Drenge sigtet for kvalificeret vold

Af
Christian Runge Fris og Andreas Dyhrberg Andreassen
-
0

Torsdag i sidste uge blev en far og en datter ramt af flydende afløbsrens, hvilket forårsagede første- og andengradsforbrændinger. Politiet arbejdede efterfølgende intensivt på at finde gerningsmænd og motiver.

Sydøstjyllands Politi arbejdede talstærkt og målrettet på at afklare, hvad der lå bag syrebomber og den senere hændelse, hvor en far og datter blev ramt af afløbsrens.

– Vi arbejdede målrettet med sagen i fredags, og derfor fik vi fat på alle de unge, der havde deltaget i hændelsen, fortæller vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi Mikkel Ross.

Alle blev afhørt af politiet, og det klarlagde, hvad der var sket.

– Vi havde dem inde til afhøring med forældre og kommune som besiddere. Det drejer sig om tre piger på 14 år, en dreng på 14 år og en dreng på 15 år. Pigerne blev afhørt med sigtedes rettigheder, imens de to drenge er sigtet i sagen. Den ene af disse har erkendt, at det var ham, der hældte væsken ned mod faren og datteren, og det var den 14-årige dreng, oplyser Mikkel Ross.

Selvom den 14-årige dreng er ham, der har hældt afløbsrens, så har alle været med.

– De indvolverede har købt afløbsrens i Føtex, og det har de gjort for at lave syrebomber. De har efterfølgende “skudt” nogle af disse af i parkeringshuset. De finder ud af, at det kunne da være sjovt at hælde noget ned i hovedet på nogen. Vi kan ikke komme ind på de nærmere detaljer omkring selve hændelsen med faren og datteren, men vi har sigtet de to drenge for kvalificeret vold.

Det er ikke første gang, at Sydøstjyllands Politi ser sager med syrebomber udvikle sig i Fredericia, og det er en skidt tendens, som politiet meget gerne ser forældrene tage vare om.

– Jeg synes, vi har set det med syrebomber før i Fredericia, og det er en rigtig dårlig ide, som forældrene rigtig gerne må tage en snak med de unge mennesker om. Afløbsrens koblet med anden kemi fører til, at flasken sprænger, og det fører til farlige situationer, når syren rammer. Den kan ramme folk i øjnene også, hvilket er meget farligt, siger Mikkel Ross og slutter:

– Det er nok denne hændelse, der har udviklet sig, og dermed ikke et bevidst motiv om at købe afløbsrens for at angribe folk. En eller flere har fundet på, at man kunne lave noget mere sjov, men det er på ingen måde noget, som vi i politiet betragter som sjov eller drengestreger. De bliver sigtet, men eftersom de er mindreårige, så kører det under Ungdomskriminalitetsnævnet.

Far og datter angrebet med afløbsrens

Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.

For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.

Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:

– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.

Kom tæt på direktøren for Destination Trekantområdet

Af
Christian Runge Fris
-
0

Martin Perregaard-Bitsch har siden 2020 været direktør for Destination Trekantområdet.

Hør om manden, der hver dag med kolleger, virksomheder og kommuner kæmper for at tiltrække internationale turister.

At køre lastbil er en livsstil

Af
Christian Runge Fris og Andreas Dyhrberg Andreassen
-
0

Jesper Vinter kører lastbil hos P. Fournaise. Det er han glad for. Det er en livssil, hvor man skal være glad for sit eget selskab.

Jesper Vinter kan snart fejre 20 års jubilæum hos fredericianske P. Fournaise, og det er han godt tilfreds med.

– Jeg startede med at køre lastbil i år 2000, hvor jeg kørt med lidt og hvert. I 2004 kom jeg til at køre hos P. Fournaise. Det er godt job. Man sætter sig ind, og man oplever en stor frihed. Man er sig selv. Der er ikke andre, der kommer og bestemmer, hvordan man skal gøre tingene, fortæller Jesper Vinter.

Selvom man er meget sig selv, så kræver det, at man er på, når man arbejder, men er man det, så er der også frihed i jobbet.

– Så længe man passer sit arbejde, er der masser af frihed. Det tror jeg betyder noget. Friheden i, at man kan være sig på arbejde, den betyder noget. Man skal kunne lide at være sig selv, for man sidder jo mange timer selv. Men man har da også med mange kunder at gøre i løbet af dagen.

Jesper Vinter bliver tit spurgt om lugten af skrald, og om hvorfor han kan holde til den, men han lugter det slet ikke. “Jeg er måske blevet arbejdsskadet”, siger han.

– Jeg kører rundt og hygger mig. Nogle dage er fantastiske, særligt når vejret er godt. Jeg hører da nogle gange, at skrald lugter, men jeg må være arbejdsskadet, for jeg lugter det ikke, og så må jeg også sige, at det er kun nede bag bilen, at det lugter. Alt, hvad der foregår i førerhuset er i top, der er jo ikke skrald derinde, forklarer Jesper Vinter og slutter:

– Som du har set, så tømmer jeg affald, men det er ikke bare det at sætte sig ind og køre. Jeg er underlagt køre-hvile-tids-bestemmelser. Jeg har en computer med en kundeliste, og når jeg kommer frem, så kaldes den frem ved de enkelte kunder, så de bliver faktureret for den præcise mængde, de smider ud. Sådan har det været alle de år, jeg har kørt, men systemet bliver nyere og nyere og kan mere og mere. Det er fedt. Jeg kører gerne så længe helbredet kan holde til det.

Se også

Kom med skraldemand-Jesper på job

Julen bliver hvid i år

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sanne Døssing fra D*Event skal lave julemarked i tre byer i år, og hun kan næsten ikke vente. I år bliver julen i Fredericia noget helt særligt for Sanne, der fortæller, at alle ønsker er blevet opfyldt.

Det tager tid at planlægge et julemarked. I år har man næsten været i gang siden den 24. december for at sikre, at juleoplevelsen i fæstningsbyen Fredericia bliver god.

– Vi har været i gang siden februar og marts med julehytterne i Fredericia. Vi kan næsten allerede melde udsolgt. Vi har lige fået lidt flere datoer på, fordi der kommer krydstogtskibe og så skal Fredericias fødselsdag også fejres, hvorfor vi har nogle enkelte datoer, hvor nogle enkelte hytter er ledige, men ellers er alt udsolgt, fortæller Sanne Døssing fra D*Event, der hjælper med at koordinere julehytterne og julen i Fredericia.

Gennem årene er der oparbejdet en stor portion erfaring og så er der lavet en drejebog, og den følges til punkt og prikke.

– Vi har været i gang længe, der er mange aspekter og instanser. Det er alt lige fra at få juletræet op på Rådhuspladsen til, hvordan hytterne skal stå i forhold til det. Vi har en helt drejebog med alle de småting, der skal være med, f.eks. halmballer til hytterne. Og så er det ellers at gå drejebogen igennem fra den ene ende til den anden.

I år er temaet Gammel Jul i Fredericia, og det er et tema, som Sanne Døssing glæder sig til at folde ud.

– I år er temaet “Gammel Jul”. Der er duft, smag, røde julehjerter, og så er der markedet, der betyder noget, når man tager af sted og får noget lækkert at spise og drikke. Det er hygge, og så er jeg jo blevet så gammel, at jeg er nødt til at sige, at der var altid hvid jul, da jeg var barn, så det håber jeg også, at der bliver i år.

Et år, hvor alt går op i en højere enhed. Det bliver en fantastisk jul i Fredericia, slår Sanne fast.

– Jeg har været med i mange år. I år er det blevet samlet sådan, at de ting, jeg har ønsket mig siden 2019, hvor vi stod samlet på Rådhuspladsen sidst, og hvis man kan forstille sig, at jeg kan tage på arbejde, og lave det, som jeg allerhelst vil, altså får lov at vælge på alle hylder, og få det man allerhelst vil, sådan bliver det i år, siger Sanne Døssing og tilføjer:

– I år står vi samlet, og her er det igen vores fantastiske butikker i byen, Fredericia Shopping og Fredericia Kommune, ja det er hele vejen rundt, at man byder ind. Man har fundet en fælles målsætning med det her, så det passer perfekt med, hvad jeg vil.

Der er efterhånden mange samarbejdspartnere, der er med omkring boderne, og det gør det lettere at tilbyde et godt produkt.

– Boderne er sat sammen efter en liste, vi har. Vi har været selektive, og valgt de bodholdere, der passer til Gammel Jul. Dernæst ser vi på, hvordan vi gør det spændende, noget vil der hele tiden være, fordi det giver god mening; gløgg, æbleskiver, men også, at der er brugskunst, gaveideer og lignende, så der er noget udskiftning, så Fredericia får et stort udvalg og noget at kigge på hver uge.

Sanne Døssing og D*Event skal også lave jul i Viborg med 12 hytter og så har virksomheden, D*Event, også lavet aftale med Randers. Der er blevet ringet rundt for at skaffe nye kunder.

– Vi har opgaver i tre byer. Det kræver gode medarbejdere, og så tænker folk, der kender mig måske; struktur og Sanne, det passer ikke sammen, men det gør det på denne kant her. Vi har gjort det her i mange år. Vi har god erfaring, gode medarbejdere og gode samarbejdspartnere, fortæller Sanne Døssing og slutter:

– Der er oparbejdet en stor liste af samarbejdspartnere, der finder plads i boderne. Der er mange gengangere, men det er også nødvendigt, for de er efterspurgte; eksempelvis keramikere, smykkeværksteder og lignende. Men vi har også fået mange nye, og har bevæget os rundt i landet. Vi laver det sådan, at hvis man vælger alle tre byer, så er der en række fordele. Det giver nye folk, også med kunderne, at jeg er juletosset, og jeg kan det her, det tænker jeg helt klart giver pote, og så skal jeg også sende en tak til Lene Bach (tidligere konsulent hos Business Fredericia red.) Hun åbnede mange døre for os.

Turisme er en stor vækstmotor for Destination Trekantområdet

Af
Christian Runge Fris og Andreas Dyhrberg Andreassen
-
0

Martin Perregaard-Bitsch har siden 2020 været direktør for Destination Trekantområdet. Her kæmper han, kolleger og de mange medarbejdere i turisterhvervene i hele området for at lokke turister til. En omsætning på 7,7 millarder kroner, og så er den i vækst. Samarbejdet på tværs af kommunerne betyder noget.

Martin Perregaard-Bitsch er en tilfreds direktør. Turismen blomstrer i området, men alligevel ved han, at det kræver hårdt arbejde, når man skal tiltrække de vigtige turister, der smider massevis af kroner i kassen hos virksomhederne.

– Vejle, Kolding, Billund og Fredericia kommuner er gået sammen med et fokus på at investere i turisme og især med fokus på at få internationale turister til vores område. Destination Trekantområdet er et område med stor variation. Vi har både natur, skov, storby, massevis af Kultur og UNESCO. Det er et mekka af oplevelser, man kan få her i området, siger Martin Perregaard-Bitsch.

Selvom mange har en oplevelse af, at de kommunerne arbejder på hver deres agenda, så er det samarbejdet, der giver Destination Trekantområdet en chance i det internationale perspektiv.

– Hvis man skal kæmpe om internationale turister fra eksempelvis Norge, Sverige, Holland og Tyskland, så er kampen om dem helt enorm. Man er nødt til at gå sammen for at fortælle om de perler, der findes i vores område. Når man puljer oplevelser og ressourcer her, så kan vi mere, så kan vi gøre oplevelserne for turisterne bedre. Vi formår derfor også at vækste på de udenlandske turister, fordi vi har et samlet tilbud, lyder det fra Martin Perregaard-Bitsch

Turismen er allerede en vækstmotor i dansk økonomi, og i Destination Trekantområdet er hele 9.000 mennesker beskæftiget indenfor branchen.

– Jeg tror, at man glemmer som almindelig borger, hvor meget turisme betyder. Alene i Trekantområdet omsætter vi for 7,7 millarder kroner. Det er ret store beløb. Det er over 9.000 mennesker, der er ansat indenfor turismerelateret arbejde. Det er en kæmpe industri, og en kæmpe vækstmotor for området. Turisterne handler i butikkerne, besøger restauranterne og oplever vores tilbud. Det er Danmarks fjerde største eksporterhverv, forklarer Martin Perregaard-Bitsch.

Der skete noget under coronakrisen med måden, vi oplever på, når vi rejser og er turister. Særligt naturen og udelivet tog fart, og det giver Trekantområdet mange fordele.

– Siden 2020, hvor jeg startede, har vi arbejdet med, hvad vi tilbyder. Vi er begyndt at binde dem sammen, så man kan få en større rækkevidde, hvor man kan have nogle mere tematiserede oplevelser, eksempelvis opleve 3.000 års historie, i stedet for “bare” at se et slot. Vi kan altså stå sammen og lave en bullionterning af de fedeste oplevelser, vi har. Det er den ene del, siger Martin og tilføjer:

– Vi ser også en udvikling i de trends og den efterspørgsel, der er. Corona gjorde et eller andet ved os alle sammen. Lige pludselige ville vi mere ud i naturen, og det accelerede helt vildt under coronakrisen. Det var på vej inden, men det med naturoplevelser, det autentiske, det lokale og det med at komme tæt på borgere, har vækstet kraftigt. Det er heldigt, at det er sådan nogle oplevelser, vi har, og det virker internationalt.

Kom tæt på direktøren for Destination Trekantområdet

Martin Perregaard-Bitsch fortæller også, at Fredericia er en særlig by i samarbejdet, fordi man særligt er dygtige til at tiltrække erhvervsturister, og det er absolut ikke en dårlig ting. De lægger nemlig ekstra mange penge i kassen.

– Fredericia er faktisk lidt speciel på turismeområdet i forhold til andre byer i Danmark. Noget af det, der gør byen lidt speciel er, at man har en kæmpe andel af erhvervs- og mødeturisme. Fredericia omsætter for cirka 1 milliard kroner inden for turisme, halvdelen er erhvervs- og mødeturisme, fortæller Martin Perregaard-Bitsch og slutter:

Det er der ikke mange andre kommuner, der kan sige. Det er også fordi, denne turisme form er ekstra spændende. En mødeturist bruger tre gange så mange penge om dagen, som en turist, der bor i et sommerhus. De er simpelthen bedre til at komme ud at handle, de besøger vores attraktioner og kommer ud at spise. Det er klart, at Fredericia har nogle store fyrtårne, der virkelig trækker. Præcis på samme måde som vi laver oplevelsespakker til almindelige turister, så laver vi det også til mødeturister. Det er med at samle det bedste fra alle fire kommuner. Vi ved også, at det virker når vi kommunikerer natur. Vi sidder tæt på Danmarks største nationalpark; Naturpark Lillebælt. Det er et trækplaster, som vi ikke får brugt nok. At komme ned til vandet, holde mødet der, eller tage på hvalsafari, det kan vi se, at sådan en autentisk oplevelse kan være et alternativt til storbyernes konference lokaler i Berlin eller København. Der kan vi noget andet her, som vi skal have meget mere fokus på.

KIF Kolding udvider truppen med målvogter Anton Hellberg

Af
Andreas Andreassen
-
0

KIF Kolding henter fra dags dato, den rutineret svenske målvogter, Anton Hellberg til klubben. Den 31-årige målvogter optrådte sidste sæson for Runar Sandefjord i den bedste norske række.

– Vi byder Anton velkommen til vores håndboldfamilie og ser frem til at se hans dygtighed og dedikation på banen. Han er ikke kun en forstærkning til vores målmandsteam, men også en spiller, der vil bidrage til vores holdånd og ambitioner, skriver Kolding i en pressemeddelelse mandag aften.

– Vi har fået mulighed for at supplerer på målmandsposten for resten af sæsonen med svenske Anton Hellberg. Den mulighed måtte vi gribe – og det vil uden tvivl skærpe konkurrencen i vores nuværende sportslige situation. Vi er sikre på, at han vil tilføre vores trup en ekstra dimension og vi ser frem til at arbejde sammen med ham, siger KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen.

Anton selv udtrykte sin entusiasme for at være en del af KIF Kolding:

– Jeg ser virkelig frem til at spille i Kolding og den danske liga. Jeg har været i Kolding i mindre end et døgn, men har allerede fået et rigtig godt indtryk af klubben, lige fra trænere, spillere og hjælp, siger den nye KIF Kolding målmand, Anton Hellberg.

Børn og unge som pårørende til alvorligt syge – Et fælles ansvar

Af
Pernelle Jensen
-
0
Pernelle Jensen (V). Arkivfoto: AVISEN

Som børn ser vi ofte vores forældre som stærke og uovervindelige, en fast og tryg del af vores liv. Men for nogle børn og unge er virkeligheden anderledes, for de er sønner og døtre af forældre, der kæmper med alvorlig sygdom – enten fysisk eller psykisk sygdom. Der er op til 80.000 børn og unge, som hvert år står i denne situation og op til 45.000, som har alvorligt syge søskende. 

Disse børn og unge er i øget risiko for at komme i mistrivsel og udvikle psykiske eller sociale problemer, som kan række helt ind i voksenlivet. Derfor har vi i Region Syddanmark besluttet, at alle børn og unge screenes for eksempel via familiesamtaler på sygehusene, så den enkelte kan få den hjælp og støtte, som der er behov for. 

Selv om to forældre har samme diagnose, så er der ikke nødvendigvis brug for den samme støtte og et sygdomsforløb med for eksempel kræft kan have både op- og nedture. Det er derfor vigtigt, at der bliver bygget bro til kommunerne, så vi sikrer, at de får den hjælp og støtte, de har brug for i deres hverdag, uanset om de er i skole, deltager i fritidsaktiviteter eller er i daginstitution.

Jeg har derfor sat fokus på det i Fredericia og vi kommer nu til at arbejde meget mere systematisk med det fremover. Vores eksisterende tilbud, såsom ‘Grib Livet’ og sorggrupper for børn, der mister en forælder eller søskende, er blevet rost af mange og vil selvfølgelig stadig være der, men der mangler en sammenhængende og struktureret tilgang. Det kræver et tæt samarbejde med både sygehuset og almen praktisk, så vi ved hvilke familier, der har brug for støtte. Jeg håber også, at det lykkedes at etablere et samarbejde med patientforeningerne, fordi for mig handler det om at hjælpe de familier, som står i denne vanskelige situation, hvad enten der er tale om psykisk eller fysisk sygdom, fordi ingen skal stå med det alene.

Pernelle Jensen

Umanaksvej 2, Fredericia

Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget (Fredericia byråd)

Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark 

Venstre

Efterårsferien: Lad sælerne være i fred

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Antallet af opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stiger altid markant i ferierne. Specielt sæler som opholder sig alene på stranden, giver anledning til mange opkald, men sælerne er sjældent i nød, bare fordi de ligger alene.

Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden. Asger Thielsen Dyrenes Beskyttelse
Når skolerne holder ferie, har mange danskerne ofte tid til at gå lange ture på stranden. Det kan mærkes ved Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da bekymrede borgere ringer ind, når de har set sæler ligge alene på stranden.

– Det er tydeligt at mærke på telefonerne, når skolerne har ferie. Folk har tid til at gå en tur på stranden, og her spotter de ofte sæler. Når sælerne ligger helt alene midt på stranden tror mange, at de er i nød, da mange opfatter dem som sociale dyr, der lever i flok. Sælerne er dog ikke i nød bare fordi de ligger alene, forklarer projektleder Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse. Han fortsætter:

– Hvis man ser en sæl, er det vigtigste at holde god afstand. Sæler er vilde dyr, der finder det truende, hvis et menneske nærmer sig.

Ofte er sælerne slet ikke i nød, når de ligger alene, forklarer Peter Gravlund Nielsen.

– Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden.

Ring 1812 hvis sælen er tydeligt skadet

De fleste opkald kommer fra danskere der er bekymrede for sæler, når de ligger alene på stranden. Det er dog ikke altid tilfældet.

– Når folk ringer ind om sæler, starter vi altid med at forklare dem at det er helt normalt for sæler at hvile sig på land. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor der er noget galt med sælen, men vi oplever, at i langt de fleste sager har sælen det fint. Hvis der er noget galt, vil sælen for eksempel have synlige sår eller være meget tynd, understreger Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Hvis man ser en sæl ligge alene, er der nogle tegn som er gode at kigge efter. Det er tydelige sår, skader, eller om den er meget tynd og afkræftet. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at ringe 1812, så vagtcentralen kan vejlede ud fra sælens tilstand. Er man i tvivl skal man altid ringe 1812, for at få vejledning.

Hvis Dyrenes Beskyttelse vurderer at sælen er nødstedt, gives besked videre til Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er dem, der laver den endelige vurdering af sælens helbred.

Stramme budgetter på plads i kommunerne: Nu venter nødvendig diskussion om velfærdens fremtid

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Pressefoto

Trods svære vilkår overholder kommunernes budgetter for 2024 den samlede økonomiske ramme. Kommunernes ressourcer er dog under pres, og det får KL’s formand og næstformand til at efterlyse handling: ”Der er brug for en diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele.”

Kommunernes budgetter holder sig millimeterpræcist inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen.

Det viser en foreløbig opgørelse fra KL, efter at alle 98 kommuner nu har landet en budgetaftale for den kommunale økonomi i 2024.

Selvom KL’s formand Martin Damm glæder sig over, at det er lykkedes at overholde de økonomiske rammer, er han dog også bekymret for velfærdssamfundets fremtid:

– Det er ingen hemmelighed, at årets budgetproces har været meget vanskelig. På mange måder har den derfor også været en fremkaldervæske for den pressede situation, kommunerne befinder sig i. For hvis vi skal kunne levere ordentlig velfærd til borgerne fremover, er der brug for, at vi som samfund meget snart tager livtag med den svære diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele, siger han.

Når kommunerne alligevel er kommet i mål med budgetprocessen, skyldes det ifølge næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, et stærkt kommunalt samarbejde:

– Vilkårene har været svære i år. Men sammenholdet har endnu engang vist sin styrke. Selvom økonomien alle steder har været under pres, og selvom man har måtte spare forskellige steder i velfærden, har kommunerne alligevel vist sig villige til at finde en fælles vej. Det fortjener stor cadeau og understreger, at kommunerne og lokaldemokratiet tager ansvar for at give borgerne den bedst mulige velfærd– også når beslutningerne er svære, siger han.

Stigende socialudgifter og administrative besparelser

En af de betingelser, der har gjort årets budgetlægning svær, har været de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og udviklingen bekymrer Martin Damm:

– De sidste mange år har kommunerne af egne midler prioriteret ekstra milliarder til socialområdet – og 2024 bliver ingen undtagelse. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig ønsker at passe ordentligt på de sårbare i vores samfund. Men de stigende udgifter presser desværre også vores økonomi i en grad, hvor jeg må sige til Christiansborg: Den her udvikling kan ikke fortsætte.

Samtidig har kommunerne også skulle finde administrative besparelser i næste års budgetter, fortæller Jacob Bundsgaard:

– Det har været et vilkår, at vi har skulle reducere på vores administration. Nu forventer vi så gengæld også, at regeringen sætter handling bag løfterne i økonomiaftalen og kommer i gang med at rydde op i alle de mange statslige regler og detailkrav, som skaber bunker af unødvendigt bureaukrati ude hos os i kommunerne.

Noget af det, der også har fyldt i dette års budgetproces, har været spørgsmålet om skat. Her forventes det, at der samlet set vil være en stigning på omkring 650 millioner kroner i kommunernes skattegrundlag.

De endelige tal for næste års kommunale budgetter bliver offentliggjort af Danmarks Statistik til januar.

1...1.5271.5281.529...1.973Side 1.528 af 1.973
Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent – kø op mod en halv time

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent –...

Andreas Andreassen - 0
Et køretøj er fredag aften brudt i brand på E20 fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 57 Nørre Aaby og afkørsel 56 Ejby. Højre...
Lidt om statsministerønsker for de næste fire år

Lidt om statsministerønsker for de næste fire år

Ny appelsinis lander i butikkerne – allerede kåret som årets bedste

Ny appelsinis lander i butikkerne – allerede kåret som årets bedste

Foto: Nicky Hendrich

Millionstøtte skal hjælpe psykisk sårbare ind i fællesskaber

Svindlere forsøgte at franarre danskere over en halv milliard

Svindlere forsøgte at franarre danskere over en halv milliard