På grund af tekniske vanskeligheder, som er opstået efter en installationsbrand, ser Fredericia Idrætscenter sig nødsaget til at lukke svømmehallen for i dag.
– Grundet tekniske udfordringer forårsaget af en installationsbrand, holder vi desværre lukket i dag. Vi arbejder på højtryk for at løse problemet og undskylder for ulejligheden, skriver Fredericia Idrætscenter på Facebook og takker for tålmodighed og forståelse.
Hotel Fredericia ser tilbage på et godt 2023, hvor gæsterne er blevet forkælet af dedikerede medarbejdere. Hoteldirektør Einar Kring fortæller om de kommende planer for hotellet, og selvom et hotel også handler om dyner og puder, så er der meget mere på programmet.
2022 var et rekordår hos mange hoteller i Danmark, og det år bliver svært at komme efter, men der hviles ikke på laurbærene hos de danske hoteller. Der sker nye ting hver eneste dag.
– Det går godt på Hotel Fredericia. Det gør det af flere årsager. Vi har for det første rigtig mange gæster, der besøger os. Når man har det, og de også kommer igen, så er man rigtig glad, så overordnet set går det godt.Vi har også som alle andre udfordringer, sådan er det at drive virksomhed. Vores er pt., at vi er ramt af inflationen, hvilket betyder, at det er blevet prismæssigt dyrere for os at handle ind, det er præcis som i husholdningen i den private økonomi, hvorfor vores priser er steget på nogle produkter, siger Einar Kring og tilføjer:
– Derudover har vi medarbejdere, som vi lykkes med at få trukket til området, men der er en generel mangel på arbejdskraft, hvorfor vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi får folk til området. Det er noget, vi har meget fokus på.
Hotel Fredericia oplever også, at konkurrencen om faglærte medarbejdere er hård, derfor kræver det også, at man tænker ud af boksen.
– På nogle områder er det faktisk blevet lidt lettere at tiltrække folk, men på andre, hvor der er behov for stor faglighed, som eksempelvis kokke. På det område er vi virkelig begrænset af, hvor mange kokke, man får ind i vores branche, det betyder også, at alle ser til, hvad naboen står med af kapacitet, og så forsøger man at trække dem til sig. Der kommer ikke nok nye ind, og det er en af de store udfordringer at stå med lige nu, fortæller Kring.
– Vi prøver at være en attraktiv arbejdsplads, blandt andet med nogle vagtplaner, der ikke bare sender en på arbejde weekend efter weekend, men også giver en fri. Vores kokke har en 5-2 arbejdsplan. Det betyder, at vores kokke i den ene uge kun har to arbejdsdage, det er en af de ting, vi slår på, fortsætter han.
Det skal være sjovt og givende at arbejde på Hotel Fredericia, og det understøtter man gerne på det populære hotel.
– Generelt handler det om at have et arbejde og en dagligdag, hvor man synes, at det er sjovt at være på arbejde. Det gør vi ved, at man får lov at lave de ting, man interesserer sig for, at man har nogle gode kolleger og har et fælles mål om at nå nogle ting. Jo mere, at vi kan understøtte det, jo bedre er det også, set med mine øjne, lyder det fra Einar Kring.
Internationale turister forventes at fylde mere i de mindre byer de kommende år. Det er der flere årsager til, blandt andet flere ruter til Billund Lufthavn.
– Vi mærker ikke konkret, at der er flere ruter til og fra Billund Lufthavn, men vi forventer det, fordi man har en formodning om, at der indenfor en årrække vil komme flere internationale gæster, der ikke kun går til hovedstaden, men også til mindre byer og ukendte byer. Der betyder det helt vildt meget, at Billund har fået flere destinationer. Lige nu har man 120 destinationer til Europa, og i den forbindelse skal vi da arbejde med, at vi får nogle af de gæster, forklarer Einar Kring og tilføjer:
– Vores sommer i 2023 var ikke så god som 2022, men i 2022 var der også en ketchupeffekt, der var imponerende, især når det kommer til danskerne, der besøgte vores hoteller. Vi kørte med en belægning på 90 procent i 2022 og 70 procent i 2023, men vi ser ind i en positiv tid, hvor pibelinen ser god ud.
Der er snart udsolgt til årets julefrokoster, men der er også mange andre muligheder hos Hotel Fredericia de kommende måneder.
– Julefrokostsæsonen 2023 ser god ud. Vi har lukket flere af vores dage allerede, der er dog nogle få pladser på enkelte dage, hvis man ikke har nået det endnu, så er det ved at være tiden. Vi har planlagt det siden sommerferien, men vi kører løbende arrangementer, som vi planlægger. Der er alt fra Mortens Aften, julefrokoster til Nytårsaften. I foråret har vi en fiskeaften og aspargesaften. Det er oplevelser, vi sælger som gavekort allerede nu. Det kunne være en pakke under juletræet. Vi prøver at være på forkant med tingene, siger Einar Kring og slutter:
– Det er vigtigt, at medarbejderne får lov at prøve forskellige ting, men også at gæsterne kan se, at der er et hav af muligheder på denne destination. Vi prøver at lancere så meget som muligt, nogle gange er det i huset, men andre gange også ekstern, når vi eksempelvis kører mad ud af huset Nytårsaften.
Kaj Brogaard Petersen, 1939 – 2023
Poul Helmer Taarnby Kopp, 1940 – 2023
Anna Kirstine Lund Lauridsen, 1940 – 2023
Helle Svaneborg fra Vinspecialisten i Fredericia gør dig klogere på efterårets vine. Se med her og bliv inspireret.
Se og læs også
Der er vedtaget en vision for Kulturkasernen i Fredericia. Det særlige politiske udvalg, der arbejder med det håber, at Kulturkasernen kommer til at blive et mangfoldigt sted.
Udarbejdelsen af visionen har ligget og ventet på sig, da man først skulle have Fredericia Kommunens overordnede vision på plads.
– Visionen, der er lavet, lever op til Fredericia Kommunes vision 2033. Vi skal skabe et kulturested for hele byen og er i gang med det, siger formand for udvalget, Turan Savas, og fortsætter:
– Det vil give byen et stort løft i form af, at mange kulturfællesskaber samles et sted i en historisk bygning, hvor der er meget militærhistorie.
Savas er ikke i tvivl. Kulturkasernen kommer til at sætte Fredericia på landkortet indenfor det kunsteriske felt.
– Det vil være med til at løfte Fredericia højere op i forhold til det kunstneriske, og vi er i gang med at lave samarbejdsaftale, som gør man kan lave atelier Håbet er, at man kan komme rundt og kan samarbejde med lokale kunstnere, og også med erhvervslivet være med til at støtte op om det
Udvalgsformanden peger på, at der i forvejen er flere kreative og spændende tilbud på Kulturkasernen.
. Der er i forvejen meget kreativt, vi har Makerspace, esport og andre virksomheder deroppe, så på den måde skal der åbnes mere op for kulturelle erhverv, forklarer Savas.
Et af de bærende punkter er økonomien. Kommunekassen finansierer det hele pt., men det er ikke nødvendigvis sådan det kommer til at være på sigt.
– Det er egentlig et af de punkter vi arbejder med i udvalget, da vi skal pege på hvordan man laer en bæredygtig økonomi. Kommunen bidrager med 82 millioner kroner, og der er også sat penge af til kunstakademierne, men der skal også findes eksterne midler som fonde. Driften skal også være bæredygtig, og for at skaffe midler kunne det være aktuelt, at noget af bygninger kan afhændes. Vi skal kigge på selve organisationen om det skal være fondsejet eller hvad det skal være på, siger Turan Savas.
Han vil ikke sige, at Kulturkasernen skal være “færdig” om x antal år. I stedet ser han på en løbende udvikling ,hvor der også kan skiftes ud på aktiviteterne.
– Man kan ikke sætte en deadline på, da det vil udvikles løbende. Der sker mange aktivteter deroppe, og med de penge der er afsat, vil det give signal til fondene. Det vil være et levende sted med konstant udvikling, siger Turan Savas.
En af de essentielle ting for Turan Savas og Kulturkaserne udvalget er, at fredericianerne bakker op om stedet.
– Det afgørende er, at man tager ejerskab, og det har udvalget arbejdet med arrangementer og fået lavet rundvisninger, da det var lukket land, da millitæret var der, siger Savas og kommer ind på udvalget:
– Udvalget er sammensat af politikere og erhvervsdrevende. Nogen laver frivillige arrangementer for os, og vi vil sørge for løbende aktivteter og vi arbejder på, at husets beboere laver arrangementer som kan tiltrække folk, siger Savas.
Udvalgsformanden er ikke i tvivl: Kulturkasernen er kommet for at blive, og ambitionerne er store for ham.
– Fremtiden ser lys ud, og det vigtigste er, at man tager ejerskab til huset, og gør man det, vil det være Danmarks bedste Kulturkaserne, slutter Turan Savas.
Kulturkaserne har til huse i Bülows Kasernes historiske bygninger, og danner i dag rammen om masser af kulturelle oplevelser med blandt andet musikalske oplevelser i Spillestedet Eksercerhuset, teater- og musicalproduktion, Lokalhistorisk Arkiv, Bülows Makerspace og Museernes Skoletjeneste. Derudover bliver gården flittigt brugt som stævneplads ved større idrætsarrangementer.
Teater Malstrøms forestilling ”Freakshow” kører for fuld udblæsning i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. I hovedrollen som Sprechstallmeister ses Møller Jørgensen, og med sine 8 freaks og 2 klovne portrætterer hun menneskets facetter på både godt og ondt.
I en cirkusmanege-lignende sal bliver publikum hvirvlet gennem adskillige følelser og sindsstemninger; det gode, det sjove, det dystre, det vi helst ikke taler om, det vi viser offentligt, og det vi måske har glemt og gemt.
Hvem er Møller?
Så; hvem gemmer sig bag rollen som ejer af sit eget ”Freakshow”? Hvad er hendes personlige historie, både i teatret og uden for det? Er der ligheder? Er der sammentræf? Er der tabuer?
– Generelt er jeg et menneske, der taler åbent om det meste, men nej, det er ikke min historie der fortælles i showet. Når det er sagt, så kender jeg til alle sindstilstandene og kan, i min egen personlighed, genkende samtlige karakterer, der portrætteres.
Og netop fordi Møller selv har haft en lidt omtumlet tilværelse, og har stiftet bekendtskab med livets store følelser (på godt og ondt), bad instruktørerne hende også om at være med i de første møder, hvor indholdet til ”Freakshow” blev diskuteret og brainstormet.
– Ærligt, så er jeg førtidspensionist – og en taknemmelig en af slagsen. Det gav mig nemlig, som 38-årig, lov til at være mig selv, følelsen af at det var okay, og accepten af mig, som det gode menneske jeg også er.
Møller er diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse. – Og det er ikke et tabu for mig, smiler hun.
– De fleste bliver overrasket, når de hører om det, fordi de ser mig som ret velfungerende, og det er jeg også langt hen af vejen. Men det betyder også, at jeg har haft nogle ture helt ned i dybet og helt op på toppen.
Hun fortsætter med at sige, at det gør hende meget stolt at være med til at fortælle en historie om alle de mennesker, som går rundt og har det svært, om de mennesker der lever på overfladen, og om verdens andre, skæve eksistenser.
Møller i Malstrøm
Møllers tid i Malstrøm er blevet brugt på lidt af hvert. Sådan er det ofte i teatret; folk begynder étsted, påtager sig et andet ansvar, og besætter tit flere poster samtidigt eller fortløbende.
– Jeg startede i Malstrøm under opløbet til ’Dracula’ i maj 2021. Min første opgave var at slibe Igors stav (en karakter i stykket). Jeg hjalp med oppyntning, blev tjener og bartender, og til næste forestilling hjalp jeg rekvisitøren og scenografen med forskellige opgaver”.
Og derfra gik det stærkt med at få ansvar og sige ja til nye udfordringer. Således har Møller også været forestillingsleder, scenograf og står nu selv på scenen. Da teatret skulle opsætte ”Piaf” var deres faste scenograf stoppet, og Møller virkede som det bedste bud til opgaven i teatrets egen flok.
– Jeg nyder at genskabe det billede, som instruktøren går rundt med inde i sit hovede og forsøger at formidle ud til mig. Når jeg afleverer en scenografi, og instruktøren får tårer i øjnene, så er jeg skisme glad! griner Møller
Hvordan endte du PÅ scenen?
Instruktør-parret på freakshow, Sidsel Nyggard & Luise Lee Falslund, ønskede en person, som “er ligesom Møller” og “hvor fandt man lige sådan en?”. Det kom teatrets kunstneriske leder, Maria Cordtz, for øre, som sagde “jamen hvad med bare at bruge Møller?”. “Og så spurgte de mig. Adskillige gange”, griner Møller.
– I starten troede jeg, at de lavede grin med mig. Jeg var jo hende med skruemaskinen, der byggede og reparerede og bandede over skuespillere, der sled på scenografien. Jeg var hende, der skænkede fadøl til sent i baren, og hentede kaffe til skuespillerne i omklædningen, griner Møller.
Men hun tog udfordringen op, sagde ja og sprang ud i det. De store spring tager man kun éngang” er en af de sætninger, hun husker fra prøveperioden, og som hjalp hende allermest.
– Vi tror jo nogle gange, at det vi er bange for, bliver ved med at være lige så svært, hver gang vi skal gøre det. Men når du har stillet dig op foran flokken én gang, og gjort dig sårbar, så er det faktisk lettere næste gang. For du gik ikke i stykker. og det viste sig faktisk, at du godt turde. Og hey, jeg elsker at stå på den scene nu. Og alt det, jeg var bange for, er nu nogle af mine yndlingsøjeblikke.
Når Møller hopper ned fra scenen som Sprechstallmeister for ”Freakshow”, skal hun lave scenografi til næste års forestilling ”En skærsommernatsdrøm.
– Jeg er scenograf på Malstrøm – i hvert fald til de næste to forestillinger. Og så kan det sagtens være, at jeg lige skal have en barvagt eller to, for det er altid god hygge. Men jeg vil ikke udelukke at i ser mig på scenen, blinker hun.
Freakshow spiller i Det Bruunske Pakhus, Fredericia, kl 19.30 torsdag, fredag og lørdag indtil d 21 oktober. Billetter kan købes på Billetten.dk.
Torsdag i sidste uge blev en far og en datter ramt af flydende afløbsrens, hvilket forårsagede første- og andengradsforbrændinger. Politiet arbejdede efterfølgende intensivt på at finde gerningsmænd og motiver.
Sydøstjyllands Politi arbejdede talstærkt og målrettet på at afklare, hvad der lå bag syrebomber og den senere hændelse, hvor en far og datter blev ramt af afløbsrens.
– Vi arbejdede målrettet med sagen i fredags, og derfor fik vi fat på alle de unge, der havde deltaget i hændelsen, fortæller vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi Mikkel Ross.
Alle blev afhørt af politiet, og det klarlagde, hvad der var sket.
– Vi havde dem inde til afhøring med forældre og kommune som besiddere. Det drejer sig om tre piger på 14 år, en dreng på 14 år og en dreng på 15 år. Pigerne blev afhørt med sigtedes rettigheder, imens de to drenge er sigtet i sagen. Den ene af disse har erkendt, at det var ham, der hældte væsken ned mod faren og datteren, og det var den 14-årige dreng, oplyser Mikkel Ross.
Selvom den 14-årige dreng er ham, der har hældt afløbsrens, så har alle været med.
– De indvolverede har købt afløbsrens i Føtex, og det har de gjort for at lave syrebomber. De har efterfølgende “skudt” nogle af disse af i parkeringshuset. De finder ud af, at det kunne da være sjovt at hælde noget ned i hovedet på nogen. Vi kan ikke komme ind på de nærmere detaljer omkring selve hændelsen med faren og datteren, men vi har sigtet de to drenge for kvalificeret vold.
Det er ikke første gang, at Sydøstjyllands Politi ser sager med syrebomber udvikle sig i Fredericia, og det er en skidt tendens, som politiet meget gerne ser forældrene tage vare om.
– Jeg synes, vi har set det med syrebomber før i Fredericia, og det er en rigtig dårlig ide, som forældrene rigtig gerne må tage en snak med de unge mennesker om. Afløbsrens koblet med anden kemi fører til, at flasken sprænger, og det fører til farlige situationer, når syren rammer. Den kan ramme folk i øjnene også, hvilket er meget farligt, siger Mikkel Ross og slutter:
– Det er nok denne hændelse, der har udviklet sig, og dermed ikke et bevidst motiv om at købe afløbsrens for at angribe folk. En eller flere har fundet på, at man kunne lave noget mere sjov, men det er på ingen måde noget, som vi i politiet betragter som sjov eller drengestreger. De bliver sigtet, men eftersom de er mindreårige, så kører det under Ungdomskriminalitetsnævnet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.
For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.
Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:
– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.
Martin Perregaard-Bitsch har siden 2020 været direktør for Destination Trekantområdet.
Hør om manden, der hver dag med kolleger, virksomheder og kommuner kæmper for at tiltrække internationale turister.
Jesper Vinter kører lastbil hos P. Fournaise. Det er han glad for. Det er en livssil, hvor man skal være glad for sit eget selskab.
Jesper Vinter kan snart fejre 20 års jubilæum hos fredericianske P. Fournaise, og det er han godt tilfreds med.
– Jeg startede med at køre lastbil i år 2000, hvor jeg kørt med lidt og hvert. I 2004 kom jeg til at køre hos P. Fournaise. Det er godt job. Man sætter sig ind, og man oplever en stor frihed. Man er sig selv. Der er ikke andre, der kommer og bestemmer, hvordan man skal gøre tingene, fortæller Jesper Vinter.
Selvom man er meget sig selv, så kræver det, at man er på, når man arbejder, men er man det, så er der også frihed i jobbet.
– Så længe man passer sit arbejde, er der masser af frihed. Det tror jeg betyder noget. Friheden i, at man kan være sig på arbejde, den betyder noget. Man skal kunne lide at være sig selv, for man sidder jo mange timer selv. Men man har da også med mange kunder at gøre i løbet af dagen.
Jesper Vinter bliver tit spurgt om lugten af skrald, og om hvorfor han kan holde til den, men han lugter det slet ikke. “Jeg er måske blevet arbejdsskadet”, siger han.
– Jeg kører rundt og hygger mig. Nogle dage er fantastiske, særligt når vejret er godt. Jeg hører da nogle gange, at skrald lugter, men jeg må være arbejdsskadet, for jeg lugter det ikke, og så må jeg også sige, at det er kun nede bag bilen, at det lugter. Alt, hvad der foregår i førerhuset er i top, der er jo ikke skrald derinde, forklarer Jesper Vinter og slutter:
– Som du har set, så tømmer jeg affald, men det er ikke bare det at sætte sig ind og køre. Jeg er underlagt køre-hvile-tids-bestemmelser. Jeg har en computer med en kundeliste, og når jeg kommer frem, så kaldes den frem ved de enkelte kunder, så de bliver faktureret for den præcise mængde, de smider ud. Sådan har det været alle de år, jeg har kørt, men systemet bliver nyere og nyere og kan mere og mere. Det er fedt. Jeg kører gerne så længe helbredet kan holde til det.
Se også
