Der er sket endnu et indbrud i Vejle på Kong Hans Vej, hvor gerningspersonerne brød ind i en garage mellem midnat og kl. 12 lørdag.
Indbrudstyvene stjal værktøj fra udhuset. Det er ikke oplyst, hvilket specifikt værktøj der er blevet stjålet, men politiet er i gang med at undersøge sagen.
Sydøstjyllands Politi rapporterer er ingen oplysninger om, hvilke genstande der præcist er stjålet om et indbrud i Kolding, der fandt sted mellem midnat fredag og kl. 08:00 lørdag.
Gerningspersonerne brød ind og stjal forskellige genstande. Indbruddet skete på Brynet, og der er ingen oplysninger om, hvilke genstande der præcist er stjålet.
Middelfart Boldklub har sat kursen mod den nye sæson i 2. division med imponerende energi og samarbejde. Efter at have domineret sidste sæson med suveræn oprykning og mange sejre, har holdet nu kickstartet forberedelserne til at møde stærkere modstandere i den kommende sæson.
Lørdag markerede begyndelsen på den nye sæson, hvor Middelfart, nu under ny træner og med en solid trup forstærket af seks prøvespillere, stod stærkt i denne første testkamp.
Til trods for, at Holstein Kiel havde indledt deres træning to uger tidligere, fik de en skarp start mod Middelfart. Efter de første 15 minutter begyndte Holstein Kiels blandet hold at vise mere fremgang, men de formåede ikke at blive en reel trussel. Efter 39 minutter bragte Middelfart sig foran 1-0, da Andreas Eriksen, som havde siddet ude det meste af foråret pga. skader, greb chancen og scorede.
Anden halvleg blev præget af flere udskiftninger fra begge sider, hvilket Middelfart klarede bedst. Allerede efter 4 minutter i anden halvleg scorede William Akpan, der også havde siddet ude i foråret, til 2-0 efter en fornem serie af præcise pasninger og et flot mål.
Middelfarts nye keeper, Rasmus Jepsen-Jacob, der senest spillede for IF Lyseng, fik også chancen for at vise sig frem i anden halvleg og leverede en stærk præstation. Til trods af en fejlagtig annullering af en scoring, lykkedes det Middelfart at bringe stillingen op på 3-0 med et mål fra en prøvespiller efter et fint opspil. Holstein Kiel formåede dog at reducere til 1-3 med et kvarter tilbage af kampen.
Banedanmark har planlagt en intensiv periode med vedligeholdelsesarbejde på flere banestrækninger i landet i uge 30. I lyset af dette vil togtrafikken på udvalgte strækninger blive erstattet af togbusser fra lørdag den 22. juli til og med søndag den 30. juli.
På landsplan vil togbusser køre i stedet for tog på strækningen mellem Slagelse, Odense og Fredericia. Lokalt på Sjælland vil der også blive indsat togbusser i stedet for tog på strækningen mellem Roskilde og Ringsted.
Fra lørdag aften den 22. juli kl. 20 til og med fredag den 28. juli vil passagerer skulle benytte togbusser i stedet for tog mellem Slagelse, Odense og Fredericia. Det er dog vigtigt at bemærke, at i de første tre timer af denne periode – det vil sige fra kl. 20 til kl. 23 lørdag aften den 22. juli – vil togbusserne kun køre mellem Slagelse og Odense.
Slagelse – Odense – Fredericia
Odense – Fredericia
I midten af denne måned vil Hendes Majestæt Dronningen være den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien. Denne historiske milepæl valgte Dronningen at markere ved en privat middag lørdag aften 15. juli 2023 i Riddersalen på Koldinghus. I forbindelse med besøget i Kolding viste museumsdirektøren for Kongernes Samling Dronningen rundt om eftermiddagen i museets to aktuelle udstillinger: ”Flora Danica – Verdens Vildeste Stel” og ”Kongeskibet Dannebrog”.
Hidtil har den længst siddende regerende monark været Christian 4., som var knap 11 år, da han ved sin fars død i 1588 var udvalgt til at blive konge. Da den unge Christian endnu ikke var myndig, blev der imidlertid indsat en formynderregering, som de kommende år varetog landets ledelse. Først i august 1596 blev Christian 4. indsat som konge. Christian 4. regerede herefter frem til sin død i februar 1648 – det vil sige i cirka 51 år og seks måneder.
Dronningen overtog tronen efter sin far, Frederik 9., den 14. januar 1972 og er således fra midten af juli 2023 den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien.
Begivenheden valgte Dronningen at markere ved en privat middag i går aftes på Koldinghus, der er en del af Kongernes Samling. Middagen blev holdt i Riddersalen, der blev opført af Christian 4. i forbindelse med byggeriet af Koldinghus’ markante Kæmpetårn efter sin kroning i 1596. Under tårnet opførte han Riddersalen, der med sine 57 meter blev Nordeuropas næst længste.
Dronningens middagsbord var blandt andet dekoreret med et helt særligt korpussølv. Nemlig det 190 kg tunge såkaldte godsejerplateau, som var en guldbryllupsgave fra danske godsejere til Christian 9. og Dronning Louise i 1892.
Sættet består af to kandelabere, sideplateauer og et imponerende midterplateau. Det gengiver myten om sagnkongen Skjold, der ifølge overleveringen kom sejlende til Danmark som spæd og blev stamfar til den danske kongeslægt. Godsejerplateauet er tegnet af Arnold Krog og udført hos hofjuveler A. Michelsen, og det er blevet hentet frem specielt til denne helt særlige lejlighed.
Frem til den 30. juli kan slottets gæster opleve det fuldt opdækkede bord, inklusiv den imponerende sølvdekoration, som tilhører Kongernes Samling.
Om eftermiddagen og inden middagen besøgte Dronningen Koldinghus, hvor hun blev vist rundt af museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas. C. Thulstrup. Her så hun bl.a. museet to aktuelle udstillinger ”Kongeskibet Dannebrog” og ”Flora Danica – Verdens Vildeste Stel”.
FAKTA
Om godsejerplateauet
Godsejerplateauet vejer omkring 190 kg og består af fem dele, herunder et midterstykke, to sidestykker og to kandelabre. Det blev oprindeligt givet som en guldbryllupsgave til Christian 9. og Dronning Louise af danske godsejere og deres fruer i 1892. Arkitekten Arnold Krog stod for designet, der er baseret på myten om Kong Skjold. Historien om den lille konge, der hvilende på et neg ankom til Danmark på en båd – en såkaldt smakke – er illustreret på plateauet. Skjold skulle ifølge myten blive den første danske konge og dermed stamfader til hele den senere kongeslægt – altså også til Christian 9. og Dronning Louise. Værket viser øjeblikket, hvor Kong Skjold går i land og bliver kronet af en genius – en personlig skytsånd. De er omgivet af havmænd og nymfer, kaldet najaderne, der hylder ham. På de to kandelabre er der najader, der bærer en blæksprutte med ti arme, som fungerer som lyseholdere. Mens Arnold Krog tegnede det overordnede design af sættet, blev skulpturerne lavet af billedhuggerne Ludvig Brandstrup og Frederik Hammeleff. Den kongelige hofjuveler A. Michelsen stod for at lave skulpturerne i sølv.
Godsejerplateauet, der gengiver myten om det danske kongehus’ opståen med den lille kong Skjolds ankomst til Danmark og resten af bordopdækningen fra Dronningens private middag i Riddersalen kan opleves på Koldinghus til og med 30. juli.
Om udstillingen “Kongeskibet Dannebrog”
Udstillingen ”Kongeskibet Dannebrog”, der blev åbnet af H.K.H. Kronprinsen 3. februar, formidler livet ombord på Kongeskibet – for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire etager er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå om bord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord. Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure.
I udstillingen er publikum også inviteret med helt ind i skibets værelser, hvor man kan opleve det smukke og elegante skibs indre. Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten om bord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.
Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022. Udstillingen lukker 22. oktober 2023.
Fungerende borgmester Susanne Eilersen, har overfor medierne forklaret at byrådspolitikerne får tilbudt fribilletter til Fredericia Musicalteater, FHK og FC kampe ofte med ledsager. Begrundelsen med at citat ”hvor politikerne støtter og bakker op om byens fyrtårne” er dog noget tynd.
De betalende borgere der bakker op omkring Fredericias fyrtårne (fyrtårne er et vidt begreb) er vel dem der støtter mest, ved deres betaling? Gratister på første række uanset plads i samfundet lyser ikke mere op end de der betaler, tvært imod, de optager pladser andre vil betale for.
I Liberal Alliance tror vi på det bedste i mennesket, men debatten kører på landsplan, de lokale regler bør for at undgå misforståelse tydeliggøres, i et klart sprog af byens topledelse.
Fredericia Kommune har mange politikere, ansatte og frivillige der kan gå til forskellige ting, hvordan er de stillet iht. gavereglerne, vennetjenester og skattepligt, kastes der unødigt mistanke på denne målgruppe? er de skattepligtige?.
Steen Wrist det er tid til at træde i karakter og offentligt at forklare og begrunde under chefjuristen vejledning hvad disse simple regler er og for hvem de gælder, gerne i pressen og med begrundelse hvis de afviger fra andre kommuners fortolkning.
Er i udfordret med det? Henviser Jeg gerne til KBH’s skatteforvaltnings fortolkning af 6. oktober 2000 som kan ses her:
og Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske regioners ”God adfærd i det offentlige”
Frivillige, politiker, ansatte og borger har krav på en tydeliggørelse af regelsættet om gaver, skattepligt, hvem, hvorfor, hvordan mv..
Første gang en gave eller fribillet gives skaber man, påskønnelse, anden gang forventning, 3 gang berettigelse, 4 gang afhængighed. Stopper giver med at give, møder man ofte vrede.
Når forventninger skabes, kan det ofte give anledning til afhængighed, der påvirker både individuelle personer og større samfundsstrukturer. Bliver disse forventninger for stærke eller for hyppige, kan det skabe en afhængighed. Vi kan alle blive blinde og selvfede og Fredericia har haft skandaler nok.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
En 26-årig mand fra Tommerup kom en tur på skadestuen efter et uheld på Bilkas parkeringsplads i Vejle lørdag aften.
Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, skete uheldet omkring kl. 20:15, da motorcyklisten mistede kontrollen over sin motorcykel på parkeringspladsen. Det formodes, at han øvede sig på et for at undgå at genere trafikken ude på vejen.
Uheldet skete, da han pludselig mistede herredømmet over sin motorcykel, røg af og motorcyklen fortsatte ind i et buskads. Motorcyklisten blev efterfølgende kørt til skadestuen for tjek, da der var mistanke om en brækket arm.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, rapporterede om to adskilte aquaplaning-uheld, der fandt sted på motorvejen ved Skanderborg natten til søndag. Begge episoder involverede enkelte køretøjer og skete indenfor minutter af hinanden.
Det ene episode skete kl. 00:15, da en 39-årig mand fra Frederikssund mistede kontrollen over sit køretøj på grund af aquaplaning. Aquaplaning opstår, når et lag vand mellem dækkene på et køretøj og vejoverfladen forhindrer føreren i at styre bilen, hvilket resulterer i et uheld.
Kun minutter forinden, kl. 00:09, skete der også et uheld som følge af aquaplaning. Denne gang var det en 30-årig mand fra Højbjerg, der mistede herredømmet over sin bil.
Hvert år under 6. juli-fejringen i Fredericia mindes vi General Bülow, der i folkemunde var kendt som Frederik. Når talen finder sted ved Meldahls Rådhus, på Bülow Plads, er det obersten, der holder talen til minde om General Bülow. I denne uge dykker vi dybere ned i generalens fortid i vores serie “Ugens profil”.
General Frederik Bülow, en af de mest erfarne og respekterede officerer i sin tid, er bedst kendt for sin ledende rolle i befrielsen af Fredericia i 1849 under Treårskrigen. Men der var meget mere til Bülow end blot hans militære bedrifter.
Født i 1791 i Allinge på Bornholm, viste Bülow fra en tidlig alder en dyb interesse for militær strategi og taktik. Efter at have afsluttet sine studier ved Landkadetakademiet i København, påbegyndte Bülow sin militære karriere, der kulminerede i hans rolle som General under Treårskrigen.
Bülow var kendt for sin dedikation og tapperhed, men også for hans dybe omsorg for sine soldater. Han var kendt for at insistere på at dele sine mænds barske forhold, nægtede privilegier, der normalt var forbeholdt officerer af hans rang. Bülow ville være midt i kampens hede, stående side om side med sine soldater, i stedet for at kommandere fra sikker afstand.
Bülows evner som leder kan måske bedst illustreres af hans handlinger under slaget ved Fredericia. Trods overvældende odds, formåede han at organisere og føre sine tropper til en overraskende sejr, hvilket vendte krigens gang til fordel for Danmark. Bülow er citeret for at have sagt, “Mod er at kende frygt og alligevel stå fast,” hvilket afspejler hans ukuelighed og vilje til at kæmpe mod alle odds.
På Fredericias gader blander duften af nyligt skudt krudt sig med det søde af sommerens blomster, når byen hvert år fejrer 5.-6. juli. Det er en fejring, der har sine rødder dybt plantet i byens stolte fortid og er et levende vidnesbyrd om den modstand, sejr og det fællesskab, der gjorde Fredericia til, hvad den er i dag.
Natten mellem 5. og 6. juli 1849 var et vendepunkt i Fredericias historie. På denne skæbnesvangre nat blev byen befriet fra en langvarig belejring under den Første Slesvigske Krig, også kendt som Treårskrigen.
Hver eneste år fejrer Fredericias indbyggere denne historiske begivenhed med fyrværkeri, parader, koncerter, og selvfølgelig, med en storslået genfortælling af det berømte slag. Her bliver General Bülow bragt til live igen, når man bliver mindet om 1849.
Bülows militære lederskab var afgørende for Danmark under en kritisk periode i landets historie. Treårskrigen var præget af usikkerhed om Danmarks fremtid og integritet. Den danske sejr ved Fredericia, ledet af Bülow, ikke blot løftede moralen blandt danskere, men bidrog også til at sikre Danmarks selvstændighed og nationale integritet på et tidspunkt, hvor begge dele var under alvorligt pres.
Bülows strategiske evner og taktiske mod gjorde ham til en national helt, og hans handlinger under Treårskrigen har gjort ham til en uundgåelig skikkelse i fortællingen om Danmarks nationale identitet og uafhængighed. Han er et symbol på det danske mod og beslutsomhed i mødet med udfordringer og modgang.
Bülow er også et eksempel på dyderne ved stærkt og medfølende lederskab. Hans evne til at forstå og dele sine soldaters oplevelser, og hans vilje til at sætte fælles interesser over sine egne, har gjort ham til en inspirerende skikkelse for kommende generationer af danske ledere.
Generelt har Bülow haft en betydelig indflydelse på Danmarks historie, både gennem hans direkte bidrag på slagmarken og gennem den varige arv, han har efterladt sig som en skikkelse af betydning, mod og lederskab.
General Frederik Bülow døde den 25. januar 1858 i København, hvilket gjorde han blev 67 år gammel.
Når man besøger højhusene på Lumbyesvej og Rygårdsvej i Fredericia, er det svært at forestille sig, at dette smukt anlagte boligområde engang kunne have været en losseplads. Men det er præcis, hvad der siges i en gammel historie om dette sted. Den unikke blanding af natur, moderne boligkomfort og historisk arkitektur vidner om et område, der har gennemgået en bemærkelsesværdig transformation.
Inspektør Simon Døssing fra Boligkontoret Fredericia, har brugt meget tid i området, og han har efterhånden har fået et helt kærlighedsforhold til blokkene.
– Bygningerne er tegnet af Billund Arkitekterne, der også har designet de første to bygninger på Jernbanegade, og endda skabte en lejlighed for sig selv på øverste etage dernede. Bygningerne blev opført af LAB, inspireret af Bellahøj og bygget cirka på samme tid, dengang i 50’erne, forklarer han.
Arkitekturen er typisk for tiden, om den er indbydende eller ej, så er samligen af blokke på Lumbyesvej og Rygårdsvej blevet et varetegn som de fleste kender.
– De er bygget i beton og ser ud som beton nu engang gør, for et år siden fik vi dem heldgivis renset. Det har hjulpet meget, nu er de flotte og hvide, og ikke kedelige og grå, fortæller Døssing.
Farveskiftet har gjort meget og bidraget til at gøre bygningerne mere indbydende, mens den grundlæggende struktur stadig bevares. Her i 2023 er de måske næsten blevet tidsvarende igen, sammen med alle de andre betonbygninger i storbyerne.
Boligkontoret Fredericia, har taget sig af den omfattende renovering. De har lagt stor vægt på at bevare områdets historiske karakter, samtidig med at de har tilføjet moderne faciliteter og bekvemmeligheder.
– Vi er sat i verden for at lave bedre og billigere boliger, lejligheder her er et af de bedste eksempler på det, siger Døssing med et smil.
Fra det højeste punkt af bygningen udfolder der sig en panoramaudsigt, der er intet mindre end storslået. Udsynet strækker sig over en endeløs serie af hustage, der samler byen i et harmonisk visuelt mønster. Mod syd dominerer den robuste Lillebæltsbro horisonten, et imponerende vidnesbyrd om menneskets tekniske formåen.
På de klareste dage træder Æbelø frem mod vest, en naturlig skønhed der udstråler ro og majestætisk grandeur. Herfra, fra denne høje udsigtspost, får man virkelig en fornemmelse af stedets særlige placering og skønhed.
– Men man skal være klar på højder, heroppe, 11 etager over jorden, er der intet gelænder, og man kan næsten få fornemmelsen af, at huset svajer en smule i vinden, bemærker Døssing.
Og det er ikke kun udsigten, der gør denne bygning så speciel. Døssing fortsætter: – Lysvekslingen er noget særligt. I dag er det meget lyst og varmen gør det næsten lidt diset, men når vejret er klart, er det som at kigge ud på et levende fotografi.
Højhusene byder dog ikke kun på bemærkelsesværdige bygninger og en enestående udsigt. Området mellem bygningerne har også gennemgået en betydelig transformation.
– Vi slår kun græsset to gange om året for at give plads til vilde blomster og lade naturen gå sin gang, Dette skaber et unikt udendørs miljø, der er i konstant forandring, siger Døssing.
Også dyrelivet blandt højhusene er et syn for sig. Med 12 robotplæneklippere, eller som Døssing kalder dem, “ulønnede medarbejdere,” der hjælper til med at holde området pænt, er der altid noget at se på.
Selvom bygningerne er opført af store elementer, er der ikke nødvendigvis tager højde for lydisolering dengang da de blev opført, men som vi gør rundt på gangene skaber det mest af alt bare en følelse af fællesskab og naboskab.
Gennem sin unikke blanding af historisk arkitektur, moderne bekvemmeligheder og et vildtvoksende udendørs miljø, tilbyder Lumbyesparken et usædvanligt og attraktivt sted at bo.
