FHK hentede vigtig sejr på udebane

0

FHK havde overhånden mod Ribe-Esbjerg, men brændte chancer gjorde, at det blev tæt til sidst. Ribe-Esbjerg havde chancen for at udligne til sidst, men hjemmeholdet ramte stolpen i sidste sekund. Det gjorde, at FHK vandt kampen 30-29.

FHK spillede lørdag den sidste ligakamp i kalenderåret 2023. Modstanderen var Ribe-Esbjerg, der inden kampen indtog fjerdepladsen i tabellen og er ubesejret på hjemmebane siden midten af september, hvor de tabte til Skanderborg AGF. I den mellemliggende periode har de blandt andet besejret GOG og Aalborg i egen hule.

Det var til at se fra start. Otte minutter inde i kampen var stillingen 7-3, og det lignede en skidt dag på kontoret for FHK, men så ændrede kampen karakter. Thorsten Fries, der havde fået chancen fra start, fik fat, og så var FHK pludselig på 7-7 tre minutter senere. Opturen fortsatte, og det gjorde, at gæsterne førte 9-7 efter 13 minutter.

Gudmundur Gudmundssons tropper sig så ikke tilbage, og særligt Kristian Stoklunds indhop endte med at gøre ondt på Ribe-Esbjergs forsvar, da han fordelte boldene effektivt rundt. Det gav en føring på 13-9 efter 20 minutter, og ved pausen var føringen udbygget til 19-13.

FHK var i fuldstændig kontrol, og lignede et hold, som ville køre en sikker sejr hjem, men Ribe-Esbjerg og i særdeleshed Agúst Björgvinsson ville det anderledes. Den islandske keeper, som endte med en redningsprocent på 37,21 procent, pillede den ene frie chance efter den anden.

Derfor fik Ribe-Esbjerg på seks minutter formindsket FHK’s føring til 21-18. Efter 43 minutter var hjemmeholdet kommet på 25-23, og så reagerede Gudmundsson ved at skifte Sebastian Frandsen ind. Samtidig blev der tyet til syv mod seks, men overtalsspillet sad ikke i skabet.

Ribe-Esbjerg fik udlignet til 29-29 med fire minutter igen, og så gik der ellers drama i den. Ingen af holdene kunne få våbnet angrebsmæssigt, der kunne få bolden i kassen. Kristian Stoklund scorede til 30-29 på straffekast med knap tre minutter igen.

Med halvandet minut igen kunne FHK komme foran med to. Martin Bisgaard løb sig fri, men i fri position brændte han på Björgvinsson. 

Det gjorde, at Ribe-Esbjerg kunne lykkes med at spille tiden ud.

Da der resterede fire sekunder blev Lasse Balstad tildelt en udvisning, og situationen gav Ribe-Esbjerg muligheden for at sætte en afslutning op. Skuddet tog William Aar, der kanonerede bolden på stolpen til stor jubel for FHK og de omkring 100 medrejsende fans, som dermed kunne rejse hjem med en sejr.

Sejren betyder, at FHK for alvor har sat sig i en god position i forhold til at sikre sig en plads i top-4, der giver adgang til europæisk håndbold. FHK vil have otte point med til femtepladsen uanset resultatet af rundens øvrige kampe. Med otte kampe tilbage af grundspillet dufter det derfor for alvor af europæisk håndbold i FHK til næste sæson.

Live: FHK spiller på svær udebane

0

FHK spiller lørdag klokken 14:00 den sidste ligakamp i 2023. Kampen er på udebane mod Ribe-Esbjerg, der kun har tabt én hjemmekamp i sæsonen. Lykkes det FHK at vinde alligevel? Følg med og få svaret.

Heindahl misser bronzekamp med skade

0
DK: 20231125, Hillerød, Danmark: Håndboldkvinderne Danmark-Brasilien i Royal Stage. Kampens spiller Foto: Lars Møller UK: 20231125, Hillerød, Danmark: Håndboldkvinderne Danmark-Brasilien i Royal Stage. Photo: Lars Moeller

VM-semifinalen sluttede brat for stregspilleren Kathrine Heindahl, der i anden halvlegs indledning kom slemt til skade og måtte bæres fra banen. Efterfølgende undersøgelser viser, at Heindahl har pådraget sig en skade på det inderste ledbånd i højre knæ.

En skade, der vurderes til at kræve operation, og som formentlig vil holde hende ude i de næste 3-4 måneder. Og selvom skaden nu koster Heindahl videre deltagelse ved VM, er skadens omfang heldigvis ikke så slemt, som først frygtet, lyder det fra landstræneren:

”Vi er først og fremmest rigtig kede af det over Heindahls skade, men samtidig er vi også lettede over omfanget. Når en spiller går i gulvet og tager sig til knæet, frygter man altid det værste, og selvom vi græder med Kathrine og hellerede ville have været foruden den her skade, er det trods alt godt nyt, at skadens omfang ikke er så slemt, som vi først frygtede.”

Kathrine Heindahl sætter også selv lidt ord på situationen:

– Jeg er selvfølgelig ked af situationen lige nu. At spille VM på hjemmebane har været en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg har nydt hvert eneste minut, så selvfølgelig er jeg enormt skuffet over og træt af ikke at kunne gøre den her VM-rejse færdig inde på banen sammen med holdet. Men nu håber jeg bare på, at de sikrer sig den bronzemedalje på søndag.

For at erstatte Heindahl til søndagens vigtige bronzekamp mod Sverige har landstræner Jesper Jensen indkaldt Team Esbjergs Kaja Kamp Nielsen til den danske trup.

Kaja Kamp deltager allerede i landsholdets træning lørdag formiddag og vil blive skrevet ind i 16-mandstruppen, hvorfor Anna Kristensen og Elma Halilcevic derfor også bliver oversiddere i søndagens kamp.

Danmark møder søndag Sverige i VM-bronzekampen.

Spirituspåvirket mand standset i Købmagergade

0
(Arkivfoto)

En rutinemæssig trafikkontrol i Købmagergade i Fredericia, førte til anholdelse af en 40-årig mand fra Middelfart lørdag nat. Hændelsen fandt sted omkring kl. 01.45, da politiet bemærkede mandens kørsel.

Efter at have stoppet køretøjet, gennemførte betjentene en alkoholtest, som viste, at manden kørte med en alkoholpromille højere end den lovlige grænse. Dette resulterede i, at manden blev anholdt for spirituskørsel, fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Indbrud i bolig på Dronning Dagmars Vej

0

En bolig på Dronning Dagmars Vej i Vejle blev fredag aften ramt af et indbrud. Hændelsen fandt sted i tidsrummet mellem kl. 19.20 og 21.35, hvor en ukendt gerningsmand brød et køkkenvindue op for at få adgang til ejendommen.

Gerningsmanden gennemsøgte hele boligen, og ifølge de første rapporter tyder det på, at der primært er stjålet smykker. Det præcise omfang af tyveriet er dog endnu ikke fastlagt, fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Kanonslag knuste rude på lokal bar

0

På Jernbanegade i Kolding blev der fredag aften affyret flere højtlydende kanonslag i området, hvilket resulterede i en knust rude på den lokale bar, Zwei Grosse.

Vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi bekræftede, at politiet modtog en anmeldelse om hændelsen kl. 21.02.

En medarbejder på Zwei Grosse var i stand til at udpege gerningsmanden, og den mistænkte viste sig at være en 25-årig mand fra Haderslev. Han blev anholdt og sigtet for både at overtræde fyrværkeriloven og for hærværk.

Erhvervslivet glæder sig over millioner til IT-uddannelser i Trekantområdet

0

Det lokale erhvervsliv glæder sig over, at Syddansk Universitet nu har fået et ekstraordinært tilskud på 19,7 millioner kroner til at etablere nye uddannelser inden for IT og de såkaldte STEM-uddannelser(Science, technology, engineering & mathematics) i Vejle.

Bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

– Det er en meget glædelig nyhed, at det nu endelig er besluttet, at der placeres nye IT- og STEM uddannelser her i Trekantområdet. Virksomhederne i vores område har hårdt brug for dygtige IT-specialister, som kan stå for at udvikle nye digitale løsninger. Det gælder ikke mindst indenfor den grønne omstilling.

– Derfor hilser vi det meget velkomment, at vi nu endelig kan komme i gang med at uddanne IT-specialister i Trekantområdet, siger bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

Det er partierne bag den såkaldte udflytningsaftale, der står bag aftalen om at tildele det ekstraordinære tilskud til Syddansk universitet.

I sidste uge blev det offentliggjort, at der også kommer en helt nye kandidatuddannelse i Data Science på Syddansk Universitet i Kolding.

– Jeg er rigtigt glad for at der nu kommer helt nye universitetsuddannelser i både Kolding og Vejle, som retter sig målrettet mod de behov, virksomhederne har for dygtige, nye medarbejdere. Den eksplosive udvikling indenfor f.eks. kunstig intelligens, som vi har set indenfor det sidste år, vil betyde at behovet for dygtige IT-specialister vil stige, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Populær dilettant er klar til ny sæson

0

Dilettantforestillingen i Erritsø Forsamlingshus er klar til årets forestillinger i foråret, og det bliver med titlen “Kampen om den kolde hane”. Dilettantholdets instruktør, Michael Kristensen, søger lige nu en frisk mand til forestillingen.

Michael Kristensen instruerer Erritsø Dilettanternes Den Kolde Hane, en skør farce af Knud Erik Meyer Ibsen. Her møder vi “Den Kolde Hane”, en bodega fanget i et hilarisk dilemma: Skal den forblive Ebbas røgfyldte kongerige, eller blive Dennis’ hippe ‘Le Coque’? Når postbudet Bertha træder ind med et tilbud og et glimt i øjet, ruller komedien. Det er en vild rejse med snedige stamgæster, skøre planer og et drys af lokal charme.

Erritsø Dilettanternes fortolkning byder på latter, forviklinger, og en påmindelse om, at i et lille samfund, er der altid noget at grine af – især når fremtiden for en elsket bodega står på spil!

– Det er altid spændende, når vi starter et nyt år op hos Erritsø Dilettanterne. Gennem tiden har mange mennesker prøvet kræfter med skuespillet, og det at stå på en scene foran et festligt publikum, siger Michael Kristensen.

Det særlige ved Erritsø Dilettanternes forestillinger er netop et levende publikum, der sammen med passionerede fredericianerne på scenen får det hele til at blive en stor aften, fortæller Michael Kristensen. Instruktøren og holdet kan desuden se frem til mange gæster.

– Vi kan allerede nu melde stort set alt udsolgt. Alle aftenforestillinger er solgt, men der er tre eftermiddagsforestillinger, der kommer i salg, og salget til dem går altid hurtigt også, fortæller Michael Kristensen.

Årets dilettanthold starter med at øve i januar 2024, og der er plads til én mere, og det bliver i en sjov rolle, garanterer Michael Kristensen.

– I den forbindelse søger vi en mand, der kan spille arkæolog, og jeg tør godt love, at det bliver sjovt. Han kommer til at spille over for flere gode folk, og alle kan være med, så vi håber, at høre fra mange, siger Michael Kristensen.

Er det noget for dig, så kan Michael Kristensen kontaktes på 20 20 82 55 eller på mail: mk@btgulve.dk

Om “Kampen om Den Kolde Hane”

I “Den Kolde Hane”, en hæsblæsende farce, må ejer Ebba efter tre stribe sure smileyer overveje skæbnen for sin bodega og grillbar. Bodegaen, plaget af Ebbas skarpe tunge og cerut-røg, står ved en korsvej. Da postbudet Bertha byder ind med et frisk pust under mottoet “Væk med konvolutterne, her kommer flade!”, lyser håbet op blandt stamgæsterne. Men Ebba lokkes af en anden mulighed: Et tilbud fra rigmandssønnen Dennis, som drømmer om at forvandle den rustikke bodega til det stilfulde brasserie “Le Coque”, helst uden de nuværende kunder.

Midt i dette opstår Titter som bodegaens uventede helt. Med et arsenal af snedige planer og en legendarisk figur, “Admiralen”, der går i rødt ved blot at nævne ordet ‘vand’, iscenesættes en redningsaktion. “Admiralen” udgiver sig for at være fra “De Kommunale Værker”, og snart bliver kampen om “Den Kolde Hane” en feberhed affære.

Gamle servitutter og glemte paragraffer vækkes til live, og et virvar af bureaukrater, både ægte og falske, vælter frem. Det bliver et komisk kaos af juridiske forviklinger og trusler, alt sammen i et hektisk kapløb om at redde eller revolutionere “Den Kolde Hane”.

Svær udekamp i vente for FHK

0

Ribe-Esbjerg har været godt kørende i denne sæson. På hjemmebane har de besejret blandt andet Aalborg og GOG, og kun én enkelt gang i sæsonen har de indkasseret et nederlag på eget halvgulv. Derfor venter der en svær opgave for FHK lørdag eftermiddag.

Ribe-Esbjerg har i den seneste periode spillet lidt som nat og dag. De har indkasseret et nederlag på 36-27 på udebane mod SønderjyskE og også tabt til KIF Kolding og Skanderborg AGF Håndbold. Men fælles for de tre kampe er, at de alle var på udebane, men til gengæld er det blevet til sejre mod GOG og Aalborg. Særligt sejren mod Aalborg er opsigtsvækkende, da vestjyderne var bagud med 22-17, men endte med at vinde 34-33.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kun én gang i sæsonen har de forladt deres hjemmebane med et nederlag, og det var helt tilbage den 15. september mod Skanderborg AGF, hvor de tabte med 27-23, og havde en gevaldig offday angrebsmæssigt i anden halvleg. Det betyder dog ikke, at FHK er chanceløse. FHK har imponeret flere gange på udebane i denne sæson, og blandt andet sejret mod GOG, Bjerringbro-Silkeborg og Skjern.

Med i betragtning til lørdagens kamp skal man tage, at Ribe-Esbjerg i den seneste tid har været ramt af flere skader. Sejren mod Aalborg var ikke omkostningsfri for Ribe-Esbjerg, da svenske Jesper Lindgren, med fortid i FHK, brækkede hånden i det opgør. Dertil kommer det, at Ribe-Esbjerg formentlig også mangler både Marcus Mørk og Magnus Haubro, hvilket presser dem på ressourcer i bagkæden.

Ressourcer er FHK også ramt på. Det var en af grundene til, at FHK ikke fik sejren mod Mors-Thy og måtte nøjes med uafgjort. Anders Martinusen var langtfra på toppen, da han ramte rundt med 39 i feber, og alligevel spillede kampen. Den naturlige afløser, Jonas Langerhuus, aflastede ham i ti minutter, inden Gudmundur Gudmundsson følte sig nødsaget til at sætte Martinusen på banen igen. Til FHK’s fordel har Martinusen nu haft tre hele dage til at kunne restituere og blive hjemme under dynen for at komme sig over sygdommen. Foruden Martinusen døjer FHK også med en skade til Sebastian Henneberg, der er ankelskadet. Den skade var ubelejlig mod Mors-Thy, da Kristian Stoklund slet ikke ramte dagen i åbent spil, og der kunne Henneberg i den henseende have gjort en forskel.

adp-as.dk

I det første opgør i sæsonen mellem FHK og Ribe-Esbjerg havde vestjyderne læst FHK’s syv mod seks. De vil formentlig på samme vis forsøge at læse overtalsspillet igen, hvis FHK benytter sig af det, men i forhold til den kamp er forsvarsstyrmand Lindgren ikke med. Det kan være FHK’s fordel, samtidig med, at FHK i den seneste tid har spillet mindre og mindre syv mod seks. Eksempelvis var det seks mod seks angrebsmæssigt, der fik FHK tilbage i kampen mod Mors-Thy.

Lørdag er det op til FHK at bevise, at der er forskel på ligaens nummer to og fire, men uanset hvad venter der en på papiret svær kamp for FHK. Kampen mellem de to hold fløjtes i gang lørdag klokken 14:00 i Blue Water Dokken.

Afløbsdronningen og andre fagfolk indtager scenen på Kloakmessen 2024

0
Gitte ÿstergaard Futtrup bÊredygtighedschef. SanistÂl Foto: Lars Horn / Baghuset Dato: 30.06.22

Stærke branchenavne står klar, når Kloakmessen i Fredericia som noget nyt kan præsentere et fagligt sceneprogram i de to dage, fagmessen varer.

Oplægsholderne på scenen, som opbygges midt i udstillingsområdet som en integreret del af messen, vil byde på ny viden om tendenser, lovgivning, bæredygtighed og fremtidens løsninger.

De besøgende kan blandt andet glæde sig til at opleve Inge Faldager, som fortæller om den nye bog “Afløbsdronningen” om hende og hendes karriere. Inge Faldager har i mere end 40 år undervist kloakmestre på Teknologisk og været med til at lave regler og cirkulærer på afløbsområdet.

Bogen og oplægget viser også eksempler på nytænkning indenfor Lokal Afledning af Regnvand (LAR), og krydres blandt andet med et blik på Roms kloakker, som stadig fungerer, 2000 år efter de er bygget.

LER – ledningsejerregistret – fylder naturligt nok en del i kloakmestrenes hverdag, og på messen er der også to indlæg om LER.

GEOTEAM viser deres løsning, hvor de har samlet hard- og software i ét, så man på stedet kan søge efter ledningsoplysninger og se data på sin smartphone med såkaldt Augmented Reality, hvorved man kan “se” ledningerne, før man graver.

Carina Saxtorph fra Styrelsen for Dataforsyning fortæller om de nye krav til ledningsejerne og om de nye krav til oplysninger om ledningernes placering.

Bæredygtighed/ESG er også et aktuelt tema for branchen. Gitte Futtrup og Chris Lynggaard fra Ahlsell fortæller, hvordan man i en tid med mere og mere ekstreme vejrforhold kan tage ansvar for eget klimaaftryk og arbejde med grøn omstilling.

Virksomhedsrådgiver Jens Guld fra DM&E er på samme bane, når han oplyser om, hvordan ESG kan påvirke forretningen, og hvordan værktøjet ESG+ kan fremme bæredygtigheden.

Desuden kan de besøgende også høre om DM&E’s nye entreprenøruddannelse, som starter i maj, om fremtidens uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder i branchen samt om den nye kloakeftersynsordning, som Byggeriets Kvalitetskontrol fortæller mere om.

Se hele programmet på www.kloakmessen.dk. Kloakmessen finder sted i MESSE C Fredericia den 25.-26. januar 2024.

KIF tog første stik i kampen om oprykningsduel

0
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena. Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...

Middelfart tabte igen