Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelse om indbrud i en villa på Smedegårdsvej. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing mandag den 19. januar.
Ifølge politiet er indbruddet sket i tidsrummet fra fredag den 9. januar klokken 17.00 og frem til søndag den 18. januar klokken 15.45. Gerningspersonen eller gerningspersonerne er kommet ind i villaen via et vindue.
Der er ikke umiddelbart konstateret opbrudsmærker, og politiet oplyser, at vinduet muligvis kan være blevet revet op. Boligen er blevet gennemrodet, og politiet arbejder fortsat på at få overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag den 19. januar.
Den tidligere juridiske chef i ADP A/S i Fredericia, Lotte Cederskjold, er udpeget som ny juridisk chef i STARK. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026.
Dermed får en jurist med solid lokal forankring i Fredericia og Trekantområdet en central rolle i en af Danmarks største byggematerialekoncerner, hvor hun får det overordnede ansvar for den juridiske funktion, compliance-arbejdet og administrationen af STARKs ejendomsportefølje.
Lotte Cederskjold kommer senest fra Poul Schmidt/Kammeradvokaten, hvor hun siden 2021 har arbejdet som advokat og Senior Manager med fokus på kommerciel og erhvervsretlig rådgivning, kontrakter og fast ejendom. Forinden havde hun opbygget den juridiske funktion hos Associated Danish Ports, hvor hun var Head of Legal & HR – en rolle, hun varetog fra Fredericia.
I ADP-tiden havde hun ansvar for både juridiske forhold og HR-området i en periode, hvor havnekoncernen gennemgik en markant udvikling og udvidede sine aktiviteter, blandt andet i Trekantområdet.
Hos STARK ser man frem til at få en profil med både offentlig og privat erfaring ombord. Ifølge finansdirektør Troels Vibholm matcher Lotte Cederskjolds tilgang virksomhedens kultur.
»Lotte kommer med tung og bred juridisk erfaring samt solid indsigt i fast ejendom. Hun er kendt for at levere høj kvalitet og har et tydeligt drive samt en forretningsnær tilgang til juraen, der matcher STARKs ambitioner,« siger han i en pressemeddelelse.
Lotte Cederskjold har desuden erfaring fra både 3C Retail og DELACOUR, der i dag er en del af DLA Piper.
Selv ser hun frem til at skifte til STARK og til at arbejde i en virksomhed, hvor juraen er tæt koblet til forretningen.
»Jeg har store forventninger til det næste kapitel i mit arbejdsliv. STARKs vision og værdigrundlag passer godt til mig, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i en virksomhed, hvor passionen er at bygge fremtiden,« siger hun.
Ud over sin erhvervskarriere har Lotte Cederskjold også været aktiv i kommunalpolitik for Socialdemokratiet. Hun har blandt andet haft poster i Aarhus Byråd som politisk ordfører, næstformand for Børne- og Ungeudvalget og medlem af Økonomiudvalget.
Hun er desuden gift med Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, hvilket gennem årene har givet hende et indgående kendskab til både kommunalpolitik og samspillet mellem offentlige og private aktører.
Med ansættelsen i STARK forlader hun nu rådgiverrollen og vender tilbage til en ledende juridisk funktion i en større erhvervsvirksomhed – denne gang i en national koncern med base i Aarhus.
Sejren står skrevet sort på hvidt. 39-24 mod Rumænien. Men efter slutfløjtet er det ikke cifrene, der fylder. Det er stilheden omkring den scene, der udspillede sig midt i kampen, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen.
Landstræner Nikolaj Jacobsen møder den danske presse med en tydelig forbeholdenhed. Ikke fordi han vil undvige spørgsmålene, men fordi der ganske enkelt ikke er noget endeligt at sige endnu.
»Jeg kan ikke sige for meget lige nu. Vi er nødt til at afvente og se, hvad scanningen viser i morgen. I kender reglerne, så jeg kan sige så meget, at det ikke ser særlig positivt ud lige nu. Men jeg vil heller ikke stå og konkludere noget, før vi har fået det endelige svar. Positivt er det ikke.«
Skaden har sat sit præg på resten af aftenen – også på dem, der stod tilbage på banen.
»Den er selvfølgelig trykket. Når man ser en af sine gode holdkammerater ligge og både have ondt og være ked af det, så sætter det en dæmper på en ellers god aften.«
Spørgsmålet om, hvorvidt det overhoved_togglede er muligt at glæde sig over sejren, bliver besvaret uden tøven.
»Ikke lige nu. Det skal jeg nok komme til, men lige nu er det situationen med Lukas, der fylder. Også for mig personligt.«
Usikkerheden rækker længere end den konkrete kamp.
»Der er også en usikkerhed, fordi det kan risikere at holde ham ude i lang tid. Så lige nu har jeg brug for lige at samle tankerne. Jeg kommer ikke til at dele mere, før vi ved mere.«
Når Jacobsen vender blikket mod selve kampen, er analysen nøgtern. Sejren var klar, men præstationen var delt i to.
»Hvis vi ser på kampen, så var der to forskellige halvlege. I første halvleg spiller vi stort set uden kontakt defensivt og får ikke helt lukket rummene, som vi gerne vil.«
I anden halvleg ændrede billedet sig markant.
»I anden halvleg dækker vi langt bedre op, og så får vi også virkelig gode parader fra Simon Hald og redninger fra Kevin Møller. Angrebsmæssigt synes jeg, vi løser opgaven fint, også som i den første kamp, og vi har ikke de store problemer med at tilspille os chancer.«
At Emil Nielsen og Niclas Kirkeløkke slet ikke blev brugt, var et bevidst valg.
»Kevin stod rigtig fint, og det er en lang turnering. Jeg er helt sikker på, at vi får brug for Emil senere, så på den måde gav det god mening. Derudover har jeg ikke brugt højre fløj særlig meget endnu, så det var også for at give ham nogle værdifulde minutter. Kirke har fået masser af spilletid ved de seneste slutrunder, så han kender rollen.«
Også Hoxer gjorde sig bemærket.
»Om Hoxer spillede sin bedste landskamp, kan jeg ærligt talt ikke huske. Men det var en rigtig fin landskamp, det er jeg enig i.«
En enkelt videokendelse blev også berørt, men uden at det fyldte meget hos landstræneren.
»Det er der andre, der styrer. Det er ikke noget, jeg blander mig i.«
Valget af Kevin Møller i målet var truffet på forhånd – og bekræftet undervejs.
»Ja, Kevin skulle have chancen, og han stod rigtig fint. Der er et par situationer i starten, som jeg ved, han selv ærgrer sig over, men samlet set leverer han en rigtig god præstation.«
De defensive justeringer var centrale for, at kampen blev lukket efter pausen.
»Først og fremmest handlede justeringerne om at få Simon over på fire, hvor han er vores bedste paradespiller. Det hjælper meget at have mange gode redninger.«
Men det handlede også om struktur.
»Derudover skulle vi spille med mere kontakt. I første halvleg splitter vi for meget, vores backs går for højt, og det giver for meget rum til deres tre-back-spillere. Det får vi lukket i anden halvleg.«
Med sejren er Danmark nu sikret en plads i mellemrunden, og det har konkret betydning.
»Ja, det betyder altid noget. Mellemrunden starter på tirsdag mod Portugal, og der er opgaven at sikre, at vi får to point med over. Det er nødvendigt i den halvdel, vi er i.«
Blikket er allerede rettet fremad.
»Vi sigter jo ikke kun efter mellemrunden, men efter at komme længere end den. For os starter det for alvor på tirsdag mod et virkelig godt hold.«
At Portugal tidligere på dagen spillede uafgjort, overraskede Jacobsen – men uden at ændre hans grundlæggende vurdering.
»Det er selvfølgelig overraskende. Verdens nummer fire fra sidste VM spiller uafgjort. Jeg synes også, der var tegn på, at de kunne få problemer. De er svære at spille mod defensivt og er dygtige til at lægge pres.«
Men analysen af den kamp må vente.
»Jeg har ikke set ret meget af kampen, så det er svært at sige for meget om den.«
Efter en klar sejr og en tung skade står Danmark tilbage med både fremdrift og forbehold. Resultatet sender holdet videre. Situationen omkring Lukas Jørgensen sætter resten på pause – i hvert fald for en aften.
Tallene er markante. 17 redninger på 40 skud. En redningsprocent på 42,5. Men for Kevin Møller fylder tallene mindre end rammen, han leverede dem i. Danmark slog Rumænien med 39-24, og målmanden stod samtlige 60 minutter i Boxen – i en kamp, hvor han fik chancen fra start i stedet for Emil Nielsen.
For Møller er det ikke en selvfølge at få lov at stå på den scene. Netop derfor bliver oplevelsen sat i et større perspektiv.
»Jamen det er jo altid en kæmpe fornøjelse. At få lov til at spille i Boxen, det er jo ikke bare selvskrevet, det nyder vi. Og nyder alle, der får lov til at spille her. Jeg er bare rigtig glad for den tillid, der bliver givet til mig, og jeg så også kan kvittere med at vise, at jeg nok skal være der, når der er brug for det, forhåbentlig.«
Kampen begyndte dog ikke uden udfordringer. Rumænien fandt tidligt løsninger, særligt gennem indspil til stregen, og Møller måtte arbejde sig ind i opgaven.
»Der er jo selvfølgelig også nogle begyndelsesnerver at få mig af i sådan en kamp her. Selvom jeg er en rutineret rev efterhånden, så er der jo lige noget rust, der skal bankes af. Nogle nerver, der lige skal væk, og så kører vi derfra. Sådan er det indimellem, og så må man simpelthen sige, at det er den næste bold, der tæller. Vi kan jo ikke gøre noget ved det, der er gået ind.«
Tilgangen var enkel – og effektiv.
»Så har man fokus på den næste bold i stedet for at ærgre sig over det, der er sket i forvejen.«
Med sejren er Danmark nu sikret en plads i mellemrunden. For et rutineret landshold er det ikke nyt territorium, men det giver alligevel en vis tryghed.
»Det giver da en sikkerhed, for det er jo ikke mere end et par år siden, hvor det glippede. Men i første omgang har vi også fokus på næste kamp.«
Aftenen blev dog ikke kun præget af en klar sejr og en stærk målmandspræstation. Skaden til Lukas Jørgensen lagde en tydelig dæmper på stemningen.
»Rigtig meget, fordi Lukas han altså er en fantastisk dejlig dreng. Både fra fællesskabet og på banen er han jo uhyredygtig. Det er virkelig et kæmpe spand koldt vand i hovedet, når man ser en ven og en holdkammerat gå ud på den måde.«
For Møller overskyggede det øjeblikket.
»Så håber vi bare, at det ikke er så slemt, som det så ud, og at han kan være tilbage igen på et tidspunkt.«
Danmark gik fra banen som sikre vindere i Boxen. Kevin Møller gik fra kampen med både cifre og tillid i ryggen – men også med en påmindelse om, at selv de største aftener i håndbold kan få en anden tyngde, når en holdkammerat må bæres fra banen.
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen, der også blev overskygget af Lukas Jørgensens skade.
Danmark fulgte EM-åbningen op med en præstation, der var både mere flydende og mere brutal i sit udtryk. 39–24 over Rumænien blev resultatet af en kamp, hvor tempoet, bredden og målmandsspillet gradvist sled modstanderen i stykker, og hvor én alvorlig hændelse midt i anden halvleg alligevel lagde en alvorlig skygge over aftenen i Jyske Bank Boxen.
Kampen åbnede i et tempo, der var tæt på kaotisk. Ti mål på de første fem minutter, 5–5 på tavlen og to hold, der i indledningen havde svært ved at finde defensiv struktur. Rumænien kom med fart og mod, og et tidligt brag af et skud fra Andrei Buzle satte tonen for deres offensive tilgang. Danmark svarede hurtigt igen, blandt andet via straffekast fra Emil Jakobsen og tidlige mål fra Simon Pytlick, og allerede her begyndte det danske overtalsspil at give rum.
Kevin Møller fik chancen fra start i målet og leverede hurtigt sin første redning, mens Mads Hoxer kom flyvende ind i opgøret med tre mål inden for de første ti minutter. Det var i det hele taget en åbningsfase, hvor defensiverne var på bagkant, og hvor Rumænien især fandt plads ved stregen, hvor Călin Dedu igen og igen blev spillet fri og scorede sit tredje mål allerede efter 16 minutter.
Alligevel var det Danmark, der langsomt tog kontrol. Ved 13–9 tog Rumænien timeout, uden at det for alvor ændrede billedet. Gidsel var usædvanligt længe om at komme på tavlen og missede sine første forsøg, mens Emil Jakobsen også brændte et straffekast, men danskerne bevarede roen. Et vigtigt øjeblik kom efter 26 minutter, hvor Kevin Møller tog en redning, Rumænien spillede syv mod seks, og Mathias Gidsel i stedet scorede i tomt mål. Kort efter tog Danmark timeout ved 19–14, og pausen kom med en dansk føring på 22–17 og en klar fornemmelse af, hvem der styrede kampens rytme.
Efter pausen blev forskellen mellem de to hold tydeligere for hvert minut. Danmark strammede grebet, og da videoteknologien efter 31 minutter annullerede et rumænsk skud, som aldrig var inde over stregen, udløste det både jubel på tribunerne og fornyet dansk energi. Få minutter senere stod der 28–18, og kampen havde for alvor taget form som en ensrettet affære.
Kevin Møller voksede yderligere i målet og stod efter 39 minutter noteret for 34 procent, mens Mathias Gidsel begyndte at folde sit repertoire ud. Et elegant lob over Ionuț Ciprian Iancu blev et billede på den selvtillid, der prægede det danske spil, og Gidsel gik fra en stille start til pludselig at score mål i stimer. Ved 43 minutter var han oppe på otte scoringer, og Danmark havde fuld kontrol.
Midt i den danske dominans indtraf kampens alvorligste øjeblik. Efter 49 minutter blev Lukas Jørgensen båret fra banen med tydelige smerter i bentøjet, mens Jyske Bank Boxen holdt vejret. Situationen overskyggede øjeblikkeligt spillet, men kampen fortsatte, og Danmark fandt igen fokus. Lasse Kjær Møller kom på tavlen med sit første slutrundemål på et langskud, Magnus Landin scorede sikkert efter en ellers anonym anden halvleg, og Mads Hoxer fortsatte sin stærke kamp med endnu en hurtig scoring.
I slutfasen rejste hele Boxen sig og hyldede den danske indsats med taktfast sang, mens Danmark kørte sejren sikkert hjem. Mathias Gidsel nåede op på ni mål, Simon Pytlick og Mads Hoxer fulgte tæt efter, og Lasse Andersson satte det sidste punktum med kampens afsluttende scoring til 39–24.
Det blev en aften, hvor Danmark endnu en gang demonstrerede sin bredde og sit tempo, men også en kamp, der vil blive husket for øjeblikket, hvor stilheden sænkede sig, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen. Resultatet sender Danmark videre med maksimal selvtillid, men med et åbent spørgsmål hængende i luften frem mod de kommende EM-opgaver.
POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre i Region Syddanmark, er det arbejdet i samarbejdsudvalgene, der vejer tungest, og som ifølge hende selv har direkte betydning for borgernes hverdag i sundhedsvæsenet.
Pernelle Jensen fortsætter som formand for regionens samarbejdsudvalg, hvor regionen arbejder tæt sammen med blandt andre praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og tandlæger. Det er her, mange af de beslutninger træffes, som sjældent fylder i offentligheden, men som er afgørende for kapacitet, ventetider og adgangen til behandling. »Der er jo nogle poster, som er meget synlige, når man bliver valgt. Men når det falder på plads, går der et andet arbejde i gang. For mig har det været vigtigt at fortsætte som formand for samarbejdsudvalgene, fordi det er her, hverdagen i sundhedsvæsenet er,« fortæller hun.
Samarbejdsudvalgene fungerer som bindeled mellem regionen og praksissektoren og spiller en central rolle i det nære sundhedsvæsen. Det er også gennem disse udvalg, at nye ydernumre bliver slået op og besat – en proces, der har været intensiv i den seneste periode. »Vi har oprettet rigtig mange ydernumre, især inden for psykiatri og det øvrige speciallægeområde, men også på fysioterapi og kiropraktik. Når vi udvider kapaciteten, kan vi hjælpe hurtigere og nedbringe ventetiderne,« siger Pernelle Jensen.
Som formand deltager hun selv i samtalerne, når nye ydernumre skal besættes. Her sidder hun både på regionssiden og i dialog med repræsentanter fra praksissektoren, når ansøgere vurderes. »Det er formanden, der sidder med i samtalerne, når der kommer ansøgninger ind. Derfor er det et enormt vigtigt forum at være en del af, fordi det er her, vi helt konkret former det nære sundhedsvæsen,« forklarer hun.
Ifølge Pernelle Jensen knytter arbejdet i samarbejdsudvalgene sig tæt til den sundhedsreform, der lægger op til, at mere behandling skal rykke tættere på borgerne. »Det er jo det, reformen handler om, nemlig at sundhedsvæsenet skal være mere nært. Og det er samarbejdsudvalgene et meget konkret udtryk for.«
For Fredericia har arbejdet allerede givet håndgribelige resultater. Pernelle Jensen peger på, at hendes formandspost har haft direkte betydning for nye sundhedstilbud i byen. »Det er også gennem mit arbejde som formand for samarbejdsudvalget, at vi har fundet den nye fysioterapeut og øjenlæge, som starter op her i Fredericia,« oplyser hun.
Dermed er samarbejdsudvalgene ikke blot et administrativt lag i regionspolitikken, men et sted, hvor beslutninger får lokal effekt. For Pernelle Jensen er det netop koblingen mellem politik og praksis, der gør posten vigtig. »Det er her, vi mødes med aktørerne i sundhedsvæsenet og finder løsninger sammen,« slutter regionsrådsmedlemmet.
LOKALT. Tilbuddene til mennesker med demens og deres pårørende i Fredericia kan snart få et nyt supplement. Mandag den 20. januar inviteres der til stiftende generalforsamling i en ny lokalafdeling under Alzheimerforeningen, som fremover skal dække Fredericia, Kolding og Vejen.
»Det har simpelthen ikke gavnet borgere i Fredericia, Kolding og Vejen, at der kun har været én lokalafdeling under Alzheimerforeningen i området,« siger Ea Seeger Hanmann, der er blandt initiativtagerne til den nye afdeling under Alzheimerforeningen.
Hun har haft tanken i baghovedet i flere år, men først nu er tidspunktet rigtigt. »Mens jeg arbejdede, havde jeg ikke overskuddet. Jeg har talt med den forrige direktør om at starte noget op, men nu er han gået på pension, og jeg er selv gået på efterløn. Så tænkte jeg, at nu er tiden.«
Et lokalt tilbud tæt på hverdagen
Den nye lokalafdeling skal skabe et nært og overskueligt tilbud for både mennesker med demens og deres pårørende. Ifølge Ea er behovet tydeligt, ikke mindst blandt de pårørende, som ofte står alene med et stort ansvar. »Der er mange pårørende, der føler sig meget alene med det. De går alene med ansvaret og har brug for nogen at tale med – nogen der er i samme situation. Det kan en lokalafdeling gøre noget ved,« siger hun.
Hvordan aktiviteterne konkret kommer til at se ud, er endnu ikke besluttet. Det afhænger af den bestyrelse, der skal vælges på den stiftende generalforsamling. Men retningen er klar, understreger Ea. »Jeg forestiller mig støttegrupper, caféværksteder og steder, hvor man kan komme og snakke. Det er ikke nødvendigvis kreative aktiviteter, men mere fællesskaber og samtaler. Måske kan det også blive til fællesspisninger eller særlige arrangementer.«
I Fredericia findes allerede Demensfællesskabet Lillebælt, som Ea selv har været med til at starte. Den nye lokalafdeling skal ikke ses som en erstatning, men som et supplement til de eksisterende tilbud. »Demensfællesskabet laver mange aktiviteter og kreative tilbud. Det her bliver noget andet. Nogle har lyst til det ene, andre til det andet og nogle måske til begge dele.«
Mangler frivillige kræfter
For at ambitionerne om lokale fællesskaber ikke blot bliver gode intentioner på papir, men også kan mærkes i hverdagen, er frivillige en helt afgørende brik. Uden lokale kræfter er det vanskeligt at skabe aktiviteter, der reelt er tilgængelige for mennesker med demens og deres pårørende. »Vi har brug for frivillige i Fredericia, Kolding og Vejen, som kan hjælpe med at afvikle aktiviteterne lokalt. Når demens er en del af hverdagen, har man ofte ikke overskud til at køre langt,« siger Ea og peger på, at afstande, som for andre virker overkommelige, kan være en reel barriere. »Selv turen mellem Kolding og Fredericia kan være uoverskuelig, både for dem, der er ramt af sygdommen, men også for de pårørende, der i forvejen har meget at bære på.«
Netop derfor er det vigtigt, at tilbuddene findes tæt på, og at aktiviteterne kan afvikles i nærområdet. Det kræver mennesker, der har lyst til at engagere sig lokalt – men ikke nødvendigvis mennesker med en faglig baggrund. »Man behøver ikke have særlig viden om demens for at være frivillig. Vi sørger for at klæde folk på til opgaven. Det vigtigste er lysten til at gøre en forskel og være noget for andre.«
Stiftende generalforsamling i Fredericia
Den stiftende generalforsamling finder sted mandag den 20. januar fra kl. 17.30 til 19.30 i Sundhedshuset i Fredericia. Tilmeldingsfristen er formelt overskredet, men interesserede er fortsat velkomne. »Man skal bare ringe eller sende en sms til mig med navn og antal, så sørger jeg for tilmeldingen,« siger Ea.
Hun håber, at flere vil få øjnene op for initiativet. »Vi er omkring 15 tilmeldte lige nu, men jeg håber virkelig, at der kommer flere. Behovet er der, og nu er muligheden her også lokalt.«
Tilmelding og kontakt: Ea Seeger Hanmann, telefon 41 64 02 89
Klokken 20:30 spiller Danmark sin anden kamp ved EM. Der står Rumænien på menuen i Jyske Bank Boxen, men kan Danmark fortsætte i samme stil som i fredags? Følg med og få svaret.
Der er efterhånden noget næsten selvfølgeligt over det. Alligevel skal det fejres. Søndag kunne seniorpigerne fra Middelfart G&BK igen lade sig hylde som fynsmestre i futsal, da pokal, guldmedaljer og DBU’s officielle mesterskabstrøjer blev overrakt efter endnu en suveræn indendørssæson.
Det var niende gang, at Middelfart-pigerne vandt det fynske mesterskab i futsal, som spilles uden bander og stiller høje krav til teknik, tempo og overblik. Kun én gang i de seneste ti år er det lykkedes et andet hold at snuppe titlen, og også i denne sæson satte Middelfart sig tidligt og tungt på turneringen.
Faktisk var mesterskabet allerede sikret inden sidste spillerunde. Med sejren i næstsidste kamp havde holdet opbygget et forspring, som ikke kunne hentes, og finaledagen blev derfor mere en bekræftelse end en afgørelse.
Nu venter næste udfordring. Middelfart-pigerne skal den 31. januar til Viborg, hvor de møder de fire bedste jyske hold i kvalifikationen til det danske mesterskab. Herfra går de to bedste videre til DM-semifinalerne, hvor sjællandske hold venter.
Ambitionerne fejler ikke noget. Middelfart G&BK har tidligere spillet med om de danske mesterskaber flere gange, og den bedste placering indtil videre er sølvmedaljer. Med endnu et fynsk mesterskab i bagagen og en historik, der vidner om kontinuitet og kvalitet, rejser holdet til Viborg med både erfaring og tro på, at det kan blive til mere end bare deltagelse.
Fynsmesterskabet er endnu et kapitel i en bemærkelsesværdig periode for Middelfart-pigerne, der år efter år har formået at holde niveauet højt og sætte standarden for futsal på Fyn.
Der var noget befriende ærligt over nytårskoncerten i Trinitatis Kirke: ingen effekter, ingen smart iscenesættelse – bare to musikere, der vidste præcis, hvad de ville med deres instrumenter og med hinanden. Det er i sig selv blevet en sjælden disciplin.
Den britiske trompetist Sarah Owens, i dag bosat i Danmark, har på kort tid markeret sig som en af de mest interessante blæsere i det danske klassiske musikliv. Hun debuterede i 2023 fra Det Jyske Musikkonservatorium og arbejder allerede fast med både Aarhus- og Aalborg Symfoniorkestre samt Forsvarets Musikkorps. Det kunne høres – ikke som virtuos pral, men som ro, præcision og en sjældent velafbalanceret klang.
Owens’ trompet har en næsten vokal kvalitet: klar, fokuseret og uden den skarpe kant, der kan gøre trompet i kirkerum for dominerende. Her blev instrumentet i stedet en naturlig forlængelse af rummet. Særligt i barokmusikken – hos Georg Friedrich Händel og Jean-Joseph Mouret – viste hun et sikkert greb om stilens balance mellem disciplin og bevægelse, autoritet og lethed.
Ved orglet sad Trinitatis Kirkes organist Tobias Dahl Osenbrüg, der debuterede fra solistlinjen på Syddansk Musikkonservatorium i 2024. Osenbrüg er en organist af den nyere skole: teknisk solid, men først og fremmest lyttende. Han spiller ikke for at fylde rummet, men for at forme det – med tydelig sans for proportioner og samspil.
Det var tydeligt, at de to ikke mødtes for første gang ved prøven. Samarbejdet går tilbage til deres studietid på Det Jyske Musikkonservatorium, og det kunne mærkes. Her var ingen kamp om pladsen; orgel og trompet flettede sig ind i hinanden med naturlig autoritet – som to samtalepartnere, der kender hinandens pauser lige så godt som hinandens replikker.
Programmet var velkomponeret og bevægede sig elegant fra barokkens klare linjer til et mere farvemættet udtryk hos Henri Tomasi, suppleret af musik af den danske komponist Christian Præstholm. I Præstholms Sonatine for trompet og orgel – med satserne Intrada, Sarabande, Scherzo og Finale – viste duoen et fint greb om nutidig musik uden behov for lange forklaringer. Musikken fik lov at tale for sig selv, hvilket klædte både værk og koncert.
Koncertens mest personlige aftryk kom med Osenbrügs egen Fanfare over “Vær velkommen, Herrens år”, som elegant bandt nytårstemaet sammen med kirkerummet og fællessalmen af N.F.S. Grundtvig. Det gav koncerten en indre logik og en helhed, man ikke altid møder i nytårsprogrammer, der ellers let kan ende som musikalsk konfekt. Her fik man også indtryk af hvad det nyrenoverede orgel kan.
Sarah Owens’ internationale baggrund – fra studier i London til et nu solidt forankret virke i Danmark – fornægter sig ikke. Hun spiller med en tydelig kunstnerisk vilje: Hun ved, hvordan hun vil lyde, og hun tager ansvar for hver tone. Det er professionelt, men aldrig distanceret. Man føler sig inviteret ind, ikke belært.
Dette var en koncert, der beviste, at trompet i kirken ikke behøver at være højtidelig fanfare eller julekort-nostalgi. I de rigtige hænder – med den rigtige organist – kan den være intim, nuanceret og direkte rørende. Det så enkelt ud på plakaten. Det lød alt andet end enkelt, da musikken først fik lov at fylde rummet.
Program
Henri Tomasi (1901–1971) Variations grégoriennes – Sur un Salve Regina
Tobias Dahl Osenbrüg (1993–) Fanfare over “Vær velkommen, Herrens år”
