til den tid, Michaels Jacksons tid, med hans mange hits så som: The Way You Make Me Feel, Smooth Criminal, Beat It, Billie Jean, Dirty Diana, Bad, Rock With You, They Don’t Care About Us, Dangerous, Thriller og mange, mange flere.
Venstre fremstår som et parti splittet i atomer, interne spændinger og forskellige holdninger har skabt dybe revner i partiets fundament. Et billede forstærket af den nuværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, som i 2007 tog det drastiske skridt at melde sig ud af Venstre. Hans beslutning dengang var et klart udtryk for utilfredshed med partiets retning, hvilket gav et indblik i de interne konflikter og ideologiske skel, der har og forsat præger partiet.
Tilbage i spidsen for Venstre og som statsministerkandidat, signalerer han nu en ny retning ved at ønske at bryde med blå blok.
Poul Rand i midten. Foto: AVISEN
Det kan ses som et forsøg på at genopfinde partiet og distancere det fra tidligere alliancer og politiske beslutninger. Det rejser så spørgsmål om, hvorvidt partiet kan finde en fælles retning og samle de “atomer”, det er splittet i, eller om de interne spændinger vil fortsætte med at præge Venstres fremtid.
Liberal Alliance i Fredericia ser med beklagelse og skuffelse at en tidligere allieret inden for de blå rækker tage en drejning mod det røde spektrum. En tidligere blå broder svømmer nu i den røde malerbøtte, der er kendt for kun at male overfladiske løfter og tomme slagord på samfundets vægge. Et skift der efterlader et tomrum og skaber forvirring blandt dem, der engang så positivt på en blå alliance.
Venstres interne uenigheder og fundamentale skel kan også ses i Fredericias lokalpolitik, hvor de siddende folkevalgte for Venstre tydeligt mangler faste blå standpunkter, samt en spidskandidat der ikke forsvarer og repræsentere liberale værdier og principper.
En direkte konsekvens af den overordnede retning, som partiet har taget på nationalt plan? Formand Jakob Ellemann-Jensens nuværende ønske om at bryde med blå blok vidner om en selvcentreret tilgang til lederskab, som der også ses i Venstre i Fredericia, der med en politik drevet af selvcentrede personlige overbevisninger, uden kollektiv partilinje og lokale kandidater i Fredericia der fokuserer på personlig profilering gennem enkeltstående sager uden dybde, frem for at udarbejde en langsigtet, indholdsrig politik til gavn for Fredericia’s borger og erhvervsliv.
I filosofien er farven blå en af de primære farver der betragtes som en kølig og beroligende farve, associeret med himlen og havet, symboliseres dybde, stabilitet, tillid, loyalitet og visdom. Derfor er det logisk, at Venstre har gennemgået farveskiftet.
Det er lånte fjer, når Venstre kalder sig liberal.
Poul Rand, Lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia.
Der er ofte fokus på alder, uddannelsesbaggrund og indkomst, når vi ser på årsager til ulighed i sundhed. Men adskillige undersøgelser viser, at handicap udløser ulighed i sundhed og bør derfor være et fokusområde, lyder det fra DH i nyt sundhedsudspil.
Danske Handicaporganisationer vil have mere fokus på, at et handicap udløser ulighed i sundhed.
DH lancerer derfor et sundhedsudspil med 30 løsninger til at styrke mødet med sundhedsvæsenet for mennesker med handicap, gøre det mere tilgængeligt og skabe en bedre sammenhæng og specialisering.
Undersøgelser viser eksempelvis, at mennesker med udviklingshandicap dør knap 20 år tidligere end mennesker uden handicap. Og tæt på halvdelen af mennesker med handicap siger i en rundspørge, at nye symptomer er blevet tilskrevet deres kroniske sygdom eller handicap, men efterfølgende har det vist sig ikke at være årsagen.
På stort set alle områder har mennesker med handicap også en ringere sundhedstilstand end mennesker uden handicap. Flere har kroniske smerter, oftere søvnbesvær og dårligere mentalt helbred.
Årsagen skal blandt andet findes i mennesker med handicaps møde med sundhedsvæsenet, der langt fra er indrettet til at tage hånd om patienter med handicap.
”Sundhedsvæsnet skal være for alle. Et handicap skal ikke udløse en dårligere behandling. I disse år fylder debatten om ulighed i sundhed, men der mangler et større fokus på, at mennesker med handicap alt for ofte passer dårligt ind i standardkasserne på sundhedsområdet,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
I dag lever flere end 500.000 danskere med et handicap. Og alle kan få et handicap eller blive nært familiemedlem eller ven til en med et handicap. Måske svigter hørelsen eller synet. Taleevnen eller hukommelsen kan blive svækket eller forsvinde efter en blodprop. Eller det kan være, du rammes af angst, stress eller depression.
Derfor er det oplagt, at handicapviklen i ulighed i sundhed får langt mere opmærksomhed blandt politikere, i sundhedsvæsenet og hos Sundhedsstrukturkommissionen, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen:
– I øjeblikket er Sundhedsstrukturkommissionen begravet i arbejdet med at finde svar på, hvordan vores sundhedssystem skal indrettes i fremtiden. Her er det oplagt, at denne handicapvinkel får en væsentlig plads i kommissionens arbejde.
Fire forslag fra udspillet:
Lettere adgang til læger, der er specialiseret i handicap og kroniske sygdomme.
Mere systematisk indsats i forhold til at opsøge mennesker med et handicap, så de får et årligt sundhedstjek eller en helbredssamtale hos deres læge.
Flere med handicap skal deltage i screeninger og vaccinationsprogrammer.
Loft over egenbetaling på lægeordineret sundhedsbehandling, så færre mennesker med handicap skal vælge mellem mad eller medicin
Ikke siden slutningen af 1970’erne har der været så få 16-64-årige på offentlig forsørgelse som i 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den positive udvikling understreger de langsigtede gevinster af gode konjunkturer og en god beskæftigelsesindsats, siger chefanalytiker.
Andelen af 16-64-årige på offentlig forsørgelse var i 2022 på sit laveste niveau siden 1977. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
– Det lave antal offentligt forsørgede slår en tyk streg under, at Danmarks økonomi har det godt. Danskerne står i stor stil til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Op igennem 1990’erne og frem til finanskrisen var faldet særligt markant blandt de unge og dagpengemodtagerne. Her var faldet i antallet af overførselsmodtagere drevet af et langvarigt opsving og udbredelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, som reducerede ledigheden betydeligt.
Efter 2008 har det især været de ældre, der har drevet faldet. Det hænger blandt andet sammen med afskaffelsen af efterlønnen, men den generelle stigning i seniorers arbejdsevne og de stærke konjunkturer har også betydning.
– Der er mange forskellige drivkræfter bag den udvikling vi har set. Det var især vigtigt, at man indførte den aktive beskæftigelsesindsats i 1990’erne. Det er alfa og omega, at vi ikke svækker den. Og så viser tallene, at gode konjunkturer kan give folk varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er den mest effektive socialpolitik, siger Jon Nielsen.
– Den kraftige forringelse af efterlønnen er også en del af forklaringen bag, at færre får offentlige ydelser. En dårligere social sikkerhed og dårligere tilbagetrækningsmuligheder er i et vist omfang bagsiden af den lavere andel af offentligt forsørgede, siger Jon Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner:
Andelen af 16-64-årige, som er på offentlig forsørgelse, var historisk lav i 2022. I alt 15,9 procent var på offentlig forsørgelse. Det er det laveste niveau siden 1977. Andelen toppede i 1995, hvor den lå på 25,7 procent i 1995. I 2008 – ved indgangen til finanskrisen – lå andelen på 19,4 procent.
Fra 1995 til 2008 var faldet især drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere. Faldet kom alle aldersgrupper til gavn, men viste sig især blandt de unge. I 1990’erne var det især det langvarige opsving og indførslen af bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik, der drev faldet. Samtidig har øget uddannelsesaktivitet skubbet på faldet, da SU-modtagere ikke indgår i opgørelsen af offentligt forsørgede.
Siden 2008 har seniorerne stået for det meste af faldet i andelen af offentligt forsørgede, og især andelen af efterlønnere er faldet. Det hænger ikke mindst sammen med efterlønsindgrebet i 2011, men skyldes også en generel stigning i seniorers arbejdsevne og fremgang i beskæftigelsen.
Særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse. Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.
Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.
– Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen, siger Lars Andersen.
En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.
I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det er rekordmange.
Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter
Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent, hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.
Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 procent af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.
Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.
– Vi ser et potentiale i at styrke vejledningen, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen. Det gælder særligt i de kommuner med store andele af ufaglærte studenter, hvor man bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne, siger Lars Andersen.
– Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi, siger Lars Andersen.
12,4 procent af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot henholdsvis 8,0 og 8,1 procent, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.
Nordjylland har den laveste andel af ufaglærte studenter
Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i landsdelen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.
Landsdel
Andel
Antal
Byen København
12,4 pct.
2.820
Københavns omegn
10,1 pct.
2.730
Nordsjælland
9,6 pct.
2.550
Østsjælland
10,1 pct.
1.350
Vest- og Sydsjælland
10,2 pct.
2.650
Bornholm
9,5 pct.
170
Fyn
8,4 pct.
1.880
Sydjylland
8,8 pct.
3.290
Østjylland
8,6 pct.
3.510
Vestjylland
8,1 pct.
1.880
Nordjylland
8,0 pct.
2.240
Hele landet
9,3 pct.
25.170
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Overblik: Hver ottende student fra København under 30 år er ufaglært
Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i kommunen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.
Kommune
Antal
Andele
Albertslund
140
10,1 pct.
Allerød
150
8,2 pct.
Assens
150
8,1 pct.
Ballerup
250
10,2 pct.
Billund
150
10,6 pct.
Bornholm
170
9,3 pct.
Brøndby
190
12,5 pct.
Brønderslev
130
7,6 pct.
Dragør
80
10,1 pct.
Egedal
230
9,2 pct.
Esbjerg
520
8,7 pct.
Fanø
10
8,3 pct.
Favrskov
200
8,3 pct.
Faxe
170
10,8 pct.
Fredensborg
210
9,2 pct.
Fredericia
260
10,0 pct.
Frederiksberg
360
11,0 pct.
Frederikshavn
260
8,9 pct.
Frederikssund
220
10,5 pct.
Furesø
220
8,3 pct.
Faaborg-Midtfyn
170
7,8 pct.
Gentofte
490
9,6 pct.
Gladsaxe
340
9,8 pct.
Glostrup
100
11,1 pct.
Greve
310
11,0 pct.
Gribskov
220
11,3 pct.
Guldborgsund
240
9,4 pct.
Haderslev
310
9,9 pct.
Halsnæs
160
12,7 pct.
Hedensted
180
8,6 pct.
Helsingør
370
11,2 pct.
Herlev
120
9,2 pct.
Herning
400
8,9 pct.
Hillerød
260
8,4 pct.
Hjørring
240
7,0 pct.
Holbæk
370
10,7 pct.
Holstebro
240
7,7 pct.
Horsens
320
8,6 pct.
Hvidovre
230
10,2 pct.
Høje-Taastrup
250
11,6 pct.
Hørsholm
170
10,0 pct.
I alt
25.170
9,3 pct.
Ikast-Brande
170
8,0 pct.
Ishøj
130
12,6 pct.
Jammerbugt
150
8,2 pct.
Kalundborg
210
9,7 pct.
Kerteminde
70
6,9 pct.
Kolding
390
8,6 pct.
København
2.150
12,7 pct.
Køge
310
10,4 pct.
Langeland
30
9,1 pct.
Lejre
120
8,9 pct.
Lemvig
80
6,3 pct.
Lolland
160
9,5 pct.
Lyngby-Taarbæk
240
7,9 pct.
Mariagerfjord
140
6,5 pct.
Middelfart
150
8,0 pct.
Morsø
80
8,2 pct.
Norddjurs
200
9,9 pct.
Nordfyns
80
7,1 pct.
Nyborg
150
9,4 pct.
Næstved
470
11,7 pct.
Odder
80
7,3 pct.
Odense
730
8,1 pct.
Odsherred
120
10,6 pct.
Randers
420
9,0 pct.
Rebild
100
7,2 pct.
Ringkøbing-Skjern
250
7,6 pct.
Ringsted
160
10,3 pct.
Roskilde
450
9,1 pct.
Rudersdal
350
8,8 pct.
Rødovre
170
10,6 pct.
Silkeborg
410
8,2 pct.
Skanderborg
240
7,6 pct.
Skive
170
6,7 pct.
Slagelse
320
8,9 pct.
Solrød
160
12,1 pct.
Sorø
110
8,3 pct.
Stevns
90
10,5 pct.
Struer
120
10,3 pct.
Svendborg
300
9,6 pct.
Syddjurs
160
8,5 pct.
Sønderborg
310
8,0 pct.
Thisted
180
8,1 pct.
Tønder
190
9,2 pct.
Tårnby
230
12,8 pct.
Vallensbæk
60
7,4 pct.
Varde
200
7,3 pct.
Vejen
180
8,9 pct.
Vejle
530
9,1 pct.
Vesthimmerlands
140
7,9 pct.
Viborg
450
8,5 pct.
Vordingborg
220
11,3 pct.
Ærø
60
19,4 pct.
Aabenraa
230
8,0 pct.
Aalborg
820
8,4 pct.
Aarhus
1.320
9,0 pct.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anm.: Der er for få observationer i kommunerne Læsø og Samsø til at indgå i analysen.
Alberte Winding og Andreas Fuglebæk leverer solid sommerkoncert på Cirkelbroen i Fredericia
Torsdag aften var Cirkelbroen i Fredericia igen vært for en mindeværdig sommerkoncert. Denne gang var det Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, der stod for underholdningen, og de skuffede ikke.
Allerede fra starten var det tydeligt, at de to musikere havde en særlig kemi på scenen. Alberte Windings vokal kombineret med Andreas Fuglebæks evner på guitaren resulterede i en række veludførte numre, der blev godt modtaget af publikum.
Stranden var tætpakket med folk, både unge og ældre, der var kommet for at høre duoen live. Mellem numrene delte de to små historier fra deres liv og karriere, hvilket gav en ekstra dimension til koncerten. Det skabte en afslappet stemning, som mange nok vil beskrive som typisk for sommerkoncerterne på Cirkelbroen.
Folk måtte sprede sig godt ud over stranden for at høre plads til alle, og den bløde skyerne og solen bag byen skabte en intim atmosfære. Alberte fortryllede publikum med alt fra “Lyse nætter” til “Tju bang chokolademand”, samt en blanding af andre både ældre og nyere sange.
For mange i publikum var det måske ikke overraskende at mærke den dybe forbindelse mellem Alberte og Andreas. De to er ikke kun musikalske partnere men også livspartnere, noget der skinnede igennem i deres samspil og energi på scenen. Alberte har tidligere delt, hvordan Andreas kom ind i hendes liv og fik alt til at falde på plads, og dette var tydeligt at se denne aften.
Efterhånden som mørket faldt på, og byens lys tændtes i baggrunden, fortsatte koncerten med flere hits. Der var en generel fornemmelse af samhørighed blandt publikum, som klappede og sang med på flere af numrene.
Koncerten sluttede med stort bifald fra det taknemmelige publikum. Alberte og Andreas takkede for den varme modtagelse og forlod scenen, mens folk langsomt begyndte at pakke sammen og drage hjemad.
Med endnu en vellykket koncert på Cirkelbroen kan Fredericias borgere og besøgende se frem til den sidste musikalske oplevelser på cirkelbroen denne sommer, næste torsdag, med Erann DD.
