FC Fredericia tørner klokken 20:00 sammen med OB i pokalturneringens ottendedelsfinale. Vi er til stede og liveopdatere fra kampen.
Med trivsel kommer bedre karakterer
Udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, Ole Steen Hansen (S), er ikke tilfreds med kommunens karakterresultater, men han slår dog fast, at der arbejdes på både den faglige del og på trivselsdelen.
I Fredericia står skoleelevernes fremtid i centrum. Ole Steen Hansen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, anerkender at kommunens skoler halter bagud i forhold til landsgennemsnittet på karakterer, men understreger, at der arbejdes ihærdigt på forbedringer, samt at det for ham er et endnu vigtigere fokus at se på trivslen. Med en ny strategi på tegnebrættet, er der lagt et særligt fokus på at bryde den sociale arv og forbedre elevernes trivsel – en væsentlig forudsætning for fremgang.
– Vi arbejder hvert år på at forbedre os i Fredericia, også når det kommer til karakter. Men vi har et endnu større fokus på at bryde den sociale arv. Der er rum til forbedring, og det skal vi have fokus på, også nu hvor vi laver en ny strategi, hvor vi i høj grad har fokus på området, siger Ole Steen Hansen.
– Det bedste vi kan give vores unge mennesker med, det er en afgangseksamen, hvor de har bestået, så de kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Det er en gave, vi skal give dem med resten af livet. Vi ved også, at for at de skal kunne det, så skal de trives. Til at starte med vil vi skabe trivsel, det har vi arbejdet med, og det skal vi arbejde med. Nu også med et større fokus på trivsel, fordi trivsel er forudsætningen for faglighed, fortsætter han.
I takt med at Fredericia Kommune ruster sig til at imødekomme disse udfordringer, er det klart, at der også er økonomiske aspekter at overveje. Hansen pointerer, at selvom økonomien er begrænset, er der et presserende behov for at allokere flere midler til folkeskolen. Investering i uddannelse ses ikke blot som en udgift, men som en vital investering i fremtiden. Visionen er at sikre hver elev en fuldendt skolegang, hvor både faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Området har ikke oplevet drastiske besparelser, men Ole Steen Hansen erkender, at flere ressourcer til skoleområdet ville muliggøre endnu bedre resultater. Hans budskab er klart: at placere en lærer og en pædagog i klasselokalet ville ikke kun styrke undervisningen, men også være et kraftfuldt skridt mod at rykke kommunens elever i en positiv retning.
– Generelt kunne vi også godt bruge flere penge, men der er de penge, der er. Den økonomi må vi få det bedste ud af. I forhold til karakterne, så har Erritsø klaret sig bedre end normalt, imens Ullerupbæk-skolen er faldet drastisk. Når Folketinget regner på det på karakterer, så gør de det over tre år, fordi man ved, at et år ikke nødvendigvis er sigende. Et år kan jo være skidt og et andet godt. Men faldet er naturligvis for stort der, og det ser vi på, så vi kan arbejde med det. Coronakrisen har også sat sine spor med nødundervisning, men når det er sagt, så skal vi blive bedre, men det er megasvært for en by som Fredericia med den demografi, vi har, men vi skal simpelthen blive bedre, siger Ole Steen Hansen og uddyber:
– Vi har stort set ikke sparet på almenområdet, men naturligvis har det påvirket området lidt. I år havde vi også aftalt at friholde område, men det er klart, at vi bruger for få penge på folkeskolen. Hvis vi skal flytte den, så kræver det penge. Penge er ikke alt, men flere voksne omkring børnene og flere timer, hvor der både er en lærer og en pædagog gør underværker. Mit bedste bud på at rykke os, er en lærer og en pædagog i timerne. To lærere ville også være godt, men en lærer og pædagog vil rykke meget. Vi vil generelt have endnu flere til at klare sig godt til eksamen, men det starter som jeg sagde også med trivsel, og det er jo ofte ikke kun i skolen, at vi ser mistrivsel, der er også hjemme.
Hansen understreger betydningen af skolernes samarbejde med skolebestyrelserne, især i forbindelse med forsøgsordninger som den i Taulov, hvor eleverne opfordres til at aflevere deres telefoner kl. 22.00 for at sikre en god nats søvn – et tiltag der også har vist succes på Island.
– Vi har et tæt samarbejde med skolebestyrelserne, hvor vi arbejder med trivsel. Kodeordet i den nye politik er trivsel. Trivsel er midlet til at man får en bedre skolegang. Vi kører lige en forsøgsordning i Taulov, hvor eleverne i 7. klasse skal aflevere deres telefon kl.22.00 om aftenen, så de får en hel nats søvn. Det er ikke for søvnens skyld, det er for trivslens skyld. Vi ved, at mere søvn giver trivsel, fordi man er mere frisk. Vi har set på Island. De har succes med at skabe mere trivsel – blandt ved at slukke mobilerne og få noget søvn. Vi kan ikke bestemme, hvornår børnene skal aflevere deres mobiltelefoner, men det er et problem, fordi de unge ikke får nok søvn. Det er mere, når de har fri og skal sove, men vi skal naturligvis også lære dem at bruge dem, men det er et emne, vi arbejder tæt sammen med skolebestyrelserne, siger han og slutter:
– Overordnet set, så viser undersøgelsen også, at det handler om demografi, og det arbejder vi også intensivt med. Vi vil gerne bryde med den sociale arv, og vores lærere og pædagoger gør et knaldgodt stykke arbejde med at hjælpe her. Grundlæggende i forhold til problemstillingen vil jeg pege på, at vi skal bruge flere penge, coronakrisen har kostet os dyrt på området, og så skal der være flere voksne i en klasse.
Fodboldbrag i Fredericia i aften
FC Fredericia møder onsdag aften superligaholdet OB i pokalturneringen. De to hold stod overfor hinanden i samme turnering i 2015. Godt 3.000 mennesker venter på lægterne i aften i Fredericia, når kampen fløjtes i gang klokken 20.00.
FC Fredericia har traditionelt leveret pokaloverraskelser. Mange husker helt sikkert da FC Fredericia sendte både AGF og AaB ud i pokalevnetyret i 2017/18-sæsonen, hvor Silkeborg blev endestationen i semifinalen, men to år forinden, i 2015, leverede fredericianerne også en mindeværdig præstation.
Fredericianerne mødte et OB-hold med prominente spillere på holdet. For OB startede dengang blandt andet Emil Larsen, Rasmus Falk og Kenneth Zohore, og sidstnævnte scorede OB’s enlige mål i kampen, men det var ikke nok. Svenske Admir Catovic fik bolden i kassen i det 37. minut for FC Fredericia, inden Zohore udlignede i det efterfølgende minut.
I anden halvleg havde FC Fredericia flere chancer for at score, men forløsningen kom først i det 81. minut. Oliver Feldballle, der blev spillet af Brent McGrath, fik sendt bolden i kassen og det sikrede FC Fredericia overraskelsen. Ove Pedersens mandskab mødte i runden efter FCK, men efter forlænget spilletid endte københavnerne med at vinde.
Onsdag venter der en ny stor pokalaften i Fredericia.
Den september-aften i 2015, hvor FC Fredericia og OB mødtes, var der 1.680 tilskuere på lægterne. Det tilskuertal bliver overgået med længder i aften. Omkring 400 sponsorer er til spisning inden kampen, og dertil kommer, at der i fredags var solgt i omegnen af 2.500 pladser til opgøret. I alt forventes der i omegnen af 3.000 tilskuere, heriblandt 600 medrejsende OB-fans.
Presset OB-hold kommer til Fredericia
OB er hårdt pressede for tiden. Klubben ligger i den nederste del af Superligaen, og fans og sponsorer har kaldt på handling fra klubbens bestyrelsesformand, Niels Thorborg, efter svigtende resultater i en årrække. En, der har fået chancen i de seneste par kampe for OB, er keeperen Hans Christian Bernat. Bernat har tilbage i 2022 vogtet målet for OB i pokalfinalen mod FC Midtjylland. Den oplevelse vil han gerne prøve igen.
– Det er klart, at vi selvfølgelig skal gøre alt, som vi kan, for at komme så langt som muligt. Pokalfinalen sidste år var en af de fedeste oplevelser, som jeg har haft i mit liv, så hvis man kan gøre lidt ekstra for at nå så lang som muligt, så er det selvfølgelig fedt. Det betyder meget for mig at spille de her pokalkampe, fordi det er en speciel oplevelse, siger Bernat til OBs hjemmeside.
FC Fredericia møder OB i et tæt kampprogram. I lørdags spillede holdet på udebane mod FC Helsingør, onsdag står der pokalbold på menuen, inden ugen sluttes af med en kamp søndag klokken 14:00 mod Kolding.
– Vi glæder os meget til at få besøg af et superligahold på vores eget stadion. Vi skal se, om vi kan få budt dem op til dans og få udfordret dem. Og samtidig skal vi skabe det, der skal til. For i pokalturneringen gælder det jo om at gå videre til næste runde. Det vil vi gå efter, siger FC Fredericias cheftræner Michael Hansen og tilføjer:
– Det er klart, at det lige handler om at få lukket ned i egen ende. Vi er lige nu i et godt flow i Nordic Bet Ligaen, men i aften er det noget andet, og vores gode flow vil være påvirket af den modstander, vi står overfor. For det bliver noget andet her. Vi glæder os meget. Når man begynder at gå nogle runder videre i pokalen, så får de her kampe betydning. Der er klart, at vi spiller for at vinde. Vi vil gerne levere overraskelsen og slå OB, uddyber Michael Hansen.
Michael Hansen har bidt mærke i kritikken af OB i den seneste tid, men den vogn hopper han ikke selv med på.
– Jeg synes faktisk, at de har en god energi lige nu på trods af at mange er lidt efter dem i fodbolddanmark. Vi skal være på tæerne og glæder os til at blive udfordret. Samtidig glæder jeg mig til at se, om vi kan udfordre lidt den anden vej. Vi spillede en god 2. halvleg i Helsingør. Det spil og det drive håber jeg, at vi kan tage med til aftenens kamp, forklarer Hansen.
Kampen mellem FC Fredericia og OB fløjtes i gang onsdag klokken 20:00, og fra klokken 19:40 kan du følge opgøret live i tekst på AVISEN.
Løbende vil du også kunne se billeder fra kampen, samt videoer med de mange fans fra tilskuerpladserne på vores sociale medier.
Merete Dissing bliver Kolding Kommunes nye kommunaldirektør
Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Kolding Kommunes konstituerede kommunaldirektør til posten som kommunaldirektør. Merete Dissing bliver dermed også sat i spidsen for den nye By- og Fællesforvaltning, som træder i kraft ved årsskiftet. Merete Dissing indtræder i sin nye stilling 1. december 2023
Så er det afgjort, hvem der skal stå i spidsen for Kolding Kommune som kommunaldirektør.
Stillingen har været vakant siden 1. april, da daværende kommunaldirektør Thomas Boe fratrådte. Siden har Kolding Kommunes by- og udviklingsdirektør Merete Dissing været konstitueret i stillingen, og det er hende, et enigt ansættelsesudvalg har peget på som ny kommunaldirektør i Kolding.
– Jeg er meget glad for, at Merete Dissing søgte stillingen. I ansættelsesudvalget var vi helt enige om, at hun er den rette til jobbet. Vi har kendt Merete i mange år som en dygtig direktør, der både er udviklings- og driftssikker i sin stilling som by- og udviklingsdirektør. Og nu har vi også arbejdet tæt sammen med hende som konstitueret kommunaldirektør gennem syv måneder, hvor hun fuldt ud har levet op til forventningerne. Så vi kender hendes mange styrker, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.
Kortere proces
Med ansættelsen af Merete Dissing besluttede ansættelsesudvalget også at forkorte processen. Der var lagt op til, at der skulle gennemføres 2.-samtaler i løbet af november. Men det skønnede ansættelsesudvalget ikke var nødvendigt. Merete Dissing blev inviteret til 1.-samtale, og derefter kunne udvalget træffe beslutningen.
– Det ville bare trække sagen i unødig langdrag, hvis vi skulle have Merete til samtale igen. Derfor var vi helt enige om at speede processen op, så byrådet kunne behandle ansættelsesudvalgets indstilling på mødet 31. oktober. Det blev til et ja fra hele byrådet, og dermed kan Merete indtræde i sin nye stilling 1. december. Alle er bedst tjent med, at vi kommer hurtigt videre, når der nu er en afklaring, forklarer Knud Erik Langhoff.
Det er anden gang i år, stillingen til kommunaldirektør i Kolding Kommune er slået op. Første gang var før sommerferien, hvor stillingen havde et lidt andet indhold. Dengang fandt ansættelsesudvalget ikke ansøgerfeltet bredt nok og udsatte processen her til efteråret. Merete Dissing søgte ikke jobbet dengang.
Siden er indholdet i stillingen ændret. Byrådet godkendte i september en indstilling fra Direktionen om at slå den nuværende Centralforvaltningen og den nuværende By- og Udviklingsforvaltningen sammen til By- og Fællesforvaltningen. Begrundelsen er at ruste Kolding Kommune til bedre at kunne imødekomme fremtidens udfordringer. Organisationsændringen sker fra 1. januar 2024, og kommunaldirektøren skal stå i spidsen for By- og Fællesforvaltningen.
Meningsfulde rammer og stærkt samarbejde
Det ligger i opdraget til kommunaldirektøren, at rollen bliver mere udadvendt i forhold til en traditionel kommunaldirektør bl.a. ved også stå i spidsen for kommunens fysiske udvikling.
– Det er en særdeles attraktiv stilling for mig, og jeg er utroligt taknemmelig for, at byrådet har vist mig den tillid. Jeg er stolt over at bo og arbejde i Kolding Kommune og får nu mulighed for at fortsætte i spidsen for en utroligt velfungerende kommune med dygtige og engagerede medarbejdere og ledere og en fantastisk samarbejdende direktion. Ja, jeg kan slet ikke forestille mig noget bedre sted at arbejde end Kolding Kommune, understreger Merete Dissing.
– For mig er det nærmest helt afhængighedsskabende at være med til at få kommunen til at blomstre og udvikle sig bæredygtigt inden for bosætning, erhverv, byliv og velfærdsområdet. Og det kan kun ske, når vi som kommune også går sammen i stærke partnerskaber med andre aktører som bl.a. erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, understreger hun.
Hun peger på, at kommunerne står over for komplekse udfordringer bl.a. med rekruttering af arbejdskraft, klimaudfordringer og øget mistrivsel, og at kommunerne samtidig mødes med stigende krav om høj kvalitet og individuelt tilpassede løsninger.
– Der er i den grad behov for at rykke sammen om de store udfordringer, og sammen med direktionen vil jeg stræbe efter, at embedsværk og politikere står sammen om at skabe nogle rammer, som giver mening, og som muliggør skabelse af fremtidens velfærd og bæredygtig byudvikling baseret på langsigtede visioner, høj faglighed og en stærk implementeringskraft, siger Merete Dissing.
Bredt ansættelsesudvalg
Der var i alt 8 ansøgere til jobbet. Ansættelsesudvalget bestod af borgmester Knud Erik Langhoff (K), Birgitte Munk Grunnet (S), Villy Søvndal (SF), Merete Due Paarup (R), Jakob Ville (V), Søren Rasmussen (DF), næstformand for Hovedudvalget Hanne Thomsen, senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund og økonomichef John Burchardt.
Ansættelsen blev først behandlet på Økonomi og Strategi på et ekstraordinært møde 31. oktober og dernæst godkendt på det ordinære byrådsmøde samme dag.
Saudi-Arabien er nu alene i kampen om VM
VM-slutrunden i fodbold i 2034 peger stærkt i retning af Saudi-Arabien som værtsland.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har meddelt på sin officielle hjemmeside, at de kun har modtaget et bud fra Saudi-Arabien om at være vært for verdensmesterskabet. Fifa planlægger at træffe den endelige beslutning om VM-værtskabet i slutningen af 2024 på forbundets kongres.
Fifa følger en rotationspolitik, hvor VM-værtskabet skifter mellem forskellige verdensdele. Sidste år blev verdensmesterskabet afholdt i Qatar, og i 2026 vil det finde sted i Mellem- og Nordamerika med Mexico, USA og Canada som værter. I 2030 er planen at sprede slutrunden over tre verdensdele, med kampe i Paraguay, Uruguay, Argentina, Marokko, Spanien og Portugal.
Da ingen lande fra Oceanien har budt på værtskabet for VM i 2034, ser det ud til, at Asien og Saudi-Arabien kan være den naturlige destination for verdensmesterskabet. Fifa’s endelige afgørelse vil afsløre, om Saudi-Arabien bliver det officielle værtsland for denne store sportsbegivenhed.
Velfærdsteknologi og kunstig intelligens skal højt på dagsordenen
Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem og næstformand i Senior- og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti
Velfærdsteknologi og kunstig intelligens er i en rivende udvikling, og kan hjælpe mange borgere i hverdagen samtidig med at det kan afhjælpe noget af det pres, vi står overfor med rekruttering indenfor nogle af velfærdsområderne. Et eksempel på brug af velfærdsteknologi er beslutningen om at indføre robotstøvsugning indenfor hjemmeplejen i Fredericia i budgetforliget for 2024.
Rigtig mange borgere indenfor især ældreområdet og det sociale område har brug for hjælp og tryghed i hverdagen, samtidig med at der er et stigende pres på medarbejderne og rekruttering.
Det er derfor både oplagt og nødvendigt, at vi sætter velfærdsteknologi højt på dagsordenen, da det kan bidrage til at give borgerne en god hverdag og samtidig frigøre de kostbare ressourcer til nogle af de andre opgaver, hvor medarbejderne har kontakt med borgerne. Og en øget brug af velfærdsteknologi behøver ikke være ensbetydende med en forringet kvalitet i den ydelse, borgerne modtager.
Det er klart en ambition for Det Konservative Folkeparti i Fredericia, at der kommer langt større fokus på mulighederne for at bruge velfærdsteknologi og kunstig intelligens i kommunens opgaveløsning, og som kan afhjælpe borgernes behov bedst muligt.
Vi ser efterhånden flere gode eksempler på, hvordan velfærdsteknologien og kunstig intelligens kan bidrage til at skabe effektiv løsning af de kommunale opgaver til gavn for borgerne, og samtidig med, at det kan løse en del af udfordringen med at have hænder nok.
Udover robotstøvsugere kan velfærdsteknologien bl.a. give borgerne nem adgang til hjælp gennem tryghedsalarmer. Samtidig er der eksempler på brug af kunstig intelligens indenfor planlægning i plejen, som kan sikre, at borgerne i øget omfang møder de samme kendte medarbejdere.
Det er nødvendigt, at vi fra politisk side prioriterer, at sætte velfærdsteknologien og brugen af kunstig intelligens højt på dagsordenen. Det Konservative Folkeparti har ambitioner om at skabe de bedste forudsætninger for et godt velfærdssamfund og derfor arbejder vi på at sætte velfærdsteknologi og kunstig intelligens højt på den politiske dagsorden.
Målet er, at vi skal benytte velfærdsteknologien og kunstig intelligens indenfor de områder, hvor det er en fordel for både borgerne og medarbejderne. For velfærdsteknologien skal både give gevinster for borgerne og styrke et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det kræver selvfølgelig en opmærksomhed på de bagsider og etiske dilemmaer der er, for det er vigtigt, at vi bevarer kvaliteten og den menneskelige kontakt til borgerne.
Udvalgsformand sætter fokus på støj
Formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, Christian Bro (S), ser frem til analyse, der skal bringe lys over mulighederne for Lillebæltsforbindelserne. Han slår samtidig fast, at Fredericia skal være vaks ved havelågen.
Middelfart og Fredericia står over for udfordringer med trafikbelastning og infrastrukturen, hvilket har ledt til en vigtig dialog om fremtiden for Lillebæltsforbindelserne. Christian Bro, formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, understreger betydningen af en omfattende analyse for at belyse mulige løsninger og fremhæver vigtigheden af at Fredericia forbliver på forkant i processen. Bro anerkender de voksende trafikale udfordringer og ser frem til en ny infrastrukturplan. Han påpeger nødvendigheden af at huske på støjdæmpende foranstaltninger som støjskærme og særlig asfalt når motorvejsnettet skal udbygges. Disse elementer er essentielle for at sikre Fredericias borgere en højere livskvalitet.
– Trafikbelastningen er der, og det bliver kun værre, hvorfor man også er ved at lave en infrastrukturplan. Hvordan den nærmere bliver udformet, må vi se resultatet af senere. Men skal vi udbygge infrastrukturen på motorvejsnettet, så skal vi i Fredericia huske på, at hvis Vejdirektoratet skal i gang, så skal vi minde dem om støjdæmpning, herunder støjskærmer og den rigtige asfalt. Det har vi en særskilt interesse i, og det er måske i virkeligheden det vigtigste at huske for motorvejsnettet, siger Christian Bro.
– Som kommune kan vi ikke gøre så meget ved, når Vejdirektoratet skal lave et stykke arbejde, men vi kan selvfølgelig prøve at presse på alt det vi kan i forhold til emner som støj. Det er noget af det allermest belastende for Fredericia, tilføjer Christian Bro.
Stoppested i Erritsø
Christian Bro ser det også som afgørende for Fredericia at få etableret et stoppested i Erritsø, når man skal se på jernbanenettet. Dette vil ikke blot gavne de lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder, men også det bredere Taulovområde. Desuden fremhæver han risikoen ved kun at have én jernbaneforbindelse over Lillebælt og behovet for en ekstra forbindelse for at sikre kontinuitet i togtrafikken.
– Det er også vigtigt at huske på, at der kun er en jernbaneforbindelse over Lillebælt, og det betyder, at hvis der går noget galt, så stopper al togtrafik over Lillebælt; både passagertrafik og godstrafik. Derfor har vi fokus på, at der også kommer en jernbaneforbindelse mere, siger Bro og tilføjer:
– I infrastrukturplanen er det vigtigste for Fredericia at få det stoppested i Erritsø, som vi ønsker os, ellers tror jeg aldrig på, at det kommer. Et stop i Erritsø ville kunne servicere alle vores uddannelsesinstitutioner i Erritsø og virksomheder. Et stoppested i Erritsø er også interessant for Taulovområdet.
Trængselsproblemerne er her og de bliver værre endnu, men processen mod løsninger, tager tid. I processen vil Christian Bro kæmpe for støjproblematikken og stoppestedet i Erritsø.
Udvalgsformand: Vi skal være vaks ved havelågen
– Trængselsproblemerne vil være der, og vi skal fremskynde processen. Lige nu er planen at igangsætte analysearbejdet, og alle interessenter skal høres blandt andet på et borgermøde og et møde med virksomhederne i området. Vi kan ikke rigtigt blande os i analysearbejdet udover at komme med vores input, siger Bro.
Frygter du en forbindelse udenom Fredericia direkte til Vejle?
– Det er en risiko, og derfor skal vi i Fredericia være på stikkerne, så vi sikrer vores infrastruktur til banegården. Så kommer der på et tidspunkt en udmelding om, hvad der skal ske. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det følger de normale procedure med høringsfaser og så videre. Vi skal være vaks ved havelågen, og trække på vores forbindelser, også på Christiansborg, slutter Christian Bro.
Læs også
Jacob Haugaard udstiller i Fredericia
Fra d. 7. til d. 19. november kan Jacob Haugaards farveunivers opleves i Fredericia, når Fredericia Kunstforening inviterer til medvind på og gratis udstilling.
De fleste kender nok Jacob Haugaard som komiker, sanger, skuespiller og tidligere politiker. Mange husker måske også hans løfter om medvind til cyklisterne, gratis øl og flottere julegaver. Muligvis ved ikke helt så mange, at Jacob også går og sysler med malerpenslen. Det er blevet til en del malerier. Ikke overraskende er de meget farverige og udstråler positivitet.
For cirka 10 år siden arvede Haugaard noget malergrej. Og hvad skal man stille op med det? ”Man skal jo ikke bare gemme det væk, eller endnu værre smide det ud!” Med den sædvanlige optimistiske indstilling syntes Jacob, det kunne være sjovt at gå i gang med maleriet. Og det gjorde han så i stille hyggelige stunder. De fleste kunstnere henter inspiration og idéer fra forskellige personer, oplevelser, steder m.m. Jacob og hans kone, Ilse Wilmot, kan godt lide at besøge kunstudstillinger. I den forbindelse kan man fint have nogle favoritter, og her nævnes fx Hans Krull og Johnny Madsen.
Jacob Haugaard maler i akryl. Det er ofte portrætter, specielt abstrakte af slagsen.
– Jeg er frem for alt kolorist, siger han og fortsætter:
– Hvad folk skal have ud af at betragte mine malerier? Det må de selv bedømme!
Fernisering: Søndag d. 5. november (kun for presse og medlemmer)
Udstillingsperiode: 7. til 19. november
Sted: Kunstsalene, Kongensgade 111, 7000 Fredericia
Åbningstider: Tirsdag til fredag og søndag kl. 13-17 • Lørdag kl. 11-17 • Mandag lukket
Under Fredericia ART-Festival d. 10.-12. november, er der følgende åbningstider: Fredag d. 10.11 kl. 13 – 19
Lørdag d. 11.11 kl. 10 – 17
Søndag d. 12.11 kl. 10 -17
Fire ud af ti forældre bekymrer sig om deres barns alkoholforbrug
Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at næsten halvdelen af forældre er bekymret over deres teenagers alkoholforbrug. Løbende dialog og aftaler mellem forældre og teenager kan være med til, at barnet drikker mindre.
For mange forældre følger der bekymringer med, når deres teenagere bliver lidt ældre. De er blandt andet nervøse for, at deres teenager kommer ud for en ulykke eller udsættes for overgreb, når barnet har drukket alkohol. Det viser ny rapport, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag. Hele 44 pct. af forældre til 15 – 17-årige, der drikker alkohol, gør sig bekymringer i forhold til deres barns alkoholforbrug.
– Forældres bekymringer er forståelige. For meget alkohol kan ende med at ødelægge en ellers sjov aften og øger risikoen for ulykker. Men det kan også få det værst tænkelige udfald. Hver måned er alkohol skyld i gennemsnitligt ét dødsfald blandt 15-25-årige, forklarer Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.
Men forældre til ældre teenagere har faktisk mulighed for at have indflydelse på deres barns alkoholforbrug. Tidligere undersøgelse om unges alkoholvaner viser, at mange unge ikke har noget imod, at deres forældre blander sig i deres alkoholforbrug.
– Unge, der har aftaler om alkohol med deres forældre, drikker mindre. Derfor opfordrer vi til, at man som forælder taler om alkohol med sin teenager og laver konkrete aftaler, fortæller Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.
Løbende dialog om alkohol kan være en god rettesnor for mange forældre. Rapporten viser nemlig, at det kan være en udfordring for forældre at blande sig i deres teenagers alkoholvaner. Én ud af tre forældre mener, det er sværere at blande sig, efter deres barn startede på en ungdomsuddannelse. Og det er netop, når unge starter på en ungdomsuddannelse, at alkoholforbruget stiger, viser tidligere undersøgelse.
18 års aldersgrænse for al alkohol
Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at forældre fortsat blander sig og taler med deres barn om alkoholvaner. Et højt alkoholforbrug i teenagealderen er forbundet med mange alvorlige konsekvenser for helbredet både på kort og lang sigt. Et højt alkoholforbrug øger f.eks. risikoen for ulykker, vold og konflikter. På længere sigt øger alkohol også risikoen for mere end 200 forskellige sygdomme og tilstande, herunder mindst syv former for kræft.
Et effektivt tiltag til at nedsætte alkoholforbruget og dermed helbredskonsekvenserne er en 18 års aldersgrænse for køb af al alkohol.
– Vi ved, at højere aldersgrænser er en af de mest effektive måder at nedbringe alkoholforbruget blandt unge på. De alvorlige sundhedskonsekvenser af alkohol kalder på handling fra politikerne, så vi sammen kan tage et skridt mod en sundere alkoholkultur, siger Peter Dalum.
Tricktyveri mod ældre kvinde og flere uheld på vejene
KRIMI. Fyns Politi har haft flere forskellige sager på tværs af øen, hvor både tricktyveri, færdselsuheld og tyverier indgår.
I Vissenbjerg er der anmeldt tyveri...
