Europæisk projekt ser på, om antallet af skanninger er berettiget

0

Antallet af CT-skanninger er steget jævnt over de sidste mange år, og der er jævnligt blevet sat spørgsmålstegn ved, om alle skanninger er berettigede. Det er der nu blevet kastet lidt mere lys over gennem en europæisk analyse.

Danmark har via Sundhedsstyrelsen deltaget i et europæisk projekt (EU-JUST-CT) om, hvornår CT-skanninger er fagligt relevante. Der er foretaget evalueringer (audits) i syv lande, hvor der i hvert land er udtaget 1.000 henvisninger til CT-skanninger foretaget i februar 2022.

Henvisningerne er blevet evalueret efter en fælles metode af en kombination af radiologer fra det enkelte land og et internationalt team. Projektets resultater blev foreløbigt præsenteret i Luxembourg i slutningen af september og vil blive samlet endeligt i en EU-rapport, som forventes udgivet i 2024.

Gennemgangen af de foretagne CT-skanninger i Danmark viser, at langt de fleste, cirka 86 procent, blev vurderet som fagligt korrekte, mens cirka 14 procent helt eller delvist manglede en klar faglig begrundelse.

– Tallene, vi har fået, er fra én region. De dækker over en meget begrænset periode og er fra et enkelt evalueringsprojekt, så der er brug for mere viden, før vi kan konkludere på tallene nationalt, men de giver en anslået størrelsesorden, som både de der arbejder med området og vi selv kan tænke med ind i vores videre arbejde på området, siger sektionsleder Hanne Waltenburg, der har været koordinator for den danske del af projektet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Hun fortsætter:

– Det europæiske projekt har givet et mere konkret grundlag for at se på, om der foretages for mange skanninger, men vi har brug for mere viden om omfanget og årsagerne. Der foretages hvert år over 1 million CT-skanninger i Danmark, så hvis vi ganger tallene for denne ene region op på landsplan, kan der skønsmæssigt undlades op til en størrelsesorden på måske 150.000 CT-skanninger hvert år. Dermed vil mange patienter kunne undgå de overflødige stråledoser, siger sektionsleder Hanne Waltenburg.

Resultaterne kan derfor åbne op for en vurdering på de afdelinger, der foretager CT-skanninger, af, om der er mulighed for at skære ned på nogle af dem. Sundhedsstyrelsen følger også op på afdelingernes brug, i forbindelse med tilsynene med brugen af stråling i forhold til strålebeskyttelse. Her holdes afdelingerne op på, om de har procedurer for at gennemgå henvisninger, og om de gennemfører klinisk audit. Ved det sidstnævnte skal afdelingens procedurer og resultater blandt andet holdes op imod god klinisk praksis, og et oplagt emne er at gennemgå afdelingens visitation af henvisninger, for at se, om alle er hensigtsmæssige.

– Berettigelse er et af de helt grundlæggende principper for strålebeskyttelse, når der bruges ioniserende stråling inden for det medicinske område, fordi stråling kan være sundhedsskadelig. Det er derfor vigtigt, at vi bruger stråling med omtanke. En CT-skanning skal udelukkende foretages, når det giver værdi for en patient, som overstiger ulemperne. Denne afvejning skal være med til at begrænse unødig stråling og udnytte sundhedsvæsenets ressourcer effektivt, udtaler Hanne Waltenburg.

Fakta om den danske del af undersøgelsen:
I Danmark blev Region Syddanmark udvalgt til projektet, og alle offentlige sygehuse og ét privathospital deltog. Alle CT-skanninger fra 1,5 døgn blev udtrukket fra de billeddiagnostiske afdelinger på de offentlige sygehuse sammen med 10 CT-skanninger fra privathospitalet. 990 henvisninger fra de offentlige sygehuse og 10 fra privathospitalet blev inkluderet i materialet sendt til auditørerne. De fire auditører var radiologer fra de øvrige regioner, som Dansk Radiologisk Selskab havde fundet til projektet.

Sydøstjyllands Politi forlænger opholdsforbud

0

Forbuddet mod at opholde sig på en adresse i Låsbygade i Kolding forlænges til den 2. november.

Sydøstjyllands Politi har besluttet at forlænge forbuddet mod at opholde sig i lokalerne ”Spilloppen” i Låsbygade 38 i Kolding.

Tiltaget skal forebygge, at en potentiel udvikling af de hændelser, der har udspillet sig i blandt andet København, rammer Kolding. Samtidig skal borgere, der bor og opholder sig i området, kunne føle sig trygge.

Beslutningen om at fortsætte forlængelsen af opholdsforbuddet er truffet, da det vurderes, at konflikten mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet fortsat foregår og kan brede sig. Den ene af grupperingerne har ifølge Sydøstjyllands Politis opfattelse tilholdssted på den pågældende adresse i Kolding.

Opholdsforbuddet gjaldt i første omgang til den 6. oktober kl. 19 og blev derefter forlænget til den 19. oktober kl. 18. Med den nye forlængelse gælder forbuddet mod at opholde sig på adressen indtil den 2. november kl. 18.

Hvis man overtræder forbuddet, risikerer man at blive straffet med fængsel i op til to år.

Borgere opfordres til at forlade truede områder senest fredag morgen

0

Borgere og virksomheder i havneområder og lavtliggende sommerhusområder i Kolding opfordres til at forberede sig på massiv oversvømmelse. DMI fastholder prognoserne om kuling og høj vandstand fredag og lørdag.

Det drejer sig om at sikre værdier – og forlade de truede områder efterfølgende!

Den lokale beredskabsstab for Sydøstjylland og Syd- og Sønderjyllands Politi har været samlet for at koordinere indsatsen og opfordrer på den baggrund borgerne til at forlade de kystnære sommerhusområder senest fredag morgen.

Hvis du ikke har et sted at tage hen, eller har andre spørgsmål, så kontakt hotlinen på tlf. 79791365 – torsdag til på søndag fra kl. 8.00-21.00.

Borgere i midtbyen i umiddelbar nærhed af Kolding Å, opfordres også til at være opmærksomme på risikoen for ekstrem højvande i åen som følge af den høje vandstand i fjorden.

Vi samarbejder med alle myndigheder og beredskabet er aktiveret – vi følger situationen nøje og vil løbende komme med handlingsanvisninger i forhold til udviklingen.

Billederne angiver de områder der risikerer at blive berørt ud fra den nuværende prognose, der forudsiger en vandstand på 1,91 cm over højeste daglige vande.

Hvis man ikke bor direkte i et af de lyseblå områder, risikerer man alligevel at blive berørt, da flere adgangsveje er i risiko for at blive spærret som følge af situationen. Derfor gælder opfordringen alle i de pågældende områder.

Fyns Politi forlænger lukning af to rockerklubhuse

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi forlænger lukningen af to rockerklubhuse i hhv. Odense og Nyborg, så opholdsforbuddet gælder frem til torsdag d. 2. november klokken 18.00.

Baggrunden for forlængelsen er, at der fortsat er en verserende konflikt i rocker-bandemiljøet, og at trusselsbilledet er uændret.

Det drejer sig om klubhuset tilhørende Hells Angels MC på Langelandvej 24 i Nyborg Kommune og klubhuset tilhørende Hells Angels MC på adressen Petersmindevej 20 i Odense Kommune.

Begge klubhuse blev oprindeligt lukket gældende fra den 25. september 2023 klokken 17.00 og frem til den 6. oktober 2023 klokken 17.00.

Den 6. oktober 2023 blev lukningen forlænget frem til den 19. oktober 2023 klokken 18.00

Myndighederne er i højt beredskab forud for forhøjet vandstand fredag og lørdag

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

De første oversvømmelser har betydet, at enkelte husstande er uden elektricitet. Der var tale om en planlagt strømafbrydelse for at skåne udstyret mod havvandet.

DMIs prognoser viser fortsat, at der fredag og lørdag er risiko for farligt vejr, når en kombination af kuling fra øst og en høj vandstand rammer østkysten.

Ifølge de seneste prognoser vil der være tale om stigninger på mindst to meter over dagligt vande i de berørte kommuner, hvilket betyder, at lavtliggende områder, havne m.m. risikerer at blive oversvømmet.

Allerede torsdag eftermiddag oplevede enkelte sommerhuse de første konsekvenser i form af strømsvigt, da kabelskabe i to områder i Haderslev Kommune blev afbrudt som følge af den forføjede vandstand.

Der var tale om en planlagt afbrydelse fra netselskabet N1s side for at skåne udstyret i tilfælde af oversvømmelse, og de berørte borgere var orienteret direkte af N1 på forhånd.

Syd- og Sønderjyllands Politi koordinerer i øjeblikket sammen med kommunernes beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og andre myndigheder indsatsen for at sikre de kystnære områder.

Det sker i regi af Den Lokale Beredskabsstab.

– Vi opfordrer borgerne til at følge nøje med i meddelelserne fra DMI, kommunerne og politiet i forhold til, hvordan situationen udvikler sig, og hvordan man skal forholde sig, fx om det bliver nødvendigt at skulle forlade et område som følge af risiko for oversvømmelse, ligesom vejnettet og elforsyningen risikerer at blive påvirket, påpeger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vindfølsomme frarådes på Vejlefjordbroen

0

På E45 Vejlefjordbroen frarådes vindfølsomme køretøjer at passere pga. kraftig blæst. Vinden forventes at aftage i løbet af lørdag formiddag

Reduceret togtrafik på tværs af landet

0
(Foto: AVISEN)

Efterårsferien slutter med et voldsomt stormvejr. Det på virker togtrafikken flere steder. Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Banedanmark er samtidig klar til at rykke ud.

Allerede i dag blev togtrafikken påvirket, da et træt væltede ned på togskinnerne midt på Fyn. Nu varsler Banedanmark reduceret togtrafik.

DMI varsler storm flere steder i landet. Det vil påvirke togtrafikken fra fredag eftermiddag og frem til lørdag tidlig morgen, hvor der vil være færre togafgange og nedsat hastighed flere steder.

Når stormen raser, vil følgende strækninger være påvirket, hvor der indføres timedrift – dvs. at der kører tog én gang i timen. Flere steder, hvor jernbanen kører gennem skovområder, vil der desuden være nedsat hastighed.

       Sjælland fredag kl. 10.00 til lørdag kl. 11.00

  • Hastighed nedsættes til 70 km/t på hele S-banen. 

     Sjælland fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 02.00

  • Næstved-Nykøbing (timedrift)
  • København-Næstved over Køge Nord (timedrift)
  • Roskilde-Ringsted-Næstved (halvtimesdrift)

       Fyn fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00

  • Odense-Svendborg (timedrift)
  • Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Kværndrup – Stenstrup

    Jylland fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
  • Aarhus-Aalborg (timedrift)
  • Fredericia-Aarhus (reduceret togtrafik)
  • Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Børkop og mellem Gråsten-Sønderborg

Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, som opdateres sidst på eftermiddagen torsdag den 19. oktober med ændringer i trafikken.

Banedanmark har under stormen et beredskab klar, der kan rykke ud, hvis f.eks. væltede træer og skader på køreledninger skaber problemer for trafikken Læs mere om stormberedskabet.

Storm lammer togtrafik

0
(Foto: AVISEN)

Syddanmark er i øjeblikket ramt af stormvejr, hvilket har medført store forstyrrelser i togtrafikken. Togene mellem Odense og Fredericia holder stille, da et træ er væltet ned over køreledningerne. Dette forhindrer drift af tog, der kræver kørestrøm.

Selvom situationen er udfordrende, kan enkelte InterCity- og Lyntog, som kører på diesel, stadig operere på strækningen. Dog skal passagererne forvente længere rejsetider mellem Odense og Fredericia.

For at imødekomme de mange rejsende, der er berørt af denne situation, har der været bestilt togbusser. Den første togbus fra Odense med retning mod Fredericia afgår kl. 17.00, mens den første fra Fredericia i retning mod Odense kører kl. 17.15. Begge togbusser vil stoppe på samtlige stationer mellem Odense og Fredericia.

Når du skal benytte en togbus, er det vigtigt at vide, hvor de standser. Her er listen over de forskellige stop:

Odense: Kottesgade
Holmstrup: Pladsen foran stationen
Tommerup: Pladsen foran stationen
Skalbjerg: Pladsen foran stationen
Bred: Pladsen foran stationen
Aarup: Pladsen foran stationen
Gelsted: Pladsen foran stationsbygningen
Ejby: Pladsen foran stationen
Nørre Åby: Pladsen foran stationsbygningen
Kauslunde: Pladsen foran stationen
Middelfart: Stationsvej
Fredericia: Udgangen modsat forhallen

Havneselskab frygter mere storm end højvande

Stormen har taget fat på Fredericia. En køretur rundt i byen, og man ser efterårets tydelige sprog danne en ny kulisse for fæstningsbyen. Samtidig er de lyse havnekajsbetonkonstruktion på overarbejde. Driftdirektør hos ADP A/S, Morten Højrup fortæller, at de er klar.

– Det er ikke industrihavnen, der er mest udfordret, det er mere Kanalbyen og i den forbindelse kommunens del af Gammel Havn. Men vi har også taget os nogle forholdsregler. Vi har samtidig sendt ud til vores lejere ved vores lystbådehavn, at de skal tilse deres både, og være opmærksomme. De steder, hvor vi har mulighed for at gøre noget, der skal vi gøre noget, og det har vi gjort, fortæller Morten Højrup.

Elskabe og kraner sikret grundet stormen

– Vi har samtidig nogle elskabe, som vi har måttet gøre noget ved for at sikre os, at de ikke kommer under vand. Ellers er vi godt hjulpet af, at vi normalt har to meter fra vandkanten til kajen. Vi påregner, at det ikke når helt op, men vi holder øje, og bruger historien; hvor var vi værst stillet sidst og hvordan ser det ud nu. Der er nogle forhold fra gang til gang, men vi tager naturligvis vores forholdsregler. Industrihavnsmæssigt ser det godt ud for Fredericia, mens andre havne i Danmark er mere ramt, siger Højrup og slutter:

– Det er business as usual her. Vi er nok mere bekymret for stormen end for vandet på industrihavnen. Vi har derfor stormsikret vores kraner. Man risikerer ikke, at kranerne vælter, når vi har sikret dem. Der er en række procedure, vi sætter i gang der, så vi sikrer os, at kranerne står låst. Det har vi gjort. Det er fint. Kranerne bliver ikke betjent i stormvejret.

Bølgerne kysser kysterne

Skærbæk. 2.januar 2019. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det blæser godt i Syddanmark, hvor DMI og politiet også har udsendt varsler, og bedt borgerne passe godt på i det kommende farlige vejr. Hos havnefoged Poul Erik Jepsen fra Skærbæk i Fredericia tager man det indtil videre med ro.

Borgerne fra Skærbæk i Fredericia har før oplevet højvande, men det er aldrig en rar situation. Lige nu kyser bølgerne kysterne i hele Fredericia, og havnebassinet i centrum ser også ud til at være nået et godt stykke over det normale. I Skærbæk forventer man 80 centimeter over normale vande.

– Vi forventer 80 centimeter mere, end det er nu. Så rammer det Fjordvejen. Det betyder betyder, at der kommer overløb, men det blæser ikke så meget lige nu, så det er ikke så slemt, siger havnefoged, Poul Erik Jepsen.

– Folk har flyttet deres både, så de ligger bedre. De har løsnet tovværket og placeret dem anderledes. Det er ikke første gang, vi prøver højvande. Sidste gang var det om natten, vi oplevede det. I morgen bliver det værst for os. Natten mellem fredag og lørdag forventer vi, at det kulminerer. Det er cirka klokken 00.00, siger Poul Erik og tilføjer:

– Vi har da godt nok en spand med, men naturens kræfter kan vi ikke gøre noget ved. Vi har nogle sandsække til de folk, der vil have dem foran dørene, men de sække hjælper ikke, hvis man ikke har en pumpe på den anden side, så de er jo bare noget, der ser flot ud. Vi tager det med ro, der er ikke andet at gøre lige nu.

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

0
KULTUR. Der er lagt op til liv, musik og fællesskab i hjertet af Fredericia, når Axeltorvet i begyndelsen af maj danner rammen om en...
Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Kolding uge 16