En stuelejlighed i Købmagergade i Fredericia blev mandag ramt af indbrud.
Mellem klokken 08:00 og 16:00 knuste en eller flere ukendte gerningsmænd en rude for at få adgang til lejligheden.
Det er endnu uklart, om der er stjålet noget.
En stuelejlighed i Købmagergade i Fredericia blev mandag ramt af indbrud.
Mellem klokken 08:00 og 16:00 knuste en eller flere ukendte gerningsmænd en rude for at få adgang til lejligheden.
Det er endnu uklart, om der er stjålet noget.
Et rækkehus på Skolevej i Skærbæk blev mandag ramt af et indbrud mellem klokken 17:45 og 18:30.
Gerningsmanden eller -mændene opbrød stuevinduet med et koben og gik målrettet efter værdigenstande.
Ifølge politiets døgnrapport er der stjålet smykker og AirPods.
Mandag aften blev der på Fuglebakken i Fredericia opdaget et indbrud.
Mellem klokken 07:15 og 19:45 blev et stuevindue opbrudt med et koben.
Fra køkkenet forsvandt en bærbar computer, og der kan være yderligere genstande stjålet.
Pernelle Jensen (V) er valgt som ny formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen. Hun tager over efter Bo Libergren (V), der for nylig tiltrådte som regionsrådsformand i Region Syddanmark.
På et møde i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen 4. december blev Pernelle Jensen (V) enstemmigt valgt som ny formand for udvalget.
Pernelle Jensen har tidligere i en kort periode fra 20. marts til 31. juli 2023 været formand for udvalget. Det skete, fordi Bo Libergren (V) vikarierede for Stephanie Lose som regionsrådsformand, imens Stephanie Lose var fungerende økonomiminister.
Den 27. november 2023 blev Stephanie Lose (V) fritaget fra hvervet som regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for at indtræde i regeringen som økonomiminister. Bo Libergren blev ved samme lejlighed valgt som ny regionsrådsformand og har derfor ønsket at trække sig som formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen.
Pernelle Jensen blev valgt ind i regionsrådet i 2022 og har siddet i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen siden da. Udover nu at være formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen er hun også medlem af regionens sundhedsudvalg.
Pernelle Jensen glæder sig til arbejdet som formand for udvalget:
– Der er rigtig meget at tage fat på i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i den kommende tid. Fra 1. februar 2024 hjemtager vi lægevagten om natten, og 1. januar træder den nye sundhedsaftale mellem region, kommuner og almen praksis i kraft – en aftale, der har et stort og vigtigt fokus på børns og unges trivsel. Derudover venter vi jo også spændt på udmeldingen fra den sundhedsstrukturkommission, som arbejder lige nu. En udmelding, som kommer til at have stor betydning for både sygehuse, kommuner og praksisområdet.
Bo Libergren har været formand for det udvalg, der har med det nære sundhedsvæsen at gøre, siden regionerne blev oprettet i 2007 – på nær et par år, hvor han var formand for Udvalget for Regional Udvikling, og 4-5 måneder i foråret 2023, hvor han var fungerende regionsrådsformand.
Bo Libergren ønsker ikke blot at trække sig som formand for udvalget, men også som menigt medlem. Det sker dog først, når regionsrådet 18. december 2023 har godkendt, at Bo Libergren udtræder af udvalget.
Pernelle Jensen er 43 år og har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Udenrigsministeriet. Siden 2010 har hun været medlem af byrådet i Fredericia, hvor hun er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.
Pernelle Jensen bor i Fredericia med sin mand Jakob og deres 4 børn på 7 år, 5 år og tvillinger på 3 år.
Bølgerne gik højt i byrådssalen i Middelfart om et ellers, på papiret, udramatisk punkt om udpegning af et medlem og en stedfortræder som KL-delegeret.
I henhold til KL’s love § 4 kan hver kommune udpege 1 delegeret pr. hver påbegyndt 8.000 indbyggere. Ifølge tal fra Danmarks Statistik pr. 1. oktober 2023 er indbyggertallet for Middelfart Kommune opgjort til 40.090 indbyggere. På denne baggrund har Middelfart Kommune ret til at udpege 6 KL-delegerede og 6 stedfortrædere for disse. I forvejen sidder disse på posterne:
| KL-DELEGEREDE | 1. | Johannes Lundsfryd Jensen, A |
| § 4 i KL’s love | 2. | John Kruse, A |
| 3. | Anders Møllegård, V | |
| Der skal udpeges 1 for hver påbegyndt | 4. | Morten Weiss-Pedersen, C |
| 8.000 borgere | 5. | Linda Johnsen, F |
| Stedfortrædere: | ||
| 1. | Steen Dahlstrøm, A | |
| 2. | Kaj Johansen, A | |
| 3. | Karin Riishede, V | |
| 4. | Steffen Daugaard, O | |
| 5. | Lasse Schmücker, Ø |
Det blev foreslået at tage Steffen Daugaard (DF), der i forvejen var udpeget som fjerde stedfortræder, til at komme ind som den sjette KL-delegerede, og at Lars Viksø (A) ville tage Daugaards plads som stedfortræder. Som ekstra stedfortræder blev det foreslået at tage Regitze Tilma (V).
En bemærkning fra Lasse Schmücker (Ø) endte med at sætte gang i debatten. Schmücker foreslog Jonas Jensen (D) som KL-delegeret og argumenterede med, at Nye Borgerlige er det eneste parti i Middelfart Byråd, der ikke ville være enten stedfortræder eller valgt som delegeret. Schmücker kaldte det udemokratisk, hvis det ikke blev Jensen.
– Det er det mest demokratiske at gøre, for så vil alle partier være repræsenteret, pånær Jensen. Det vil være det eneste rigtige at gøre, det vil være udemokratisk i min verden ellers, sagde Schmücker.
Dernæst tog Jonas Jensen selv ordet og langede ud efter borgmester Johannes Lundsfryd (A).
– Det er kammeraterne, der kommer derind og er – det er okay, at jeg ikke er en af dem. Men det med, at man endnu en gang holder et parti udenfor, synes jeg borgmesteren skal tænke over og sige: Er det måden at samarbejde bredt på? Vi behøver ikke alle at være venner. Min stemme på den næste borgmester bliver ikke på ham, der holder folk ude, sagde Jensen.
Johannes Lundsfryd tog derefter ordet og kommenterede på, at Jonas Jensen mente, at han havde anvendt den “D’Hondtske metode”. Det mente borgmesteren ikke var tilfældet, da de KL-delegerede så skulle bestå af fire Socialdemokrater og to Venstre-folk.
– Det vi foreslår er, at man laver politiske aftaler, sagde Lundsfryd.
John Kruse (A) kom dernæst med en indskudt bemærkning til Jonas Jensen.
– Du (Jonas, red.) skal være klar over, at et samarbejde går begge veje, sagde Kruse.
Den bemærkning fik hovedpersonen, Jonas Jensen, til at tage ordet.
– Den eneste gang vi (Jonas og John, red.) har samarbejdet erindrer jeg, at du blæste dig op, og håbede, at jeg ville overgive mig, sagde Jonas Jensen.
På trods af at Enhedslisten og Nye Borgerlige kom med et ændringsforslag, der ville sende Jonas Jensen ind som KL-delegeret, endte det ikke sådan. Dermed blev det oprindelige forslag vedtaget.
Lydia Callesen, formand for 3F’s offentlige gruppe, bakker trepartsaftalen op, der endeligt skal udmøntes af arbejdsmarkedets parter
Trepartsaftalen på det offentlige arbejdsmarked har været præget af svære forhandlinger, siger Lydia Callesen, der er formand for 3F’s offentlige gruppe:
– Men det er lykkedes at lande en aftale, vi er tilfredse med, og der skal lyde ros til særligt fagbevægelsens forhandlere. Vi har knoklet for at værne om den danske model og har sikret, at det er arbejdsmarkedets parter – uden om regeringen – der forhandler den endelige udmøntning af treparten. Og vi glæder os over, at der i aftalen er fokus på fuldtidsdagsordenen og medarbejdernes arbejdsmiljø, siger Lydia Callesen.
Gruppeformanden understreger, at 3F kan stå inde for det endelige resultat:
– Vi glæder os på gode kollegaers vegne, der får en grundlønsforbedring. Men vi vil samtidig knokle hårdt ved OK24 for at tilgodese 3F’s medlemsgrupper, der ikke har fået ekstra i lønningsposen ved trepartsaftalen.
Lydia Callesen lægger samtidig vægt på, at de modydelser, regeringen har ønsket op til og under trepartsforhandlingerne, er blevet hegnet ind:
– I aftalen ligger modydelserne i større omfang hos de grupper, der får et regulært lønløft, siger formanden for 3F’s offentlige gruppe.
I forbindelse med FC Fredericias hjemmekamp i fredags mod Vendsyssel holdt klubben deres årlige spinningarrangement, hvor der blev samlet penge ind til klubben. Det gav en rekordindtægt.
Mens det var koldt udenfor, var temperaturen høj i thansen loungen på Monjasa Park. I forbindelse med FC Fredericias VIP-arrangement før kampen blev der afholdt det årlige spinningarrangement i forbindelse med holdets sidste hjemmekamp i NordicBet Ligaen. I år var ni ryttere på podiet og skulle træde i pedalerne i en time, mens VIP-gæsterne kunne nyde maden, netværke og ellers se op på podiet, hvor der blev knoklet igennem i FC Fredericias tjeneste.
– Vi har ambassadører, der påtager sig ansvaret for at have en cykel, som de selv cykler på, eller finder en, og så skal de finde sponsorer til cyklerne. Nogen betaler et fast beløb, mens andre betaler et beløb pr. kilometer. Jo flere, der bakker op, jo flere penge kommer der ind. De har hver især været ude at finde folk i deres netværk, som vil bakke op om dem, siger salgsansvarlig i FC Fredericia, Christian Johansen.
Dette års spinningarrangement gav i alt 413.000 kroner, og det beløb valgte ADP A/S efterfølgende at runde op til 425.000 kroner. Beløbet, der blev samlet ind, er rekorden.
– I 2017, 2018, 2019 satte vi rekord, og så havde vi ikke noget pga. corona, men så satte vi rekord i 2022 med 300.000 kroner og igen i år slog vi rekorden, siger Christian Johansen med en tilfredshed i stemmen.
Når FC Fredericia afholder spinningarrangementet, handler det ikke kun om penge på podiet, når der skal trædes i pedalerne. Internt blandt rytterne handler det også om at cykle længst.
– Der stod ni cykler klar, og så cykler man jo lidt omkap, og så skal der ellers bare samles flest mulige penge ind. Rune D. Rasmussen fra ADP endte med at cykle længst, og efter ham kom Mikkel Wohlgemuth, der er skadet og derfor ikke var med på banen for os. Kigger man på, hvem der samlede flest penge ind, var det Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping, der havde fundet mange, der bidrog fra hans netværk. Han endte med at samle 86.092 kroner ind, siger Christian Johansen.
I FC Fredericias årlige budget betyder arrangementet noget. Sidste år havde FC Fredericia personaleomkostninger (dækkende over både administration, trænere og spillere) for 11.383.000 kroner, og i den henseende skal der hentes penge ind for at dække det.
– Vi har budgetteret med, at der skal komme noget ind fra spinningarrangementet, men vi havde ikke regnet 425.000 kroner ind i det, så det giver en forbedring på indtægtssiden, og det er virkelig dejligt, slutter Christian Johansen.
En anmelder fra Store Landevej i Ejby rapporterede den 1. december om en forsvunden pung, uden viden om hvordan det skete.
Efterfølgende blev betalingskortene i pungen misbrugt. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Ved årsskiftet træder et dansk forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på øvelsespladser i kraft. ’Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet,’ siger miljøminister Magnus Heunicke.
Forbuddet skal forhindre, at brandøvelsespladser forurener miljøet, som det var tilfældet i Korsør, hvor medlemmer af et kogræserlaug blev udsat for høje værdier af PFAS, fordi de spiste kød fra kvæg, der havde græsset på arealer, som støder op til brandøvelsesarealer.
Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har udarbejdet et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i hele EU. Med det nationale forbud kommer Danmark altså et EU-forbud i forkøbet.
– Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme er vi i gang med arbejdet på en kommende national PFAS-handlingsplan, som både skal give os et overblik over, hvor og hvordan vi bedst sætter ind og gøre noget ved problemerne. Og i EU arbejdes der også med et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Det nationale forbud betyder, at al salg og import af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS forbydes på brandøvelsespladser fra 1. januar 2024. Desuden forbydes al anvendelse af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser fra 1. juli 2024.