Mellem mandag klokken 14.00 og tirsdag klokken 14.20 har der været et indbrud i en villa i Højvang Nord.
I løbet af denne tid, har uvedkommende knust en rude for at få adgang til boligen.
Det viser sig, at indbrudstyven er kommet ind gennem et badeværelse, hvorefter vedkommende har bevæget sig ind i soveværelset. Begge rum er blevet gennemrodet.
Ifølge beboeren er der stjålet smykker fra soveværelset. Smykkeskrinet, som oprindeligt indeholdt disse smykker, blev fundet væltet og tømt på stedet.
Mandag formiddag, mellem klokken 9.15 og 10.30, skete der et indbrud i en villa på Ødisvej i Christiansfeld, Kolding Kommune.
Indbrudstyvene brød et vindue til soveværelset op og gennemrodede skabe og skuffer. Der er rapporteret om flere stjålne genstande, herunder flere smykker – et bredt guldarmbånd, flere ringe i både guld og hvidguld, og to guldvedhæng, ét med en opal og ét med en diamant. Desuden er der blevet stjålet en gammel jagtdolk.
I løbet af weekenden har der været et indbrud i en virksomhed på Jernet i Kolding. Indbruddet fandt sted mellem fredag klokken 12.00 og mandag klokken 9.30.
Gerningsmanden eller -mændene kom ind i bygningen ved at knuse et vindue. Efter at have skaffet sig adgang, blev en flisemaskine og en flaske portvin stjålet fra stedet.
Det var først muligt for Sydøstjyllands Politi at påbegynde den indledende brandtekniske undersøgelse i dag, tirsdag. Tidligere har stedet været for varmt til at tillade denne type undersøgelse.
– Vi arbejder på sagen og vil give opdateringer, så snart vi har ny information, sagde vicepolitiinspektøren tirsdag morgen.
I Kongensgade i Fredericia skete der mandag et færdselsuheld. En 42-årig mand, der var påvirket af alkohol, kørte i sin personbil ind i to andre parkeret biler.
Manden var på vej i nordlig retning af Kongens Gade, da uheldet skete. Politiet blev tilkaldt til stedet, hvor de hurtigt kunne konstatere, at manden havde drukket.
Manden blev herefter anholdt og bragt til politistationen for at få taget en blodprøve. Efter blodprøven blev manden afhørt af politiet, hvorefter han blev løsladt.
Fra den 2. august 2023 vil flere anlæg i Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia midlertidigt blive lukket som led i et planlagt rense- og vedligeholdelsesarbejde. Det vil resultere i en reduceret driftskapacitet og forhøjet flamme- og røgudslip fra flammetårnet og skorstene. Samtidig skriver virksomheden i en pressemeddelelse, at Dronning Margrethe besøger brintfabrikken i området den 1. september.
Dette vedligeholdelsesarbejde vil medføre en øget tilstedeværelse af eksterne leverandører på raffinaderiet. Forventeligt vil mere end 100 håndværkere og specialister dagligt være involveret i de diverse arbejdsopgaver.
Det første trin i vedligeholdelses- og renseprocessen er at køle anlæggene ned, tømme dem for produkter, og klargøre dem til vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet vil fortsætte uafbrudt i døgndrift.
Under disse forhold kan der muligvis opstå lugtgener, men raffinaderiet vil forsøge at afbøde dette ved at justere produktionsprocedurerne under vedligeholdelsesarbejdet.
Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia har omkring 270 faste medarbejdere og står for produktionen af cirka 35 procent af Danmarks forbrug af flydende brændstoffer. Raffinaderiet har sat sig for målet om at opnå klimaneutralitet i 2035, og har allerede iværksat en række initiativer og projekter for at reducere sit fossile fodspor, herunder et samarbejde med brintfabrikken HySynergy. Den 1. september vil Dronning Margrethe officielt besøge dette projekt under sit besøg i Fredericia.
Det skal bemærkes, at Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia er det tredje mest energieffektive raffinaderi i verden og det mest energieffektive i Europa. Raffinaderiet er desuden Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme, svarende til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug.
Der er indgået aftale med traditionsrige Hansens Is om en forpagtningsaftale på Havnegrillen. Her har folkene bag Urbania Street Food takket ja til samarbejdet og vil dermed stå for hele driften af stedet.
Det er ikke mange måneder siden, at pølsemand Tommy Jensen gav nøglerne til den populære havnegrill videre til Hansen Is. Hansen Is skulle efter planen være åbnet frem mod sommeren 2023. Men planerne har været lagt på is. Nu er der dog fundet en løsning, der gør, at besøgenge kan nyde en is igen.
Der vil blive påbegyndt en større renovation af det indvendige af bygningen med det samme. Derudover vil blandt andet terrasse og udeområdet også få sig en stor overhaling. Her vil der blive lagt fokus på flere siddepladser og at skabe endnu mere hygge. Imens den større renoveringsproces er i gang, vil der blive opsat en midlertidig isbod.
Foto. AVISEN
Når ishuset er klar til fuld åbning, kan gæster i Kanalbyen se frem til iskolde fadøl, rosé, lemonade, skøn kaffe.
Derudover vil du også stadig kunne få de velkendte bubble waffles, samt softice og Hansens ispinde. Hele ishuset vil komme til at bære tydeligt præg af det stærke samarbejde mellem den 101 år gamle familiedrevet virksomhed, Hansens Is, og de lokalkendte ejere af Urbania Street Food, hvor stærke traditioner og brand kobles sammen med stort kendskab til byens borgere og fælles vision om en attraktiv kanalby.
– Vi har fundet den helt rigtige samarbejdspartner til at skabe liv og gode is oplevelser på havnen. Vi ser virkelig frem til åbne op for gæster i midten af august, udtaler Anders Eibye Hansen fra Hansens Is.
Brian Løkkegaard, Urbania Street Food.
– Vi glæder os meget til at komme i gang, vi har en stor kærlighed og tro på Fredericia og især området i Gothersgade Syd og Kanalbyen finder vi meget attraktivt og superspændende, Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food.
Sune Jakobsen arbejder til dagligt i organisationen Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel i Middelfart Kommune. Ham og hans kollegaer står ansigt til ansigt med (social)psykiatriens udfordringer hver eneste dag.
Organisationen rummer to botilbud samt et rusmiddelcenter. I den del af organisationen, hvor Sune er ansat, er borgerne visiteret efter §§ 107 og 108 i serviceloven, hvilket betyder, at de har midlertidige eller længerevarende ophold. Det er mennesker diagnosticeret med en dobbeltdiagnose. Med en dobbeltdiagnose menes der både en svær psykisk lidelse og et aktivt stof- eller alkoholmisbrug. Jakobsen arbejder i den hårde ende af socialpsykiatrien, hvor der er langt mellem de store sejre, og hvor nederlagene kan være hjerteskærende. Han arbejder med mennesker, som samfundet på mange måder har opgivet.
– De mennesker, der er hos os, er mennesker, som samfundet mere eller mindre har opgivet. Det er mennesker, der har brug for massiv støtte i dagligdagen. Hos os får de tag over hovedet, omsorg og støtte til de udfordringer, som følger i kølvandet på en dobbeltdiagnose og lav kognitiv forståelse. Det er mennesker med emotionelt ustabile personlighedsstrukturer, hvilket stiller krav til ens faglighed, og hvor både indad- og udadreagerende adfærd er en del af hverdagen. Det betyder dog ikke, at vi bliver truet eller slået hver dag, forklarer Sune.
Flere af beboerne er dømt for personfarlig kriminalitet og har retspsykiatriske domme. Denne realitet gør risikovurdering til et vigtigt værktøj i det daglige arbejde.
– Vi risikovurderer minimum tre gange i døgnet og ligeledes, når behovet opstår. Vi arbejder ud fra risikoprofiler, og vi laver en risikovurdering efter trafiklysmetoden. Som arbejdsmiljørepræsentant er min vigtigste arbejdsopgave sikkerhed, både for at sikre mig selv og mine kollegaer, men også for at passe på vores borgere, Som arbejdsmiljørepræsentant arbejder jeg ihærdigt for at sikre, at alle ansatte har en fælles forståelse og tilgang til risikovurdering og interaktion med beboerne. Han betoner vigtigheden af dette:
– Hvis en borger er eskaleret til ‘gul’, er det vigtigt, at alle ansatte har den samme tilgang til ham/hende. På den måde reagerer vi ens på uhensigtsmæssig adfærd, hvilket skaber genkendelighed og tryghed for borgeren.
Men jobbet som social- eller sundhedsfaglig i socialpsykiatrien handler ikke kun om risikovurdering og udadreagerende adfærd. Det handler også om at se menneskerne bag diagnoserne, den tanke ligger Sune meget på sinde og det er noget vi skal huske mener han.
– Jobbet er utroligt spændende. Jeg elsker at arbejde med mennesker i udsatte positioner. Det er mennesker, som har været udsat for ting, man ikke kan forestille sig. Mennesker, som på en eller anden måde er gået i stykker indeni. Det stiller høje krav til det relationelle arbejde, og når du først bliver lukket ind, og du opnår deres tillid, så er man fælles om de solstrålehistorier, der også er. Det er et stort privilegium.
Jakobsen har ikke kun et dybt personligt engagement i sit arbejde; han er også politisk engageret og bruger sin rolle som arbejdsmiljørepræsentant til at forsøge at påvirke den politiske dagsorden og skabe forandring i systemet. Han kritiserer den nuværende tilgang til psykiatrien.
– Vi svigter i daginstitutioner, i folkeskolen og i ungdomslivet. Vi svigter helt ind i voksenlivet. Så længe politikerne ikke forstår vigtigheden af forebyggende indsatser, vil tilgangen til psykiatrien fortsætte med at stige. Mistrivslen på landsplan har aldrig været større. I forhold til behandlingsdelen har vi et kæmpe problem: medicin er symptombehandling og kan ikke stå alene. Men hvis vi skal bearbejde traumet, så skal fokus også være rettet mod terapi og sociale indsatser, siger Sune.
Den hårde kritik fortsætter, når der kastes lys på de udfordringer, som de ansatte i psykiatrien står over for.
– Mine kolleger rundt omkring i landet er udfordret som aldrig før. Det kan ikke være rigtigt, at vi som medarbejdere skal gå på arbejde med livet som indsats. Men der bliver ikke talt om de daglige problemer, der konstant eksisterer. Man løber i dobbelt tempo i psykiatrien og på botilbudene, og man skal konstant vælge, om man hjælper den ene eller den anden. Det skaber en forråelse, da man er tvunget til at gå på kompromis med sin faglighed, siger han.
På den anden side erkender han, at når pressen dækker de mere dramatiske begivenheder som drab, skaber det nødvendig opmærksomhed omkring problematikken. For Sune er denne kritik ikke kun ord. Han arbejder aktivt for at finde løsninger og forbedringer, både på sit eget arbejdssted og i en bredere kontekst.
– Jeg sidder med i interne arbejdsgrupper i Dansk Folkeparti, hvor jeg er med til at udvikle vores politik på bl.a. psykiatriområdet. Jeg er nok lidt nørdet, for jeg kan godt lide det organisatoriske arbejde. Dette kommer også til udtryk i bestyrelsesarbejde, hvor jeg bl.a. sidder som formand for skolebestyrelsen på Frederikodde Skole, fortæller Sune Jakobsen.
Når det kommer til arbejdet i Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel, erkender Jakobsen, at det ofte fungerer som samfundets sidste parkeringsplads. Trods de utallige udfordringer og skæbner, han støder på, mister Sune ikke sit håb eller sin dedikation. Han mener, at alle, der arbejder inden for hans felt, må have en inderlig passion for at hjælpe. Sune er ikke blind for de udfordringer, der følger med at arbejde inden for denne sektor. Han understreger, at samfundets håndtering af psykiske lidelser og stofmisbrug lader meget tilbage at ønske.
Jeg håber, at de fleste, der vil arbejde med mennesker, gør det, fordi de brænder for det, slutter han.
I 2017 startede Dyrenes Beskyttelse et projekt op, hvor moderløse killingerne ned til få timer gamle fik en chance for at overleve. Projektet kaldes flaskekillinger og hver år overlever flere hundrede killinger med hjælp fra fire internater og hundredvis af frivillige ildsjæle. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Karl Erik Bering tiltræder den 1. september 2023 som direktør i Vetnordic med ansvar for forretningen i Danmark og Sverige. Han skal også stå i spisen for Vetnordics nye internationale uddannelsescenter med ansvar for faglig uddannelse og udvikling af dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Det sker i samarbejde med det internationalt anerkendte uddannelsesinstitut Improve Veterinary Education, som gennem årene har haft mere end 40.000 dyrlæger og veterinærsygeplejersker igennem uddannelsesprogrammer og træningsforløb.
Karl Erik Bering kommer fra en stilling som direktør i selskabet E-vet, som han var med til at etablere og udvikle gennem 30 år til den veterinærforretning, det er i dag, med både udvikling og salg af produkter og videreuddannelse af dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
-Karl Erik er en dygtig, energisk og resultatskabende leder med et værdisæt, der passer godt til Vetnordics mission om at sætte en ny standard i vores erhverv ved brug af moderne digital teknologi, en effektiv og strømlinet forsyningskæde samt innovative produkter og tjenester. Han har de helt rigtige kompetencer til at opbygge og accelerere væksten på det danske og svenske marked, siger CEO Jesper Smith, Vetnordic.
-Vetnordic er på en fantastisk spændende udviklings- og vækstrejse, og jeg glæder mig til at indgå i en virksomhed og et team med en særlig entreprenørånd, som er helt i front på det digitale område og har en brændende ambition om at gøre en forskel for kunderne, siger den kommende direktør Karl Erik Bering.
Karl Erik Bering bliver del af Vetnordics internationale ledelsesgruppe og får yderligere fokus på at opbygge en kapitaludstyrsforretning samt etablere faglige netværksgrupper for veterinærsygeplejersker og dyrlæger til at understøtte uddannelses- og udviklingsindsatsen i regi af Improve Veterinary Education.
I partnerskabet med Improve tilbyder Vetnordic faglig uddannelse og træning med international rækkevidde og anerkendte metoder og faglighed. Målgruppen er dyrlæger og veterinærsygeplejersker i Danmark og Sverige, hvor Vetnordic har eneret på at formidle Improve-uddannelserne ud fra et mantra om, at kontinuerlig læring og træning giver varige resultater og holder klinikkerne konkurrencedygtige og relevante på lang sigt.
Interessen for at blive fængselsbetjent er stigende. Det oplever kriminalforsorgen, som 1. august optager godt en fjerdedel flere fængselsbetjentelever på uddannelsen i forhold til seneste optag.
Flere tager plads i klasselokalerne, når de kommende elever begynder deres uddannelse som fængselsbetjent 1. august. I alt 48 elever er indskrevet, og det er ca. 27 procent flere end ved det seneste optag i april, hvor 38 fængselsbetjentelever påbegyndte deres uddannelse.
-Vi er helt utroligt glade for, at vi kan byde 48 elever velkommen til kriminalforsorgen. Vi har brug for alle kvalificerede, og derfor er det positivt, at flere kan se sig selv hos os – især i en periode, hvor arbejdsmarkedet er meget udfordret. Vi glæder os til at vise de kommende elever, hvor meget et job i kriminalforsorgen har at byde på, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
Fængselsbetjenteleverne er fordelt på de tre permanente uddannelsesinstitutioner i landet. De foreløbige tal viser, at der i Møgelkær ved Horsens begynder 31 elever, 10 elever møder op på skolen i Birkerød, mens syv elever tager plads på skolebænken i Nykøbing Falster.
Fuld løn og en forbedret uddannelse Der er de seneste år sket en række forbedringer af uddannelsen til fængselsbetjent. Sidste år blev der indført fuld løn under hele den treårige uddannelse, og samtidig blev uddannelsens kvalitet væsentligt forbedret. Det gælder blandt andet en forbedret sidemandsoplæring i fængslerne og en grundigere praktikvejledning.
-Vi bruger mange kræfter på at rekruttere, for medarbejderne er grundstenen i kriminalforsorgen, og jeg både håber og tror, at optaget i 2023 er et udtryk for, at vi gør det rigtige, og at vi er på vej i den rigtige retning, siger Ina Eliasen.
Fakta:
Optag pr. 1. august 2023 Skolen i Møgelkær: 31 fængselsbetjentelever, 1 værkmesterelev Skolen i Birkerød: 10 fængselsbetjentelever, 9 transportbetjentelever Skolen i Nykøbing Falster: 7 fængselsbetjentelever
Pop-up skoler Ved siden af de tre permanente skoler har kriminalforsorgen etableret tre såkaldte pop-up skoler i henholdsvis Odense, Esbjerg og Køge. Konceptet for en pop-up skole betyder, at der som udgangspunkt alene optages ét hold elever, hvorefter uddannelsen rykker videre til en ny lokation. Der starter hold på pop-up skolerne i Odense og Køge til oktober.
Når Kulturministeriet udpeger historiske bymidter, handler det ikke om enkelte bygninger, men om hele bymiljøer, hvor historie, struktur og nutid stadig hænger sammen. Den...