Én ting vil Gudmundsson forbedre

0

Forberedelserne til sæsonen er i fuld gang for Fredericia Håndboldklub. Torsdag tabte FHK 27-25 til Skjern, og særligt én ting vil Gudmundur Gudmundsson have forbedret.

FHK førte 21-17 mod Skjern og lignede et hold, der var på vej til at vinde kampen, men i slutningen af kampen blev de bærende kræfter hvilet. Det endte med at få betydning, da niveauet ikke blev opretholdt af de indskiftede spillere.

– Vi er tilfredse med mange aspekter af vores spil. Til trods for at vi spiller to kampe på lørdag og søndag, ser vi gode præstationer fra spillerne. Nogle ændringer i truppen er nødvendige, og derfor ser vi nye ansigter på banen. Selvom vi muligvis ikke præsterer vores bedste hele tiden, er det afgørende, at spillerne er klar til weekendens kampe, siger Gudmundur Gudmundsson.

adp-as.dk

I slutningen af kampen bestod FHK’s bagkæde af James Junior Scott, Kristian Stoklund og Nikolaj Petersen. Ikke just en bagkæde, som man kan forvente at se i kamp, når det spidser til og der er mere på spil.

– Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, men vi blev nødt til at skifte ud for at dosere spilletiden. Skjern spillede deres sidste træningskamp, og kunne spille igennem, og det kunne vi ikke, da vi har to kampe i weekenden, forklarer Gudmundur Gudmundsson.

Fredag går turen til Tyskland, hvor Magdeburg er destinationen. Lørdag møder FHK Gorenje Velenje, og søndag møder de Champions League-vinderne fra Magdeburg. Hvordan spilletiden fordeles i det tyske er Gudmundsson ikke helt klar over endnu.

– Det kommer an på, hvordan kampene forløber, og hvordan modstanderne spiller. Vi har ikke besluttet os endnu, siger Gudmundur Gudmundsson.

Under kampen mod Skjern kunne man høre Gudmundsson være særlig aktiv i den såkaldte anden fase, når FHK skulle fremad banen. Han ville have mere tempo på.

– Den del af spillet skal vi forbedre. I den overgangsfase fra forsvar til angreb skal vi være bedre, da vi var for langsomme, forklarer Gudmundsson.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I hele opstarten har FHK været uden Kasper Young og Einar Olafsson. Hvornår de er klar vil Gudmundsson ikke udtale sig om, men konstaterer:

– Det er ærgerligt, at vi mangler dem, men sådan er det nogle gange i håndbold, siger Gudmundsson.

Til gengæld kan FHK-træneren glæde sig over, at særligt Sebastian Henneberg spillede en god kamp mod Skjern angrebsmæssigt, og at både Sebastian Frandsen og Thorsten Fries tog fra i målet i den halvleg de hver fik.

FHK spiller den 25. august på udebane i pokalturneringen mod TMS Ringsted, mens første ligakamp er på hjemmebane den 2. september mod Bjerringbro-Silkeborg.

Esbjerg trækker sejren hjem i det fynske

0

Fredagens lune sommeraften samlede mere end 1400 tilskuere på Middelfart Stadion for at bevidne et intenst opgør mellem Esbjerg fB og Middelfart. 

Børnene løb stolt ud på sidelinjen efter at have fulgtes med spillerne hånd i hånd.

Inden kampen overhovedet blev sat i gang, blev Middelfart Stadion oplivet af en resonans fra de begejstrede fans, der både kom fra Esbjerg og Middelfart. I en symbolsk gestus blev kampens begyndelse markeret, da unge spillere fra Middelfarts lokale fodboldhold, ledsaget af førsteholdsspillere, trådte ind på banen. En annoncering af børnenes navne over stadionets lydsystem, blev en subtil til glade og stolte udtryk. 

Kampens indledning var præget af skærpede spændinger, hvor begge hold søgte at sætte deres præg. En tidlig intervention fra Middelfarts Marcus Mlynikowski afværgede en potentielt farlig situation i deres målfelt. Også Middelfarts målmand Casper Radza, hvis præstationer gentagne gange blev hædret fra tribunerne, stod imod Esbjergs angreb med stoisk ro. Hans storslåede redninger – særligt et i det 8. minut – forhindrede Esbjerg i at bryde dødvandet tidligt i kampen.

Dog var der også en del opmærksomhed på dommerens beslutninger, som blev et omdrejningspunkt for flere Middelfart-fans, især efter at have tildelt Esbjerg to betydningsfulde frispark inden for kampens første ti minutter.

Under kampen var der alt fra spænding på banen til glade øjeblikke udenfor – som når spillere gav highfives ved udskiftninger. I halvegen var stadionet fyldt med veloplagt musik på gode fynske maner. 

Mens første halvleg sluttede uden mål, kom dramaet virkelig i anden halvleg. Et tidligt offside-mål fra Middelfart, en næsten-scoring fra Esbjerg, da de holde et vedvarende pres, der kulminerede i et par gyldne chancer, herunder et skud fra Mathias Jørgensen, der ramte overliggeren i det 52. minut. Men det var Andreas Sejr Lausens frisparksmål et minut senere, der fik netmaskerne til at blafre og bragte Esbjerg foran.

Andreas Sejr Lausens frispark, hvor han scorede til 1-0.

Til trods for den stigende intensitet og de udfordringer, der fulgte med – herunder adskillige gule kort uddelt til begge hold, viste Middelfart modstand. Men Esbjergs 2-0-mål, med en fremragende assist fra Emil Frost Holten i det 90. minut syntes at sætte sejren i beton. Middelfart formåede dog at reducere i tillægstidens sidste øjeblikke, hvilket bragte slutresultatet til 2-1 i Esbjergs favør.

FC Fredericia er et forandret hold

0
Foto: Mphoto

Efter fem kampe i sidste sæson stod FC Fredericia med et point efter fem kampe. Nu er situationen vendt på hovedet med ni point efter samme antal kampe. Senest vandt holdet 5-0 på udebane mod B.93.

En lun sommeraften på Østerbro blev til en rigtig god aften for FC Fredericia.

Da kampens sidste fløjt lød, var stillingen 5-0 til FC Fredericia. Sejren blev grundlagt, da B.93 ved stillingen 0-0 efter 50 minutter fik et rødt kort. Derefter ændrede kampen fuldstændig karakter fra en åben slagudveksling til en stor FC Fredericia-dominans.

– Det var dejligt. Det var en hård kamp. De var gode på kuglen, og de spillede forbi vores pres, siger en af FC Fredericias målscorere, Adam Jakobsen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Det meste af, hvad FC Fredericia foretog sig efter udvisningen, gik deres vej. Der var skarphed over, hvad der blev foretaget på den sidste tredjedel af banen.

– Jeg føler, at vi kom frem til mange chancer udover målene. Vi var effektive, som tidligere også, og det kan vi tage med videre til de kommende kampe, forklarer Adam Jakobsen.

Foto: Mphoto

Situationen i denne sæson står i skærende kontrast til i sidste sæson. Et point efter fem kampe var status dengang. Jakobsen kan se særligt én forskel.

– Vi er der fra start nu, og vi kender hinanden bedre. Vi er flere etablerede spillere, selvom vi også var en masse gode sidste år, så var vi ikke spillet sammen på samme måde. Det gik ikke, da vi ikke var der 100 procent, siger Adam Jakobsen.

Jakobsen er også selv som forvandlet. I kalenderåret 2023 er Adam Jakobsen nu oppe på 12 mål. I den første halvsæson i FC Fredericia lavede han kun to mål.

– Jeg nyder det og arbejder hårdt som altid. Mit fokus er skiftet fra alt muligt andet til at præstere 100 procent på banen, siger Jakobsen.

Kvalitet og effektivitet

Foto: Mphoto

FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, var en glad mand. Han havde set sit hold spille en første halvleg på det jævne, hvor B.93 havde haft den største chance lige inden pausen. Det hele endte dog lykkeligt i anden halvleg, da FC Fredericia vandt 5-0.

– Alt var lige i første halvleg nærmest, men jeg havde en forhåbning i pausen om, at vi ville blive bedre til nogen konkrete ting. Vi skulle blive bedre, når vi erobrede bolden og der ville jeg have at vi blev bedre til den rigtige vurdering. Det røde kort afgjorde det, må jeg erkende. Vi skød brystet frem, og deres backs skulle forsvare mere end de skulle angribe. Jeg håber og tror, at vi havde mere i anden halvleg end i første halvleg, uanset om der var kommet et rødt kort eller ej, siger Hansen.

Hurtigt efter udvisningen i det 50. minut slog FC Fredericia til. Fem minutter efter det røde kort scorede Sofus Berger til 1-0, og minuttet efter lukkede Gustav Marcussen kampen med et mål til 2-0.

– Vi havde en kvalitet og effektivitet. Vi lukkede også pokalkampen hurtigt. Nu har vi scoret mange mål på det seneste, og vi fik holdt nullet også, så det var glædeligt, forklarer Michael Hansen.

Nu kan Hansen se ind i endnu en hektisk uge i næste uge. Tirsdag venter AC Horsens på Monjasa Park, og søndag står HB Køge på menuen på udebane.

– Det bliver spændende for os, da vi nu er kommet godt i gang med det pressede kampprogram. Der er tryk på, og når det går godt, kan man lide det. Når jeg kigger på dem, der ikke starter inde, er de skuffede, men de kommer med en god reaktion på træningsbanen, så det lover godt, fortæller Hansen.

Undervejs i opgøret mod B.93 fik Michael Hansen chancen for at skifte ud, uden at skulle ændre kampbilledet. Det gav ham andre muligheder end normalt, da han så eksempelvis kunne tage højde for, at Jesper Juelsgård rendte rundt med et gult kort.

– Jeg tog mere hensyn til den enkelte spiller end på at ændre kampen. Jeg kunne kigge på, hvem der havde behov for et hvil, og se på, hvem der havde gule kort, konstater Hansen.

Slutteligt husker Michael Hansen tilbage på sidste sæson, hvor det ikke kørte på skinner.

– Vi tabte til Hillerød i den femte kamp sidste år, og i dag slog vi et andet oprykkerhold i B.93

Tirsdagens kamp mellem FC Fredericia og AC Horsens spilles tirsdag klokken 19:00, og der venter endnu en mulighed for at fortsætte den gode stime, som fredericianerne er inde i. Horsens rykkede i sidste sæson ud af Superligaen, og i denne sæson er de spået til at kæmpe med med om oprykning i NordicBet Ligaen, men de er ikke kommet overbevisende fra start med seks point efter fem kampe.

Indbrud i sommerhus på Slotsstien – politiet søger vidner

0
Foto: Niclas Jessen

Slotsstien i Snoghøj blev skueplads for et indbrud i denne uge. Imellem søndag den 13. august og lørdag den 19. august, blev et sommerhus udsat for ubudne gæster.

Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi bekræfter hændelsen og giver detaljer om situationen. “En havedørsrude er blevet knust, og har været indgangspunktet for gerningsmændene,” fortæller han.

På nuværende tidspunkt har sommerhusejerne ikke haft mulighed for at give et fuldstændigt overblik over, hvad der muligvis er blevet stjålet under indbruddet. Politiet søger vidner, der kan have bemærket noget usædvanligt i området i den pågældende tidsperiode.

Bus påkørt af flugtbilist på Koldingvej

0
Der er indkørsel til de nye p-pladser bag det gamle posthus fra Mazantigade ved busterminalen

Lørdag aften blev en bus udsat for en uventet hændelse på Koldingvej i Kolding. Omkring kl. 20.40 blev bussen ramt af en sort Ford Fiesta. Bilisten bag rattet af Ford Fiestaen valgte dog at fortsætte sin færd, uden at stoppe op og afklare situationen.

Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi bekræfter hændelsen og oplyser, at politiet opfordrer alle, der kan have set ulykken eller har oplysninger om den sorte Ford Fiesta, til at kontakte Sydøstjyllands Politi.

Hit-and-Run i Danmarksgade

0

Fredag eftermiddag indtraf et færdselsuheld i Danmarksgade, Fredericia, mellem kl. 16.30-17.10. En hvid varebil påkørte en parkeret Volkswagen Polo og valgte efterfølgende at forlade ulykkesstedet uden at standse op.

Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at politiet først blev underrettet om hændelsen kl. 18.45, næsten to timer efter selve uheldet. Øjenvidner har rapporteret, at efter påkørslen fortsatte varebilen sin færd ned ad Danmarksgade.

Politiet arbejder nu på at finde føreren af varebilen og opfordrer vidner, der måtte have set hændelsen eller have oplysninger i sagen, til at henvende sig. Bilens registreringsnummer startede med CR.

Navn til ny daginstitution afsløret til spadestik

0

Torsdag den 17. august var der første spadestik til den kommende daginstitution i Madsby. Til spadestikket blev institutionens navn afsløret, og navnet til institutionen, der forventes færdig i maj 2024, er Børnehuset Engblomsten.

Etableringen af institutionen har været undervejs i flere år. Der har været dialog med fodboldklubben Fredericia fF, da de ligger på Madsby Enge, og noget af deres areal inddrages. Derfor har parterne skullet igennem en proces, og det er nu overstået, hvorfor spadestikket torsdag kunne tages.

Med den nye daginstitution betyder det samtidig, at tre andre lukker. Der er tale om Idrætsbørnehaven Ta’ Fat, Labyrinten og Daginstitutionen Korskærparken. De vil nu blive samlet under ét i Børnehuset Engblomsten, som er normeret til 120 børn, og der er en særlig grund til, at man nu samler dem.

– På det administrative plan er det mere rentabelt at drive en større institution end en lille. Både Ta’ Fat og Labyrinten er forholdsvis små. En anden del er, at det handlede om 2020, og at Korskærparken var på ghettolisten, så man fik det fysisk ud og havde et andet brugergrundlag. Vi bygger en bæredygtig institution, der er god til mange ting, men det skal også være en slags medborgerhus. Der er fællesrum og køkkenrum som eksempelvis Fredericia fF og andre frivillige organisationer, som vi på den måde får ud til borgerne. Vi vil gerne have en tanke om, at Madsbyparken er alles fælles legeplads – og bidrage med dette fælleshus, siger leder af dagtilbud i Fredericia Kommune, Karina Glud Nielsen.

Med en normering til 120 børn er det ikke planen, at der skal være store fællesarealer.

– Institutionen er bygget til at være et mindre fællesskab for sig selv. Vi skal ikke have et fællesrum med plads til 120, selvom det kunne være hyggeligt. Grupperummene ligger ud til hver deres del af legepladsen, som også er opdelt i forskellige zoner. Vi sikrer et nært og trygt fællesskab med opbygningen, forklarer Karina Glud Nielsen.

Borgmester Steen Wrist husker tilbage på, da han hørte om projektet for første gang, hvor han syntes det var en god idé.

– Første gang jeg hørte om ideen, var i budgettet for tre år siden i et møde med et andet parti, da der var forslag om at lave en børnehave. Jeg synes, det er en god idé at udnytte, at lige ved siden af ligger Danmarks bedste og største legepark, og give børnene de bedste rammer. Der har været sammenspil med placeringen og klubhuset, og det har vi styr på nu. Generelt er hele området i Madsbyparken under udvikling, og hvis der er et sted, der skal være en børnehave, er det her, siger Wrist.

Inden, at det blev tid til selve spadestikket blev der sunget blandt andet “lille Peter æderkop”, og til de tilstedeværende børn var der figenstænger, som var særdeles populære.

Med til at tage spadestikket var børn fra Idrætsbørnehaven Ta’ Fat, Labyrinten og Daginstitutionen Korskærparken. De hjalp Steen Wrist og formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, med at tage spadestikket til den nye daginstitution, hvor der er tænkt bæredygtighed ind. Således bliver den blandt andet bygget med mursten fra den gamle borgmesterbolig Tutavallis, ligesom der er fokus på, hvordan man trækker naturen ind i Børnehuset Engblomsten.

Historien om PtX kan ikke fortælles nok

0

Erhvervsminister Morten Bødskov besøgte onsdag Power2x-anlægget, HySynergy, i Fredericia, som virksomhederne Everfuel og Crossbridge Energy står bag. Bødskov satte sammen med Fredericias borgmester, Steen Wrist, ord på hvad P2X-projektet betyder, og meldingen lød, at historien ikke kan fortælles nok.

Danmark har potentiale til at blive en betydelig eksportør af grøn brint, hvilket kan bidrage væsentligt til at mindske CO2-emissionerne i nabolandene. På grund af adgangen til lavbundne zoner i Nordsøen med gunstige vindforhold, har Danmark muligheden for en langvarig eksportindtægt på op til 100 milliarder kroner årligt.

Grøn brint er spået til at være en af de betydelige energikilder i fremtiden og spiller en central rolle i den grønne transformation. Fremstillet fra vedvarende energikilder, er grøn brint essentiel for at transformere tunge industrier, landbrugssektoren og transportområdet. Den kan enten integreres direkte i industrielle metoder eller konverteres til Power-to-X-løsninger, som kan anvendes inden for landbrug eller som miljøvenligt brændstof i fly- og skibsfarten.

Netop Power-to-X var omdrejningspunktet for besøget hos HySynergy. I forbindelse med besøget var der rundvisning på anlægget, og fremvisning af den nye private rørledning mellem Everfuel og Crossbridge Energy, som man nu er klar til at sende grønt brint ud i. Efter turen var Morten Bødskov begejstret for, hvad han havde set.

– Dette illustrerer, at der er investeringsvilje, perspektiver og muligheder. Vi har netop indgået en aftale med tyskerne, som var i landet, og der er store perspektiver i denne aftale. Jeg ser Danmark som et pionerland, og jeg tror på, at vi i forbindelse med den grønne omstilling og havvindmøller besidder betydelig energi. Der er mange muligheder for aftagelse, og en markant tysk interesse i dette, siger Bødskov og slår fast:

– Aftalens eksistens sender et signal om en fælles vilje mellem Danmark og Tyskland. Regionen her bør blive et centrum for nye energikilder som Power2x.

Morten Bødskovs besøg var i Fredericia, men det er ikke kun for byen, at Power2x-projektet får betydning. Det betyder også noget i det store billede.

– Det handler ikke kun om Fredericia – det vil blive et centralt punkt i Danmark for en ny potent energiproduktion. Vi har alle passerer det gamle raffinaderi, som er en del af Danmarkshistorien. Vi så flammen, men nu bevæger vi os videre. Der vil komme noget nyt for lokalområdet med mange nye arbejdspladser og investeringer. Fredericia udvikler sig og bevæger sig videre med de mange millioner, der investeres. Denne skala er betydelig, og den skal vi tage os af. Dette er ikke et projekt, hvor folk er pessimistiske. Jeg ser store perspektiver med de nye energikilder, og jeg ser ikke nogen større hindringer. Det er en betydelig milliardinvestering, og der er udfordringer i verden nu, med globale spændinger mellem USA og Kina i handelspolitikken. Vi skal finde vores position i Europa, og det er noget, vi fokuserer på med industripolitikken, siger Morten Bødskov, som tidligere har mødtes med Everfuel og Crossbridge:

– Vi har haft en konstruktiv dialog. Vi mødtes i USA i maj, og der er løbende dialog. Fra regeringens side har vi været i dialog og fundet midler til projektet. Dette er en hjørnesten i den grønne omstilling, og derfor vil vi have et tæt samarbejde med Fredericia Kommune.

Med til besøget var også Steen Wrist. Han understreger vigtigheden i at fortælle historien om den transformation Fredericia er på vej igennem.

– Vi kan ikke gentage denne historie ofte nok. En af de første ting jeg gjorde som borgmester var at dykke ned i Power2x-projekterne og brintfabrikken. Vi skal gøre en indsats for at formidle dette. Staten bør se på infrastrukturen, eller hvis der skal etableres uddannelser, og her skal de spille en aktiv rolle. Vi skal kommunikere, at vi er i en transformationsfase. Industriby-billedet skal ændres, og denne historie skal formidles ud over kommunens grænser. Vi kan simpelthen ikke fortælle denne historie ofte nok. Dronningen vil også besøge os, og jeg mener, vi har et solidt fundament her, forklarer Wrist.

FC Fredericia ydmygede oprykkere efter rødt kort

0
Foto: Mphoto

Det, der lignede en lige kamp mellem B.93 og FC Fredericia, endte med en ydmygelse af Østerbro-mandskabet. Efter 50 minutter var stillingen 0-0, men et rødt kort til hjemmeholdet ændrede kampen, som endte 5-0 til FC Fredericia.

For første gang siden 2005 mødtes FC Fredericia og B.93. Det skete fredag aften på Østerbro Stadion, som har noget specielt over sig. Stadionet er placeret lige ved siden af nationalarenaen, og med et stadion, som har nostalgi over sig, var der lagt op til et specielt besøg for FC Fredericia på Østerbro.

Den kulinariske oplevelse var heller ikke hverdagskost. Den traditionelle stadionplatte er på menuen, men det var også muligt at forsyne sig med en form for durum. På jyske tribuner ser man ofte et ældre klientel, hvilket gjorde denne oplevelse med yngre tilskuere endnu mere anderledes. Det var yngre tilskuere, der var på plads for at nyde en fredagsøl.

Da FC Fredericia gjorde deres entré, lød det fra tribunen: “bonderøve, bonderøve, bonderøve” fra fanklubben, som var placeret på hovedtribunen nær pressepladserne. Men hvor meget bonderøv der er over eksempelvis Emilio Simonsen, der startede inde for FC Fredericia, og indtil sit skifte i Fredericia boede i København, kan man altid diskutere.

FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, havde til opgøret, givet genvalg til de startende spillere fra sidste fredags kamp mod Hillerød. Det betød, at Simon Bækgård stadig ikke var disponibel, og at målscorerne fra pokalkampen mod Bredballe, Nicklas Røjkjær, Anders Holvad og Eskild Dall alle var bænket igen.

Selvom B.93 er oprykker, er de dog ikke noget ueffent hold. På holdet er blandt andet Nicolaj Thomsen, Jacob Egeris og Michael Falkesgaard, som alle har spillet på et højere niveau end det nuværende B.93, som er oprykket til NordicBet Ligaen. Dette er deres første tilbagekomst siden 2005, hvor de rykkede ned i 2. division og siden da ikke har været i landets næstbedste fodboldrække.

Til at starte med i opgøret havde FC Fredericia overtaget. Den store, åbne chance udeblev, men der var flere tilløb til noget farlig. I det syvende minut sendte Jesper Juelsgård et hjørnespark ind i feltet, og bolden var en B.93-spiller ved at sende i eget mål. Efter 17 minutter var Adam Jakobsen lige ved at få en friløber, men der blev dømt en kneben offside, og minuttet efter afsluttede Sofus Berger sløjt.

Den største chance til FC Fredericia i første halvleg tilfaldt Frederik Christensen efter 31 minutter. Med en skudfinte snød han B.93-forsvaret, og bankede efterfølgende bolden mod mål, og tvang Michael Falkesgaard til en parade, som forhindrede FC Fredericia i at komme i front.

Kampens hidtil største chance kom dog til B.93. I den sidste del af første halvleg sad de på spillet, og første halvlegs sidste aktion var de tæt på at komme i front. Et indlæg fra Daniel Thøgersen havnede i panden på Egeris, som var gået med frem, men hans forsøg blev akkurat reddet af Valdemar Birksø, som med en lang arm fik kastet sig ned efter bolden.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I starten af anden halvleg ændrede kampen karakter. Michael Falkesgaard kom på afveje efter 50 minutter. Adam Jakobsen lagde et hårdt pres på ham, og var ved at fravriste ham bolden. Efterfølgende kom Emilio Simonsen til, og han blev nedlagt af Jacob Egeris. Dommer Sebastian Aagerup takserede det til direkte rødt kort, da han vurderede, at Simonsen blev frataget en oplagt målchance.

Hurtigt udnyttede FC Fredericia overtallet. I det 56. minut stak Adam Jakobsen bolden i dybden til Sofus Berger, som ikke svigtede i den direkte duel mod Falkesgaard. Med et velplaceret skud bragte han FC Fredericia foran med sit første mål i FC Fredericia-trøjen.

Minuttet efter lukkede Gustav Marcussen kampen. Han erobrede bolden midt på banen, og førte bolden mod B.93 mål. Fra kanten af feltet bankede han bolden mod mål, og med et hårdt spark med venstrebenet bragte han FC Fredericia foran med 2-0.

Den resterende del af kampen blev derfor blot et spørgsmål om, hvor stort FC Fredericia ville vinde. B.93 kunne ikke komme med et modsvar med ti spillere på banen mod FC Fredericias 11. Det gav FC Fredericia muligheden for at bruge bredden, og samtidig spare Jesper Juelsgård, som rendte rundt med et gult kort. Derfor blev Juelsgård skiftet ud til fordel for Mikkel Fischer.

En anden af de indskiftede spillere, Nicklas Røjkjær, kom i fokus efter 80 minutter. Han scorede direkte på frispark, da Falkesgaard lavede et drop. Røjkjær udførte et frispark tæt på det ene hjørneflag, men Falkesgaard stod fejlplaceret, hvilket gav plads til at sparke bolden ind i det korte hjørne. B.93-keeperen appellerede efterfølgende for, at han holdt bolden ude af mål, da han fik fat i den, men dommer Aagerup vurderede, at bolden var inde over stregen.

Indskiftede Eskild Dall fik chancen for at komme på måltavlen i det 88. minut, men han blev reddet af Falkesgaard. I kampens overtid måtte Michael Falkesgaard lade sig passere for fjerde gang. Mikkel Wohlgemuth smækkede en lang bold frem, og den kom frem til Adam Jakobsen, som elegant lobbede bolden i mål til 4-0, men mere ville have mere.

I tillægstidens sidste minut kom Jakob Jessen på måltavlen. Den unge midtbanespiller bankede bolden ind på et langskud til slutresultatet 5-0 i kampen, som var åben indtil B.93’s røde kort i det 50. minut. Derefter ændrede kampbilledet karakter, og det endte med en ydmygelse af B.93. 

Sejren til FC Fredericia betyder, at Michael Hansens mandskab er på femtepladsen. Næste gang FC Fredericia skal i aktion er på tirsdag på hjemmebane mod AC Horsens.

Live: FC Fredericia jagter sejr mod oprykkere

0

FC Fredericia spiller fredag klokken den femte kamp i denne sæson NordicBet Liga. Holdet møder på udebane oprykkerne fra B.93 på udebane. Lykkes det fredericianerne at vinde? Følg med og få svaret.

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent – kø op mod en halv time

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent –...

0
Et køretøj er fredag aften brudt i brand på E20 fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 57 Nørre Aaby og afkørsel 56 Ejby. Højre...