5.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Live: FC Fredericia indleder sæsonen

0

Klokken 14:00 tager FC Fredericia hul på sæsonen i NordicBet Ligaen, når de møder Hobro IK. Følg kampen live i tekst her.

Mange danske turister evakueret fra Rhodos på grund af naturbrande

0
Foto. Pixabay

De utallige danske turister, der har valgt den græske ferieø Rhodos som deres sommerdestination, er blevet evakueret fra deres hoteller på grund af skovbrande. Rhodos er kendt for sin storslåede skønhed, men den populære ø er i øjeblikket plaget af farlige naturbrande, der udgør en trussel mod turisternes sikkerhed.

Det kendte rejseselskab TUI har aflyst alle sine flyafgange til Rhodos både søndag og mandag, i kølvandet på de eskalerende brande, oplyser de til TV 2.

Denne beslutning er et direkte svar på den igangværende naturkatastrofe, der har tvunget mange danskere til at forlade deres ferieboliger.

Fortsat ustadigt sommervejr i Danmark

0
(Foto: Pixabay)

Danmark forventes at opleve en ustadig sommer på grund af et lavtryk, der stammer fra Storbritannien. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, er dette lavtryk med dets fronter strækkende sig ind over Danmark ansvarlig for det vedvarende regnvejr, landet har været udsat for.

Søndagen bliver en våd affære for danskere, især dem i Midtjylland, hvor der forventes mellem 20 og 30 mm regn. Resten af landet bliver dog heller ikke sparet, med forventede nedbørsmængder på mellem 5 og 20 mm, der kan forventes frem til midnat.

Den jyske vestkyst bør være forberedt på lavtrykkets ankomst i de tidlige mandagstimer. Det forventes at bevæge sig over Nordsøen og nå vestkysten, før det fortsætter sin færd mod Skagerrak. Her vil det formodentlig gå i stå og blive liggende indtil torsdag morgen.

Det ustadige vejr, som lavtrykket medfører, vil dominere hele ugen med vedvarende regn og byger, som danskerne må indstille sig på at leve med. Dette betyder, at ugen byder på fortsat ustadigt sommervejr, der kunne udfordre udendørs aktiviteter og rejseplaner.

Mand sigtet for hærværk mod Sundhedshuset i Fredericia

0
(Foto: AVISEN)

Sydøstjyllands Politi modtog lørdag aften klokken 20.31 en anmeldelse om hærværk mod Sundhedshuset på Dronningensgade i Fredericia.

En mand blev på stedet sigtet for hærværk, efter at have kastet sten mod bygningens vinduer, som dermed gik i stykker.

“Vi ankom hurtigt til stedet efter anmeldelsen og pågreb gerningsmanden,” udtaler vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi. Han tilføjer, at der på gerningstidspunktet også befandt sig en anden mand samt en kvinde ved Sundhedshuset.

Gerningsmanden kan nu se frem til en bøde for hærværket, og er desuden blevet stillet overfor et erstatningskrav for de ødelagte vinduer.

Antonsen vandt Korea Open

0

Anders Antonsen har overvundet sin titeltørke på World Touren med en sejr ved Super 500-turneringen Korea Open, der markerer hans første turneringssejr siden sæsonfinalen i 2020.

Den 26-årige danske badmintonspiller stod over for den fjerdeseedede Loh Kean Yew fra Singapore i finalen søndag morgen dansk tid. Kampen, der var mere en prøvelse i udholdenhed end en udstilling af elegante slag, blev vundet af Antonsen i tre sæt.

Til trods for at have tabt det første sæt med en overraskende score på 11-21, viste Antonsen sin styrke og vedholdenhed ved at vinde det andet sæt overbevisende med 21-11. Med en tæt 21-19-sejr i det afgørende tredje sæt, sikrede Antonsen sig titlen i en kamp, der manglede både rytme og flydende spil.

Dette markerer en betydelig milepæl for Antonsen, da det afslutter en periode uden titler på World Touren og forhåbentlig kan give ham selvtillid i de kommende turneringer.

Mand anholdt og sigtet for drab i Årslev

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi anholdt lørdag aften kl. 21.44 en 42-årig mand på en adresse i Årslev. Manden er anholdt og sigtet for drab på en 75-årig kvinde.

Fyns Politi modtog kort forinden en anmeldelse og konstaterede fremme på stedet, at en kvinde var blevet dræbt.

Der er på det foreliggende ingen formodning om, at der er andre personer involveret i drabet på kvinden. Manden og kvinden har en familiemæssig relation. 

Fyns Politi efterforsker fortsat sagen og kan oplyse, at manden forventes fremstillet i grundlovsforhør søndag ved Retten i Svendborg.

Fyns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen. 

Danbolig Fredericia fejrer 15 år: Rasmus Rüsz har givet alt for forretning

0

Danbolig Fredericia har netop fejret sin 15-årsdag, en milepæl i en sektor, der er notorisk konkurrencepræget. Rasmus Rüsz, der nærmer sig to årtier i ejendomsmæglerbranchen, startede sin karriere i Børkop som trainee.

Med to årtier i ejendomsmæglerbranchen og 15 år i spidsen for Danbolig Fredericia, har Rasmus Rüsz formået at lave en markant indsats på det lokale boligmarked. Fra sin spæde start som trainee til positionen som byens førende ejendomsmægler, har Rüsz’s karriere været præget af hårdt arbejde, dedikation og en ukuelig drivkraft. Rejsen har kostet Rasmus blod sved og tårer, foruden kold aftensmad og lange aftener.

– Jeg kom fra en anden helt anden baggrund, så det var fuldstændig tilfældigt. Jeg så bare jobopslaget, sparkede døren ind, og så blev jeg siddende, indtil jeg til sidst fik en samtale. Og så blev jeg bare ved, indtil jeg fik jobbet, forklarer Rüsz.

Rasmus Rüsz gjorde sig hurtigt bemærket i branchen, og efter et par års arbejde blev han tilbudt at købe en del af forretningen. Dette tilbud kom på et tidspunkt, hvor den tidligere ejer havde besluttet at forlade ejendomsmæglerbranchen. Gert Stokkendal, Rüsz’s nuværende forretningspartner, overtog virksomheden og tilbød Rüsz en andel.

– Gert var hurtig til at sige: ‘Prøv at se, Rasmus, du skal være med’. Og så vidste jeg bare, at hvis jeg ville være noget ved musikken, så skulle jeg hakke til det, og det gjorde jeg, forklarer Rüsz. På dette tidspunkt blev han den yngste indehaver i Danbolig, med sine kun 27 år.

Ved at sætte sig i førersædet i Fredericia, og med støtte fra Gert i Vejle, formåede Rüsz at udvide og styrke Danboligs tilstedeværelse i regionen. Rüsz forklarer:

– Gert har altid haft kæmpe tillid til mig. Han ved udmærket godt, at jeg ikke træder ved siden af. Det var en anden tid, en tid med hårdt arbejde og engagement. Det tog mig ikke mere end fem minutter at tage beslutningen. Jeg var medejer med 49%, der sagde jeg til mig selv: ‘Rasmus, du skal have den ene procent mere. Du kan ikke leve med kun at have 49%’. Så det sagde jeg til Gert, han grinede og sagde: ‘Selvfølgelig skal du da have det.’ Og sådan skete det at, jeg blev den yngste indehaver i Danbolig, fortæller han med et grin.

Men selvom Rüsz’s lederstil har givet resultater, har vejen ikke altid været let. Han overtog sin andel i virksomheden i 2008, lige inden finanskrisen ramte provinsen hårdt.

– Jeg er glad for, at jeg var så ung, som jeg var på det tidspunkt, fordi jeg slet ikke kunne se tingene i et større perspektiv. Det var bare drive, fuld knald på og arbejde, arbejde, arbejde og arbejde.

Jeg tror faktisk, vi kom ganske godt igennem finanskrisen, uden at jeg fik ondt i maven. På det tidspunkt var jeg så dedikeret, at jeg måske ikke så tingene i det store perspektiv. Det var bare fuld smadder på. Måske kunne man kalde det naivt, men jeg så bare ikke, hvor slemt det måske var. Jeg tænkte bare, ‘det går rigtig godt her, så vi bliver bare ved’. Mit mentale fokus var helt og holdent på min drivkraft. Jeg skulle kraftedeme nok få skabt en succesfuld forretning ud af den, jeg havde overtaget. Forretningen, som jeg overtog dengang, var markant anderledes end den, vi har i dag – i dag er vi byens største mægler. Vi driver den største forretning. Det gjorde vi i hvert fald ikke på det tidspunkt. Så man kan sige, at det var min drivkraft, der bar mig igennem finanskrisen, siger Rüsz.

Rasmus’ hund Bosse er en fast bestanddel af kontoret. Foto: AVISEN

Nu, 15 år senere, står Danbolig Fredericia stærkt, og Rüsz er klar til at fejre virksomhedens jubilæum. Han tager et øjeblik til at reflektere over rejsen, før han sætter fokus på fremtiden. Han minder om, at ejendomsmarkedet altid er i bevægelse.

– Det er bare en anden tid, og hvis man skal være god i sit fag, skal man også lære at manøvrere og følge med tiden. Mit fokus ligger på at kunne sætte sig i mine kunders sted og forstå, hvad det er, folk har brug for. Empati, tillid og evnen til at forstå folks situationer er afgørende for at kunne hjælpe dem bedst muligt videre, siger han.

Fredericia, byen hvor Rasmus har opbygget sin karriere, har en særlig plads i hans hjerte. Han bemærker, at mund-til-mund anbefalinger er kernen i denne by. At være en succesrig ejendomsmægler handler ikke kun om at følge med tiden. Rasmus understreger, at det også handler om at skabe gode oplevelser for kunderne.

– Det er stadigvæk den gode oplevelse, der er det vigtigste. Man kan ikke blot annoncere sig stor og stærk, men det er mund-til-mund-anbefalinger, der virker. Hvis dine bekendte har haft succes med os, så er du tilbøjelig til også at vælge os. Vi vil gerne drive forretning med empati, og ikke bare tromle folk ned. Vi skal være dygtige til at forstå, hvad det er, kunden har brug for, forklarer han.

Rasmus har en stærk respekt for den tillid, som hans kunder viser ham, når de overlader nøglerne til deres hjem til ham.

– Når man får den nøgle, så skal man behandle den ordentligt, for det er en kæmpe tillidserklæring. At gå rundt i folks hjem, når de ikke er hjemme, det er en stor ting, og det kræver forståelse og respekt, siger han.

På spørgsmålet om hans fremtidsplaner er Rasmus hurtig til at svare:

– Jeg elsker det her. Det er min passion. Jeg har lagt enormt meget energi i det og har også ofret for det. Mine børn ved, de er elskede, men det har også krævet nogle ofre. Jeg er kommet hjem til mange kolde tallerkener, dengang de var små, siger han en kende rørt, efter en dyb vejrtrækning fortsætter han:

– Jeg tror, jeg altid vil være ejendomsmægler, indtil jeg ikke gider mere, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde vil nå dertil. Der er forskellige livssituationer. Det kan være dødsfald, efterladte, skilsmisser, familieforøgelser, jobskifte… Det er alle mulige livsbetingelser, hvor vi hjælper mennesker videre. Det er virkelig ikke mange, der bare flytter for at flytte, fortæller han.

Rasmus ser sin rolle som ejendomsmægler som meget mere end at formidle boliger. For ham er det en livsstil, og hver eneste dag er unik. Rasmus ser meget af ham selv i hans kollegaer, Thomas Byskov, som er daglig leder i forretningen og har været med Rasmus i 10 år.

– Vi har aldrig dage, der er ens. Det at kunne hjælpe folk videre i deres situation er virkelig fascinerende. Thomas er lige så passioneret om salg som jeg. Det gælder alle mine kollegaer. Det er en stor del af vores daglige glæde, at vi virkelig kan hjælpe folk videre, og det er essentielt, når man driver denne type forretning, siger han.

Rasmus lægger vægt på, at det ikke handler om ham som person, men om virksomheden som helhed.

– Jeg ønsker, at folk siger ‘det er Danbolig’, og at det er dem, der har haft succes med det. Havde det været anderledes, ville jeg have sat mig selv i forgrunden hele tiden. Men det er slet ikke det, der fylder for mig. Det handler om, at folk, der kommer herned, bliver mødt med det, de har behov for lige i den situation, uddyber Rasmus.

Han ser tilbage på de sidste 15 år med glæde og stolthed. Rasmus og Danbolig har spillet en stor rolle i udviklingen af havneområdet og projektsalget i Kanalbyen.

– Det har været en fantastisk tid. Især da vi flyttede hertil på Axeltorv, fordi vi kunne ryste det gamle af os og starte vores egen forretning. Det har været utrolig spændende at prøve kræfter med projektsalg. Når jeg kører en tur på min motorcykel om aftenen, eller kører ned forbi havnen, så kan jeg se, at det er min fortjeneste. Det er 100% min fortjeneste, at det er blevet til noget. Det er virkelig en fornøjelse at se de projekter, man har kæmpet for, blive til noget, det er vores tid nu, fortæller han stolt.

– Rüsz’s råd til andre i branchen er tydeligt: Empati, tillid og evnen til at forstå folks situationer er afgørende for at kunne hjælpe dem bedst muligt videre, siger han.

Han mener, at det handler om meget mere end blot at sælge boliger – det handler om at hjælpe folk videre i deres liv, i alle de forskellige situationer, der kan føre til en bolighandel.

Ny sæson venter: FC Fredericia sigter efter top-6

0

Det er en blanding af fornyet energi, spænding og lidt nerver, når FC Fredericia søndag starter den nye sæson i NordicBet Ligaen. Med en hjemmekamp mod Hobro på Monjasa Park markerer klubben begyndelsen på en ny sæson.

Sæsonstarten kommer efter en omhyggelig opbygning af truppen, hvor klubben har tilføjet et antal nye spillere til deres rækker, herunder Emilio Simonsen fra Nykøbing FC, Tobias Bach fra VSK Aarhus, Eskild Dall fra Brøndby IF U19, Gustav Marcussen fra Fremad Amager, Frederik Mehder fra HB Køge, og Mikkel Fischer, der kommer på leje fra FC Midtjylland.

FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, ser frem til den nye sæson.

– Vi glæder os altid til en ny sæson. Vi har nye spillere i truppen og er spændte på, hvor vi står. Vi har en god fornemmelse, hvilket altid er et godt udgangspunkt, især før en turneringskamps sæsonstart, siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I forhold til klubbens målsætning for sæsonen er Stig Pedersen klar i mælet.

– Vi forventer at opfylde vores målsætning efter 22 kampe, som er at ende i top-6, siger han. Med dette udsagn signalerer han, at klubben har en tydelig vision og intention om at positionere sig stærkt i NordicBet Ligaen, trods de udfordringer der utvivlsomt ligger forude.

Pedersen indikerer, at holdet fortsat er under udvikling, med planer om at tilføje et par flere spillere inden transfer-vinduet lukker.

– Vi håber at have 20 spillere og to målmænd inden transfervinduet lukker, siger han, men tilføjer samtidig, at dette også er afhængigt af skadesituationen og eventuelle salg fra den nuværende trup.

Fredericia har også et spændende element i form af Patrick Egelund, som forventes at blive en del af kamptruppen i løbet af efteråret. Den præcise timing er dog uforudsigelig, da han er på vej tilbage fra en længerevarende skade. Sikkert er det dog, at han ikke kommer i kamp i den næste måneds tid.

– Det er svært at sige præcis hvornår, da de sidste ti procent af genoptræningen kan tage tid, siger Stig Pedersen. I denne forbindelse signalerer han, at FC Fredericia er i en positiv proces, men også, at klubben forholder sig realistisk og tålmodigt til spillertruppens endelige sammensætning.

Pedersen er især stolt over de nytilkomne spillere, som allerede er kendte ansigter for klubben, samt over, at mange nøglespillere fra sidste sæson fortsat er i truppen. Han udtrykker også optimisme omkring den kommende sæson og håber, at den forbedrede stabilitet i truppen vil gøre en forskel på banen.

Denne optimismen og tro på holdet tager klubben med sig ind i den nye sæson i NordicBet Ligaen. Med en ambitiøs målsætning om at ende i top-6 efter 22 kampe, står FC Fredericia på tærsklen til en spændende ny sæson, der vil vise om de når deres mål om at ende i oprykningsspillet.

Vådt vejr i vente: En velsignelse for landmænd og en skuffelse for strandgæster

0
Foto: Pixabay

Den kommende uges vejrprognose bringer glædelige nyheder til landmænd og haveejere, som har længtes efter regn, men mindre glædelige nyheder til dem, der havde planlagt en tur til stranden.

Vejret for de kommende dage lover nemlig regn og byger i rigelige mængder. Lørdag vil være præget af enkelte byger, som vil sørge for fugtighed til tørstende planter og afgrøder. Men det er søndag, man virkelig skal holde øje med. Det forventes at blive en meget våd dag med vedvarende regn, der kan resultere i mellem 20 og 30 mm nedbør mange steder.

De følgende dage, mandag til onsdag, vil være lidt lysere. Det betyder dog ikke, at vi slipper for regnen. Der vil fortsat komme regnbyger, og vejret vil blive ret blæsende og køligt. Landmænd kan forvente fortsat fugt til markerne, mens haveejere får hjælp til vanding af planter.

Torsdag kan give en kort pause fra regnvejret, men denne pause forventes kun at være kortvarig. Nye fronter med regn venter nemlig i vest.

Skybrud i Fredericia: Kan nyttejobs hjælpe med vedligeholdelsen af kloakriste?

0
Foto: AVISEN

Når skybruddene rammer Fredericia, oplever Oldenborggade ofte alvorlige oversvømmelser. En af byens borgere, Bjarne Engelbrecht, har nu henvendt sig til AVISEN med et forslag til, hvordan man kan afhjælpe problemet gennem bedre gadevedligeholdelse, specifikt omkring kloakristene.

Lørdag i sidste uge ramte endnu et skybrud Fredericia, men denne gang lykkedes det at undgå de ellers frygtede oversvømmelser. Jesper Hansen, ejer af Hotel Gammel Havn, har tidligere fortalt AVISEN, at han ikke er uvant med at tage sagen i egen hånd. Ved varsling om skybrud har han flere gange været ude med kost og skovl for selv at fjerne blade og andet affald, der kunne risikere at blokere kloakristene og dermed skabe problemer for dræningssystemet.

Bjarne Engelbrecht mener, at opgaven med at holde kloakristene fri for affald og snavs kunne blive udført af personer i såkaldte “nyttejobs”. Dermed kan de kommunale medarbejdere, der allerede har ansvaret for gadevedligeholdelsen, blive aflastet.

– Vi arbejder hårdt på at holde vores riste og andre infrastrukturer fri for blokeringer, og vi har kontrolleret, at de fungerer som forventet. Bjarne er især interesseret i, hvordan vi kan forbedre vores gadevedligeholdelse, og hvordan vi kan holde gaderne bedre fri for ukrudt, siger driftschef i Fredericia Kommune, Bo Christiansen.

Bo Christiansen understreger vigtigheden af at være forberedt på alvorlige vejrforhold og tager os gennem nogle af de foranstaltninger, kommunen allerede har på plads:

– Vi har blandt andet nogle faciliteter rundt om i byen, som tjener som nødpladser under alvorligt vejr, for eksempel ved Tøjhuset og i Kanalbyen ved toiletbygningen, siger han.

Fredericia Kommune gør også en aktiv indsats for at oplyse borgerne, når et alvorligt vejrvarsel kommer.

– Udover det, sender vi vores egne advarsler ud, når vi ser et vejrvarsel, for at give folk mulighed for selv at forberede sig, forklarer Christiansen.

Bo Christiansen understreger vigtigheden af at være forberedt på alvorlige vejrforhold og tager os gennem nogle af de, kommunen allerede har på plads:

Fra skybruddet den 26. juni 2023. Foto: AVISEN

Men det handler ikke kun om at være proaktive. Kommunen har også beredskabsplaner for at reagere på dårligt vejr, når det sker.

– Vi har også et beredskab på plads, som er klar til at reagere, når et alvorligt vejrvarsel udstedes. Dette team patruljerer og inspicerer byen flere gange om ugen for at sikre, at alt fungerer som det skal, siger driftschefen.

Et særligt problem under skybrud er affaldet, der ophobes i gaderne og kan blokere kloakristene, hvilket Bjarne Engelbrecht har gjort opmærksom på.

– Udfordringen, som Bjarne beskriver, er alt det affald, der ophobes i gaderne under et skybrud, især når det ledsages af kraftig vind. Grenene, blade og andet affald, der falder ned, kan blokere risterne, og det forhindrer dem i at fungere effektivt, erkender Bo Christiansen.

Men det handler ikke kun om at være proaktive. Kommunen har også beredskabsplaner for at reagere på dårligt vejr, når det sker. “Vi har også et beredskab på plads, som er klar til at reagere, når et alvorligt vejrvarsel udstedes. Dette team patruljerer og inspicerer byen flere gange om ugen for at sikre, at alt fungerer som det skal,” siger driftschefen.

Et særligt problem under skybrud er affaldet, der ophobes i gaderne og kan blokere kloakristene, hvilket Bjarne Engelbrecht har gjort opmærksom på.

– Udfordringen, som Bjarne beskriver, er alt det affald, der ophobes i gaderne under et skybrud, især når det ledsages af kraftig vind. Grenene, blade og andet affald, der falder ned, kan blokere risterne, og det forhindrer dem i at fungere effektivt, erkender Bo Christiansen.

Erhvervsdrivende tog selv sagen i egen hånd ved skybruddet den 26. juni. Ejer af Hotel Gammel Havn, Jesper Hansen med kosten og ved siden af ses Brian Løkkegaard, som blandt andet er medejer af Café Mums. Foto: AVISEN

Byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige peger på, at kontrakten med den virksomhed, der i dag står for vejvedligeholdelse i Fredericia Kommune, kan være en central udfordring.

– En af de store udfordringer er kontrakten med virksomheden, der er ansvarlig for vedligeholdelsen. Det ser ud til, at den ikke tilfredsstiller behovet for konstant vedligeholdelse, udtaler Byrgesen.

Byrgesen anser det som kommunens ansvar at sikre ren og ordentlig infrastruktur, særligt efter vejarbejde og byggeri. Han understreger, at det er afgørende at undgå, at affald ender i kloaksystemet.

– Kommunen har brug for at sørge for, at alt er rent og ordentligt. Og det er vigtigt at sikre, at affaldet ikke ender i kloakken, fortæller Byrgesen.

En mulig løsning kunne ifølge Byrgesen være at genoverveje kontrakten med virksomheden, der i dag varetager vedligeholdelsen. Han understreger, at det er essentielt, at ikke blot kloakkerne, men også de rør, der forbinder dem, holdes rene.

– Især når det kommer til rengøring af kloakker, er det vigtigt at sørge for, at de rør, der forbinder kloakken, også holdes rene. Hvis de blokeres, er det ubrugeligt blot at tømme kloakken for sand, forklarer han.

Byrgesen slår fast, at problemet ikke ligger hos de medarbejdere, der har ansvaret for vedligeholdelsen, men derimod i den eksisterende kontrakt. Han erkender, at en revurdering kan medføre øgede omkostninger, men mener, at det er en nødvendighed.

– Jeg mener ikke, at problemet ligger i de medarbejdere, der har ansvaret for vedligeholdelsen. Det er snarere kontrakten, der ikke er tilstrækkelig. Selvom det kan betyde øgede omkostninger, er det noget, vi må se på, konkluderer Byrgesen.

Foto fra skybrud i august 2022. Foto: Martin Ries Fotografi

Karsten Byrgesen har også forholdt sig til Bjarne Engelbrechts forslag om at bruge borgere i nyttejobs til gadevedligeholdelse. Selvom han finder ideen interessant, er han også opmærksom på de potentielle udfordringer, den kan medføre.

– Selvom ideen om at bruge nyttejobs til at håndtere nogle af vores vedligeholdelsesproblemer lyder god, er jeg bange for, at den ikke vil være praktisk, slutter Byrgesen.

Han peger på, at formålet med arbejdsprøvning ikke er at tage jobs fra andre, og at de personer, der skulle udføre arbejdet, sandsynligvis mangler de nødvendige kvalifikationer, som et maskinfører-certifikat.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb