DK:
20220929, Århus, Danmark:
DHF Golden League håndbold.
Danmark-Holland. Jesper Jensen
Foto: Lars Møller
UK:
20220929, Aarhus, Denmark:
DHF Golden League handball.
Denmark-Netherland.
Photo: Lars Moeller
Danmark kom ud i forlænget spilletid mod Norge i VM-semifinalen, men i sidste sekund lykkedes det Norge at få bolden i kassen til 29-28.
Danmark var så tæt på, og alligevel så langt fra. Længe tyede det på en dansk triumf mod Norge, der var udspillet af det danske landshold i første halvleg af opgøret. Althea Reinhardt agerede levende mur, og i angrebet blev de rette åbninger fundet. Det gav Danmark en pauseføring på 14-9.
I anden halvleg begyndte danskerne at halte angrebsmæssigt. Silje Solberg i det norske mål fik fat, og samtidig faldt danskerne i niveau angrebsmæssigt. Det gjorde, at Norge stille og roligt fik spist sig ind i opgøret og fik udlignet til 22-22. Det lykkedes også Norge at komme foran 23-22, men danskerne fik udlignet til 23-23, og så stod den på 2×5 minutter forlænget spilletid i første omgang.
Danmark udlignede til 28-28 i anden halvleg af den forlængede spilletid på straffekast, da Kristina Jørgensen bragede bolden i kassen, men Norge fik et sidste angreb, hvor de fik muligheden for at score.
Længe lignede det, at danskerne havde styr på det norske angreb, men i sidste sekund lykkedes det Henny Reidsted at score til 29-28, der blev kampens resultat.
Dermed skal Danmark spille bronzekamp på søndag, mens Norge skal spille VM-finale, og kan forsvare guldet, som de senest vandt i 2021.
Arkivfoto: Finn Schousboe (tv) og Jacob Krogsgaard (th)
Crossbridge Energy og Everfuel
Everfuel og Hy24 A/S meddeler, at deres fælles venture, JV, har underskrevet den endelige aftale med den danske regering i forhold til Power-to-X-udbuddet for at støtte produktion og levering af grøn brint.
Everfuel og Hy24 A/S underskriver endelig aftale om øget dansk Power-to-X-udbud (Med henvisning til børsmeddelelser dateret 27. oktober og 17. november vedrørende Everfuel og Hy24 A/S’ fælles venture (JV), som er kåret som marginal vinder og efterfølgende øget støtte fra det danske Power-to-X-udbud til produktion og levering af grøn brint.)
Herning, Danmark, 15. december 2023 – Everfuel Hy24 A/S er glade for at kunne meddele, at JV har underskrevet den endelige aftale med den danske regering i forhold til Power-to-X-udbuddet for at støtte produktion og levering af grøn brint.
Den øgede tilskud er vurderet til 211 millioner DKK (28,3 millioner €) efter det reviderede tilbud fra Energistyrelsen den 17. november.
– Som en gentagelse af tidligere udtalelser er det danske PtX-udbud en bekræftelse af regeringens engagement i at udfolde det nationale potentiale for brintproduktion og -eksport. Vi er meget tilfredse med udbudsprocessen og resultatet for vores JV. Resultatet understøtter yderligere Everfuel og Hy24s fælles ambition om at kommercialisere grøn brint i stor skala, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør for Everfuel.
Udbuddets indbyggede tilskud gives som støtte til driftsudgifter og anerkendes pr. kilogram produceret grøn brint. Tilskuddet vil løbe over ti år og er afhængigt af projektets driftsmæssige præstation.
Udbuddet til storstilet produktion og levering af grøn brint er det første af sin slags og understøtter Danmarks power-to-X-strategi om at opbygge mere end 4-6 GW elektrolysekapacitet.
Lørdag spiller Fredericia Håndboldklub på udebane mod Ribe-Esbjerg, men det bliver med restriktioner på den ellers normalt højlydte opbakning. Divisionsforeningen Håndbold oplyser, at de er bekendt med forskellige reglementer fra hal til hal.
Tilfældet med FHK’s udekamp mod Ribe-Esbjerg er ikke det eneste. HK Ultras oplyser, at der normalvis er begrænsning på, når de gæster TTH Holstebro, Skjern Håndbold og SønderjyskE, men det er nu også tilfældet i Blue Water Dokken mod Ribe-Esbjerg. Hos alle nævnte klubber er pustehorn, som HK Ultras benytter sig af under normale omstændigheder, ikke tilladt. I Dokken i Esbjerg begrænses fanklubben yderligere af, at de kun må have en tromme med.
I en mail, som Ribe-Esbjerg har sendt til HK Ultras, og som AVISEN er i besiddelse af, står der:
“OBS Fanklub!
Ingen former for horn og konfetti er tilladt i Blue Water Dokken. For at sikre alle aktører og tilskueres sundhed har vi besluttet at skrue ned for støjniveauet i hallen. Derfor er det kun tilladt én tromme pr. hold i arenaen. Trommen skal placeres efter anvisning. REHH forbeholder sig under tv kampe ret til at flytte trommen eller helt stoppe trommeslagningen under kampen.”
Efterfølgende har HK Ultras fået tilladelse til at anvende konfetti, trods reglementet. Der ændres dog ikke på forholdene omkring horn og trommer.
I ligareglementet, som Dansk Håndbold har lavet, står der under paragraf 5.10 omkring tilskuere:
a) Arrangøreren har pligt til at udøve en passende kontrol med tilskuernes optræden, men der skal være en reel margin for tilskuernes udfoldelse, herunder for anvendelser af musikinstrumenter.
HK Ultras mener ikke, at de de har en reel udfoldelse, når de begrænses med én tromme og ikke må bruge deres horn. De omtalte horn er ikke kompressorhorn, som er ulovlige, og fanklubben stiller sig derfor uforstående overfor udelukkelsen af de pågældende horn.
AVISEN har derfor forholdt direktør i Divisionsforeningen Håndbold, Thomas Christensen, til om det er lovligt for klubberne at lave deres eget ordensreglement.
– Jeg er bekendt med forskellige ordensregler, med horn osv. det er ikke nogen regulering. Det er en del af arrangøransvaret, så det kan være noget man skal kigge på . Der er meget stor forskel på faciliteterne fra klub til klub. Nogen steder ejer de deres hal, ellers kan det være andet være kommuanlehaller, skolehaller, selvejende, og derfor er der forskel. Det gør også, at man har begrænsninger i forhold til at pålægge et overordnet reglement. Vi har en del licensarbejde i next level og der kan det være hele området omkring arrangørforplgitelse bliver et emne, siger Thomas Christensen.
De forskellige fanklubber landet over er frustrerede over, at der ikke er ensarthed i hallerne, og ikke kan forholde sig til et overordnet reglement, der er gældende alle steder.
– Der er bare forskel på ejerforholdene, og det er derfor der ikke er det. Det er man nødt til at acceptere, men jeg forstår pointen, og det kan være man kan bringe det op. De 98 kommuner landet over har forskellige tilgange til tingene. Det betyder, at man skal ramme laveste fællesnævner. Det er skal man have med i tankerne, hvis man går den vej, fortæller Thomas Christensen.
Direktøren mener, at det kan komme til at give fanklubberne dårligere vilkår, hvis der kommer et overordnet reglement.
– Så vil man komme til at skulle tage efter laveste fællesnævner, og det kan sætte begrænsninger på. Jeg tror, at klubberne vil lave et positivt medspil og at alle ønsker god stemning, men det skal være regler, der passer ind alle steder. Det er dog noget, som vi godt kan prøve at udfordre, siger Christensen.
Det er dog ikke kun faciliteterne, der spiller ind, i forhold til hvad man må og ikke må. I nogen haller har de valgt at forbyde remedier, da det tilgodeser deres tilskuerklientel, som måske ikke vil have så meget larm.
– På samme måde spiller nogen meget musik, og andre ikke. Det er et arrangøransvar, og nogen tager et aktivt valg om hvordan ordensreglementet er. Men det man skal sørge for er, at der er ens regler for alle kampe i samme hold, og at reglerne er ens for både ude- og hjemmeholdet. Alt andet er dårlig skik, slutter Thomas Christensen.
Kampen mellem Ribe-Esbjerg og FHK spilles lørdag klokken 14:00.
Ny politisk aftale gavner næsten 300.000 pensionister, der fremover får forhøjet deres ældrecheck.
Regeringen, SF og Enhedslisten har i dag indgået en politisk aftale, der sikrer en permanent forhøjelse af ældrechecken. Forhøjelsen skal bidrage til at forbedre økonomien for folkepensionister med de laveste indtægter og formuer.
– Vi ønsker at give en håndsrækning til de af vores pensionister, der stort set kun har folkepensionens ydelser at leve for. Det er første gang i 10 år, vi forhøjer ældrechecken permanent. Alle pensionister, uanset indtægt og formue, skal have en værdig alderdom.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
– Tryghed er vigtigt for en god alderdom. Og her spiller det en stor rolle at have økonomisk ro i maven. Livsglæde kommer blandt andet af, at der er råd til at leve og bruge tiden på sine interesser og de mennesker, der står en nær. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi forhøjer ældrechecken permanent og sikrer en økonomisk polstring, der kan varme hos de ældre, der ikke har store formuer og indtægter.
Forhøjelsen af ældrechecken indgår i ”Aftale om Grøn Luftfart i Danmark” og finansieres af en passagerafgift på flyrejser, som forventes at give et provenu på ca. 1,2 mia. kr. ved fuld indfasning i 2030. Provenuet fra passagerafgiften foreslås udover ældrechecken også anvendt til finansiering af den første grønne omstilling af indenrigsluftfarten.
Fyns Politi efterforsker en hændelse, der skete den 13. december kl ca. 21.30 på Svendborgvej 75 i Ringe. Her fik Fyns Politi en anmeldelse om et højt brag på ejendommen.
Fremme på stedet kunne Fyns Politi konstatere, at der var sket en form for sprængning i et gangareal. Ingen af de personer, der var tilstede på ejendomme da det skete, er kommet til skade, og alle er genhuset andre steder.
Politikommissær René Olstad fra Fyns Politi siger:
– Vi var tilstede på adressen i går og undersøgte gerningsstedet. Vi kan foreløbigt konkludere, at der har været en form for sprængning, men hvad der præcist er sprunget, er for tidligt at udtale sig om. Vi ser dog på sagen med stor alvor.
Der er ingen sammenhæng med udmeldingen fra PET og Københavns Politi i går, eller til tidligere sprængninger på Fyn. Fyns Politi betragter således indtil videre sagen som en isoleret hændelse.
Har man informationer til sagen eller har været omkring gerningsstedet i tidsrummet kl 21.00-22.00, så kontakt gerne Fyns Politi på 114 med oplysninger.
Et øget behov for øjenlæger gør det oplagt at bruge kunstig intelligens til rutineopgaver – og det kan ifølge SDU-professor Jakob Grauslund blive en stor succes.
I 2022 var mere end 700.000 personer i Danmark ved øjenlæge. Samtidig er der også mangel på øjenlæger. Øjenlægerne har altså behov for hjælp, og dette er nu muligt ved hjælp af kunstig intelligens.
– Den type kunstig intelligens, vi bruger, bliver bedre og bedre, og det er godt, fordi det kan mindske ventetiden for patienterne, fortæller øjenlæge og klinisk professor Jakob Grauslund, Klinisk Institut, Forskningsenhed for Oftalmologi på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Han er leder af forskningsenheden på Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH). Øjenafdelingen på OUH er en af 13 øjenafdelinger på sygehusene. Øjenafdelingerne tager sig af de patienter, som har mere alvorlige øjensygdomme end dem, de 157 privatpraktiserende danske øjenlæger behandler.
Personer med diabetes skal regelmæssigt have tjekket deres øjne, og med kunstig intelligens er der hjælp at hente for de travle øjenlæger. De kan spare tid ved at lade kunstig intelligens klare nogle af deres opgaver, så de får mere tid til patienterne.
Øjet bliver undersøgt ved hjælp af billeder og scanninger
Undersøgelser af øjnene sker typisk ved, at lægerne ser på billeder af øjet. Her ser de for eksempel efter om der kan være blødninger eller væske inde i øjet. Det betyder altså, at billeder og scanninger af øjet er en stor del af udredningen og opfølgningen på, hvor godt øjet har det.
Hidtil har det været en øjenlæge, som har set billederne af øjet igennem, men den del kan kunstig intelligens nu stå for. Den automatiske billedanalyse med kunstig intelligens er så god, at den nu kan matche eller endda overgå den menneskelige.
Det skyldes for eksempel Deep Learning, som er det nyeste inden for kunstig intelligens. Deep Learning kræver ikke en programmering, men blot en meget stor mængde billeder med det, den kunstige intelligens skal lede efter. Det betyder, at man viser computeren en lang række billeder med det, lægen ser efter. Det kunne for eksempel være: Er der blødning i øjets nethinde – ja eller nej?
Er på niveau med en speciallæge
Ved at vise computeren rigtig mange billeder, bliver computeren til sidst i stand til at se, om der er en blødning i nethinden.
Det svarer faktisk til det, menneskets hjerne gør, når vi lærer noget. Jo flere gange vi ser noget, jo bedre bliver vi med tiden i stand til at vurdere det.
– En del af de undersøgelser vi nu kan lave ved hjælp af kunstig intelligens, er faktisk så gode, at de er på niveau med dem, en speciallæge i øjensygdomme kan lave, fortæller Jakob Grauslund.
Tværfagligt samarbejde
Selvom de analyser, som nu kan laves med kunstig intelligens, er gode, bliver Jakob Grauslund og hans kolleger ved med at udvikle metoderne.
– Vi har et rigtig godt forskningssamarbejde med forskerne på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Det Tekniske Fakultet på SDU. De forstår alt det tekniske, mens vi bidrager med det sundhedsfaglige, fortæller Jakob Grauslund.
Et udfordrende år med inflation og energikrise har ikke stoppet fremgangen for IKEA Danmark, der i dag præsenterer årsregnskab for 2022/2023. Virksomheden sætter omsætningsrekord med et resultat på 5,2 mia. kr. og omsætter for mere online end nogensinde.
IKEA Danmark kan i dag præsentere et nyt rekordresultat for regnskabsåret 2022/2023 til trods for, at inflation og stigende energipriser har præget detailmarkedet den seneste tid. For første gang runder virksomheden 5 mia. kr. i omsætningen, der er steget til 5,2 mia. kr. mod 4,9 mia. kr. sidste år, svarende til en vækst på 5%, mens resultatet efter skat lander på 315,5 mio. kr.
Omsætningsvæksten er drevet af en øget digital vækst. Salget online steg 7% og udgør nu 27% af den totale omsætning. Ifølge adm. direktør i IKEA Danmark, Doris Lan, er det en positiv effekt af et øget fokus på omnichannel-oplevelsen, der skal bringe IKEA tættere på de mange kunder på det danske marked.
– Vi arbejder målrettet på at komme tættere på kunderne og skabe en endnu bedre kundeoplevelse på tværs af vores salgskanaler. Det gør vi blandt andet gennem en øget tilgængelighed fysisk såvel som online. I det seneste år har vi taget en række vigtige skridt, der understøtter vores ambitioner om, at det skal være nemt og tilgængeligt for flere at blive inspireret og handle hos os, siger Doris Lan.
Øget tilgængelighed og digital vækst
Blandt de tiltag der skal få IKEA tættere på kunderne, er åbningen af det nye cityvarehus i København og etableringen af et Planning studio i Vejle.
For at supportere det voksende onlinesalg har IKEA desuden investeret i et af Danmarks største logistikcentre i Hedehusene og opjustereret antallet medarbejdere i deres kundeservicecenter for at tage hånd om de mange kunder, der handler online.
– Uanset om kunderne møder os i varehusene eller online, arbejder vi hele tiden for at styrke købsoplevelsen. Vores store fokus og investeringer i omnichannel har flyttet os på få år fra at være, hvad vi kalder et cash and carry koncept til i dag at være et omnichannel koncept. I dag benytter vores kunder flere salgskanaler afhængigt af situationen, og vi skal være tilgængelige der, hvor det er mest bekvemt for dem at møde os, siger Doris Lan og tilføjer:
– IKEA.dk omsatte i det forgangne år for mere end vores største og mest sælgende varehus i Taastrup. Det siger meget om den rejse, vi er på.
Prisnedsættelser på over 2.000 produkter
Ifølge Doris Lan forventer IKEA Danmark også vækst det kommende år. Investeringerne i omnichannel kombineret med priser, hvor endnu flere kan være med, er en central del af strategien.
Efter det seneste års dyk i råvarepriserne valgte IKEA i september at sænke priserne på mere end 1.000 produkter. Allerede denne december og januar følger nye prisnedsættelser, så mere end 2.000 produkter i alt har og får nye priser. De nye, lave priser kan ses på tværs af IKEAs sortiment, og kunderne kan blandt andet glæde sig over nedsættelser på kendte møbelserier som EKET, BEKANT og STOCKHOLM.
– IKEA skal være for de mange mennesker, og derfor bestræber vi os på at holde faste lave priser, hvor alle kan være med. I en tid med mange økonomiske udfordringer på samme tid, er det både rigtigt for os og vores kunder at sænke priserne, når vi har mulighed for det, siger Doris Lan.
IKEA Danmarks forretningsår løber fra 1. september 2022 til 31. august 2023. Tallet for resultat efter skat er ikke endeligt revideret.
SVM der skulle sikre nationen i usikre tider og styrke tilliden til det politiske system.
Meeen, som det ofte sker i politik, har virkeligheden ikke fulgt planen. Efter et år i regeringen er der tegn på at eksperimentet har haft omkostninger.
Opbakningen til regeringspartierne er faldet markant, tilliden til politikerne er på retur. En udfordrende situation for både Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre. Det understreger behovet for politikerne at kommunikere deres beslutninger og politikker så det giver mening for vælgerne. At udjævne ideologiske skel ved at danne en midterregering og løbe fra valgløfter mv. har skabt forvirring blandt vælgerne, som ikke længere kan identificere sig med de politiske fløje.
SVM-regeringen fokusere på at forbedre den offentlige sektor, de vil afbureaukratisere. Hvem sætter de til det? Bureaukrater under Ledelse af Barbara Bertelsen? Er at genoprette tilliden og tiltrække vælgere. Nej siger vi i Liberal Alliance.
Regeringens negative udtalelser om danskernes arbejdsmoral, førte til tab af vælgere, der føler sig misforstået. Liberal Alliance anser ikke danskernes arbejdsmoral som forkert. Kun det skattetryk der gør at familien og fritid vægter mere når man alligevel ikke selv får pengene ud så tilværelsen kan tilpasses efter eget ønske.
Bebudede frisættelse af den offentlige sektor især på ældreområdet, løftet om at nedlægge landets jobcentre, punkter på det grønne område, hvor regeringen har til gode at indfri løfterne om en række reduktionsmål, den bebudede klimaafgift på landbruget er udskudt til 2024 og meget andet. Regeringen har derved undveget store “historiske spørgsmål” og flere helt åbenlyse dårlige meningsmålinger.
Venstres politiske “succes”, skattelettelserne, en del af partiets DNA, det ser dog ud til, at vælgerne ikke prioriterer det. Netop fordi det ikke er reelle skattelettelser til menigmand, der får store modregninger i form af energiafgifter og andre skjulte skatter der koster at administrere og derfor giver mindre indtægt til staten.
Behovet at tilpasse dagsordener og politikker i overensstemmelse med vælgernes aktuelle prioriteringer og bekymringer, har SVM regeringen helt overset. I Liberal Alliance prioriterer vi pensionister, andre overførelsesindkomster, erhvervslivet og vilkårene for det arbejdende folk. Vores ældre borgere skal have den økonomiske sikkerhed, de fortjener efter et langt arbejdsliv. Erhvervslivets behov for gunstige betingelser for vækst og udvikling vil styrke økonomien som helhed.
Med Liberal Alliance ved roret kan tilliden til det politiske system genopbygges lokalt og nationalt.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
En sort herrecykel, et sæt topnøgler og en højttaler på hjul blev stjålet fra et skur på Stationsvej i Pjedsted.
Tyveriet fandt sted mellem søndag klokken 17 og torsdag klokken 10:15.
Den ukendte gerningsperson brød ind i garagen eller skuret og tog disse genstande. Politiet efterforsker sagen, men ingen mistænkte er endnu identificeret.
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena.
Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...