5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Hvorfor støtter kommunen ikke den lokale handel?

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Dyre kommunale indkøbsaftaler forgylder bagmændene, medens lokale virksomheder ser skattekronerne forsvinde ud af kommunen.

Vi hører det tit ”Køb lokalt”. Det er en fin vending, der handler om sammenhold og gensidig lokal støtte til handels- og erhvervslivet.

Fællesnævneren er imidlertid at købe mest muligt til mindste pris. Men alt har en pris og, hvis prisen ikke skal være lokal butiksdød, er det vigtigt at støtte eget område. Mange kommuner gør – uden skatteydernes viden – det stik modsatte, som jeg kommer tilbage til.

Jeg kan muligvis købe samme vare til en marginalt billigere pris på nettet, men for mig er der ikke noget, som en lokal indkøbstur. Forretningslivet er ikke bedre end kunderne. Jo færre kunder – jo færre og jo dårligere butikker. Min oplevelse af at købe lokalt er at jeg altid får en god, faglig og venlig betjening og jeg gør altid en god handel. Lokale butikker værdsætter nemlig kunderne.

I større byer er det ikke så markant når en forretning eller en mindre virksomhed må dreje nøglen om og lukke, men i et lille samfund har det konsekvenser. Jeg løfter ikke pegende fingre. Borgerne – vi alle – kan købe varerne hvor vi vil og når vi vil. Det er en vigtig del af frihedsidealet.

Men hvorfor støtter din kommune ikke den lokale handel? Hvorfor bruges de mange hundrede millioner skattekroner på at være med i kollektive indkøbsaftaler, hvor en kæde af mellemmænd uden tilknytning til kommunen skal tjene på aftalen?

Det er at gøre grin med de lokale handlende og samme problem gør sig gældende ved udbud af byggeri og anlæg. I Fredericia har den ulideligt lange række af skandaler betydet enorme udgifter til advokater der skulle udrede sagerne, uden der er kommet meget andet ud af det, end dyre regninger og tabte sager. Det er let at tælle antallet af lokale advokater og andre videns personer der inddrages i kommunale anliggender. Det er stort set nul. For en by i provinsen er det åbenbart vigtigst at der vælges en partner med et Aarhus, Odense eller København postnummer på advokatkontorer. Jeg forstår ikke hvorfor. Tilbage til starten. En kommune skal bruge borgernes skattekroner på at handle lokalt., men tossede udbudsregler der snildt kunne veksles til sund fornuft og mindre indkøb og udbud bruges til at fravælge lokale virksomheder.

Tyveri af dæk og fælge fra bilforhandler

0
Alufælge. Foto: Pixabay

VW Volkswagen-forhandleren på Egeskovvej 104 i Fredericia blev i løbet af weekenden ramt af et dæktyveri. Fire 17″ dæk med alufælge blev stjålet fra en personbil mellem søndag kl. 19:00 og mandag kl. 07:00.

Forhandleren opdagede mandag morgen, at de fire dæk var blevet fjernet fra en af deres udstillede personbiler.

Politiet er nu involveret i sagen, og der er indledt en efterforskning for at finde gerningspersonen eller -personerne.

Uoverensstemmelse om skyldsspørgsmål i færdselsuheld

0
Foto: AVISEN

Et færdselsuheld fandt sted i krydset mellem Indre Ringvej og Vesterbrogade i Fredericia mandag kl. 15:37. Efterfølgende uenighed mellem to bilister om, hvorvidt et trafiklys viste gult eller rødt.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men begge biler pådrog sig materielle skader. Politiet blev tilkaldt til stedet for at afklare omstændighederne omkring uheldet og tage rapport.

Mand luskede rundt og blev anholdt to gange på én dag

0

En mand blev mandag anholdt to gange i løbet af samme dag i Kolding. Først blev han set luskende i en nabohave på Sjøgade, hvor han samlede brænde sammen fra flere haver. En nabo bemærkede mandens mistænkelige adfærd og anmeldte det til politiet.

Politiet anholdt manden kortvarigt for at sikre hans identitet og bad ham om ikke at luske rundt i private haver. Han blev løsladt efter 30 minutter.

Senere samme dag, kl. 23:48, blev manden fundet sovende i en privat grisestald på Svanemosevej. Han blev igen anholdt og tilbragte resten af natten på politistationen.

Ifølge politiet søgte manden ikke at begå indbrud, men havde blot manglet et sted at sove.

Politiker afviser behovet for forbedringer i ulykkesplaget kryds

0
Arkivfoto af uheld i krydset.

Efter en række trafikuheld i krydset ved Strandvejen og Røde Banke i Fredericia, har lokale beboere udtrykt bekymring og opfordret til handling for at forbedre sikkerheden. Men ifølge næstformanden i Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, Karsten Byrgesen (D), er krydset ikke problemet.

Fredag den 14. juli blev endnu et uheld rapporteret i dette kryds, hvor en 82-årig kvinde fra Børkop overså et rødt lys, hvilket førte til en kollision med en bil ført af en 77-årig mand fra Fredericia. Dette uheld er blot det seneste i en række af hændelser, der har fundet sted i dette kryds. Tidligere på året, den 10. februar og 31. januar, skete der også uheld i det samme kryds.

Kommentarer på sociale medier efter det seneste uheld understreger bekymringen blandt lokale beboere. På AVISENs Facebook-side skriver en bruger:

– I det kryds, blir der “overset” rødt lys rigtig mange gange om dagen..generelt på hele strandvejen.

En anden kommentar lyder:

– Var på Strandvejen i formiddag og ikke mindre end 2 personbiler og 2 lastbiler der kørte over for fuld rød lys. Der mangler noget kontrol med de synder, vi tør snart ikke køre over for grønt før det bliver gult.

Men ifølge Byrgesen er problemet ikke infrastrukturen i krydset, men snarere manglende opmærksomhed blandt bilisterne.

– Opmærksomhed i trafikken er generelt en stor kilde til uheld, særligt på motorvejen. Jeg vil også tro, at det er tilfældet ved Røde Banke. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle køre krydset bedre. Der er gode svingbaner. Det er umiddelbart ikke noget vi skal se på mht. sikkerheden i krydset, siger han.

Byrgesen mener, at løsningen ligger i at øge opmærksomheden blandt bilister.

– Uden at have politiets udlægning af de uheld, der har været ved Røde Banke / Snoghøj Landevej, vil jeg generelt mene, at vi skal rette fokus på man skal have bedre opmærksomhed, når man kører bil. På den måde kan vi undgå mange uheld, tilføjer han.

Mens lokale beboere venter på forbedringer, er det klart, at problemet med trafikuheld i dette kryds er en presserende sag, der kræver opmærksomhed. Det er ikke kun et spørgsmål om infrastruktur, men også om offentlig sikkerhed.

Indsats giver bedre mental sundhed

0
(Foto: AVISEN)

Fredericia Kommune har succes med en rehabiliterende indsats, der er målrettet borgere med let til moderat depression

Stress og depression er en stor belastning for det enkelte menneske, dårlig mental trivsel er en væsentlig risikofaktor i forhold til, om man mister eller fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er derfor et stort potentiale for at styrke livskvalitet og trivsel hos denne gruppe af borgere.  Samfundsøkonomisk er der også en gevinst at hente ved at styrke indsatsen.

Derfor startede Træning og Forebyggelse og Jobcenteret en indsats med fokus på at styrke livskvaliteten hos borgere med let til moderat depression, og indsatsen har vist sig at være en succes.

– Vi startede indsatsen op for at kunne indsamle erfaringer om målgruppens omfang og behov. Vi har lige afsluttet det niende hold, og evalueringen af indsatsen viser, at en kort individuel indsat har stor betydning, om vores borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet efterfølgende. Samtidigt har vi ved at placere det rehabiliterende tilbud hos Træning og Forebyggelse styrket synergien og sammenhængen på tværs af sundhed, social og beskæftigelsesområder, så vi får en helhedsorienteret tilgang til borgerens hele liv, siger formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Connie M. Jørgensen.

Tilbagemeldinger er gode, og de viser blandt andet, at forløbet har givet deltagerne håb, og en forståelse af, at de ikke er alene. Eva Hansen har deltaget i et seks ugers forløb, og hun har været glad ved forløbet, der har givet hende en helt anden opfattelse af den situation, hun står i.

– Det har givet mig meget mere viden om, hvad mental sundhed er. Som uddannet pædagog ved jeg en masse om at hjælpe andre, men det er sværere at have øje for, hvordan man hjælper sig selv.

– Det handler alt sammen om, at man skal have vendt tankegangen fra at gå i panik til, at det er helt okay, at min krop reagerer, som den gør, og det kræver forståelse, før man kan handle på det. Forløbets indhold er i høj grad rettet mod forståelse og redskaber til hjælp til selvhjælp, når man mentalt er i ubalance, fortæller Eva Hansen.

Indsatsen ’Ha’ det godt’ tilbydes patienter med let eller moderat depression, og målgruppen er borgere, der er sygemeldte og henvist til et mestringsforløb via jobcentret.

Træning og Forebyggelse tilbyder også sundhedssamtaler, som er individuel rådgivning om og redskaber til at håndtere en hverdag med stress eller let til moderat depression. Formålet er at få en bedre mental sundhed og balance i hverdagen.

Ekspert: Lillebælt er attraktivt for hvaler

0

Den nyligt observerede pukkelhval, der blev spottet ved Dokk1 i Aarhus og senere i Lillebælt, giver os en unik mulighed for at dykke ned i hvalernes fascinerende verden. Med denne begivenhed i fokus har vi talt med den anerkendte hval-ekspert Carl Kinze, der har bidraget med sit ekspertise og indsigter i dette fænomen.

Pukkelhvalens ankomst til Lillebælt mandag formiddag er blevet det seneste samtaleemne blandt lokale og besøgende. De spektakulære observationer af den majestætiske hval har skabt en stor interesse og en følelse af begejstring i området. Både fastboende og turister strømmede til kystlinjen i håbet om at få et glimt af dette storslåede pattedyr.

– Det er især populært i Lillebælt, hvilket tyder på, at dette kan være en typisk rute de tager, begynder Kinze, idet han kommenterer på hvalens seneste bevægelser.

Han lægger også vægt på, at hvalen, ud fra dets udseende, tyder på at være et ungt individ.

– Muligvis et der endnu ikke har haft mange oplevelser i livet, siger han.

Den stigende forekomst af disse fantastiske dyr i danske farvande er noget, Kinze har bemærket og studeret.

– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark, forklarer Carl Kinze.

På trods af modstanden fra visse sider, anser han dette som et spændende fænomen, der fortjener opmærksomhed.

Kinze har gennem årene indsamlet data om hvaler fra Østersøen og andre danske farvande.

– Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se, siger han, mens han fremhæver Lillebælt som et særlig attraktivt område for hvaler.

Kinze påpeger dog, at vi ikke nødvendigvis skal bekymre os, når vi ser hvaler hyppigere.

– Det betyder ikke nødvendigvis, at de er syge. Tværtimod, det viser at de trives i vores farvande, siger han.

Hans forskerteam har gjort en stor indsats for at spore hvalernes bevægelser, både for unge og voksne individer.

– For at gøre dette, har vi brugt tydelige kendetegn og identifikationer for at kunne følge dem på deres ‘grand tour’, som jeg kalder det. De rejser fra det danske farvand, gennem Øresund og tilbage igen, i en rundrejse, forklarer han.

For at udvide vores forståelse for disse majestætiske dyr, opfordrer Kinze alle, der observerer hvaler, til at dele deres observationer og billeder.

– Det kan enten være via vores Facebook-gruppe, eller ved at sende os en e-mail. På den måde kan vi blive klogere på disse dyrs adfærd og bevægelser, opfordrer han.

Den omtalte Facebook-gruppe som Carl Kinze henviser til er “Hvaler.dk – Hval og sæl observationer i Danmark“, som kan komme ind på ved at trykke på linket.

Pukkelhvalen er en af de mest kendte hvalarter, der er kendt for sin imponerende størrelse og unikke adfærd. Voksne individer kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter og veje op til 36 tons, med hunnerne generelt værende lidt større end hannerne. Pukkelhvalen er let at genkende på sin karakteristiske pukkel, når den dykker, og de langstrakte forfinner, der kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde. Overfladen er for det meste sort, mens bugen og undersiden af finnerne er hvide. Pukkelhvaler er kendt for deres komplekse sangmønstre, der kan vare i flere timer, og deres imponerende spring ud af vandet. Disse havpattedyr er filterfødere, der lever af små organismer som krill og småfisk, og de anvender en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’ til at fange deres bytte. Pukkelhvaler vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parrings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.

Kommuner tager høj timepris for sagsbehandling af byggetilladelser

0

Otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland tager mellem 700 og tæt på 900 kroner per time, de bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til en tilbygning, et parcelhus eller en lagerhal. Billund og Fredericia derimod sagsbehandler byggetilladelserne uden beregning. Høje timepriser stiller krav om en effektiv sagsbehandling med korte ventetider, mener DI Byggeri Sydjylland.

I Vejen koster det 617 kroner per time kommunen bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til fx et nyt parcelhus, et kontordomicil eller en tilbygning. Hvis byggeriet derimod ligger på Fanø eller i Kolding, er timeprisen henholdsvis 877 og 832 kroner per time.

Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri.

– Det giver altid stof til eftertanke, når der er store forskelle mellem kommunerne. For mens Vejen har den laveste timepris i Sydjylland, så har de også den mest effektive service med en gennemsnitlig ventetid på i gennemsnit kun 13 dage. Fanø derimod har den højeste pris og den længste ventetid på i gennemsnit 128 dage. Det fortæller noget om, hvor effektiv en service kommunerne yder på det her område, og her kan jeg kun opfordre kommunerne til at dele erfaringer med hinanden, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen og tilføjer:

– Det er vigtigt at have for øje, at kommunerne ikke må tjene penge på sagsbehandlingen, men højst må opkræve et beløb svarende til udgifterne ved udstedelsen af den enkelte byggetilladelse. Og da kommunerne sagsbehandler efter den samme lovgivning, er det da bemærkelsesværdigt, at der kan være en forskel på op til 260 kroner per time.

I Aabenraa, Vejle, Tønder og Sønderborg ligger timeprisen på mellem 700 og 800 kroner. I Esbjerg, Fanø, Haderslev og Kolding ligger timeprisen på mellem 800 og 877 kroner.

– Det er timepriser, der ligger i den høje ende, og det er helt i orden. Men det stiller krav til en høj service med korte ventetider, siger formand Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.

Sønderborg har tidligere sagsbehandlet uden beregning, men har nu indført en timepris på 725 kroner.

– Det vigtigste for både de virksomheder, der lever af at bygge, og for de familier, virksomheder og andre, der skal have bygget, er at sagsbehandlingen er effektiv og ventetiden kort. Her ligger Sønderborg acceptabelt med en gennemsnitlig ventetid på 35 dage. Derfor er det også helt fint at nogle kommuner vælger at opkræve et gebyr for den service, som de yder, siger Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.

Billund og Fredericia derimod sagsbehandler byggetilladelserne uden beregning. Mens der er hurtig ekspedition med en gennemsnitlig ventetid på kun 18 dage i Billund, er den gennemsnitlige ventetid i Fredericia på 108 dage.

  • Selvom servicen er gratis, så går det ikke at have ventetider på over 100 dage. Det gælder uanset om det er gratis eller koster noget, og heldigvis er Fredericia i gang med at gøre noget ved ventetiden. Billund til gengæld viser vejen med kort ventetid, og jeg kan kun opfordre til at se på, hvordan de løser opgaven, lyder det fra Michael Mathiesen.

Pukkelhval er kommet fra Aarhus til Lillebælt

0

Flere borgere har kontaktet AVISEN med rapporter om en hval, der er blevet spottet i Lillebælt. Observationerne, der strækker de seneste par timer, har sat gang i spekulationerne om, hvilken type hval der har fundet vej til Lillebælt. Hvalekspert oplyser, at der er tale om en pukkelhval.

Hvaler er ikke almindeligt set i disse vande, og nyheden om det mystiske pattedyr har fanget mange menneskers interesse.

Hvalekspert Carl Kinze oplyser til AVISEN, at der er tale om en pukkelhval, der senest har været i Aarhus.

– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark. På trods af modstanden fra nogle sider, er dette et interessant fænomen, der fortjener vores opmærksomhed, siger Kinze og fortsætter:

– Vi har indsamlet data om disse dyr fra Østersøen og andre danske farvande, der går tilbage mange år i tiden. Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se.

Fakta om pukkelhvaler:

Pukkelhvalen er let at genkende på sin store størrelse, dens langstrakte forfinner (som kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde), samt den karakteristiske pukkel, den danner, når den dykker. Dens overflade er for det meste sort, men dens bug og underside af finnerne er hvid.

Voksne pukkelhvaler kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter, og de kan veje op til 36 tons. Hunner er generelt lidt større end hanner. Pukkelhvalens hoved er dækket af knuder kaldet tuberkler, som hver især indeholder et enkelt hår.

Pukkelhvalen er kendt for sine imponerende spring og sine komplekse sangmønstre, som kan vare i flere timer. Sangene er unikke for hver pukkelhvalgruppe og kan ændres over tid.

Pukkelhvaler er generelt ikke særlig sociale, medmindre de parer sig eller er mødre med kalve. Men de kan samles i løst forbundne grupper på op til 20 individer på deres fødepladser.

Pukkelhvaler er filterfødere, hvilket betyder, at de lever af små organismer som krill og småfisk. De bruger en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’, hvor de cirkler rundt om et stort antal byttedyr, mens de udsender luftbobler, der fanger byttet i et ‘net’. De svømmer derefter op gennem ‘nettet’ med åben mund og filtrerer byttet fra vandet.

Pukkelhvaler findes i oceaner over hele verden. De vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.

Pukkelhvalen var tidligere et mål for kommerciel hvalfangst, hvilket førte til et stort fald i deres globale befolkning. Siden et internationalt forbud mod hvalfangst trådte i kraft i 1966, har deres antal dog vist tegn på opsving. I dag er de største trusler mod pukkelhvalen kommerciel skibsfart, havforurening, indvikling i fiskeredskaber og klimaforandringer.

27-årig sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 27-årig mand fra Middelfart Kommune er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven. Hændelsen fandt sted søndag aften klokken 21:22 på Havnegade i Middelfart.

Ifølge Fyns Politi opførte manden sig i beruset tilstand på en måde, der var til gene for den offentlige orden. Han befandt sig mellem biler og sparkede og råbte efter disse, hvilket forstyrrede den offentlige ro og orden.

Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og producerer grøn brint

Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og...

0
Fredericia er nu centrum for en global energimilepæl. Everfuels HySynergy-anlæg er som det første i verden blevet godkendt til samtidig at stabilisere elnettet og...