Indbrud i Middelfart: Kontanter og smykker stjålet

0
Foto: AVISEN

I løbet af dagen den 11. december 2023 oplevede et hjem på Chr. Dannings Vej i Middelfart en ubehagelig overraskelse, da husets ejere vendte hjem.

En indbrudstyv eller flere havde brudt ind i ejendommen ved at opbryde en dør, hvilket politiet blev gjort opmærksom på omkring klokken 12:00.

Ifølge de første oplysninger fra Fyns Politi, blev der stjålet en mængde kontanter samt flere ure og smykker fra hjemmet. Politiet er stadig i færd med at danne sig et fuldt overblik over hændelsen og det præcise omfang af tyveriet.

Islandsk forsvarsklippe forlænger med FHK

0

Fredericia Håndboldklub har forlænget aftalen med Einar Olafsson frem til sommeren 2025.

I sommeren 2022 skiftede Olafsson til FHK, og siden har han vist sig frem i den røde trøje, og det kommer han nu som minimum til frem til sommeren 2025.

– Vi hentede Einar som en spiller med masser af potentiale, og vi kan se en rigtig god udvikling hos ham. Vores forventning er, at Einar kan udvikle sig yderligere, og derfor har vi valgt at forlænge kontrakten med ham, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.


Olafsson har døjet med en skade i skulderen, og derfor er der grobund for at kunne udvikle hans kompetencer yderligere, specielt i kontrafasen.

– Einar blev opereret efter sidste sæson, da han igennem længere tid havde haft skulderproblemer. Det er han nu kommet over, og hans skulder har det godt igen. Vores håb er derfor, at Einar kan udvikle sig i kontrafasen, udover i forsvaret, hvor han allerede har gode relationer med Evgeni Pevnov og Lasse Balstad, fortæller Larsen.

22-årige Einar Olafsson glæder sig selv over kontraktforlængelsen.

– Klubben har taget gode skridt i den tid, jeg har været i klubben, og jeg har selv udviklet mig godt også, så det er naturligt for mig at have forlænget aftalen, siger Olafsson.

Det er første gang, at Olafsson bor i et andet land, og han føler sig taget godt imod i Fredericia, hvor han har slået sig ned i byens centrum.

– Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og har fået al den støtte, der har været nødvendig, og det har gjort, at jeg er faldet godt til, og det er også en af grundene til, at jeg har forlænget min aftale, fortæller Einar Olafsson.

Hassing forventer orientering om narko

0
Kirsten Hassing Nielsen (C). Foto: AVISEN

Kirsten Hassing Nielsen (C) er næstformand i Senior- og Socialudvalget, der blandt andet dækker misbrugsområdet. Derfor forventer hun at få en ordentlig orientering om sagen, der er kommet frem om Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden.

AVISEN kunne i sidste uge afdække, hvordan skolens ledelse via Aula havde gjort opmærksom på, at der har været tilfælde af narko blandt skolens elever. Det har fået kommentarsporene til at flyde over med, at det ikke er den eneste skole, der har denne problematik. Kirsten Hassing er dog ikke blevet orienteret direkte om sagen, selvom hendes udvalg har at gøre med misbrugsområdet.

Jeg har en forventning om, at vi bliver orienteret. Der skal findes løsninger, og jeg har brug for flere oplysninger. Jeg har afklarende spørgsmål, og det kan være, at der er brug for at sætte ting i værk, siger Hassing.

Selvom det har at gøre med børn og unge, der er dækket af Børne- og Skoleudvalget, og Unge- og Uddannelsesudvalget, mener Kirsten Hassing, at hendes Senior- og Socialudvalg også kan drages ind.

– Der findes snitflader og overlapninger med vores udvalg, og det bringer en klar nødvendighed med sig: Vi skal fordybe os og opnå en dybere forståelse af de komplekse udfordringer, vi står over for. Jeg mener, det er essentielt, at vi bliver klogere på de politiske indgreb og tiltag, som kan være nødvendige i denne situation, forklarer Kirsten Hassing.

Hendes holdning er klar. Hun har selv kunnet læse, at der har været konkrete tilfælde, hvor skoleledelsen har meldt det ud.

– Det er aldrig noget, man ønsker. Et tilfælde er et for meget. Det lader til, skolen har håndteret det. Jeg har brug for at vide, hvad der er sket, siger Hassing.

Hassing vil nu orienteres grundigt. Ikke kun om hændelsen på Erritsø Fællesskole, men generelt på de fredericianske folkeskoler.

– En fyldestgørende orientering vil være god for os. Både om den konkrete sag, men også generelt, da man kan se, at der er kommentarer om, at der også er noget på andre skoler, slutter hun.

Socialdemokrat bekymret over narkoproblemer

0

Vibe Dyhrberg (A) sidder i Børne- og Skoleudvalget, samt Unge- og Uddanelsesudvalget. To udvalg, der har med unge mennesker at gøre, og med den seneste tids fokus på narko i Fredericia bekymrer det hende, hvad hun hører.

Det startede med en besked på portalen Aula, hvor forældre blev orienteret om elever på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden havde været påvirket af narko. Det har sat gang i historierne om narko på skolerne i Fredericia. 

– Jeg er personligt dybt berørt af denne situation, idet jeg selv har et barn, der går på Bygaden. Derfor modtog jeg beskeden på Aula umiddelbart, da den blev sendt ud. Som medlem af både Børne- og Skoleudvalget, er jeg også blevet informeret om hændelsen. Det fylder mig med bekymring, at vi står over for en så alvorlig hændelse på en folkeskole, siger Dyhrberg.

Som politiker og forælder håber hun, at der kan findes en løsning på at få det stoppet.

– Når man hører om sådanne alvorlige tilfælde, især i forbindelse med unge og skoler, kan det vække dyb bekymring, der holder én vågen natten igennem. Det er en angst, der kan gribe enhver forælder, når de tænker på sikkerheden og velfærden for deres egne børn, forklarer Dyhrberg.

Som en, der har boet i Fredericia det meste af sit liv, kender Vibe Dyhrberg til situationen i Fredericia, der tidligere har fået meget negativ omtale i forbindelse med stoffer.

– Fredericia havde bevæget sig væk fra ryet som ‘morfinbyen’. Men nu, med de nylige hændelser, ser vi desværre, at der er opstået nye udfordringer. Dette vækker alvorlig bekymring blandt os alle. Som politikere, er det vores ansvar at tage skridt til at adressere og løse disse problemer. Vi skal nøje overveje vores næste træk for at sikre, at vores by ikke falder tilbage i de gamle mønstre og at vores borgere, især vores unge, er beskyttede

Selv har Dyhrberg rapporteret om, hvad hun har hørt fra sit barn på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden.

– Det jeg har hørt, der er sket på skolen, har jeg sagt videre, men som forælder kommer vi ikke på skolen hver dag, og derfor kan vi ikke vide alt, hvad der sker hele tiden, lyder det fra Vibe Dyhrberg.

Schultz: Ikke overraskende unge eksperimenterer med stoffer

0
Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten Fredericia. Foto: AVISEN

Næstformand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, Cecilie Roed Schultz (Ø), er ikke overrasket over, at der er narkoproblemer på skolerne i Fredericia. Hun fortæller, at hun er blevet orienteret om episoden på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden.

I sidste uge blev der sendt en besked ud via Aula til forældrene, der har børn på Bygaden, om at flere af skolens elever har taget stoffer. Det var ny information for skolens ledelse, men Cecilie Roed Schultz mener ikke, at det er overraskende, at det er sket.

– Jeg tænker, at det ikke er en overraskelse, at der er elever i grundskolealderen, der eksperimenterer. Det er ærgerligt, at vi ikke længere har U-turn til at forebygge. U-turn var mere ude på skolerne, og oplyste, og de unge havde et andet forhold til dem, da de ikke var kommunale – det havde været nemmere at samle op via dem, siger hun.

Det omtalte U-turn blev sparet væk i Fredericia i forbindelse med budgetforhandlingerne for nogle år siden. Det er et dagsbehandlingstilbud til unge, hvor alkohol og stoffer er et problem. Tilbuddet gælder for unge under 25 år.

– Der er forebyggelse. De kunne have givet os viden. De havde også været gode at sende ud og tale med dem bredt. Hvordan man skal agere, eller hvis man fristes. De typer snakke havde de hjulpet på, siger Cecilie Roed Schultz.

Hun mener, at der forude venter et stort arbejde for politiet i at få sat en stopper for det, men politisk venter der også et arbejde i forhold til at forebygge det.

– Jeg er overrasket over, at det behandles som noget, der lige er sket. Det er ikke nyt, at folkeskoleelever eksperimenterer med stoffer. Jeg forventer, at man tjekker op på det på samme måde som alkohol og seksualitet, og andre emner, der relaterer sig til den slags, forklarer Schultz.

Næstformanden i Børne- og Skoleudvalget håber nu, at der kastes mere lys på det generelle plan om problematikken med stoffer.

– Vi er orienteret om hændelsen på Erritsø Fællesskole på skrift, og jeg forventer, vi får en debat på det overordnede plan. Det er på tide, at vi gør det, og vi skal se på, om vi løfter det rigtigt i Fredericia Kommune, siger Cecilie Roed Schultz.

Susanne Eilersen (O) har været ude at foreslå narkohunde som en løsning. Det mener Schultz ikke er nok.

– Det kan ikke stå alene, men det er en politimæssig del af det. Der er andre opgaver for os som politikere, der også handler om at forebygge, slutter hun.

Når politik bliver: Ufine tricks og løgne

0

Politik, et teaterstykke hvor aktørerne er politikere og scenen er lokalpolitik, nationen og medierne. 

Nogle overspiller deres roller, bruger ufine tricks og løgne for at opnå deres politiske mål, ikke kun begrænset til interne rivaler, men også eksterne kandidater, der prøver at vinde vælgernes gunst.

Lav praktiske tricks som karaktermord for at svække deres modstandere, rygter, falske oplysninger og underminering af modstanderes omdømme. De skaber en negativ og destruktiv atmosfære i politik, der kun tjener til at forvride sandheden og forvirre vælgerne og fremhæve et selvværd rygtesprederne ikke har.

I Fredericia spredes løgne om kandidater, deres virksomheder og familier, en skadelig praksis, med alvorlige konsekvenser for de berørte. Falske beskyldninger kan ødelægge en karriere og et personlige liv, børn kan udsætte for unødige krænkelser, fokus fjernes fra vigtige politiske spørgsmål.

I et spil med ufine tricks og løgne, lider demokratiet. Vælgerne behøversandfærdig information, så de kan træffe informerede beslutninger. 

Taktikker der skaber en giftig politisk kultur, kan afskrække kompetente og ærlige kandidater fra at stille op til valg.

I Liberal Alliance ved vi hvem i er, hvad I tidligere har gjort mod egne kandidater for egen vinding og de der søger opstilling i andre partier. Ikke alle i jeres parti, er som den lille gruppe der dominere. Men i der ikke tør stå frem og debattere med fakta, politiske visioner og andre kerneværdier har Jeg kun foragt for, hvilket alle ægte liberale og ærlige mennesker bør have. 

I er uværdige, som fromme lam gemmer i Jer i forskellige menighedsråd, bestyrelser og organisationer.

Ved gennemsigtighed, ansvarlighed og ærlighed fra opstillede kandidater og valgte repræsentanter gøres politik bedre. I Liberal Alliance fremmer vi vores politiske visioner på en ærlig og åben måde. Politik handler om at tjene samfundet og skabe en bedre fremtid for Fredericia uanset partifarve.

Vælgere sig nej, til ufine tricks, løgne og personfiksering. Fokuserer på politikere, der er dedikeret vil tjene samfundet ærligt og effektivt. Lad os arbejde mod en politisk kultur, hvor diskussionen er baseret på fakta, ideer og visioner snarere end personlige angreb og løgne. Positive forandringer skabes med åben- og sandhed.

Dette er skrevet grundet de angreb folketingskandidat Andreas D. Andreassen (A) og andre er eller har været udsat for. Andreas er ikke et tudefjæs, har ikke bedt mig om at skrive eller hjælpe ham, han ved ikke dette skrives. 

Jeg tager gerne en politisk modstander i forsvar når metoderne er ufine og skadelig på flere niveauer.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Påvirket mand kørte ind i hus i stjålet bil

0
Foto: Rigspolitiet

På Johannevej i Fredericia skete der mandag et færdselsuheld, da , da en brugsstjålet Mercedes kørte galt. Bilen, der var meldt stjålet i Varde, ramte et hus på Johannevej, hvilket førte til en hurtig indsats fra vidner og politiet.

Ifølge politiets døgnrapport forsøgte føreren af den stjålne bil at flygte fra ulykkesstedet, men blev hurtigt indhentet og tilbageholdt af to vidner, indtil politiet ankom. Føreren, en 28-årig person fra Fredericia, viste tegn på at være påvirket af stoffer og blev derfor testet for spiritus og narkotika på stedet.

Yderligere undersøgelse af køretøjet afslørede en luftpistol, to knive, og et knojern. Disse fund førte til yderligere sigtelser for overtrædelse af våbenloven, knivloven, samt for brugstyveriet af bilen.

Føreren er også blevet sigtet for at køre i påvirket tilstand, besiddelse af euforiserende stoffer under kørslen, og for at køre uden førerret, da denne tidligere var blevet frakendt førerretten.

20-årig kvinde blev ubehøvlet efter butikstyveri

0
(Foto: Avisen)

Et butikstyveri fandt sted mandag aften i Lidl på Vejlevej i Fredericia, hvor to personer blev involveret i tyveriet af en robotstøvsuger samt to indkøbsposer fyldt med diverse varer.

Tyveriet blev opdaget omkring klokken 18:58, og politiet blev hurtigt tilkaldt til stedet. Ifølge døgnrapporten modtog de en anmeldelse om butikstyveri, hvor det samlede tab blev anslået til omkring 5.500 kroner. Da politiet ankom, tilbageholdt de to personer, der var impliceret i tyveriet. Imidlertid var den ene part, en 20-årig kvinde fra Aarhus, ikke medgørlig og skabte uro på stedet.

Kvinden blev derefter anholdt og taget med i patruljevognen til videre afhøring. På vej til politistationen fortsatte kvinden med at opføre sig ubehøvlet, og kom med fornærmende tiltale mod politiet hvilket resulterede i en yderligere sigtelse for fornærmende tiltale.

Hvad er hemmeligheden bag FHK’s forsvar?

0

Fredericia Håndboldklub har ligaens bedste forsvar. Kigger man på de øvrige hold i ligaen, er det fredericianske mandskab det hold, der har lukket færrest mål ind. 433 mål har de indkasseret i 16 kampe, hvilket er seks færre end Aalborg. Men hvad er hemmeligheden bag? AVISEN har spurgt den tyske stregkæmpe Evgeni Pevnov om, hvad hemmeligheden bag er.

I lørdags vandt FHK 30-26 på udebane mod Skjern. Sejren var ikke på noget tidspunkt i fare i anden halvleg. Efter kampen var smilene store i FHK-lejren. “Alt for ham (AVISENs udsendte, red.),” sagde Evgeni Pevnov, da FHK’s holdleder Klaus Bernhardt gik ind for at hente stregspilleren i omklædningsrummet, da han skulle stille op til interview.

Pevnov spillede hovedparten af de 60 minutter på banen, hvor det endte med at blive til en sikker sejr.

– Vi lavede flere mål end de andre, svarede Pevnov og brød ud i grin på spørgsmålet om, hvorfor FHK vandt kampen.

Seriøsiteten kom dog hurtigt tilbage til Evgeni Pevnov.

– Vi var meget koncentrerede og fokuserede. Vi havde lyttet til Gudmundurs råd før kampen. Det var ikke nemt, men vi blev ikke overrasket over, hvad Skjern gjorde i løbet af kampen, forklarede Pevnov.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Pevnov forblev i den ærlige tone. Han blev forholdt til, at FHK vandt deres sjette kamp i træk, og uden at fortrække en mine sagde han:

– Jeg tænker ikke over det. Vi gør det godt, men helt ærligt, så kigger jeg på næste kamp. Vi skal kigge på fremtiden, og er allerede fokuseret på næste kamp, sagde Evgeni Pevnov.

Så du kigger heller ikke på tabellen, hvor I er nummer to?

– Nej, lød det prompte fra Pevnov.

AVISEN oplyste derefter Evgeni Pevnov om, at Aalborg samtidig med FHK’s kamp mod Skjern, havde tabt 35-34 til Ribe-Esbjerg.

– Oh, nice, sagde Pevnov, der dog ud fra hans mindset ikke kunne bruge det til særlig meget:

– Jeg kigger på det fra kamp til kamp. Næste kamp er mod Mors-Thy, og den fokuserer jeg på, sagde Evgeni Pevnov.

Sidst FHK spillede mod Mors-Thy var den 17. september. Ved den lejlighed tabte FHK 25-24. Dermed er der lagt op til en revanche i thansen Arena tirsdag aften.

– Vi går ind til alle kampe for at vinde, jeg tænker ikke over, vi tabte deroppe, sagde Pevnov.

http://adp-as.dk

En ting, som tyskeren dog gerne vil forholde sig til, er FHK’s forsvar. Hvad er det, der fungerer så godt i FHK’s forsvar, og hvad er hemmeligheden bag den bastion, som der er opbygget?

– Lasse Balstad og jeg har en god relation. ‘Balle’ er meget hurtig, og på den måde komplementerer vi hinanden godt. Vi har en plan med det, som vi gør, og derudover har vi to dygtige keepere, sagde Evgeni Pevnov.

Der er kampstart mellem FHK og Mors-Thy tirsdag klokken 18:30.

Danmark sikrede sig førstepladsen i mellemrunden

0
Foto: Lars Møller

I en spændende og afgørende gruppefinale ved håndbold-VM mandag aften, sikrede Danmark sig en imponerende sejr over Tyskland med en endelig score på 30-28. Denne sejr betyder, at Danmark nu står som vinder af mellemrundepuljen og er klar til kvartfinalen, hvor de skal møde Montenegro.

Kampen startede med en fremragende præstation fra det danske hold, især i angrebet, hvor Anne Mette Hansen virkelig skilte sig ud med sit storspil. Hendes indsats var central for Danmarks spil og bidrog betydeligt til holdets pauseføring på 15-13.

I løbet af anden halvleg formåede Danmark at udbygge deres føring, hvor de på flere tidspunkter var foran med fire mål. Dette skabte en vis afstand til det tyske hold, som trods ihærdige forsøg ikke kunne indhente danskerne.

Sejren på 30-28 efterlader ingen tvivl om Danmarks styrke og præstation i denne vigtige kamp. Med denne sejr går Danmark nu ind i kvartfinalerne med stor selvtillid og ser frem til deres næste udfordring mod Montenegro.