Benjamin Abana udfolder historier fra Det Nye Testamente via kunst

Benjamin Abana har malet i mange år. Han har senest arbejdet sammen med kunstudvalget i Missionshuset hos Indre Mission i Fredericia. Det er blevet til tre spændende værker med bibelreferencer, men også referencer til Fredericias historie.

Kunstner Benjamin Abana, der også er kendt fra Danmarks bedste portrætmalere, har malet tre store værker for Indre Mission. De kan nu ses i Fredericia. Kunstneren fortæller i et interview om sine tanker om de tre værker. Han har ønsket at bringe de gamle bibelfortælling til live via en lettere fortolkning.

– Jeg har kunstnerisk frihed. Jeg har taget udgangspunkt i tre bibelhistorier fra Det Nye Testamente. Noget, som jeg ved, at folk kender til. Efter de praktiske dele var på plads, har jeg arbejdet med projektet i den sammenhæng, som jeg synes gav mening, blandt andet starter vi med “stormen” – stormvejr i venstre side, og så har vi i midten fiskefangsten, der handler om arbejdertro, og til sidst tro og håb, det med at som kristen tror man på et evigt liv. Det handler om tro, men måske lidt ikke så teologisk baseret, men mere i en verdensagtig situationer, fortæller Benjamin Abana.

Lokale islæt går igen i værkerne, da både Den Nye Lillebæltsbro, Danmarks Port og Landsoldaten er blandt de lokale vartegn, som Benjamin Abana har valgt at inddrage. Det var dog ikke specifikt planlagt, at de skulle med.

– De var ikke nævnt specifikt fra starten af, men vi havde en snak om at bringe Fredericia i spil, og så gav det bare mening at gøre det, da jeg satte dem sammen. Når det starter med havet, så giver det mening, at bruge lillebæltsbroen, fordi det kunne være meget sjovt. På samme måde at tage noget gammelt, og tage noget tidsvarende ind i maleriet. Jeg arbejder med tre tidsperioder, hvor Fredericias historier passer godt ind. Derfor har jeg indarbejdet fortiden og nutiden. Der er også personer med briller på malerier for at trække fortiden ind i nutiden, fortæller Benjamin Abana.

Formmæssigt har Abana valgt at arbejde med en masse små lærreder for at give det en kirkelig stil med et moderne touch.

– Jeg har valgt at arbejde med et mosaikagtig udtryk. For at tage noget gammelt fra en kirke, og gøre det moderne med opsætningen. Det var faktisk også nemmere at arbejde med, når jeg tog en masse mindre lærreder og sætte dem sammen. Så fik jeg også den form, jeg ønskede. Det går lidt nedefra og op mod vinduet i højre side, og det bryder med det rum, vi står i, så kunsten får lov til at få sin egen plads i rummet, og ikke bare være udsmykning, men i stedet noget man skal tage stilling til.

Det er ikke første gang, at Benjamin arbejder med kristen kunst.

– Det er ikke nyt for mig at lave kristen kunst. Jeg er selv kristen, men det er nyt for mig at lave noget i stå stor skala. Det er det største, jeg indtil videre har malet i min karriere. Jeg har lavet noget i samme størrelse, men ikke i denne skala og med den kompleksitet, så det var en dejlig udfordring, fortæller Benjamin Abana og slutter:

– Det har været inspirerende at arbejde med, hvilket hus er vi, det er Indre Mission, og den kristne tro er hovedtema, og så det med at få noget fra den gamle bog ind i nutiden. Gøre det mere relevant for at folk at tolke og se. Nogle gange kan det være meget teologisk og tungt, så jeg har været inspireret til at gøre det lettere ved at tage noget lidt gammelt til noget, man bedre kan forstå og se sig selv i.

Om Benjamin Abana

Benjamin Abana, f. 1982 i Danmark.

Selvlært billedkunstner med både dansk og nigeriansk oprindelse. Hans stil er ekspressionistisk og figurativ med stærke bånd til den neoklassiske stil. Han bevæger sig elegant på lærredet, men elsker også at eksperimentere med andre medier. Størstedelen af hans kunstværker skildrer levende ting som planter, dyr og mennesker, ofte fanget i et øjeblik mellem stillestående liv og bevægelse. Karakteristisk for Benjamins værker er hans evne til at kombinere det narrative med det visuelle. Værkerne er ofte præget af klare farver og stærke kontraster, som fremhæver dybde og lag i hans malerier. De er rige på visuel pragt og giver alligevel masser af plads til fortolkning. Benjamin er en ægte kolorist. Farver bruges til at afspejle grundlæggende menneskelige følelser og til at fremhæve skønheden i melankolien, indfange personlighed og iscenesætte den. Drevet af sin nysgerrighed og passion for menneskers mangfoldighed, deres udtryk og aftryk, er Benjamin en observatør og fortæller, som viser alt fra menneskets smigrende sider til ærligt og direkte at tænde for de mørkere sider hos andre. Han finder inspiration i kristen filosofi, bibelhistorier og sit eget personlige liv.

Læs mere her

Nu kan der snart søges om i alt 4,8 mia. euro fra EU’s Innovationsfond

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Inden længe er der igen midler at hente fra EU’s Innovationsfond. Der er i 2023 afsat over fire mia. euro til nye innovative klima- og energiteknologier. Indkaldelsen af ansøgninger åbner den 23. november 2023, og ansøgningsfristerne forventes at ligge den 8. februar og den 9. april 2024.

Innovationsfondens funktion og de omfattede områder. EU Kommissionen
Den 23. november åbnes der igen for projektsøgninger til EU Kommissionens omfattende Innovationsfond til at støtte banebrydende energiteknologier i stor skala. Fonden, som er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, støtter projekter inden for vedvarende energi, energilagring, industriprocesser samt optag, lagring og anvendelse af CO2.

Det er fjerde gang, der åbnes for en fælles indkaldelse under EU’s Innovationsfond til grønne projekter for alle berettigede sektorer i samtlige projektstørrelser. Puljen forventes denne gang at overstige 4 mia. euro, og den foreløbige frist for ansøgninger er den 9. april 2024.

Find mere information om EU’s Innovationsfond og ansøgningsprocessen for den fælles indkaldelse på EU-Kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.

Nye initiativer i EU’s Innovationsfond skal styrke udbyttet af midlerne

EU-innovationsfonden er i 2023 blevet styrket markant. Fonden er nu finansieret af salget af hele 530 mio. CO2-kvoter, og foruden tidligere inkluderede sektorer åbnes der denne gang også for ansøgninger til projekter inden for søfart og transport.

Projektstørrelserne er yderligere blevet tilpasset, og der kan nu søges støtte til projekter i størrelsesordenen:

– Små projekter på op til 20 mio. euro.
– Mellemstore projekter mellem 20-100 mio. euro.
– Storskalaprojekter på over 100 mio. euro.
– Ud over den fælles indkaldelse åbnes der som noget nyt for et konkurrenceudbud, der støtter pilotprojekter inden for grøn brintproduktion. – Denne pulje forventes ligeledes at åbne d. 23. november 2023, men forventes at lukke allerede d. 8. februar 2024, eller når budgetgrænsen er nået. I denne pulje er der i alt 800 mio. euro at hente.

Læs mere om det nye konkurrenceudbud på EU-kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.

Desuden skal et nyoprettet sekretariat i Energistyrelsen fremover gøre det lettere for danske virksomheder at få del i EU-midlerne ved proaktivt at understøtte virksomhedernes egen indsats for at hjemtage EU-finansiering.

Sekretariatet, der er under etablering, får den helt centrale arbejdsopgave at accelerere hjemtagningen af midler primært fra den meget store EU-Innovationsfond ved at facilitere og kvalificere ansøgninger fra danske virksomheder.

Kom til informationsmøde

Danske ansøgere kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 18. januar 2024, hvor der afholdes en national informationsdag om indkaldelsen og ansøgningsmulighederne.

Herudover afholdes der i forbindelse med åbningen af de nye udbud internationale informationsmøder. Datoer for møderne er endnu ikke endeligt fastlagt.

Kortfilm på toppen af Fredericia Vold

0


Fra brostensbelagte gader til ‘Toppen af Volden’ i Fredericia udfolder Jonas Rosenkrantz Ouarit’s nyeste filmprojekt sig. Trods udfordringer, sætter han ikke sin urokkelig passion for filmskabelse under en skæppe. Fra de komplekse universer han tidligere har arbejdet med, er han nu tilbage til det enkle: Tag en rejse ind i Jonas’ verden, hvor hans drømme om at sætte Fredericia på filmkortet og inspirere kommende filmskabere fortsat tager form.

Det moderne parcelhus kræver solafskærmning

0

Når solens stråler bryder gennem himlen og sender sit varme lys ind gennem vores vinduer, kan det for mange skabe drømme om Sydeuropa og minder om solrige eftermiddage på en terrasse i Italien eller Spanien. Men med de store, smukke vinduer, som mange nybyggede huse i dag er prydet med, kommer også udfordringer. Hvordan balancerer man lysindfaldet med et optimalt indeklima? Hvordan håndterer man den moderne arkitekturs kombination af store glaspartier og solens kraft?

Lars Junker fra Moogio, ekspert inden for solafskærmning, guider os gennem vigtigheden af at tænke på solafskærmning i moderne hjem, inspireret af Sydeuropa, og hvordan det kan forbedre vores dagligdag og komfort.

Kunderelationer er nøglen hos Elgiganten Fredericia

0

I en tid, hvor teknologien konstant udvikler sig, og valgene kan synes uendelige, er det menneskelige touch og den rette vejledning vigtigere end nogensinde. Noah Andersen og Mette K. fra Elgiganten Fredericia elsker deres arvejde og selvom titlerne måske siger ‘sælgere’, er de nærmere rådgivere, som guider kunderne gennem, hvad der kan værre en teknologiske jungle. Deres passion for teknologi kombineret med et dybdegående kendskab til produkterne har skabt langvarige forhold til kunderne, de deler deres erfaringer, lærdomme og hemmeligheden bag deres succes i detailhandelen. For de fysiske butikker er stadig vigtige for de handlende, selvom tjenster som ‘klik-og-hent’ har gjort sit indtog.

Modeshow er kommet for at blive

Modeopvisning hos Gelato di Natura var en populær begivenhed, og som de andre forretninger i Løvestrøget, så viser modeopvisningen ikke kun smarte varer, men også et stærkt sammehold.

Gelato di Natura lagde lokaler til, og det var man virkelig glade for, men det er den samlede modtagelse fra de øvrige forretninger i Løvestrøget, der har gjort det største indtryk på Winni Drøhse fra den populære iscafe.

– Vi er så heldige, at vi har åbnet vores butik her i det, der nu hedder Løvestrøget, og her er vi blevet så godt modtaget. Og alle forretningdrivende her i gaden, har valgt at gå sammen om at skabe lidt opmærksomhed om vores gade og vores butikker her. Derfor har vi valgt at gå sammen flere butikker her i gaden, og så tænkte vi, at vi kunne lægge lokale til, og så havde de det flotte tøj, og så åbner de butikkerne nu, til at handlen den kan gå løs, fortæller Winni Drøhse, fra Gelato di Natura

Ideen til modeshows er noget, der er skabt i fællesskab.

– Det med at lave modeshow har vi nok gjort lidt fælles. Da i startede op, var i friske til at gå en runde og snakke med os alle sammen, og jeg har jo ligget i gaden i 30 år, så jeg er ikke ny i billedet her. Men jeg synes det er lækkert, at blive modtaget, og også at man kan bruges til mange ting. Der er ikke noget kunderne elsker mere end at få serveret noget, og de kan bedre se, hvordan tøjet ser ud, når de ser det på de piger og kvinder, som vi har til at gå rundt. De har en idé om at det de ser i fjernsynet, det er langt fra den rigtige verden, så det vi står med, det er den rigtige verden, og de elsker det, vores billetter er jo revet væk på få dage, fortæller Susanne Vinstrup fra Ørntoft.

Billetterne var hurtig revet væk.

– Vi har ikke lavet annoncer på det, vi har kun puttet det på Facebook, og så har de hentet billetterne hernede ved Gelato di Natura. Det varede ikke mange dage, så var de væk. Vi kunne nemt gøre det to dage, men det skal vi lige have arbejdet med, siger Susanne og bliver suppleret med et smil og grin fra Winni Drøhse, der siger: – Men så unge er vi ikke.

Der blev også solgt is til den store guldmedalje. Det var generelt en super god aften.

– Der bliver også solgt is. Det gør der i hvert fald. Der er ikke nogen tvivl om, at alle de dejlige gæster, der er her, de er også kommet her både for at bruge penge på os, men også i butikkerne bagefter. Det er en super god aften for os alle sammen, fortæller Winni.

Modeshowet er kommet for at blive.

– Det kommer jo tilbage selvfølgelig, vi laver det to gange om året nu. Der er jo også det her med, at vi jo helst ikke skal skuffe for mange, for flere inde i butikken i dag, de havde slet ikke hørt noget om det, så der er jo det her først til mølle. Men det er altså ikke bare noget man laver henover en eftermiddag, det er et kæmpe arbejde. Det er at man skal finde tøj til hver enkelte person, og skrive korte, og det er et kæmpe arbejde. Men man kan sige lad os se, hvad tiden viser. Det bedste er jo at vi kan lave det gode samarbejde her på gaden, siger Susanne Vinstrup.

Udgravninger viser Asperups historie

0

Per Mandrup, arkæolog fra Museum Odense, er sammen med sit team i gang med historiske udgravning i Asperup, Middelfart Kommune.

Se med her.

Virksomhedsindbrud på Albuen i Kolding

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi modtog mandag aften kl. 19.50 en anmeldelse om et indbrud i en virksomhed beliggende på Albuen i Kolding.

Det er konstateret, at døren er blevet opbrudt med et koben, og flere skuffer i virksomheden er blevet gennemrodet. Der er endnu ikke overblik over, hvad der præcist er blevet stjålet, kunne vagtchef Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi fortælle.

Indbrud i lageropbevaring i Smedegade

0
(Foto: politi.dk)

Mellem torsdag kl. 12.00 og mandag kl. 09.00 blev der begået indbrud i en lageropbevaring i Smedegade i Kolding.

Fra stedet er der stjålet en John Deere Gator og to kabeltromler, fortæller vagtchef Mikkel Ross.

Ældre kvinde udsat for bedrageri

0

En 89-årig kvinde, fra Almind i Kolding Kommune, blev torsdag offer for et bedrageri.

Hun blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank. Personen fortalte kvinden, at hendes konto var ved at blive tømt af udenlandske bagmænd og opfordrede hende til at udlevere sit kort og kode. Kort tid efter dukkede en ung, lyshåret og velklædt mand op, der udgav sig for at være bankmand. Kvinden udleverede sit kort og kode, og der blev efterfølgende hævet op til kortets maksimale beløb.

Vagtchef Mikkel Ros vil gerne understrege, at hverken banker eller politi sender folk ud for at indsamle kort og koder, og man bør aldrig udlevere disse oplysninger.