Ny analyse: Omstilling af arbejdsmaskiner fra diesel til el kan spare CO2 og menneskeliv

0

Det er godt for klimaet, og vi kan spare menneskeliv og nedbringe tilfælde af kræft, hjerte-kar og luftvejssygdomme ved at omstille arbejdsmaskiner fra diesel til el, viser ny analyse fra CO-PI. Landets største offentlige bygherrer går sammen og vil fremover efterspørge eldrevne maskiner.

Billede: Der er både klima- og sundhedsgevinster ved omstilling fra dieseldrevne til emissionsfrie arbejdsmaskiner. iStock
Mærkbart mindre CO2-udledning. Færre sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald – og mindre støj.

I en helt ny analyse ‘Gevinster ved emissionsfrie arbejdsmaskiner’, som Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), har fået foretaget, sættes der for første gang tal på gevinster ved omstilling af arbejdsmaskiner fra diesel til el.

15 færre for tidlige dødsfald

Gevinsterne er positive for klimaet: Hvis alle arbejdsmaskiner – små som store – er eldrevne i 2028, vil CO2-udledningen blive reduceret med 3,4 mio. ton.

Gevinsterne kommer også i form af færre sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald:

Mindre luftforurening kan betyde 15 færre tilfælde af for tidlig død over ti år, viser den nye analyse.

– Vi vidste, at der var en klimagevinst. Men nu har vi også fået sat tal på de mange andre gevinster, vi kan høste ved, at arbejdsmaskiner omstilles fra diesel til el. Og der er god samfundsøkonomi ved at skifte grønt gear og komme op i fart. Men det kommer ikke af sig selv. Ingen bygherre eller leverandør kan gøre det hver for sig. Det kræver fælles vilje og handling i alle dele af værdikæden, siger Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI.

Længere levetid og færre behandlingsomkostninger

CO-PI’s samfundsøkonomiske analyse er udarbejdet som del af skaleringsprocessen ’Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner’, der er et partnerskab mellem 18 forskellige offentlige bygherrer fra hele landet, CO-PI, Gate 21 og We Build Denmark.

Formålet er at bane vej for en hurtigere omstilling fra diesel til emissionsfrie maskiner på offentlige anlægs- og byggepladser.

Analysen viser, at mindre luftforurening, som resultat af eldrevne arbejdsmaskiner, blandt andet kan bidrage til længere levetid, færre sygedage og færre behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet svarende til 1,9 mia. kroner.

Det hænger sammen med, at elmaskinerne vil give færre tilfælde af kræft, hjerte-kar- og luftvejslidelser.

Mærkbart mindre støj fra offentlige byggerier

For første gang nogensinde er der også sat tal på værdien af, at de eldrevne maskiner kan bidrage mærkbart til mindre støj ved boliger, der ligger i nærheden af bygge- og anlægspladser.

Gevinsten for hele samfundet er beregnet til 2,3 mia. kr.

– Tallene viser med al tydelighed, at støjplagede naboer til offentlige byggepladser får en mere tålelig tilværelse, når larmende dielelmaskiner udskiftes med mere støjsvage elmaskiner. Det giver også et bedre arbejdsmiljø for bygningsarbejderne, at de ikke skal råbe til hinanden for at overdøve dielsel-larmen, siger Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI.

Nye tal: Flere end 385.000 lever med og efter kræft

0
Jesper Fisker - administrerende direkt¿r Kr¾ftens Bek¾mpelse I anledningen af hans 60 Œrs f¿dselsdag.

På 10 år er antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, steget med knap 50 pct., viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sidste år blev der herhjemme registreret 47.514 nye kræfttilfælde, hvilket er det højeste antal nogensinde og en stigning på 0,8 pct. i forhold til året før.

Det viser Sundhedsdatastyrelsens rapport ‘Nye kræfttilfælde i Danmark 2022’, som netop er udkommet, og som bygger på tal fra Cancerregistret.

Antallet svarer til, at der hver eneste time i døgnet er fem mennesker, som får en kræftdiagnose i Danmark.

Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen var der ved udgangen af 2022 i alt 385.341 mennesker, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose. Det er næsten 50 pct. flere end for 10 år siden.

Bedre opsporing og behandling
Udviklingen kan især forklares med, at befolkningen bliver ældre, og at sundhedsvæsenet hele tiden bliver bedre til at opdage og behandle kræft. Det forklarer Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

– Kræft er i overvejende grad noget, der rammer ældre, så når der kommer flere af dem i samfundet, vil der også komme flere kræfttilfælde.

– Stigningen skyldes også, at screening og diagnostik er blevet bedre og mere præcis. Vi fanger folk tidligere og giver dem større chance for at blive kræftfri. Både strålebehandlingen og den medicinske behandling er ligeledes blevet bedre, hvilket helbreder flere patienter, men også betyder, at dem, der har sygdommen, kan leve længere med den, siger han.

Vigtigt at værne om patientrettigheder
Også kræftpakkerne og reglerne om maksimale ventetider er medvirkende til, at flere i dag overlever kræft. Det er vigtigt at huske på i den aktuelle diskussion om at justere på kræftpatienters rettigheder, mener Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker.

– For blot et par årtier siden sejlede kræftområdet. Patienter døde, mens de stod på venteliste. Takket være bedre behandling og fordi behandlingen blev sat i system med bl.a. kræftpakkerne, er vi et helt andet sted i dag. Det er værd at huske på i den aktuelle diskussion.

– Det er vigtigt for os at værne om kræftpatienternes rettigheder, siger han og understreger, at Kræftens Bekæmpelse, der løbende bakker op justeringer af kræftpakkerne, forsat meget gerne være med til at se på, om noget kan gøres på en klogere måde til gavn for patienter og sundhedsvæsnet, siger han.

Flere kvinder lever med kræft
Ifølge de nye tal fik flere mænd end kvinder kræft sidste år. Der blev diagnosticeret 24.572 nye kræfttilfælde blandt mænd og 22.942 blandt kvinder. Men selvom antallet af nye kræfttilfælde er højest blandt mænd, lever flere kvinder end mænd med en kræftdiagnose.

– En forklaring på kønsforskellen kan være, at kvinder generelt lever længere end mænd, og at kvinderne har en højere overlevelse efter diagnosen inden for en del kræftformer. Kræftmønstrene for de to køn er forskellige, blandt andet har brystkræft en bedre prognose end for blot 10 år siden forklarer Niels Kroman.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. I 2022 levede 77.242 enten med eller efter sygdommen. Blandt mændene er prostatakræft den hyppigste kræftform, og i 2022 levede 48.801 mænd enten med eller efter sygdommen.

Sjaskvåd rekord: Biler skal trækkes fri af mudder

0

Rekordstore mængder regn i oktober og november har givet SOS Dansk Autohjælp travlhed med at hjælpe uheldige bilister med at komme fri af mudder.

Vejrudsigten indbyder til deja-vu med gentagne forudsigelser om regn, regnbyger, udbredt regn og risiko for skybrud. 2023 er godt på vej til at blive det vådeste år nogensinde i dansk vejrhistorie, og det afspejler sig i statistikken over, hvad danskerne har brug for vejhjælp til: Antallet af fritrækninger er strøget til vejrs.

I perioden 15. oktober til 15. november har SOS Dansk Autohjælp været ude og hjælpe med at trække biler fri af mudder 1.341 gange. I samme periode sidste år var tallet 758. Der er altså tale om en stigning på 77 procent.

– Det er fast arbejde, konstaterer vagtchef Anette Bjørn Juncher fra SOS Dansk Autohjælp.

Det våde efterår har gjort al kørsel på grusveje, markveje og skovstier til risikabel adfærd.

– Lige så snart man forlader de asfalterede veje, er der risiko for at køre fast, siger Anette Bjørn Juncher, der også maner til forsigtighed ved overhalinger på smalle landeveje, hvor der er risiko for at komme for langt ud i den bløde rabat.

Vær opmærksom på skovturen
Men det er ikke kun under kørsel, at bilister skal være opmærksomme på underlaget. SOS Dansk Autohjælp advarer mod at parkere bilen på græs, grus og i grøftekanter.

Mange danskere har en tradition for at køre en tur i skoven og samle mos og kogler til juledekorationer. SOS Dansk Autohjælp opfordrer til, at man tænker over, hvor man kører og stiller bilen fra sig, hvis man vil undgå at en hyggelig juleudflugt ender med behov for vejhjælp.

Her er SOS Dansk Autohjælps bedste råd til at undgå at køre fast:

– Vær opmærksom på, hvor du parkerer. Grus og jord kan være blødt og vådt
– Vær forsigtig ved overhalinger på smalle veje
– Tag dig i agt for grusveje, markveje og skovstier

Crossing Borders og Bevar Ukraine samler ukrainske unge i Danmark for første gang

0

Oversete unge flygtninge fra krigen i Ukraine bor spredt ud i hele Danmark. Nu samles de for første gang i København den 2. december, når Crossing Borders og Bevar Ukraine med støtte fra Tuborg Fondet og BUPL kickstarter et fællesskab for at styrke de unges stemme og netværk for en bedre tilværelse i Danmark.

Når december går i gang mødes ukrainske unge fra hele Danmark med danske deltagere fra ungdomsorganisationer, der ønsker at inspirere og samarbejde med Ukrainske unge.

Det foregår lørdag den 2. december fra 10:00-17:00 i Bevar Ukraines lokaler på Rådhuspladsen i København.

Her vil de unge henover syv timer samarbejde om at kickstarte Youth For Ukraine, et initiativ, hvor de kan lave egne projekter.

Mangel på netværk
Det er første gang, der tages et landsdækkende initiativ for ukrainske unge i Danmark:

En målgruppe, der har været overset, fordi de næsten allesammen arbejder eller studerer for at få deres liv i Danmark til at hænge sammen, og derfor ikke er særligt synlige i gadebilledet. Det fortæller projektkoordinator Carl Damm fra Crossing Borders:

– Det er unge, der har været alt fra kunstnere, musikere, eventmanagers og alt muligt andet, og som nu i Danmark befinder sig i en helt uvant situation: Uden netværk og forståelse for, hvordan det danske samfund fungerer, og dermed mulighed for at realisere sig selv.

Ny stemme til ukrainsk ungdom
Bevar Ukraine, der er den største humanitære organisation for arbejdet med Ukraine i Danmark, beskriver de ukrainske unge i Danmark som ”fortabte”.

Nu vil Crossing Borders og Bevar Ukraine med Youth For Ukraine give dem muligheden for, at komme til udtryk og få en stemme her i Danmark, samt et netværk der kan støtte dem.

– Det er ret rørende at læse ansøgningerne fra de unge, der kommer fra Ålborg, Odense, Århus, København, Herning, Silkeborg og Juelsminde. Det er tydeligt, at de alle savner et fællesskab med andre ukrainske unge. Nogen af dem er højtuddannede og virkelig motiverede for at hjælpe andre af deres unge landsmænd, udtaler projektkoordinator Carl Damm fra Crossing Borders.

Værktøjer til et godt liv
Med Youth For Ukraine kan de unge fremadrettet sammen finde nye løsninger på deres udfordringer som unge i Danmark, bruge deres kompetencer i praksis og tage lederskab for at skabe et godt liv, mens de er her.

Projektet bygger på eventet Young U-nite, der blev afholdt d. 1 juni 2023 i Amager Bio.

Her arbejdede ukrainske unge sammen med Teater ZeBU og Bevar Ukraine på et program, der blandt andet inkluderede musikkoncerter med Oh Land.

Ni ud af 10 vil forebygge overvægt

0

Ny rapport viser, at størstedelen af danskerne ønsker at forebygge overvægt – særligt med fokus på de yngre generationer.

Knap ni ud af 10 danskere er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at forebygge overvægt. Det viser en ny rapport om danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt står bag.

Overvægt øger risikoen for en række sygdomme, som diabetes, muskelskeletlidelser, hjertekarsygdomme og flere former for kræft. Det er derfor positivt, at danskerne synes, at det er vigtigt at forebygge overvægt – også gennem lovgivning, mener organisationerne bag rapporten.

Rapporten viser f.eks., at omkring to ud af tre danskere mener, at der bør lovgives om en begrænsning af reklamer for mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt, som er målrettet børn og unge under 18 år.

Fokus på børn og unge
Tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at fysisk aktivitet i højere grad indgår som en del af skoledagen med henblik på at fremme sundheden. Knap to ud af tre mener, at der gennem lovgivning bør tilbydes sund og gratis mad i daginstitutioner og i folkeskolen.

– Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet betragteligt. Derfor er det glædeligt, at danskerne viser stor støtte og opbakning til strukturelle tiltag, der beskytter børn og unge, siger Natasha Selberg, chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse bakker op.

Overvægt rammer socialt skævt
I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt. Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt, 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.

Mange undersøgelser viser, at langt flere børn og unge af forældre med lav indkomst og kort uddannelse eller grundskoleuddannelse lever med overvægt. Forskning viser, at strukturelle forebyggelsestiltag i folkeskole og daginstitution ikke kun er med til at fremme sunde vaner, men også bidrager til at reducere social ulighed i sundhed.

Næsten tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at børn og unge af forældre med lav indkomst kan få tilskud til at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden.

Strukturel forebyggelse fremmer sundhed
Tallene fra rapporten afspejler, at danskerne synes, det er vigtigt at indføre forebyggelsestiltag, der kan reducere forekomsten af overvægt og fremme folkesundheden generelt.

– Det er positivt, at folk forstår vigtigheden af strukturel forebyggelse og vores omgivelsers betydning. Det er et vigtigt signal, at mange af de adspurgte danskere bakker om forskellige tiltag, der kan forebygge overvægt, samt sikre et sundt miljø og fremme sundheden for alle børn og unge, fortæller Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt.

Overvægt i Danmark

– Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.
– I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt.
– Overvægt hos voksne øger risikoen for type 2-diabetes, mindst tre former for hjerte-kar-sygdomme, mindst 15 former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykosociale problemer og reproduktionsproblemer. De fysiske og psykosociale konsekvenser stiger i takt med stigende grad af overvægt.
– Overvægt og især svær overvægt hos børn og unge er kædet sammen med en lang række fysiske og psykosociale konsekvenser, heriblandt forhøjede niveauer af metaboliske risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol i blodet, lavere livskvalitet, negativt selvværd, herunder isolation, samt psykiske effekter af mobning, søvnforstyrrelser m.m.

Danske forskere punkterer 100 år gammel teori om underlige ’vandballoner’

0

Mange særdeles hårdføre planter, fx quinoa, er dækket med mærkelige ballonlignende ’blærer’, som man i 127 år har troet er dem, der beskytter planterne mod tørke og salt. Men det gør de slet ikke, afslører forskningsresultater fra Københavns Universitet. De såkaldte blæreceller tjener et helt andet vigtigt formål, som betyder, at man nu formentlig vil kunne krydse sig frem til endnu mere hårdføre quinoa-planter. Det kan give quinoa en større global udbredelse som bæredygtig afgrøde.

Under mikroskopet ligner den lidt en vandballon. Eller et stykke glaskunst. Men faktisk er det en såkaldt blærecelle. Og hvad er den så god for, tænker du nok. Men det er du ikke den eneste, der ikke ved. Selv de klogeste hoveder inden for plantebiologi har nemlig i 127 år troet, at de væskefyldte blærer, der dækker blade, blomsterstande og stængler hos en række hårdføre planter, er noget helt andet, end hvad de nu viser sig at være.

Opdagelsen er sket takket være et nyt stykke forskning fra Københavns Universitet, som faktisk endte med det stik modsatte af, hvad forskerne forventede. Og den nye indsigt kan formentlig bruges til at booste udbredelsen af en særlig næringsrig og klimarobust afgrøde.

– Quinoa er blevet udråbt som fremtidens afgrøde, fordi den både er rig på proteiner og meget tolerant over for tørke og salt og dermed klimaforandringer. Videnskabsfolk har troet, at hemmeligheden bag quinoas tolerance er de mange blæreceller, som sidder på overfladen af planten. Dem har man indtil nu antaget fungerer som en slags opsamlingsbeholdere for salt og som depoter for vand. Men det gør de slet ikke, kan vi påvise, siger professor Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Bolværk mod skadedyr

En forskergruppe anført af den ph.d.-studerende Max Moog og hans vejleder Michael Palmgren gik for tre år siden i gang med at nærstudere blærecellerne på quinoa-planter på måde, som aldrig før er blevet anvendt. Håbet var at forstå de mekanismer i planten, der gør den robust over for salt og tørke.

Til det formål dyrkede forskerne mutantplanter uden blæreceller for at kunne sammenligne dens reaktioner på salt og temperatur med reaktionerne hos vilde quinoa-planter med mange blæreceller.

Forskerne fandt til deres overraskelse ud af, at blærecellerne ingen positiv indflydelse har på plantens tolerance over for salt og tørke. Tværtimod ser det ud til, at de svækker tolerancen. I stedet er blærecellerne et bolværk mod skadedyr og sygdomme.

– Både når vi hældte saltvand på planten uden blæreceller, og når vi udsatte den for tørke, klarede den sig mod forventning strålende. Så der var et eller andet galt. Vi kunne derimod se, at den blev angrebet af små insekter – i modsætning til planterne med blæreceller. Der gik det op for mig, at blærecellerne måtte have en helt anden funktion, fortæller Max Moog, der nu er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Da forskerne analyserede, hvad der gemmer sig inde i blærecellerne, fandt de heller ikke salt som forventet – heller ikke selvom de tilførte planten ekstra salt. I stedet er der stoffer, som frastøder ubudne gæster.

– Vi opdagede, at blærecellerne både fungerer som et fysisk og kemisk forsvarsværk mod skadedyr, der vil æde planten. Når små insekter og mider trasker rundt på en plante, der er dækket af blæreceller, kan de simpelthen ikke komme til de saftige og grønne skud, som de især går efter. Og når de så prøver at gnave sig igennem blærecellerne, finder de ud af at indholdet er giftigt for dem, siger Michael Palmgren.

Indholdet i quinoas blæreceller består bl.a. af oxalsyre, som man også finder i bl.a. rabarber, og som altså virker som dødelig gift på skadedyrene.

72-årig kvinde forsøgt bedraget

0

En 72-årig kvinde fra Fredericia undgik at blive bedraget, da hun kom til at oplyse en forkert pinkode til hendes dankort.

Hændelsen begyndte, da kvinden blev kontaktet af en, der udgav sig for at være fra Danske Bank, med beskeden om, at hendes pension ikke var blevet udbetalt.

Efterfølgende blev hun bedt om at udlevere sit værdikort til en person fra Udbetaling Danmark. Kvinden blev instrueret i at skrive en kode på en konvolut, men i stedet for at skrive koden til kortet, indtastede hun en anden kode, som hun troede Udbetaling Danmark skulle bruge.

Da konvolutten med den forkerte kode blev hentet, og der ikke blev hævet penge på kortet, fattede kvinden mistanke om noget var galt. Hun kontaktede straks en bekendt, som bekræftede hendes mistanke. Kvinden fik derefter hurtigt spærret sit kort og undgik dermed økonomisk tab.

Efterforskningen af denne hændelse er i gang, og myndighederne arbejder på at identificere og retsforfølge de involverede svindlere.

På Sydøstjyllands Politis døgnrapport fremgår endnu ikke et signalement af manden, der afhentede konvolutten.

Mand ville skyde sig selv

0

Episoden, der skete på Vesterbrogade i Fredericia torsdag eftermiddag, drejede sig om en 51-årig mand, der ville skyde sig selv.

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross oplyser, at politiet fik en anmeldelse klokken 13:47 om, at en mand ville skyde sig selv på Vesterbrogade, og det gjorde, at der kom et stort politiopbud med indsatsleder og flere patruljevogne. Alle var iført skudsikre veste, og flere bar maskinpistoler som følge af truslen. Han endte dog med at blive talt fra at tage sit eget liv.

– Manden har det så dårligt, at han er under hjemmeplejen, og det var en fra hjemmeplejen, som fik talt manden ud. Manden besidder ingen våben, men han havde det så skidt, at han truede med at skyde sig selv, selvom han ingen våben har, siger Ross.

Den 51-årige mand er efterfølgende blevet kørt til psykiatrisk afdeling i Vejle.

Forsøg på at stjæle pengeskab fra bilværksted

0

Bilværkstedet Skorstensgård i Erritsø på Gl. Landevej lev udsat for indbrud mellem onsdag klokken 18:30 og torsdag klokken 07:15.

Gerningsmændene skaffede sig adgang til værkstedet ved at afliste en rude, hvilket indikerer en målrettet og overvejet tilgang. Inde i værkstedet forsøgte de at bryde et pengeskab op, men deres forsøg var forgæves.

Selvom det mislykkedes at åbne pengeskabet, er det endnu uklart, om gerningsmændene har stjålet andre genstande eller værdier fra værkstedet. Politiet undersøger sagen og søger vidner, der kan have bemærket mistænkelig aktivitet i området i det angivne tidsrum.

Socialistisk Folkeparti: Det kan være svært at finde et advokatfirma med orden i penalhuset

0


I en reaktion på den nylige dom mod advokatfirmaet Bech-Bruun, hvor firmaet blev dømt til at betale en bøde på 400 millioner kroner i den såkaldte udbytteskandalesag, giver Connie Maybrith Jørgensen fra SF i Fredericia sin holdning til kende. Hun udtrykker bekymring over samarbejdet med et firma, der har handlet samfundsundergravende.

Connie Maybrith Jørgensen understreger nødvendigheden af at drøfte og reevaluere kommunens forhold til Bech-Bruun. Hun påpeger samtidig, at kommunens samarbejdspartnere skal leve op til et minimum af lovmæssige og moralske standarder og foreslår en bredere diskussion i Kommunernes Landsforening (KL) om etiske krav til advokatvirksomheder, kommunen samarbejder med. Hun kaster lys over en dybere problematik vedrørende valg af juridiske samarbejdspartnere og etiske standarder i offentlige kontrakter.

– Vi skal overveje, om det er et firma, vi har lyst til at bruge; når det er sagt, kan jeg være i tvivl om, andre firmaer vil have en bedre moral. Jeg vil have sagen undersøgt. Det er sikkert. Jeg synes virkelig, at Bech-Bruun har handlet samfundsundergravende. Vi skal klart overveje at finde en anden mulighed som advokat, men jeg kan være i tvivl om, andre virksomheder ikke også ville tage den type kunder og sager, som Bech-Bruun har taget her, hvor de har været behjælpelige med at hjælpe kunder med skatteunddragelse, siger Connie Maybrith Jørgensen (F).

Connie Maybrith Jørgensen overtog posten i økonomiudvalget efter Ole Steen Hansen (A) og nu får hun mulighed for at drøfte sagen om valg af advokater, og den aktuelle sag, men hun er ikke sikker på, at det rykker noget. Ikke fordi, at hun ikke tror på sine kolleger, men fordi det vil være svært at finde et firma, der ærligt kan sige, at man ikke tager sager med rådgivning om skatteunddragelse.

– Det kan være svært at finde et advokatfirma af samme kaliber, som ikke også vil hjælpe andre kunder med sammenlignelige problemstillinger og er med i den slags aktiviteter. Vi kunne måske tage sagen op i KL og se på et samlet krav til de advokatvirksomheder, vi arbejder med, og i den forbindelse stille krav til, at de ikke arbejder på sager, hvor de hjælper kunder med skatteunddragelse, siger hun og tilføjer:

– Vi skal klart forholde os til, hvilken virksomhed vi samarbejder med. På samme måde som vi gerne vil have klausuler, når vi har opgaver i udbud, hvor vi ønsker ordnede forhold hos håndværkere. Vi skal stille de samme krav til advokatfirmaer. De skal grundlæggende bare have orden i penalhuset. Jeg tror, at hvis man gravede i det her, så bliver det svært at finde et revisions- eller advokatfirma, der ikke påtager sig opgaver med skatteunddragelse.

Connie Maybrith Jørgensen slår fast, at det her kræver en bredere løsning end, hvad man kan lokalt.

– Vi skal drøfte sagen i Fredericia nu og overveje, om vi skal gå videre til KL. Vi står stærkere samlet, hvis vi går sammen i hele landet om det her. Jeg tror desværre, at vi ser denne type af opgaver hos mange andre advokatfirmaer også.

Læs også