Flere børn får glæde af KFUM og KFUK’s børnehøjskoler. Et treårigt udviklingsprojekt sikrer udviklingen og skaber grundlag for endnu større succes på KFUM og KFUK’s børnehøjskoler i Haderslev, Kolding og på Amager
KFUM og KFUK står bag verdens første højskole for børn, der slog dørene op for fem år siden i Aarhus. Børnehøjskolen i Aarhus har siden været til stor inspiration, og de seneste år er der åbnet børnehøjskoler flere steder i landet.
Her går børn på kurser som for eksempel ’Kok amok’, ’Byg og hyg’ og ’Børnereporter’ én dag om ugen efter skole i en periode på 8-12 uger. Dagen begynder med fællessamling, filosofi i børnehøjde og fællessang, hvorefter børnene arbejder på deres kurser og senere mødes igen til fællesspisning.
Det er tre af disse nye, populære børnehøjskoler for 6-13-årige børn, der nu får opbakning fra én af landets største fonde.
En donation fra Ole Kirk’s Fond gør det muligt at ansætte to forstandere til at koordinere drift og udvikling. Den ene forstander kommer til at arbejde på Amager Børnehøjskole, mens den anden vil være tilknyttet både Kolding Børnehøjskole og Haderslev Børnehøjskole.
Børnehøjskolerne er etableret af frivillige i KFUM og KFUK og har i en opstartsperiode været drevet udelukkende af frivillige kræfter. Ansættelsen af forstandere gør det nu muligt at skalere projektet og invitere frivillige ind i attraktive frivilligmiljøer, hvor man nemt kan gøre en forskel.
Ansatte gør det attraktivt at være frivillig
Forstandernes fornemste opgave bliver at koordinere det frivillige arbejde. KFUM og KFUK har 150 års tradition for frivillighed, og det vil altid være de frivillige, der står i spidsen for aktiviteterne, forklarer generalsekretær Jørgen Kvist
– Vi er intet uden de mange mennesker, der engagerer sig i spændende opgaver til gavn for børn og unge. Men i store projekter som børnehøjskolerne er der behov for en ansat, der binder det hele sammen og skaber optimale rammer for de frivilliges arbejde.
I mange af KFUM og KFUK’s aktiviteter er det erfaringen, at modellen “1-50-500” skaber stor succes: Én ansat er ansvarlig for et miljø på ca. 50 frivillige, der med deres aktiviteter når ca. 500 børn om året. Det er også denne model, der arbejdes ud fra på børnehøjskolerne.
På blot fem år har KFUM og KFUK åbnet seks børnehøjskoler, og de henter stor inspiration fra hinanden. Børnehøjskolerne mødes i netværk, hvor de inspirerer hinanden til nye tiltag. Generalsekretær Jørgen Kvist forventer, at der i de kommende år også åbner børnehøjskoler flere steder i landet.
Livsmod og hjerterum til alle børn
Formålet med børnehøjskolerne er at gøre verden større for de mindste. Det sker ved at lade børn møde højskoletankerne om fællesskab, dannelse og værdighed. På børnehøjskolerne møder man høj faglig kvalitet og et stort hjerterum. Her kan børn fordybe sig i en særlig interesse og samtidig bygge venskaber og gode relationer til andre børn og voksne.
Rammen sættes af KFUM og KFUK i gode bygninger, som lokalforeninger ejer og ombygger til formålet. Dermed bringes organisationens mangeårige erfaringer med børn, fællesskaber og frivillighed i spil på en ny måde.
Fællessamling med filosofi i børnehøjde er et af de centrale, dannende elementer på børnehøjskolen. Her får børnene noget med sig i bagagen, som de ikke nødvendigvis får i skolen eller derhjemme, fortæller Thomas Rauff Krøyer, der er forstander på Aarhus Børnehøjskole.
– Vi laver børnehøjskole, fordi vi vil give børn et sted, hvor de kan være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet – og den danske tradition med højskoler er fantastisk til det. For eksempel er fællessamlinger, fællessang og måltidsfællesskabet helt centrale elementer for os.
FAKTABOKS: Hverdagen på en Børnehøjskole
Børnehøjskolerne er levende huse med kreative kurser og aktiviteter fordelt over hele ugen, året rundt. Det er huse, hvor arkitektur, indretning og kunst tydeligt udfolder børnehøjskolens pædagogik og værdier.
Man tilmelder sig et kursusforløb, der strækker sig over 6-12 uger med undervisning én dag om ugen efter skoletid. Der tilbydes fx kurser som ‘Børnereporter’, ‘Mad fra hele verden’ og ‘De mindste fikser alt’. Derudover er der aktiviteter i skolernes ferier.
De frivillige undervisere, som ofte er studerende fra lokale uddannelsessteder, brænder for at give noget videre til børnene – og de får selv en stor oplevelse og en masse brugbar erfaring.
Regeringen vil med ny lovgivning styrke erhvervsdrivende og foreningers mulighed for at få en basal betalingskonto, der skal gøre mødet med banken simplere for bl.a. de danske iværksættere og foreninger.
Der har gennem de seneste år været udfordringer for mange erhvervsdrivende og foreninger, når de skulle oprette en konto i danske pengeinstitutter, og flere erhvervsdrivende og foreninger har oplevet, at de blev afvist i banken, når de ville åbne en konto.
Derfor vil regeringen nu styrke adgangen til en basal betalingskonto.
– Vi skal have flere iværksættere, og derfor er det ikke godt nok, at mange bliver afvist i mødet med banken. For en basal betalingskonto spiller en nøglerolle, og er helt afgørende for, at man kan starte en virksomhed eller drive en forening. Det er ét af de første skridt på vejen. Derfor vil regeringen nu styrke adgangen til en basal betalingskonto. På den måde kan vi lette byrder og fjerne unødvendigt bøvl, til gavn for alle erhvervsdrivende og de lokale ildsjæle, der hver dag sørger for, at vi har et stærkt foreningsliv. Så nu rydder vi vejen, og skaber bedre mulighed for, at man kan søsætte sine gode ideer, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
– Jeg er virkelig træt af at høre historier om lokale ildsjæle, der løber panden mod muren hos den lokale bank. De frivillige foreningsaktive burde blive mødt med smil, ros og anerkendelse i hele samfundet, men alt for mange oplever i stedet bøvl, bureaukrati og tårnhøje gebyrer med potentiale til at slå enhver god idé ihjel. Nu giver vi foreningerne adgang til en betalingskonto, der gerne skal gøre det lettere at tage ansvar som frivillig kasserer. Jeg forventer også, at bankerne skruer ned for gebyrerne over for foreningerne. Nu bliver det et krav, at kontoen skal tilbydes til en rimelig pris. Det satser jeg på, at bankerne forstår, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Initiativet om at styrke adgangen til en basal betalingskonto er vigtig, da det giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte modtagne betalinger, lette administrationen og få adgang til en Nemkonto.
Når banken modtager en anmodning om at åbne en basal betalingskonto, skal banken hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst.
Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne afvise at oprette en basal betalingskonto, f.eks. ved mistanke om hvidvask. Der etableres en klagemulighed for virksomhederne og foreningerne til at få efterprøvet pengeinstitutternes eventuelle afslag på en ansøgning om en basal betalingskonto.
Klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det mener et flertal af danskerne. De vil gerne selv agere mere klimavenligt, men peger også på, at politikerne bør gøre mere for at forhindre klimaforandringerne. Det viser Region Syddanmarks analyse “Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”.
61 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer er det mest alvorlige problem, verden står over for lige nu. Det fremgår af Region Syddanmarks landsdækkende analyse ”Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”. I alt har 2.000 danskere deltaget i analysen i juni 2023, og nu er de samlede analyseresultater klar.
Danskere tager ansvar for klimaet, men møder barrierer Danskerne er villige til at ændre deres vaner. Inden for de seneste tre år har hver tiende købt elbil, og mere end hver fjerde har isoleret boligen for at reducere deres klimabelastning. På den korte bane tilkendegiver knap halvdelen, at de inden for de seneste tre måneder har skåret ned på deres forbrug af tøj, elektronik eller sport- og fritidsudstyr.
Over halvdelen af danskerne ønsker en mere klimavenlig livsstil. Men de oplever barrierer. Ud af dem, der gerne vil gøre mere, svarer to ud af tre, at de har svært ved at vurdere, hvordan man bedst lever klimavenligt, at det er for dyrt, at de ikke har et klimavenligt alternativ, eller at det er for tidskrævende.
Danskerne ønsker politisk handling Samtidig peger et stort flertal af danskerne på, at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne. Det er især investeringer i grønne energikilder (71 pct.), at klimavenlige handlinger gøres økonomisk mere fordelagtige (62 pct.), støtte til klimaforskning og teknologiske løsninger (60 pct.) samt økonomisk støtte et udvikling af teknologiske løsninger (58 pct.), der ligger højt på danskernes ønskeliste.
Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, siger:
– Der er en kæmpe vilje blandt danskerne til at hjælpe klimaet, og når de peger på forhindringer og barrierer, så skal vi lytte. Vi vil fra politisk side gøre, hvad vi kan for at gøre det lettere og mere attraktivt at agere mere klimavenligt i hverdagen. Noget af det, danskerne ønsker sig, kræver store strukturelle ændringer, som skal løftes på nationalt niveau, men der er også noget, vi kan gøre her i regionen, hvor vi fx har indsatser på ungdomsuddannelserne, der skal mindske solokørsel og fremme samkørsel.
Analysen viser også andre forskellige sammenhænge, fx at det er kvinder og personer med mellemlang og lang videregående uddannelse, der er mest tilbøjelige til at gøre noget i det daglige for at reducere klimaforandringerne.
Generelt stiger bekymringen over klimaforandringer markant, jo længere danskerne ser ud i fremtiden. Til gengæld har danskernes alder ikke betydning for, om man synes, at klimaforandringer er et globalt problem. Endelig er der også 11 pct. af danskerne, der slet ikke mener, at klimaforandringer er et problem.
Fredericia Kommune har en forpligtelse til at sikre sikre og fremkommelige veje gennem effektiv snerydning og glatførebekæmpelse, især når vintervejret sætter ind med sne og glatte veje. I denne uge oplever Fredericia et snefald, hvilket har resulteret i trafikale udfordringer. Men hvor meget koster det for Fredericia Kommune at at rydde vejene? Det har AVISEN undersøgt.
I løbet af den seneste uge har vejret i Fredericia ændret sig markant med ankomsten af sne, hvilket kulminerede torsdag, da snemængderne steg betydeligt. Denne pludselige ændring i vejret har haft en stor indflydelse på dagligdagen i byen, især med hensyn til trafiksikkerheden. På grund af snefaldet har Fredericia Kommune været nødt til at intensivere sine indsatsområder indenfor vintertjenester, herunder især snerydning og bekæmpelse af glatte veje.
De øgede snemængder torsdag har ført til flere trafikale udfordringer. Glatte veje har gjort det vanskeligt for bilister at navigere sikkert, hvilket har øget risikoen for ulykker og forsinkelser i trafikken. Kommunens respons til disse udfordringer har været afgørende for at opretholde normalitet og sikkerhed i byens gader og veje.
Fredericia Kommune har forudset sådanne vinterrelaterede udfordringer og har derfor afsat et årsbudget dedikeret til vintertjenester. Dette budget inkluderer midler til både snerydning og glatførebekæmpelse, hvilket er afgørende for at kunne reagere hurtigt og effektivt på vejrets udfordringer. Denne proaktive tilgang sikrer, at både større veje og mindre gader forbliver farbare, selv under vanskelige vinterforhold.
Denne investering i vintertjenesterne viser Fredericia Kommunes engagement i at sikre, at byens indbyggere og besøgende kan færdes sikkert, uanset vejret. Det understreger også vigtigheden af at være forberedt på vejrets luner, især i regioner, hvor vintervejr kan ændre sig hurtigt og medføre betydelige udfordringer.
Bo Christiansen, driftschef i Fredericia Kommune, har lagt en grundig plan for, hvordan kommunen skal håndtere snefald. Han har tidligere udtalt, at når der varsles sne, står driftsafdelingen klar til at rykke ud tidligt om morgenen for at tage sig af de største veje, betegnet som kategori et veje. Dette sikrer, at de vigtigste trafikårer er farbare, inden flertallet af trafikanterne begynder deres dag. Efter at have sikret de primære veje, vender opmærksomheden sig mod de mindre veje, kaldet klasse tre, som rengøres og sikres i løbet af den normale arbejdstid.
For at udføre disse nødvendige vintertjenester, er der behov for et tilstrækkeligt budget. Knud Bjorholm Johansen, diplomingeniør fra Vej og Park i Fredericia Kommune, informerer om, at budgettet for 2023 er sat til 5.085.000 kroner. Dette budget stiger til 5.401.000 kroner i det kommende år. Budgettet for vintertjenesten er ikke opdelt i separate poster for snerydning og glatførebekæmpelse; det dækker derfor omkostningerne til begge tjenester under et samlet budget.
En opgørelse viser, at med 52.173 indbyggere i Fredericia Kommune ved årets start, vil de samlede omkostninger for snerydning og saltning i 2023 beløbe sig til 97,46 kroner per borger.
Fredag markerer Henrik Kyhl, administrerende direktør for Philips TV & Audio i Norden, UK og Irland, sit 25-års jubilæum hos Philips. Hans rejse, der har ført ham til toppen af en af verdens førende teknologivirksomheder, startede i de mest beskedne omgivelser, dog med en urokkelig ambition.
I 1998 blev han en del af Philips-teamet, og dette blev startskuddet på en spændende rejse, men også en rejse, hvor han ikke havde set sig selv være med i 25 år. Henrik Kyhl fyldte i januar 2023, 50 år, men det er ikke den eneste milepæl, han kan fejre i år. Og det hele tog form i Erritsø, Fredericia.
– Min interesse for branchen startede i Erritsø hos Linnemann Radio og TV. Derefter tilbragte jeg et par år i USA, hvor jeg arbejdede for B & O. Da jeg vendte hjem, faldt jeg over et jobopslag i avisen fra Philips, som søgte en salgskonsulent til Nordjylland. På det tidspunkt boede jeg i Fredericia, men jeg var opsat på at få jobbet. Derfor deltog jeg i en række interviews ved et rekrutteringsbureau i Aarhus i 1998. Til sidst blev jeg tilbudt stillingen, husker Henrik Kyhl, der ser tilbage på 25 gode år hos Philips.
– En del af aftalen var også, at vi skulle flytte til distriktet, så vi pakkede vores ting og flyttede til Randers med vores første barn, som blev født i 1998. Derefter begyndte jeg at besøge butikkerne i Nordjylland, hvor jeg var ansvarlig for salg og salgstræning. Det var sådan, det hele startede. Jeg skiftede min grønne polo ud med en firmabil. Jeg blev bekendt med de fleste hoteller og kroer i området i min dagligdag som kørende sælger. Mine dage bestod ofte af møder om aftenen, efterfulgt af træning og salg den næste dag, før jeg kørte 200 kilometer på motorvejen for at komme hjem igen. Jeg besøgte mange forskellige kæder, som dengang stadig eksisterede, såsom FONA, Merlin og andre, fortæller Henrik Kyhl.
Henrik Kyhls karriere tog et afgørende skifte i 2002, da han blev tilbudt en stilling i København inden for samme koncern. Dette førte til, at han og hans familie besluttede at flytte tilbage til Fredericia. Kyhl betragter sin 25-årige karriere hos Philips som en rejse med konstant udvikling og nye udfordringer. Cirka hver tredje til femte år modtog han nye ansvarsområder og spændende opgaver i Europa, hvilket motiverede ham til at fortsætte i virksomheden. Denne periode med forandring og udvikling var karakteriseret ved, at han gik fra at have direkte kontakt med butikker til en rolle som key account manager, hvor han havde ansvaret for salget til branchens hovedkontorer.
– Vi købte en grund i Fredericia og flyttede midlertidigt til Vølundsvej i lejlighed, mens vi ventede på, at vores nye hjem blev bygget. I denne periode pendlede jeg til København omkring tre dage om ugen. Det var en spændende tid, især fordi opgaverne var anderledes. Jeg mødtes med yderst professionelle indkøbere, hvilket krævede, at jeg altid var grundigt forberedt, siger Henrik Kyhl.
Henrik Kyhl stod over for et betydningsfuldt valg i sin karriere, da han blev tilbudt en stilling i England med ansvaret for Philips’ audioforretning. På dette tidspunkt var han allerede dybt involveret i arbejdet med både Norden og UK. Familien overvejede seriøst at flytte til England, hvor de endda begyndte at søge efter bolig og skoler til børnene. Men Kyhl indså, at jobbet i England ville medføre betydelig rejseaktivitet, ikke kun til Norden og hovedkvarteret i Holland, men også til Hong Kong, hvor audioprodukterne blev udviklet. Denne indsigt førte til en beslutning om at blive i Fredericia for at bevare en stabil base for familien.
Selvom han valgte at forblive i Danmark, øgede dette hans rejseaktivitet. Han påtog sig ansvaret for audioafdelingen, hvor han spillede en central rolle i udviklingen af nye produkter. Henrik arbejdede for at give produkterne et nordisk præg, hvilket bidrog til at forny produktlinjen og gøre den mere strømlinet og tilpasset det nordiske marked, og det virkede:
– Jeg husker tydeligt et besøg i udviklingsafdelingen, hvor vi modtog vores største europæiske kunde. Vi havde et møde hele dagen for at designe en ny produktlinje specielt til dem. Efter mødet gik vi ud for at spise, og da vi vendte tilbage næste morgen, havde vores produktteam allerede skabt færdige produkter komplet med billeder, specifikationer og det hele. Vores arbejde var yderst professionelt. Resultatet af dette veltilrettelagte besøg var, at vi femdoblede omsætningen med denne kunde, en betydelig succes for vores afdeling, fortæller Henrik Kyhl.
I 2008 oplevede Henrik Kyhl endnu en betydelig forandring i sin karriere, da Philips’ aktiviteter i Norden og UK blev opdelt. Han stod over for et valg: at blive i UK eller vende tilbage til Norden. Kyhl valgte det sidste og påtog sig ansvaret for det, der blev betegnet som “New Business”, hvor alle produktkategorier blev samlet. På dette tidspunkt var Philips’ produktportefølje mere omfattende end i dag, inkluderende produkter som AVENT, der omfattede babyalarmer, sutteflasker og mere.
Kyhl ledte denne nye forretningsenhed i Norden i flere år. Senere blev virksomheden igen omstruktureret for at fokusere udelukkende på TV. Dette førte til, at Kyhl fik ansvaret for det norske marked og den største nordiske kunde på det tidspunkt. Hans rolle indebar hyppig pendling mellem Danmark og Oslo. Organisationen gennemgik flere ændringer, startende med en nordisk ansvarlig for TV og en salgsorganisation bestående af fire salgsdirektører, en for hvert nordisk land. Gennem tiden blev disse roller konsolideret, indtil Kyhl endte med at blive den øverste ansvarlige, en effektivisering, hvor fem stillinger blev reduceret til én.
– Jeg bed mig fast, og jeg er stolt af det. Mig skulle man ikke smide over borde. Jeg kæmpede, jeg knoklede og jeg udviste flid. Derudover blev vi meget skarpere gennem tiden, både på produkter og organisation, indskyder Henrik Kyhl og tilføjer:
– Jeg har lært, at flid altid betaler sig i sidste ende. Dette princip har været en ledestjerne i hele min karriere. Jeg er overbevist om, at for at opnå anderledes resultater, kan man ikke blive ved med at gøre det samme. Derfor har jeg altid stræbt efter at udfordre det etablerede og forberede mig grundigt. Jeg håber, at denne tilgang ikke kun har gavnet mig, men også har inspireret mine kolleger og gjort mig til en leder, der er værdsat både internt og af vores kunder.
Henrik Kyhl understreger betydningen af innovation og kundeorientering i produktudvikling. Hvert år lanceres nye produkter, og Philips bestræber sig konstant på at være på forkant med fremtidige tendenser, med et særligt blik på trends frem til 2025. Kyhl anerkender, at der er et element af risiko involveret, men pointerer, at det afgørende er at skabe produkter, som gør en reel forskel for kunderne, frem for at udvikle produkter for deres egen skyld.
Teknologien driver udviklingen, men for Kyhl er det vigtigt, at teknologien tjener et formål for forbrugeren. Tidligere var innovationer primært drevet af, hvad udviklingsteams teknisk set kunne skabe; i dag fokuserer Philips mere på forbrugernes behov og ønsker. Denne forbrugercentrerede tilgang har ført til en betydelig ændring i, hvordan produkter udvikles og præsenteres på markedet.
Fredericianske Henrik Kyhl, der også er direktør for Philips, har været med til at få flere store events til Fredericia i 2023, og mere venter forude. Arkivfoto: AVISEN
Hvordan er man 25 år ved samme virksomhed anno 2023?
– Det er et interessant spørgsmål. Jeg oplever Philips som en virksomhed, der giver mig så stor frihed, at jeg føler, det næsten er som at drive min egen forretning. Hvis jeg beslutter at vi skal gå i en bestemt retning, så gør vi det. Selvfølgelig tages de største beslutninger på et organisatorisk plan, men det er ikke meget anderledes end at være selvstændig, hvor man også søger rådgivning og sparring fra eksterne eksperter som advokater og revisorer, siger Kyhl og uddyber:
– Jeg tror på, at det, at mit arbejde har været så spændende og varieret, og at vi har opnået forskellige resultater, er grunden til, at jeg har været her så længe. Jeg har set, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, hvilket bekræftes af kolleger, der har forladt virksomheden, men som senere er vendt tilbage. Vi har mange med lang anciennitet her i organisationen. Da jeg startede i Philips, ville jeg have grinet, hvis nogen havde fortalt mig, at jeg ville være her i 25 år.
Henrik Kyhl har en klar vision for sin fortsatte rolle i Philips og en voksende interesse for personlige projekter og velgørenhed. Det er, hvad der fylder i fremtiden for fredericianeren.
– Når jeg ser fremad, har jeg til hensigt at blive hos Philips så længe, virksomheden har brug for mine kompetencer, og jeg kan holde trit med tempoet. Med disse forudsætninger forventer jeg mange flere gode år her. Der er ingen tvivl om, at jeg også skal dedikere mig til andre ting, specielt nu, hvor mine to ældste børn er flyttet hjemmefra. Vi har stadig vores yngste barn hjemme og vil nyde hendes selskab i yderligere 4-5 år. I mellemtiden har jeg involveret mig i Wings for Life, en organisation, jeg er meget passioneret omkring. Jeg har også for nylig afsluttet en bestyrelsesuddannelse, og det er noget, jeg ser frem til at engagere mig mere i fremtiden, slutter Henrik Kyhl.
I en verden, hvor karrierer ændres som årstider, står Lars Hesselvig som et levende vidnesbyrd om tradition og arv. Hans historie er en fortælling om et liv dedikeret til et af verdens ældste håndværk: bagerkunsten.
Lars’ tilknytning til bageriet begyndte ikke år efter sin fødsel, men nærmest ved fødslen. Indhyllet i duften af nybagt brød og friske kager, voksede han op i skyggen af sin fars bageri i Sjællandsgade, der også dannede rammer om barndomshjemmet.
Det var her, i dette hjørne af Danmark, at han blev formet af lyden af dejen, der blev æltet, og synet af gyldne brød, der blev taget ud af ovnen.
Det var ikke blot et bageri; det var et værksted, hvor traditioner blev holdt i live og håndværk blev mestret. Som barn fulgte Lars opmærksomt med, mens hans far transformerede enkle ingredienser til kulinariske mesterværker. Disse tidlige oplevelser var ikke bare en forbigående fascination, men fundamentet for hans fremtidige karriere, når enzymer, opskrifter og resultater blev gennemgået.
I dag, mange år senere, er det Lars, der står i spidsen for Byens Brød. Han har taget faklen op og fortsætter familiens stolte tradition med samme lidenskab og hengivenhed.
Han vidste tidligt, at hans skæbne var at være bager. Han bar ikke kun en arv af færdigheder og opskrifter videre; han bar en hel generations drømme og ambitioner. Byens Brød er mere end blot et bageri. Det er et levende museum, en hyldest til håndværket og en urokkelig forbindelse til fortiden.
Når man træder indenfor, er det ikke kun for at købe brød. Det er for at opleve et stykke levende historie, hvor hvert brød fortæller en historie om familie, hårdt arbejde og en uudslukkelig kærlighed til bagerkunsten, hvor lyden af bagerens spade fra det friske brød går igen gennem dagen.
Hos Byens Brød i Erritsø summer det af travlhed i produktionen, hvor et væld af bagekreationer kommer til live. Rundstykker, franskbrød, kanelsnegle bliver alle omhyggeligt tilberedt, mens en fortryllende duft af friskbagte brunkager fylder luften. Denne december markerer et særligt jubilæum – det er 20 år siden, Lars Hesselvig overtog tøjlerne for denne charmerende bagerforretning beliggende på Bytorvet i Erritsø.
– Jeg husker tydeligt, at jeg i 5. klasse havde to veje, jeg ønskede at gå; jeg ville være bager eller fodboldspiller. På det tidspunkt var jeg allerede meget i bageriet i Sjællandsgade, som min far jo ejede. Jeg arbejdede der i weekenderne, gjorde rent efter skole og fik hurtigt smag for faget. Jeg skrev en stil i 5. klasse, hvor jeg vil være bagermester og have min egen forretning. Jeg nåede faktisk også langt på fodboldscenen i ungdomsårene for FC Fredericia, ligesom jeg var til prøvetræning i Midtjylland. Det var gode tider, fodbolden gav mig, men jeg var også lykkelig for at være i bagerfaget. Det var bare sjovt og spændende hele vejen, fortæller Lars Hesselvig.
I hjertet af Erritsø ligger et bageri, der ikke kun er et vidnesbyrd om ekstraordinært håndværk, men også et symbol på en livslang drøm, der blev til virkelighed.
– Jeg købte forretningen i Erritsø tilbage i 2003. På det tidspunkt var den kendt som Erritsø Bageri. Det var en mere beskeden forretning dengang, og tiderne var anderledes. Men jeg havde altid haft en drøm om at eje netop den forretning. Jeg brugte ofte tid på at køre rundt i Erritsø, altid med tanken: ‘Hvad hvis jeg kunne få den forretning?’ Og til sidst gjorde jeg det. Processen kunne faktisk have været hurtigere, for allerede i 2001 var forretningen til salg på tvangsauktion, men min far overtalte mig til ikke at købe den dengang. Jeg overvejede endda på et tidspunkt at købe min fars forretning, men han var ikke klar til at sælge, husker bagermesteren.
Bagerforretningerne var hårdt presset i 00’erne og lukkede mange steder. Det var en tid, hvor bakeoff vandt frem, så der skulle tænkes nyt, hvis man skulle overleve.
– Nytænkning og kvalitet har altid været to grundpiller for mig. Jeg var fast besluttet på at give den gas, udvikle os og konkurrere. Jeg lagde utallige timer i arbejdet for at gøre forretningen til en succes, og det blev jeg belønnet for af vores kunder. Flere og flere kunder begyndte at komme, og det fortsætter den dag i dag. Jeg husker dog, at mange i starten syntes, jeg var meget ung, så jeg følte et behov for at bevise mit værd, siger Hesselvig.
I 2011 byggede Byens Brød første gang forretningen om, og det var populært.
– Vi ønskede at åbne bageriet mere op. Målet var at skabe et lysere og mere indbydende rum, der fungerede som en forlængelse af selve bageriet. Vi installerede nye gulve, nye diske – faktisk blev alt skiftet ud, husker han.
Han tilføjer en anekdote om et usædvanligt vendepunkt:
– I 2014 begyndte vi at arbejde på en drive-in-bane, og det er faktisk en sjov historie. Det hele begyndte lidt tilfældigt. Jeg havde snakket med en anden bagermester – Steen Skallebæk (tidligere ejer af Lagkagehuset red.) om ideen, og jeg jokede med, at min forretning ville være perfekt, hvis jeg bare kunne ‘skubbe’ NETTO lidt for at få plads til en drive-in-bane. Vi grinte begge og tænkte, at det aldrig ville ske. Men utroligt nok, tre uger senere, modtog jeg et brev fra Dansk Supermarked. De spurgte, om jeg havde noget imod, at NETTO blev flyttet længere væk fra min forretning. Og pludselig var vi i gang med tegninger og ansøgninger for drive-in-banen.
I starten mødte Lars Hesselvig modstand fra kommune og omgivelser, men det blev godkendt, men der var ikke fart på fra starten af.
– Det blev virkelig flot. Vi var alle meget tilfredse med løsningen og med drive-in-banen, fordi den bød på god plads og var nem at anvende. Men som med alt nyt, tager det tid at vænne sig til, og det var også tilfældet her. I de første seks måneder var banen stort set ubrugt. Folk var forvirrede og usikre på, hvordan de skulle tilgå den. Men med tiden begyndte flere og flere at bruge den, og under coronakrisen tog det virkelig fart, siger Lars Hesselvig.
I 2016 tog Lars Hesselvigs forbindelse til bagerkunsten en endnu dybere drejning, da han købte sit barndomshjem og den ejendom i Sjællandsgade, som engang husede hans fars bageri. Drevet af nostalgien og en vision om at videreføre familietraditionen, besluttede han at åbne en ny afdeling af Byens Brød der i 2018.
– Det blev en rigtig god case. Starten var rolig, og vi skulle lige finde fodfæste. Men efterhånden som byens borgere genopdagede, at der var liv i bageriet igen, og med den positive byudvikling, specielt i Kanalbyen, begyndte forretningen virkelig at blomstre. Byfornyelsen har også spillet en stor rolle. Området er forvandlet og fremstår nu helt anderledes – det er et helt nyt kvarter og meget indbydende.
Byens Brød har udvidet sit virke langt ud over det traditionelle bageri. Udover at betjene de lokale kunder, har bageriet også etableret sig som en vigtig leverandør for en bred vifte af erhvervskunder. Lars uddyber dette aspekt af forretningen:
– Vi har en mangfoldighed af kunder, lige fra hoteller og restauranter til sportsforeninger og virksomheder. Vi leverer brød direkte til deres dør. Det er en del af vores forretning, der virkelig har udviklet sig over de sidste 20 år. Vi har også en afdeling i Løvbjerg, så vi har en stærk tilstedeværelse i hele Fredericia.
Men Byens Brøds engagement stopper ikke ved dørtrinnet til erhvervslivet.
– Vi har også aktivt valgt at støtte byens sportslige fyrtårne og mindre foreninger og projekter. Det er vigtigt for os at bidrage tilbage til byen og dens beboere. Vi ser det som en måde at takke vores kunder på – de, der har støttet os gennem årene, tilføjer Lars. Denne filosofi om gensidig støtte og samhørighed med lokalsamfundet er en central del af Byens Brøds identitet, siger han.
Lars Hesselvig giver sit perspektiv på den konstante udvikling inden for bagerbranchen:
– Bagerbranchen er utroligt spændende. Bagerfaget er mere end et erhverv; det er en livsstil. I dag ser vi mange bagermestre, der udvikler imponerende bagerier. Bagerierne bliver også større og større. Tidligere var man anset som en stor bager, hvis man havde en svend og en lærling. Nu er disse mindre bagerier sjældne, da de ofte er for små til at kunne overleve i dagens marked. Størrelsen og omfanget af bagerierne vokser, og det kræver konstant udvikling og innovation. Det er afgørende at holde et benhårdt fokus på produkter og kvalitet. Faget er enormt spændende og tilbyder altid muligheder for fornyelse. Før mobiltelefonernes tid kan jeg huske, hvordan jeg løb fra bageriet og ind på kontoret for at nedskrive idéer, som dukkede op spontant. Disse stikord blev så gennemgået, når vi var færdige med dagens bagning, og så var det bare at komme i gang.
Lars ser frem mod yderligere udvikling:
– I 2024 er der igen ombygning på Byens Brød. Vi får nye ovne, nyt isenkram og nyt lager. Det er endnu et skridt i vores fortsatte udvikling og forbedring af vores faciliteter og service, slutter bagermesteren.
Forbuddet mod at opholde sig på en adresse i Låsbygade i Kolding forlænges til den 14. december.
Sydøstjyllands Politi forlænger forbuddet mod at opholde sig i lokalerne ”Spilloppen” i Låsbygade 38 i Kolding til den 14. december klokken 18.
Tiltaget skal forebygge, at en potentiel udvikling af de hændelser, der har udspillet sig i blandt andet København, rammer Kolding. Samtidig skal borgere, der bor og opholder sig i området, kunne føle sig trygge.
Beslutningen om at fortsætte forlængelsen af opholdsforbuddet er truffet, da det vurderes, at konflikten mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet fortsat foregår og kan brede sig. Den ene af grupperingerne har ifølge Sydøstjyllands Politis opfattelse tilholdssted på den pågældende adresse i Kolding.
Opholdsforbuddet trådte i kraft den 22. september og er siden blevet forlænget flere gange. Med den nye forlængelse gælder forbuddet mod at opholde sig på adressen altså indtil den 14. december.
Hvis man overtræder forbuddet, risikerer man at blive straffet med fængsel i op til to år.
Efter tre år som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt stopper Thomas Larsen for at blive lægefaglig direktør i Region Midtjylland.
Efter godt tre år som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt har Thomas Larsen valgt at søge nye udfordringer som lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland. Derfor stopper han som topleder på Sygehus Lillebælt 1. januar.
53-årige Thomas Larsen siger:
– Jeg er dybt taknemlig for min tid på Sygehus Lillebælt og i Region Syddanmark. En stor tak til medarbejdere og ledelseskolleger, men i høj grad til vores patienter for et enestående samarbejde med klart fokus på at sætte patienten først.
En engageret direktør
Regionsdirektør Jane Kraglund, som er Thomas Larsens nærmeste leder, siger:
– I løbet af den tid, Thomas Larsen har været ansat som lægelig direktør, har jeg lært ham at kende som en meget nytænkende og innovativ leder. Samtidig har han stor sundhedsfaglig viden, og han ved, hvad der rører sig i forhold til den faglige udvikling både nationalt og internationalt. Thomas har hele tiden haft fokus på at sætte patienten i centrum, og han har sikret og udviklet et godt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger. Jeg vil ønske Thomas held og lykke i sit fremtidige job.
Med i topledelsen på Sygehus Lillebælt
Thomas Larsen udgør som lægelig direktør den øverste ledelse på Sygehus Lillebælt sammen med administrerende sygehusdirektør Christian Sauvr og sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen.
Alle direktører i direktionen på Sygehus Lillebælt refererer direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.
Stillingen som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt bliver slået op snarest muligt.
Om Thomas Larsen
Thomas Larsen er uddannet cand.med. fra Aarhus Universitet i 1999 og blev i 2007 speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har desuden en master i offentlig administration fra Aalborg Universitet i 2013.
Thomas Larsen har de seneste år arbejdet som overlæge på Gynækologisk Afdeling på Aalborg Sygehus Nord (2009-2013), ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital (2013-2019), lægefaglig direktør på Regionhospital Nordjylland (2019-2020) og lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt (2020-2023).
Privat bor Thomas Larsen i Aarhus med sin kæreste, og de har tilsammen fire sammenbragte børn.
Som alle kommuner i Danmark, skal også Kolding sørge for senest den 1. januar 2025 at etablere offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler ved kommunale bygninger, hvor der er 20 eller flere parkeringspladser.
Kolding Kommune har derfor gennemført et udbud på opgaven med at opsætte ladestanderne. Udbuddet indeholdt i alt seks udbudspakker med 17-21 lokaliteter i hver og var sammensat, så de bydende skulle levere et minimum antal ladeudtag pr. lokalitet samt en minimumseffekt pr. ladeudtag. I de seks pakker var der krav om samlet set mindst 252 ladeudtag og en effekt på 2.160 kW.
Fem virksomheder har indsendt tilbud på opgaven, alle med stor erfaring med ladeløsninger på det danske marked. For at vinde hver pakke skulle virksomhederne levere det bedste produkt til brugerne i forhold til at levere flest mulige udtag og størst mulig effekt, ligesom det indgik i vurderingen, om der blev tilbudt et bedre produkt end minimumskriterierne i forhold til fx certificeret grøn strøm, særlig brugervenlig betjening m.m.
Vinderne af udbuddet blev Clever og OK, der får tildelt tre udbudspakker hver. De to virksomheder har givet tilbud, der betyder, at der kommer i alt 390 ladeudtag med en samlet effekt på 5.648 kW og altså langt flere udtag og højere effekt end minimumskravene.
– I OK er vi glade for, at vi skal hjælpe med at gøre det endnu nemmere for elbilister at oplade deres biler – uanset om de er på farten, til en fritidsaktivitet eller på arbejde. Kolding Kommune er en attraktiv samarbejdspartner for os, ikke mindst på grund af kommunens størrelse, men også fordi vi allerede har enkelte ladestandere i kommunen og gerne vil være endnu bredere repræsenteret, siger OK’s e-mobilitetschef, Thor Folmann Krarup.
Også hos Clever ser man positivt på Kolding Kommunes ambitiøse plan om at få endnu flere borgere til at vælge elbilen til i hverdagen, fortæller Morten Kruse, Relations Manager hos Clever, der er en del af det hold, som står for at udrulle ladeinfrastrukturen hos Clever.
– Lettilgængelige lademuligheder de rigtige steder er helt afgørende for, at vi kan få endnu flere i Kolding til at tage springet fra benzin- og diesel til el. Derfor sætter vi stor pris på, at Kolding Kommune har valgt at indgå et samarbejde med os. Nu vil vi i fællesskab gøre hverdagen for elbilister endnu nemmere med flere opladningsmuligheder lige netop dér, hvor der er allermest brug for det, siger Morten Kruse.
Ladestandere i hele kommunen
Udbuddet sikrer, at borgere og gæster i kommunens mindre bysamfund og landområder har kortere distance til en lademulighed. I de mere tætbefolkede dele af kommunen sikrer udbuddet desuden, at der er bedre adgang til ladestandere for borgere, der ikke har mulighed for at lade på egen grund.
Formand for udvalget Plan og Teknik Jakob Ville ser frem til, at kommunens ejere af elbiler får bedre lademuligheder.
– I vores mobilitetsplan er et af målene, at vi ønsker at sætte strøm til transporten og det kræver selvfølgelig, at der er en god infrastruktur med ladestandere i hele kommunen. Derfor er jeg også glad for, at vi nu har udsigt til at få knap 400 nye stik, som geografisk er fordelt ud over hele kommunen ved fx skoler og sportshaller, siger Jakob Ville og tilføjer, at han ser frem til samarbejdet med udbuddets to vindere.
Udover opsætningen af offentligt tilgængelige ladestandere, hvor der er et lovkrav, inkluderer udbuddet også en række øvrige parkeringspladser i Kolding by, fx Katrinegade og Ålegården, der giver en ekstra nærhed til elladestandere for borgere og gæster i byen, plus seks lokaliteter, hvor Kolding Kommune ønsker elladere til egen bilflåde. Der er desuden medtaget fx parkeringspladser i sommerhusområderne Hejlsminde og Grønninghoved.
Fakta om de kommende ladeudtag i Kolding kommune
De kommende ladestandere i Kolding kommune bliver etableret med i alt 390 ladeudtag og får en samlet effekt på 5.648 kW fordelt på 368 normalladere på min. 11 kW effekt, 14 hurtigladere på min. 60 kW og 8 lynladere på min. 90-100 kW effekt.
Forventningen er, at ladestanderne etableres indenfor det næste halve år.
Ladestanderne bliver offentligt tilgængelige og placeres ved kommunale bygninger med 20 eller flere p-pladser, fx ved skoler, daginstitutioner, sportsfaciliteter og desuden på offentlige p-pladser.
Den fynske virksomhed præsenterer de nyeste tiltrotatorer, hydrauliske redskaber og udstyr – også til de mindre, kompakte gravemaskiner
Når Kloakmessen i Fredericia åbner dørene om mindre end to måneder, bliver det blandt andet med deltagelse både ude og inde af engcon, der udvikler og producerer tiltrotatorer, redskaber og udstyr til gravemaskiner. En tiltrotator kan sammenlignes med et “håndled”, som giver føreren mulighed for at dreje og vippe det valgte redskab.
– Jeg tør godt garantere, at der bliver noget at se, for vi har gode ting med til Fredericia. På den ene udendørs stand kommer der til at stå et bredt udsnit af, hvad man kan finde af gravemaskiner mellem 6 og 10 tons, naturligvis udrustet med engcon tiltrotator. På den anden får vi en eller to maskiner til at køre demo, blandt andet med skovl, kost, pallegafler og pladevibrator, så de besøgende kan hente inspiration til udrustning af deres næste maskine, fortæller Jacob Stensgaard, produktvejleder hos engcon.
“Demopiloten” bliver i øvrigt den flerdobbelte Europamester i at føre gravemaskiner, Bendt Risom, som naturligvis også giver spektakulære prøver på, hvad hans evner og engcons udstyr kan udrette sammen.
Jacob Stensgaard tilføjer, at der også bliver præsentation af EC-Oil systemet, som sætter føreren i stand til at stille tiltrotatoren eller snuppe et hydraulisk redskab på et øjeblik, uden at forlade kabinen. Systemet giver øget fleksibilitet, rentabilitet og sikkerhed, fastslår han.
Verdensnyhed nu til mindre maskiner
Inde i messehallen bliver der også spændende ting at opleve, lover Jacob Stensgaard.
– Sidst vi var på Kloakmessen, havde vi en verdenspremiere med. Det var en nyhed, som gav mulighed for at kombinere EC-Oil, en aftagelig gribeklo med kviklås og EPS maskinstyring til maskiner mellem 4 og 6 tons. I år præsenterer vi samme system, der nu som noget helt nyt fås ned til 2 til 4 tons maskiner, forklarer produktvejlederen.
Netop det, at engcon også henvender sig til kloakmestre og entreprenører med mindre gravemaskiner, er en vigtig pointe for Jacob Stensgaard.
– Jeg har selv en baggrund som maskinfører og rørlægger, og da jeg startede hos engcon, var det en kæphest for mig, at vi skulle med på Kloakmessen. Jeg så det som en nødvendighed at være til stede her og vise, at vi også kan lave løsninger med kompakte maskiner. Så vi deltog, trods lidt skepsis, og vi har været her siden, for det har været eminent for os alle gange, understreger han.
