Kirkens Korshærs Varmestue i Fredericia udfylder dag efter dag det rum af omsorg og hjemlighed, som mennesker kan mangle. Bjarne Dahlmann fortæller i et interview om Varmestuens arbejde med byens udsatte borgere.
Det er Kirkens Korshær, der står bag varmestuen i Fredericia, hvor fem medarbejdere og en gruppe frivillige, hver dag hjælper de sårbare- og udsatte borgere.
– Varmestuen er drevet af Kirkens Korshær. Varmestuen er et fristed og værested for byens sociale udsatte mennsker, som er mærket af udsathed i form af hjemløshed, misbrug, psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og ensomhed. De kan her få noget hjemlighed, fællesskab og et fristed, fortæller leder af Varmestuen, Bjarne Dahlmann.
Opgaverne varierer, men de er også ret faste. Det er basis, der bliver leveret til borgere.
– Vi tilbyder nogle helt konkrete omsorgsting på dette værested, det kan være mad, et bad, få vasket tøj, blive set og hilst på. Man kan få en samtale og en snak i hverdagen. Det er basis i, hvad vi leverer på varmestuen. Derudover har vi en “gøretilgang”, altså, at vi kan gøre noget sammen. Det kan være puslespil, lave noget kreativt, arbejde i haven og hjælpe, når fødevarebilen kommer med mad til os.
Samtidig arbejder Bjarne Dahlmann og Varmestuen med brobygning, så de mennesker, der efterspørger konkret hjælp kan få den bedst mulige hjælp.
– Vi har samtidig en anden tilgang, hvor vi særligt fungerer som brobygning for mennesker, der gerne vil have hjælp til noget eller blive klogere til noget, så bygger vi gerne bro til alt fra rusmiddelcenter, jobcenter og lignende, så vi støtter folk i at få den hjælp, de skal have, siger han.
Udover de konkrete omsorgselementer og hjælpen, så spiller fællesskabet en stor rolle.
– Vi møder mennesker, der har hørt om os. Det er en bred gruppe, der har brug for os. Fælles er, at de mangler noget, de kan få her. Det kan som sagt være mennesker, der er mærket af hjemløshed eller misbrug. Det kan også være mennesker, der har det svært, og så kan få hjælp af os, forklarer Dahlmann og uddyber:
– Det er også fællesskabet på mange niveauer, vi bruger. Det kan være bare det at drikke en kop kaffe og tale sammen. Fællesskabet betyder meget. Vi har samtidig også et gravsted, hvor de som ønsker det, kan få sat deres urne ned, hvis de er bruger af stedet. Det er også noget af det, som familie- og pårørende gøre brug af. For mange er det et hjem for mennesker, der mangler hjælp. Det giver også et tilhørsforhold, og giver dem følelsen af at komme hjem.
Mange brugere af Varmestuen er faste brugere, men der er også brugere, der har et akutbehov nu og her.
– Vi har brugere, der kommer ofte, og bruger os fast, men vi har også brugere, der kommer, når de lige nu og her har et behov, som vi kan hjælpe dem med, siger Bjarne og slutter:
– Vi spiller også sammen med de andre steder i byen: både de private, men også de kommunale; Din Adgang, gadesygeplejerskeren, Stoppestedet, Solstrålen og mange flere. Vi rækker også ud til folk, vi tager til hellestedet, havnecaféen ved rusmiddelcentret. Vi er fem ansatte medarbejdere her, og vi har også nogle opgaver ud af huset. Derudover har vi en række frivillige, der hjælper, særligt med de praktiske opgaver. Generelt er alle velkomne til at kigge ind, hvis man har brug for os. Kom ind og se sig hej, så tager vi den derfra.
Fredericia er blevet ramt af en bølge af bilindbrud og forsøg på tyverier. Vagtchef Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at hændelserne har været dominerende på døgnrapporten de seneste dage.
Det første tyveri, som vagtchefen omtalte, skete i Dronningsgade. Mellem tirsdag kl. 18.15 og torsdag kl. 08.00 blev en bils højre siderude knust, og et opladerkabel blev stjålet.
I Bjergegade blev en Volkswagen Golf ligeledes udsat for indbrud natten mellem onsdag og torsdag. Her blev højre siderude igen knust, og tyvene slap afsted med et par solbriller. Norgesgade blev også ramt onsdag omkring kl. 12.30, hvor kontanter blev stjålet fra en bil, efter at dens siderude var blevet knust.
Torsdag morgen kl. 05.30 blev politiet kontaktet om endnu et indbrud i Dalegade, hvor en bil havde fået knust sin højre side rude, dog var intet blevet stjålet denne gang.
I Kongensgade skete to lignende hændelser. Mellem mandag og onsdag blev en Opels forrude knust, men intet blev stjålet. I samme gade, mellem tirsdag kl. 17.45 og torsdag kl. 13.00, oplevede en Toyota Aygo samme skæbne – forruden blev knust, men intet var taget fra bilen.
Natten til torsdag blev en restaurant i Gothersgade udsat for et tyveri, da en udendørs lampe blev stjålet fra stedet.
Mellem klokken 02.00 og 03.00 blev lampen afmonteret og stjålet fra restaurantens facade. Politiet er i gang med at undersøge sagen og efterlyser eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i det pågældende tidsrum, fortæller vagtchef Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi modtog torsdag en anmeldelse om et færdselsuheld på den Gamle Lillebæltsbro klokken 23.37. Ulykken skete, da en bil, ført af en ung mand på kun 17 år fra Nørre Aaby, forsøgte at overhale en anden personbil ved fuldt optrukket linjer.
Under overhalingen kolliderede han med en motorcyklist, som kørte i sydlig retning ad broen.
Motorcyklisten, en 63-årig mand fra Middelfart, led ikke alvorlige skader i ulykken, men der var primært tale om materielle skader.
Videre undersøgelser viste, at den 17-årige bilist, som forårsagede ulykken, ikke havde førerret til at køre bil. Den bil, han forsøgte at overhale, blev ført af en 22-årig mand, også fra Middelfart.
Statsminister Mette Frederiksen rettede i sin åbningstale og i ugen efter et stort fokus på Folkeskolen. Det glæder Fredericia Lærerkreds, hvor næstformanden håber, at det betyder, at man bringer dannelseselementet i Folkeskolen tilbage.
Der er brug for fokus på Folkeskolen, det er næstformand i Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog ikke i tvivl om, derfor er han også tilfreds med, at statsministeren rettede fokus på skolen.
– Lærerne er klar til det fokus, som statsminister Mette Frederiksen brugte i sin åbningstale på Folkeskolen, den er vi meget glad for. Det er med en lille optimisme, at jeg hører, hvad der bliver sagt. Det ved jeg også, at mange af mine kolleger deler. Det med at få mere praktik ind i Folkeskolen via flere praktiske aktiviteter handler for mig om se undervisningen på en anden måde end, hvad vi har gjort. Det er der brug for, siger Christian Ellekrog, næstformand i Fredericia Lærerkreds.
Når virksomhederne og regeringen vil have faglært arbejdskraft, så er det vigtigt at give tid til det til hele menneske igen. I lang tid har fokus været på de akademiske discipliner.
– Der er brug for, at vi ikke kun laver uddannelse. Der er brug for, at vi bliver en dannelsesinstitution igen, samt at vi vender tilbage til, at Folkeskolen har en dannelsesmæssig funktion. Denne del har vi mistet over de senere år, hvor der har været meget målstyring. Der har været rigtig bundne mål for, hvad lærerne kunne og skulle, hvilket har betydet, at undervisningen og fagene er gået i en retning, hvor vi måske har akademiseret dem rigtig meget. Der er blandt andet kommet eksaminer i rigtige mange praktiske fag, der i min optik ikke har været hensigtsmæssig, siger Christian Ellekrog og tilføjer:
– Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i musik skal forklare en masse teorier omkring musik, eller at man i idræt skal udføre nogle aktiviteter, og bagefter komme med en teoretisk forklaring på, hvordan og hvad kroppen gør i den forskellige situationer. Der har vi skudt lidt for meget ved siden af, hvis du spørger mig. Vi har en Folkeskole, der har handlet meget om uddannelse, og alt for lidt om dannelse. Derfor tror jeg, at mange lærere byder statsministerens ord velkomne med et ændret fokus.
I et årti har man udelukket for mange mennesker ved den akademisering, og det ændrede fokus væk fra mål, er Christian Ellekrog sikker på, bliver en fordel.
– Folkeskolen er en skole for folket. Det ligger i begrebet. Man udelukker en masse mennesker i at kunne lykkes og bevise deres potentialer, når man tager skolen over i en retning, der er meget faglig. Der er mange børn, der trives med det faglige, og det er ikke sådan, at man ikke skal være ambitiøse omkring, hvad eleverne skal kunne og udvikle sig til. Vi skal bare huske, at det er hele mennesket, vi skal kigge på, hele elever, alle børn fortjener at få set deres potentiale og arbejder med det. Derfor tror også, at det er rigtigt, at vi har fået en akademisering af Folkeskolen, og det kan der også være mange gode grunde til, siger Christian Ellekrog og uddyber:
– Akademiseringen handler også om, at vi vil være dygtigere som samfund, og det skal vi også stile efter, men vi har glemt, hvad Folkeskolens primære opgave er, nemlig at skabe hele mennesker, som vi danner til et samfundsliv i Danmark.
Christian Ellekrog er ikke i tvivl om, at det vil blive modtaget positivt hos lærere og elever, når der fjernes mål og Folkeskolen forhåbentligt sættes fri.
– Lærerne har efterspurgt, at skolerummet ikke kun er målstyring, samt at der er tid og rum til at tage undervisningen i den retning, der er brug for. Der var et tydeligt eksempel under coronatiden, hvor man var nødt til at være under andre rammer. Man var nødt til at komme ud, man var nødt til at bevæge sig mere og være mere aktiv omkring skolen, og det er der ikke altid tid til, når man skal leve op til mange mål, derfor er det klart noget, vi har efterspurgt, siger næstformanden og slutter:
– Jeg tror også, at de fleste elever trives med en varieret skoledag, hvor man kan bruge forskellige kompetencer. Det giver en mere varieret skoledag, og det tror jeg også elevernes trives med. Det med at give tid til eleverne, og lade dem finde deres plads, det er der også brug for.
For Bente Ankersen var det et særligt budget, da et flertal på 19 ud af 21 gik med for nogle uger siden. Det var 30 gang, at den lokale socialdemokratiske politiker var med til at godkende årets budget, og der er sket meget med budgetlægningen over tid.
Der var engang. Sådan starter mange eventyr, men et budget er sjældent et eventyr. Det er hårdt arbejde, og det er et redskab, man ikke altid kan styre. For socialdemokraten Bente Ankersen, der har siddet i Fredericia Byråd i en menneskealder, er budgetterne også et redskab, der har udviklet sig meget fra dengang, hvor man måtte lidt mere. I dag følger Christiansborg med.
– Budgetterne har ændret sig rigtig meget. Da jeg startede var det sådan, at hvis vi ikke havde penge nok, så lånte vi nogle. Dengang havde vi ikke Christiansborg til at grave ned i, hvad vi lavede i Fredericia, som vi har i dag, hvor vi stort set ikke kan vende os uden, at nogen kigger os over skulderen, men det er rigtig godt, at vi i dag får budgetter i balance. Det er godt, at vi får styr på budgetterne, men de løber bare fra os en gang imellem uden, at vi selv kan påvirke det. Det er samfundet udenom, der på en eller anden måde gør, at det løber løbsk for os, fortæller Bente Ankersen.
Et budget er et godt redskab, men det er umuligt at forestille sig, at det bare kører ud ad landevejen. Der kan ske mange ting i løbet af et helt år.
– Et budget kan gå galt ved små og store ting. Forestil dig, at en person kommer voldsomt til skade, og det koster kommunen flere millioner. Det er ikke noget, man bare lige forudser. Der bliver også født mange flere børn med diagnoser. Det er heller ikke noget, vi selv har indflydelse på, eller jo lidt, siger Bente Ankersen og uddyber:
– Nu er jeg jo så gammel, at dengang jeg var barn, der døde børn. I dag holder vi stort set alle i live. Det er rigtig fint, men så er vi også nødt til at passe dem og nødt til at tage os af den situation, der er. Det koster rigtig mange penge. I dag er der mange diagnoser, der gør, at man skal passes 1:1. Det koster, og det er det, vi vælger, og det skal vi også.
Bente Ankersen ved godt, at hun måske lyder som en sur bedstemor, men nogle ting er bare kørt af sporet.
– Man kan ikke gardere sig imod de udfordringer. Vi lever også længere i dag, der bliver ikke født så mange børn som tidligere. Den sure bedstemor kommer måske lidt her, når jeg siger, at i dag tager vi rigtig meget hensyn til hinanden, indimellem tænker jeg; kunne der ikke til at være en voksen til stede. Det undrer mig lidt, at man i dag taler om, at børn skal møde klokken 9.00 om morgenen i stedet for klokken 8.00, men det undrer mig også, at man skal absolut skal feste om natten. Kunne man ikke feste om aftenen, og så gå hjem i seng. De unge i dag skal da gå i seng om aftenen, siger Bente Ankersen og fortsætter:
– Jeg ved godt, at vi er et samfund bestående af individuelle personer, men vi er også et samfund, hvor vi nogle gange skal rette os ind efter hinanden. Vi kan ikke møde, når det passer os. Der er også nogen, der skal lære. Vi er måske lidt for blødsødne nogle gange. Det er nok lidt for nemt for os på nogle punkter. Vores gode Dronning sagde engang, at når hun kigger sig omkring og ser på sine kolleger, så synes hun, at hun bor to døre fra paradis, fortæller Ankersen.
Danmark er et fantastisk land, og vi skal være taknemmelige for, at vi bor lige her. Det mener Bente Ankersen.
– Vi oplever ikke krig i vores land, vi oplever krig andre steder, når man tænker på børn, der vokser op i lande, hvor de aldrig oplever andet end krig. Imens vi i Danmark bliver verdens lykkeligste folk. Vi lever under verdens lykkeligste stjerne. Vi er født et godt sted, vi har ingen naturkatastrofer – betyder det så, at det hele er fryd og gammen? Nej, det er det ikke. Der er også mennesker, der får vand i deres kældre, vi oplever også mindre naturkatastrofer i Danmark, men ikke på samme facon. Jeg vil ikke kalde os dovne, men det er måske kommet lidt let til os.
Selvom, der nu spares på steder, hvor det gør ondt, så skal man ikke glemme, at vi allerede gør meget i vores samfund.
– Jeg anerkender, at der er problemer, og det ikke er sjovt at skulle spare. Og selvfølgelig er vi os selv nærmest, men jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal sige det. Vi er måske os selv nærmest, men vi er også meget for fællesskabet. Vi tænker meget på hinanden. I rådhushallen havde vi en seance omkring udsatte, og det er ikke morsomt at være udsat. Det er ikke morsomt at stå udenfor, hverken om man er voksen eller barn, men vi tænker os også om, fortæller
Bente Ankersen ved også godt, at det gør ondt, når der skal spares, særligt når det er på bløde områder, men der er ikke andre muligheder.
– Jeg tænker også, at nu startede du med at spørge om, at det var 30 år siden, jeg var med i det første budget. Derfor er jeg også nødt til at sige, at vi udvikler os jo. Der kommer ny pædagogik, nye måder at takle tingene på, og heldigvis. Der udvikles nye metoder, og der synes jeg, at vi er gode, men vi taber stadig nogen, og dem er vi nødt til at være opmærksomme på, og ikke kun det, vi skal faktisk være mere end opmærksomme.
– Der er da ting i budgettet, jeg kunne have tænkt mig anderledes, men når det nu skal være, så synes jeg faktisk, at vi har fået et okay budget. Der er ting, jeg synes, at vi ikke skulle have sparet så meget på, blandt andet ældreområdet, som jeg ser holde for, men vi ved også godt, pengene er på børneområdet og ældreområdet. Den smule asfalt, vi kommer på, er ikke noget, der redder verden. Derfor skal vi tænke nye måder at agere på. Nu har vi en vikarkonto, der er steget til himlen. Jeg har også arbejdet i hjemmeplejen på I.P Schmidt Gården, så jeg kender det godt indefra, men det er en måde at lave vagtplaner og en anden måde at arbejde på. Det er vi nødt til at tage fat på. Det er en drejning, vi skal udføre, slutter Bente Ankersen.
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)
DMI har onsdag advaret om intens vejr, der særligt vil ramme området omkring Lillebælt. I den kommende uge kan man forvente forhøjet vandstand sammen med vindstød, der når op til stormstyrke.
Ifølge Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog ved DMI, er vejrsituationen en af de mere alvorlige. Det fortæller han til DR onsdag. Han påpeger, at den vedvarende vind fra en østlig retning er usædvanlig. Med forventningen om at vinden når op til stormende kuling, opfordres man til at være særligt opmærksomme.
Årsagen til det usædvanlige vejr er et kombineret højtryk over Nordskandinavien og et lavtryksområde mod vest og syd for os. Dette skaber en situation, hvor Danmark, især den sydlige del, vil opleve stærk vind fra øst.
Det forventes, at vinden vil tiltage i løbet af torsdag, med vindstød der vil nærme sig kulingstyrke. Fredag kan det blive endnu mere intens, hvor vinden muligvis vil nå op til hård kuling.
Særligt i Fredericias område og den sydlige del af Lillebælt er der forventninger om stedvise stormende kuling og vindstød med stormstyrke.
Ved krydset mellem Venusvej og Neptunvej overså en 24-årig kvinde sin vigepligt. Med en hastighed på 50 km/t kørte hun ind i siden af en personbil, hvori en 47-årig mand befandt sig.
Heldigvis fik manden kun mindre skader og blev bragt til skadestuen. Vagtchef Keld Skov fra Sydøstjyllands Politi har bekræftet hændelsen.
Sydøstjyllands Politi blev tirsdag kaldt ud til et indbrud i en villa beliggende i Lucinaborg i Taulov.
Gerningspersonen eller -personerne havde benyttet et koben for at opbryde en terrassedør, hvorefter de fik adgang til villaen. Gerningstidsrummet var mellem søndag klokken 09.00 og tirsdag klokken 17.00.
Det er endnu uvist, hvad tyvene specifikt har stjålet fra hjemmet. Vagtchef Keld Skov fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at tyvekosterne stadig er ukendt.
Dansk Folkeparti frygter for de ældre og det serviceniveau, de bliver mødt med, efter årets budgetforlig i Fredericia Kommune. Susanne Eilersen så hellere, at kommunen koncentrerede sig om at drive kommune end at drive spillesteder.
Dansk Folkepartis byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Fredericia Susanne Eilersen vil fortsat arbejde for at opnå indflydelse i Fredericias politiske landskab, men hun og partifællen Palle Dahl, kunne ikke sig selv i årets budget. Det gjorde simpelthen for ondt at skulle spare så massivt på de ældre.
– Man kunne se i byrådsalen ved sidste møde, at det eneste parti, der fremhæver de ældre, det er Dansk Folkeparti. Det er ikke fordi, at vi ikke vil børn, skoler eller noget andet. Det handler mere om, at der ikke er nogen, der har fokus på de ældre, siger Susanne Eilersen.
Susanne Eilersen havde forventet mere af de øvrige partier, da man havde givet hinanden håndslag på, at man ikke ville give de ældre dårligere forhold. De håndslag blev givet under visionsarbejdet i Fredericia Kommune.
– Jeg synes, at det er ærgerligt, at det kun er os, der står ved, at vi ikke skal spare så massivt på de ældre, men det er et emne, vi gerne taler om og tager ansvar for. Vi vedtog en vision 2033, hvor vi fandt tre pejlemærker. Det er tre fine pejlemærker, men vi gav også hinanden håndslag på, at vi skulle huske de ældre. Vi var flere, der i visionsprocessen sagde; hvad med de ældre? Vi gav derfor hinanden håndslag på, at det manglende fokus i visionen ikke ville få indflydelse på serviceniveauet til de ældre. Det skulle naturligvis forblive det samme. Desværre holdt det kun til første budget efter vedtagelsen af visionen. Man kan se ud fra spareforslagene, som forvaltningen er kommet med, at det går allerhårdest ud over vores ældre og svage, forklarer Eilersen.
Susanne Eilersen mener også, at man kan spare millioner på andre områder, og det gik hun også til forhandlingerne med.
– Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle andre steder at spare. Da vi gik til budgetforhandlinger, før vi forlod forhandlinger, kom vi med syv millioner kroners besparelser på andre områder, deriblandt nogle specifikke stillinger i administrationen, KL-konferencer – vi behøver måske ikke deltage i så mange konferencer, og så har vi to spillesteder i Fredericia. Det er ikke en kommunalkerneopgave. Det er ikke fordi, at vi ikke vil have spillesteder, men man kunne godt organisere det på en anden måde, eksempelvis kunne vi sælge Eksercerhuset fra til en ekstern leverandør, der kunne drive stedet på kommercielle vilkår. Der er mange af mine byrådskolleger, der gerne vil sælge mursten fra, lyder det fra Susanne Eilersen, der mener, at Tøjhuset ved samme lejlighed bør blive en selvejende institution. Det giver flere fordele, og dræner ikke den kommunale økonomi.
– Dernæst kunne man ændre konstruktionen hos Tøjhuset, så det stadig var Fredericia Live, der stod for det, men, at de i stedet blev en selvejende institution, så kan de nemlig også søge fonde og andre ting, derved ville vi i Fredericia kunne spare 2-3 millioner kroner på den konto, hvorfor det undrer mig, at de andre partier ikke har nogle andre spareforslag med end dem forvaltningen har listet op.
Selvom det i år var Dansk Folkeparti, der endte med ikke at komme med i budgetforliget, så vil hun stadig arbejde hårdt for partiet og byen.
– Vi er det tredje parti på tre budgetår, der står udenfor. Jeg tænker ikke, at Venstre eller Det Konservative Folkeparti tænker, at de ikke har indflydelse. De har søgt indflydelse, selvom de ikke var med i budgettet. Vi vil også søge indflydelse, og vi tager gerne et politisk ansvar. Vi er med på, at man ikke kunne undgå at spare på de ældre eller børn, siger Susanne Eilersen.
Hun og partiet var klar til at tage ansvar. Hun anerkender, at det var et svært budgetår, men pengene kunne være fundet anderledes.
– Vi var også villige til at gå ind i en diskussion om de områder, men når man slet ikke ville gøre andre ting, som eksempelvis de syv millioner kroner, jeg lige har nævnt før, og når man ikke har andre forslag med, men bare rent skar på de ældre, det kunne vi ikke holde til at leve med. Det betyder dog ikke, at vi ikke tager politisk ansvar. Vi vil gerne tage politisk ansvar for det rigtige, og vi mener, at der er områder i kommunen, hvor vi skulle finde pengene før, vi skar så drastisk på de ældre, som det er tilfældet nu, fortæller Susanne Eilersen.
Dansk Folkeparti vil også have konsulentforbruget kigget efter i sømmene, og det haster. Her kan der nemlig hentes mange penge, kommunens interne medarbejdere er dygtige, og de kan ligeså godt få opgaverne, siger Eilersen.
– Det er klart, at set med vores briller kunne man godt have taget et andet ansvar. Man kunne godt have kigget lidt bredere ud. Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at vi bruger rigtig mange penge, bare på otte måneder af 2023 har vi brugt over 25 millioner kroner på eksterne konsulenter. Det tal kommer til at stige, måske til 30-35 millioner kroner. Jeg er lidt ærgerlig over, at den diskussion ikke var med i budgetprocessen. Det havde været vigtigt at sige, at vi også vil skære nogle millioner på disse eksterne konsulenter, vi har rigtig mange dygtige medarbejdere i kommunen. Jeg tror på og har tillid til, at nogle af de opgaver, der er løst eksternt, de kunne også løses internt i huset, og dermed kunne vi finde nogle penge, fordi det er stort set det beløb, vi har besparet på ældre, vi bruger på eksterne konsulenter. Jeg er klar over, at det ikke kan være nul kroner, men vi vil kunne finde minimum 10 millioner eller flere af de penge, og det vil jeg arbejde med.
Susanne Eilersen forstår heller ikke, hvorfor forvaltningen skal sidde med ved forhandlingsbordet fra dag 1. Der burde være en politisk diskussion først, hvor man kunne tale helt frit. Det kan man ikke på samme måde, når forvaltningen sidder med. Derfor ville hun gerne, at første forhandlingsrunde kun var med politikere.
– Nu har jeg ikke siddet med ved bordet hele vejen igennem, så jeg kan ikke sige, at man skulle have brugt længere tid på budgetforhandlingerne, men jeg kan sige, at de indledende forhandlinger og øvelser var smalt fokuseret på det sparekatalog, som forvaltningen havde udleveret, og det er også det, det er endt ud i. Jeg havde håbet på, at vi kunne få nogle bredere diskussioner, måske nogle diskussioner, hvor vi kun havde siddet politikere, og ikke med forvaltningen. Forvaltningen var med fra starten, når vi sad og talte om budgettet. Jeg tror på, at det havde været givtigt, hvis vi kun havde siddet politikere i første runde, og her set lidt bredere på, hvor vi kunne spare end det sparekatalog, som lå foran os, slutter Susanne Eilersen.
SPORT. Jonas Kruse skal i den kommende sæson spille håndbold i Sverige. Fredericia Håndboldklub har forlænget kontrakten med playmakeren frem til 2028, men samtidig...
